Le Jardin de Benjamin

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseMin ferie er sådan set slut, men det er blogindlæggene om de mange oplevelser langt fra! I da vil jeg fortælle om den sidste restaurant, vi prøvede i Frankrig – nemlig Le Jardin de Benjamin, der ligger i de smukke omgivelser ved vinproducenten Chateau de Berne. Da vi var på ferie i Frankrig, boede vi ikke så langt fra stedet, så det var oplagt at spise der en aften. Chateau de Berne har også en bistro, men den nåede vi dog ikke at besøge.

Vi havde bestilt bord i god tid inden, men der var dog stadig ledige borde denne aften. Stedet ligger også lidt afsides, men til gengæld i meget betagende omgivelser, og der er ingen tvivl om, at det æstetiske udtryk betyder meget for Le Jardin de Benjamin.

Retterne på menukortet lød alle meget spændende, så det var svært at vælge. Man kunne både vælge fra a la carte-kortet, men Le Jardin de Benjamin havde også sammensat tre menuer. Her valgte vi den mellemstore samt den vinmenu, der passede til.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseEt view ud over noget af terrassen, som vi sad på.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseMens vi ventede på første ret, fik vi en velkomstdrink, hvilket bestod af en mild iste. Interessant men ikke lige mig.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDet var den følgende appetizer til gengæld. Den bestod af en lillebitte portion melonsuppe, der blev serveret sammen med…

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse… en crumble lavet på oliven! En lidt usædvanlig kombination, men den fungerede ikke desto mindre fint.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSå var det tid til første ret – en kombination af friske og syltede tomater i kraftig tomatsaft, der var toppet med et lille stykke friteret gedeost. Og det var selvfølgelig en rigtig lækkerbisken for en tomatelsker som mig, for her var der brugt saftige og intense tomater, der virkelig havde noget at byde. Mmmmm!

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi fik husets hvidvin til – og det var sådan cirka det, sommelieren kunne svinge sig op til at sige, da han præsenterede den lidt anonyme vin. Mere om ham senere i anmeldelsen.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSammen med maden fik vi naturligvis kuvertbrød. Det var nogle ordentlige humpler, og brødet var lidt grovere, end jeg ville have forventet af et fransk køkken, men det smagte udmærket.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNæste ret var også en fryd for både øjne og gane. Her var det peberkrydret kalvekød, der blev serveret med artiskokker, artiskokcreme, pink grapefrugt og campari-skum! Øj, det var en pløk sammensætning, og jeg elskede det! Især den funky skum var et godt påfund, og den var ikke alene smuk (og jeg er ellers ikke vild med lyserød) men gav også en interessant kant til smagen på grund af de bitre noter fra camparien. Meget spændende servering.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNæste ret var en enkel osteservering. Gemalen mente naturligvis, at jeg primært havde valgt denne menu, fordi det var den eneste, hvor der automatisk fulgte ost med. Jeg ved ikke, hvad han antyder…

Nå, men der var ikke så mange dikkedarer – fire stykker ost. Der var – så vidt jeg husker – en Morbier, en Camenbert, en Tomme Savoie og en Comté. Det overraskede mig lidt, at der ikke var en stærk ost i forbindelse med osteserveringen. Det er noget, en del danske restauranter holder sig fra (sikkert fordi de gerne vil tage hensyn til de gæster, der ikke bryder sig om stærk ost), men jeg havde egentlig troet, at franskmænd var mere modige på dette punkt.

Ostene blev serveret sammen med brød.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseOg nu var det ved at være tid til dessert, men hov! Hvad var nu det, der kom på bordet? En lille predessert! Det var en lille fnug-let og tynd sukkerskal med… hrm… kokos på? Det kan jeg faktisk ikke huske – den forsvandt så hurtigt fra tallerkenen!

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSådan så min dessert ud – et lille kunstværk bestående af en grøn gelé – gætter på den var lavet på urter – bittesmå jordbær, tre slags tynde kager/kiks, en sorbet lavet på spinat og artiskokker (!) og dråber af jordbærsirup. Det var en ret fantasifuld sammensætning, men ikke desto mindre ganske vellykket, og det var en fornøjelse at se, hvordan der var kælet for detaljerne. Igen en ret, der både var en fryd for smags- og synssanserne.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg plejer normalt ikke at vise gemalens retter, når vi spiser ude, men her får du alligevel et billede af hans dessert, for den var også virkelig nydelig.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu var måltidet egentlig slut, meeen der kom alligevel lidt petit fours på bordet, og det siger man jo ikke nej til. Der var tre til hver – en fyldig og temmelig nødderamt fransk nougat, en lille lækker macaron samt en bette lemon meringue pie. Haps haps haps!

