Gode isbarer i Nice

Nice, is, isbod, isbar, Frankrig, rejse, Gelateria AzzurroPå vores ferie i Nice skulle vi selvfølgelig også have et par is… eller tre for at være helt nøjagtig! Vi havde researchet lidt på gode isbarer i Nice – først og fremmest via Tripadvisor, hvor Gelateria Azzurro kom ind på en imponerende 9. plads på den samlede liste over spisesteder i Nice.

Nice, is, isbod, isbar, Frankrig, rejse, Gelateria AzzurroIsbaren har et stort udvalg af is, hvilket kan være et tegn på, at stedet enten er meget alsidigt og eksperimenterende – eller at de gaber over for meget og ikke er kritiske nok mht. hvad de sælger. I dette tilfælde var det heldigvis det første.

Den charmerende bestyrer imponerede os med et par danske gloser, og han stak os også en smagsprøve på en skøn pæreis, inden vi skulle vælge hvilke is, der skulle i vaflerne. Det var et temmelig svært valg, men jeg endte med at tage en kugle citrontærte-is samt en kugle creme brulèe-is. Gemalen snuppede en kugle pistacie-is og en kugle chokoladesorbet. Alle fire typer is var fantastiske, men jeg var især vild med citrontærte-isen (og ikke kun fordi jeg elsker citron – denne her var utrolig lækker) og med chokoladesorbeten, der fungerede ret godt. Creme brulèe-isen var mild og dejlig, mens pistacie-isen hører til blandt de bedste pistacie-is, jeg har smagt.

Turens bedste isbar og dermed også nr. 1 på min liste over gode isbarer i Nice – kan klart anbefales!

Nice, is, isbod, isbar, Frankrig, rejse, Gelateria MeravigliaGelateria Meraviglia var turens næstbedste isoplevelse. Det er en lillebitte isbar med 8-10 forskellige is samt en række hjemmelavede ispinde (dem fik jeg desværre ikke fotograferet – de var ellers smukke). Smagene er forholdsvis klassiske og i den tunge ende, men heldigvis besøgte vi stedet en aften, hvor vi nøjedes med at spise lidt frugt til aftensmad – nåja og så ovenstående is. Jeg valgte en kugle med en tiramisu-lignende is samt en kaffe-is, mens gemalen tog en kugle mango-is og en kugle pistacie-is (ja, han er ret glad for pistacie. Det er jeg sådan set også, men han når altid at vælge det, før jeg gør :)).

Tiramisu-isen var syndig god (og ret mættende) og blev suppleret godt af den kraftige kaffe-is, som havde en fin balance mellem sødme og bitterhed. Gemalens mango-is havde en tydelig mangosmag, mens pistacie-isen var næsten lige så god som den hos Azzurro.

Nice, is, isbod, isbar, Frankrig, rejse, Fenocchio GlacierDen tredje og sidste isbar, vi besøgte, var Fenocchio Glacier, der er kendt for deres meget store – og meget specielle – udvalg af is. De har et sted mellem 90 og 100 forskellige is, og udover et bredt udvalg af chokolade- og frugtis, så har de også en række ret specielle is – for eksempel timian-is, lavendel-is og tomat-basilikum-is!

Nice, is, isbod, isbar, Frankrig, rejse, Fenocchio GlacierVi tog vanen tro to kugler is hver. Jeg valgte lime-is og avokado-is, mens gemalen tog saltkaramel-is og abrikos-is. Lime-isen var en stor skuffelse. Den smagte syntetisk og fik mig mest til at tænke på rengøringsmidler. Bvadr! Avokado-isen var noget bedre – mild og behagelig og med et fint touch af avokado i smagen. Abrikos-isen havde en udmærket abrikossmag, men var lige lovlig sød, mens saltkaramel-isen var glimrende (men måtte gerne have været lidt mere salt).

Jeg ved ikke, om vi var uheldige (eller for vovede i vores valg), men jeg var i hvert fald ikke så imponeret, og vi endte med at smide ca. halvdelen af isen ud (og den slags helligbrøde kaster vi os normalt ikke ud i!). Fenocchio Glacier bliver ofte nævnt, når diverse magasiner laver lister over lækre isbarer i Nice, men jeg kan altså ikke anbefale den.

Madoplevelser i Nice

NiceGemalen og jeg vendte i går hjem fra en lille uges ferie i Nice. I modsætning til de andre gange, vi har været i Sydfrankrig, så boede vi faktisk i selve Nice denne gang – nærmere betegnet i en lejlighed i den gamle bydel, som summer af liv i de smalle stræder. Det er en dejlig by, som jeg er glad for, at jeg nu kender bedre efter at have vandret i gaderne hver dag, og det er en by, jeg gerne vender tilbage til.

Nice, rejse, restaurant, pizza, SydfrankrigVi spiste på en række små og store spisesteder i Nice og nåede både et par bistroer, et par Michelin-stjernede restauranter og et par fortovsrestauranter! Den bedste i sidstnævnte kategori var Le Romarin, hvor gemalen og jeg delte en pizza og en gedeostesalat til frokost. Pizzaen hed Cannibale og bestod af tomat, mozzarella, pesto, oliven, artiskokker, merquez (pølse), oksekød og æg. En sprød og velsmagende pizza, hvor der var tænkt over smagssammensætningen. Her kan man godt mærke, at Nice ligger tæt på Italien, for det er skam muligt at få en ganske glimrende pizza her i byen.

Anmeldelserne af bistroerne kommer en af de nærmeste dage.

Sydfrankrig, Nice, socca, rejse, restaurantJeg havde besluttet, at vi skulle nå at prøve en af de lokale specialiteter denne gang – soccaen. Det er en tyk pandekage lavet på kikærtemel, og der findes mange små spisesteder i Nice, hvor du kan få disse lune, fedtede pandekager. Vi delte en dobbelt socca hos La Socca d’Or en aften, hvor vi ikke var så sultne. Soccaen egner sig fint som forret eller snack (eller morgenmad har jeg hørt – men det bliver nu lige lovlig tungt til mig), og det er en skøn fedtet og sprød sag.

Nice, Vence, Sydfrankrig, restaurant, Les BacchanalesVi nåede to Michelin-restauranter. Den ene har vi besøgt før – Les Bacchanales, der ligger tæt på Vence – og du kan læse min anmeldelse af mit første besøg. Der kommer derfor ikke en anmeldelse denne gang, men jeg kan røbe at det var næsten lige så godt som sidst. Den anden stjerne-restaurant, vi besøgte denne gang, ligger i selve Nice, og den kommer der en anmeldelse af i løbet af næste uge.

blæksprutterMen vi måtte også arbejde lidt for føden, så der blev også tid til lidt madlavning på egen hånd – andet ville da også være tosset, når nu der findes så fantastiske madmarkeder i Sydeuropa! Blæksprutterne, som du ser på billedet, indgik i noget tapas, jeg lavede en af dagene – jeg kunne jo lige så godt udnytte muligheden for at lave en række benspændsretter der passer til tapas-temaet denne måned.

Nice, rejse, isDer blev selvfølgelig også plads til lidt is på turen til Nice – det er vel sommer og næsten sommerferie! – og vi fandt et par ret gode ispushere – og en, der var knapt så god. Se min miniguide til gode isbarer i Nice.

Nice, croissantUdover is var det forholdsvis begrænset med de søde sager – det er ikke ligefrem fordi 25 grader indbyder til store flødeskumskager eller lignende. Men vi skulle selvfølgelig nå at spise en croissant – eller to – mens vi var i Nice. Desværre var det for en gang skyld en skuffelse – en tung sag, der manglede den flagende sprødhed, som de franske croissanter ellers er berømte for.