Der var ingen tvivl om, at Le Jardin de Benjamin havde fuldstændig styr på maden. Den var spændende, kreativ, delikat og ikke mindst små visuelle mesterværker. Maden får topkarakter.

Der var dog også en række ting, der trak ned, og her var det et eller andet sted lidt pinligt, at vinene ærlig talt ikke var særlig interessante. Bevares – de kunne godt drikkes, men maden var flere klasser bedre end drikkevarerne, og når nu Le Jardin de Benjamin ligget hos en vinproducent, så er det ærlig talt ikke så godt, at det er vinene, der trækker oplevelsen ned.

Det gør også, at man et eller andet sted måske kan forstå stedets sommelier, der var temmelig nærig med beskrivelserne af vinene. Flere af dem blev præsenteret som husets vin samt den farve, vinen havde (!). Man skulle tro, at han havde en vis faglig stolthed, der gjorde, at han gerne ville fortælle lidt mere om vinene – jeg mener, det er jo for filan deres egne vine! Men nej – det var der ikke noget af her. Samtidig opførte han sig lettere besynderligt på den der passivt-aggressive måde, som visse franske tjenere synes er sjovt (fransk humor er ret speciel…), hvor man som gæst ikke helt kunne lure, om han lavede sjov eller bare hadede gæsterne. Jeg lod tvivlen komme ham til gode.

Derudover fik Le Jardin de Benjamin lavede et par fejl rent administrativt. Først fik de givet os en regning, der var 180 euro for høj. Af en eller anden grund havde de ved en fejl fået registreret noget på vores regning, som vi ikke havde fået. Da vi spurgte ind til det, kom de med en hurtig undskyldning og kom derefter med en ny (korrekt) regning. Ingen forklaring eller godtgørelse. Det sidste gør mig ikke så meget, men det var altså en virkelig pinlig fejl for et sted, der gerne vil udstråle professionalisme og tiltrække sig gourmet-interesserede gæster. Den anden fejl opdagede jeg først, da vi var taget derfra. Jeg så nemlig, at restauranten havde ringet til mig, mens vi spiste. De havde lagt en besked på min telefonsvarer om, at jeg ikke var dukket op til min reservation, men at de håbede, at jeg ville kigge forbi en anden gang. What!? Der blev jeg faktisk så irriteret, at jeg efterfølgende sendte dem en e-mail for at udtrykke min overraskelse over, at de havde ringet til mig i den tro, at jeg ikke var dukket op, når nu jeg sad og spiste på deres terrasse på det tidspunkt! De havde tydeligvis ikke styr på deres bookingsystem…

Men altså. Maden, udsigten og interiøret hos Le Jardin de Benjamin er fantastisk. Servicen er generelt god – når man ser bort fra sommelieren – men til gengæld er vinene ikke synderlig interessante, ligesom restauranten lavede flere grelle administrative fejl.

Jeg ender derfor med fire stjerner til Le Jardin de Benjamin. Maden var som sagt til topkarakter, men de ovennævnte fejl trækker desværre ned i den samlede oplevelse.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Babord & Tribord i Cannes

 Babord & Tribord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i CannesJeg har lige taget tidsmaskinen tilbage til for lidt over en uge siden, da vi spiste på Babord & Tribord i Cannes på vores tur til Frankrig. Det var på rejsens sidste dag – nærmere bestemt på vores køretur til Nice, hvor vi skulle flyve fra – og vi var lidt spændt på, om vi kunne finde en god restaurant blandt de mange turistfælder, der er blandt restauranterne ved Cannes’ kyst. Vi kendte intet til Babord & Tribord i forvejen, men det så ud til at være et ok sted med rimelige priser.

Stedet havde et fint udvalg af retter, og da vi især gik efter et sted, der serverede fiske- og skaldyrsretter, så blev vi glade, da vi kunne se, at man blandt andet kunne få moules frites (blåmuslinger).