Restaurant Le Riad

Restaurant Le Riad, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Cannes, Frankrig, ProvenceDa vi var i Cannes for tre år siden sammen med en flok venner, spiste vi på en fremragende marokkansk restaurant, Restaurant Le Riad. Det var en skøn oplevelse, men jeg kunne desværre ikke skrive en anmeldelse af stedet, for jeg havde glemt mit kamera, så der var ingen billeder af de lækre retter. Under vores ferie i Provence tog gemalen og jeg igen forbi Cannes, og det lykkedes os at finde frem til selvsamme Restaurant Le Riad, så her spiste vi om aftenen.

Restaurant Le Riad har både indendørs og udendørs servering, og vi valgte at sidde udenfor, selvom lokalerne var meget stemningsfulde og smukt indrettede. I 32 graders varme er det dog mere fristende at sidde et sted, hvor der kan komme en lille brise ind imellem.

Vi var desværre ikke så sultne den aften, så vi valgte at dele en forret samt at spise en hovedret hver. Forretten bestod af fire forskellige slags indbagte sager – en med oksekød, en med ost, en med skaldyr og en med tun. Meget lækre, sprøde og tilpas krydrede.

Restaurant Le Riad, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Cannes, Frankrig, ProvenceVi vidste, at restauranten laver ret gode tagineretter, så jeg valgte en tagineret med lammekød, abrikoser og mandler, og så delte gemalen og jeg en portion couscous. Kødet var smør-mørt, og abrikoserne gav en fin sødme, mens mandlerne gav lidt crunch til retten – mmmm! Så lækkert og så mættende!

Restaurant Le Riad, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Cannes, Frankrig, ProvenceGemalen fik denne smukke tagineret med lammekød, blommer og mandler – også en sødmefuld og skøn ret, som var lige til at spise med et sugerør.

Restaurant Le Riad havde også en række spændende marokkanske desserter, men vi havde desværre ikke mere plads i maverne og måtte nøjes med halv forret og hel hovedret. Til gengæld var vi godt tilfredse med de retter, vi fik og kan varmt anbefale stedet. Da vi var der for tre år siden, var der også mavedans, men det oplevede vi ikke denne gang. Om det skyldtes, at vi kom for tidligt på aftenen, eller at vi kom på en almindelig hverdag, ved jeg ikke.

Restaurant Le Riad er den bedste marokkanske restaurant, jeg har spist på, og selvom det kan virke lidt underligt ikke at spise fransk mad, nu vi var i Cannes (det gjorde vi så de fleste andre dage), så var dette så lækkert, at vi sagtens kunne forsvare det. Fem stjerner herfra.

Le Pigeonnier

Le Pigeonnier, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Vence, Frankrig, ProvenceJeg blev slet ikke færdig med at fortælle om Provence, for der er stadig et par restaurantbesøg, der bør nævnes, så lad mig afrunde sommerferien med et lille tilbageblik på en af dagene med over 30 grader og lækkert solskinsvejr hele dagen.

I Vence ligger restauranten Le Pigeonnier, som ligner en klassisk sydlandsk fortovsrestaurant, men som har et lidt højere niveau end de almindelige turistfælder.

Jeg bestilte farserede courgetteblomster – en lidt mere utraditionel måde at få courgetteblomster på i forhold til den klassiske indbagte udgave, som jeg fik på Lou Pistou et par dage senere. De viste sig at være overraskende lette og elegante – meget fine i smagen. Til gengæld var jeg ikke helt tilfreds med tomatsaucen, de lå i – den havde en lidt skarp smag, som ikke rigtig passede til de fine blomster.

Til hovedret valgte jeg denne smukke fiskeret, for selvom gemalens kødret lød ret fristende (og viste sig at smage irriterende godt), så havde jeg lovet mig selv at spise mere fisk på ferien. Det er ikke alle, der bryder sig om at få serveret en hel fisk, men jeg synes nu, at det er ærlig og direkte madlavning, når fisken serveres hel – inkl. hoved, hale og finner! Den var stegt lige tilpas, så det milde, velsmagende kød var let at vippe af benene og spise sammen med de krydrede ris. Der var også en kæk citronsauce til, som bandt retten sammen. Lige noget for en citronelsker som mig.

Varmen havde taget noget af appetitten, så jeg sprang desserten på Le Pigeonnier over. Mine svigerforældre bestilte begge kaffe, og her viste det sig, at der fulgte fire små kager/desserter med! En ret positiv overraskelse – især da jeg fik to af dem! Lækre små sager.

Le Pigeonnier hører til en af de bedre fortovrestauranter, jeg har spist på i Frankrig. Det var et glimrende frokostmåltid, og jeg kvitterer med fire stjerner.

Vingårde i Provence

Provence, vinmarker, FrankrigMin interesse for vin er steget gennem de senere år, og derfor var vingårde et oplagt udflugtsmål, da gemalen og jeg talte om, hvad vi ville nå at opleve på ferien i Provence.

Nu er Provence-regionen ikke just det område, der har det bedste ry på vinfronten – i mange år er det blevet forbundet med billige supermarkeds-rosévine, men det siges, at kvaliteten er blevet langt bedre i løbet af de sidste 10-15 år, og at der i dag produceres en lang række gode rosévine i området.

Det er i øvrigt primært rosévin, der produceres i Provence-området – ca. 80% af al vinproduktionen er rosé, og området står for over halvdelen af Frankrigs samlede produktion.

Provence, vinmarker, FrankrigVi kørte en tur i området tæt på byerne Draguignan og Saint Raphael – en tur, der bød på mange smukke og frodige vinmarker. Mange steder planter man en rose i den ene ende af hver vinstok-række. Hvis planterne angribes af sygdom, ses dette først på rosen, og vinbonden kan nå at begrænse skaderne.

Provence, Roseline, FrankrigFørste stop var hos Château Sante Roseline.

Provence, Roseline, FrankrigHer var der et smukt velkomstrum, hvor besøgende har mulighed for at se de forskellige vine, der produceres – alt sammen opstillet på en pæn og indbydende måde.

Provence, Roseline, FrankrigProducenten har blandt andet valgt et lidt anderledes flaskedesign til en række af vinene.

Stedet producerer – som det fremgår af billedet – både rød-, hvid- og rosévine. Vi smagte en række af dem, og ikke så overraskende var det en af de dyreste rødvine, som jeg fandt mest interessant.

De besøgende havde mulighed for at se en lille film om vinproduktionen, men ellers var det begrænset, hvad der var at se. Jeg tror dog, at man kunne komme på rundvisninger på stedet, men ikke på det tidspunkt hvor vi var der.

Provence, Roseline, FrankrigDer ligger et lille smukt kapel ved siden af vingården. Desværre var den lukket under vores besøg, men vi gik lidt rundt i området og nød de smukke omgivelser.

Provence, Roubine, FrankrigVi smuttede videre til Château Roubine, som havde et smukt men noget anderledes velkomstrum til de besøgende. Hvor den første vingård havde et professionelt og stilfuldt design, så var dette sted lidt mindre men langt mere farverigt.

Provence, Roubine, Frankrig Vi blev betjent af en ung kvinde, som fortalte om stedet og de tilstødende vinmarker. Det er en af de ældste vinproducenter i Provence og går helt tilbage til det 14. århundrede. Stedet fordeler deres produktion, så 60% går til rosévin, 30% til rødvin og 10% til hvidvin. Vi smagte tre forskellige rosévine og endte med at købe en med hjem – en lille og sart rosévin, som kræver sol og mindst 28 grader, når man drikker den. Jeg spår, at vi ikke når at drikke den i år…

View over vinmarkerne ved Roubine

Det er første gang, vi har besøgt sådanne steder, og vi fik ikke set så meget, som jeg havde håbet, men vi havde heller ikke planlagt turen på forhånd, og vi kom der også lige inden middagspausen. Jeg har dog fået vin blod på tanden og håber, at vi tager på en decideret vinrejse et af de kommende år.