 Babord & Tribord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i CannesJeg startede med en sangria. Den var virkelig billig men heller ikke særlig stor eller fancy. Jeg kunne godt lide, at den var knapt så sød og havde en tydelig krydret smag. Efter den gik jeg over til rosé og isvand som det øvrige selskab.

 Babord & Tribord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i CannesVi havde besluttet os for at dele en forret, så gemalen og jeg delte ovenstående tallerken med friterede blæksprutteringe og småfisk, der blev serveret sammen med tatarsauce og lidt salat. Og selvom det kan se lidt skræmmende ud at spile de små fisk hele (det var der heller ikke alle i selskabet, der gjorde), så smagte de overraskende godt!

Blæksprutteringene var også ok, men flere af dem dog lidt gummiagtige – det var klart fiskene, der var de bedste. En positiv overraskelse.

 Babord & Tribord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i CannesOg så kom vi til hovedretten. Bortset fra én så havde alle i selskabet valgt moules frites. De andre havde valgt den klassiske udgave med hvidvin, hvor jeg havde valgt at få mine blåmuslinger serveret i Procence-stil, dvs. i tomatsauce. Det kom jeg bestemt ikke til at fortryde, for det var en lækker sauce, der klædte muslingerne og den friske persille godt. En rigtig dejlig portion moules frites, der var perfekt som afslutning på ferien i Frankrig.

 Babord & Tribord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i CannesDer var selvfølgelig fritter til blåmuslingerne (jeg har så aldrig helt forstået den kombination, men det er en anden sag). De var udmærket – især efter lidt saltning.

 Babord & Tribord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i CannesVi var ved at være mætte, men omvendt ville vi ikke gå glip af en sidste is, og så vidste vi også, at aftensmaden ville bestå af en sandwich i lufthavnen, så vi snuppede også en dessert. Jeg tog et par kugler is – chokolade og rom-rosin – og det var en ok dessert, men ikke noget særligt.

Babord & Tribord viste sig heldigvis at byde på en god spiseoplevelse. Maden var enkel og især forret og hovedret imponerede, mens desserten og drinken var mere middelmådig.

Jeg lander på fire solide stjerner til Babord & Tribord i Cannes.

L’Aromate i Nice

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceMin sommerferie startede med et rigtig dejligt restaurantbesøg hos L’Aromate. Gemalen og jeg har nemlig været en uges tid i det sydfranske, hvor vi mødtes med resten af familien. Det første døgn havde vi besluttet at bruge i Nice, hvor vi ville nyde byen og hinanden et døgns tid, inden vi fortsatte videre vestpå for at støde til de andre. Desværre ankom vi 1½ døgn efter den tragiske begivenhed på Strandpromenaden. Det var – overraskende nok – ikke noget der prægede byen synderlig meget så kort tid efter, medmindre man selv opsøgte området ved promenaden, hvor der blev lagt blomster. Alligevel var det begrænset, hvor meget vi gik omkring, for det føltes lidt forkert at gå rundt og være ‘turist-agtig’ så kort tid efter den voldsomme begivenhed. Vi nøjedes derfor med en lang gåtur, der inkluderede et par friske salater samt en is hos yndlings-isbaren Azzurro.

Vi havde besluttet os for at prøve en af Nices gode restauranter om aftenen, og her kunne vi selvfølgelig have valgt Lou Pistou eller Flaveur, som vi før har nydt at spise på, men vi endte med at prøve noget helt tredje – nemlig L’Aromate. Vi havde fundet frem til stedet efter at have kigget efter prisvenlige Michelin-restauranter og var faldet for denne lille perle. Det er en restaurant, der drives af to personer og kan rumme ca. 26 gæster, så der var potentiale til en hyggelig og intim restaurantoplevelse.

Vores besøg hos L’Aromate havde dog en lidt uheldig start, eftersom de ikke havde åbent, da vi dukkede op! Det undrede os meget, eftersom de havde bekræftet tidspunktet, da vi bookede bordet i foråret og såmænd også dagen før, da vi genbekræftede bookingen over e-mail. Jeg ved ikke, om de havde ændret åbningstiderne siden foråret, men det var meget mystisk, at de bekræftede tidspunktet to gange uden at reflektere over, at de faktisk ikke havde åbent på det pågældende tidspunkt.

Oh well – det var godt vejr, så vi gik en tur i nabolaget og blev så lukket ind en halv time senere. Tjeneren reagerede ikke rigtig på det, da gemalen diskret bragte misæren op, da vi var blevet lukket ind, så jeg ved ikke rigtig, om de tog det til sig.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceVi ankom til et smukt indrettet rum. Jeg tog ikke så mange billeder af indretningen, da der allerede sad flere gæster i restauranten, men herover kan du se borddækningen. Den store tallerken var dog kun til pynt – den blev fjernet, så snart vi havde bestilt.

L’Aromate har to menuer – en fire retters menu og en fem retters menu til hhv. 65 euro og 90 euro. Vi to den første, da vi ikke var glubende sultne, og det viste sig at være en god idé.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceRestauranten tilbød ikke en vinmenu, så vi valgte i stedet en flaske provencalsk rødvin, som vi delte. Den var i øvrigt overraskende god af en Provence-rødvin at være.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceDer kom lidt lækkert lunt kuvertbrød på bordet, og så var det tid til første ret.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceEn smuk anretning i et cocktailglas – den bestod af en creme med koriander, ingefærgelé samt fennikelskum. En meget spændende og flot anrettet forret, som legede med sanserne. Serveringen var forholdsvis mild, men der var en god dybde i geléen uden at den dog blev for dominerende. Meget fin og delikat ret.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceNæste ret bestod af to elementer. Det bærende element var denne lille skål, hvor bunden var dækket af foie gras. Her var der stukket små sprøde croutoner i samt lidt krydderier, og så blev foie grasen overhældt med en varm og cremet sauce. Vi var lidt i tvivl om, hvad den var lavet på, men den smagte virkelig godt sammen med den fede andeservering. En fuldfed og lækker servering, som havde en god balance og ikke blev for voldsom.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceDen smukke grønne ret blev serveret med dette nysselige og fnuglette kuvertbrød – eller skal jeg hellere kalde det en croissant? Den fine ‘brødblomst’ var nemlig lavet på croissantdej og smagte derfor også skønt. Vi følte nærmest, at vi var gået direkte over til desserten!

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceSå kom vi til hovedretten, og her smilede vi begge, da vi så den, for en festligere måde at anrette kartoffelmos har jeg ikke set før! Hovedretten bestod af en bøf krydret med peber og knuste nødder og serveret med klatter af kartoffelmos, der var pyntet med ultratynde chips lavet på kartoffelstivelse. Jeg har med vilje ikke kaldt bøffen for en peberbøf, for denne ret var mange klasser fra det, man normalt kender som en peberbøf i Danmark. Hold da helt fest hvor var det godt tilberedt. Jeg er ikke i tvivl om, at kødet var godt fra start, men det var perfekt krydret og perfekt stegt. Kombineret med den lækre cremede kartoffelmos og de nydelige sprøde kartoffelchips var det lige, så englene spillede på harpe. Mmmmm!

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceVi var sådan set rimelig mætte på dette tidspunkt. Portionerne var ikke vanvittigt store, men de var heller ikke så små, som vi havde forestillet os, og samtidig var flere af retterne ret smørtunge. Det blev så ikke bedre af, at desserten var ca. dobbelt så stor, som man kunne forvente på en dansk restaurant (ovenstående billede viser desserten på en stor middagstallerken!). Desserten bestod af en mascarponeis, der var samlet som en iskage mellem to mørke kagelag og derefter toppet med varme æblebåde og en karamelplade. Ved serveringen blev desserten overhældt med en varm karamelcreme, og så var det bare om at gå i gang!

Én ting var størrelsen på desserten – en anden ting var, at det også smagsmæssigt var en forholdsvis tung dessert på en varm sommerdag. Jeg må indrømme, at jeg blev nødt til at kapitulere til sidst – jeg kunne ikke spise op, selvom det smagte skønt. En sød og fed dessert, som bestemt smagte dejligt. Eneste anke ville være, at der gerne måtte have været et frisk/let syrligt pift til retten for at give lidt modspil til karamellen, men som udgangspunkt en rigtig dejlig dessert.

Tjeneren spurgte os løbende, hvad vi syntes om maden, og vi havde kun lovord at sige om de enkelte retter. Efter desserten nævnte vi, at portionen var lidt for stor, hvilket overraskede hende meget. Men bortset fra, at hun ikke virkede specielt lydhør de to gange, hvor vi nævnte noget, de kunne gøre bedre, så var servicen udmærket.

L’Aromate var bestemt en lige så god spiseoplevelse, som vi havde håbet på. Maden var ikke lige så ‘nipset’, som jeg havde forventet, men den var mindst lige så gennemtænkt og velkomponeret, som jeg forestillede mig inden. Det var lidt synd, at der ikke var mulighed for at få en vinmenu til maden – især nu hvor vi boede i gåafstand og ikke skulle tænke på hverken bil eller offentlige transportmidler – men maden var så fantastisk, at den ikke behøvede at ‘konkurrere’ med drikkevarerne.

Det eneste, der trækker ned i oplevelsen, er dels den fjollede fejl med, at restauranten havde reserveret et bord til os en halv time før, at de åbnede, samt at desserten var alt for stor (det er så et luksusproblem, men… :)).

Jeg ender på fem stjerner til L’Aromate og en varm anbefaling, hvis du kommer på de kanter.

L’Escalinada og Chez Acchiardo

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseDa vi besøgte Nice for et par år siden, spiste vi på den fantastiske bistro, Lou Pistou. Et skønt lille sted, der serverer lokale retter smagt til med kærlighed (og godt med olie ;-)). Vi håbede derfor på at finde flere gode bistroer og prøvede to, som madmagasinet Gastro anbefalede.

Den første bistro på vores vej var L’Escalinada – en hyggelig fortovsrestaurant, hvor man sidder tæt og hele tiden kan følge med i gadens liv. Læg mærke til den rød- og hvidternede dug samt de små hapsere, vi fik hos L’Escalinada. Den små appetizers var pissaladière – en lokal specialitet, som mest af alt minder om en pizza med glaserede løg, hvidløg, ansjoser og oliven.

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseInden vores retter kom, fik vi en lille kurv med brød samt en stor skål med kikærtesalat! Det er så meningen, at man tager noget af salaten og sender den videre til næste bord. Sjovt (og faktisk også lidt hyggeligt) koncept.

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseGemalen og jeg valgte to hovedretter på L’Escalinada, som vi delte. Jeg udså mig en fiskeret med en torskeart, jeg ikke kendte, der var kombineret med blåmuslinger, æg og grøntsager. Jeg blev noget skuffet, da tallerkenen blev sat foran mig – det så ærlig talt ikke særlig præsentabelt ud. Heldigvis smagte det glimrende – især fisken viste sig at være tilberedt perfekt og smeltede nærmest på tungen. Kartoflerne var ret kedelige, men blev reddet af en virkelig lækker og afbalanceret aioli, som jeg overvejede at spise med ske direkte fra skålen… ahem…

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseGemalens valg var noget mere indbydende – en god pasta, der blev kombineret med pesto og stegte rejer, der var rigtig saftige og tilpas krydrede. En dejlig ret, som dog savnede lidt sauce. Det kunne man afhjælpe ved at spise lidt aioli til. Har jeg hørt.

Appetitten var ikke så stor den dag, så vi prøvede desværre hverken forretter eller desserter hos L’Escalinada, men det var en udmærket oplevelse, og jeg ville ikke have noget imod at spise der igen for at finde ud af, hvad køkkenet ellers kan byde på. Fire stjerner for oplevelsen.

Chez Acchiardo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseEt par dage senere spiste vi på en anden bistro – Chez Acchiardo. Vi ankom ved åbningstidspunktet, og her stod allerede en del mennesker, som havde reserveret bord. Selvom stedet har mange borde, så viste sig, at de fleste allerede var reserveret på forhånd, og det var derfor med nød og næppe, at vi fik plads – men det lykkedes. Derefter var vi noget spændte på, hvad vi kunne forvente, når nu stedet var så populært.

Chez Acchiardo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseVi startede med at dele en forret – farserede grøntsager. De var desværre ikke særlig spændende, hvilket først og fremmest skyldtes farsen, der manglede krydderier. Den smagte ikke rigtig af noget og trak nærmest smagen væk fra de bagte grøntsager. Kedelig ret.

Chez Acchiardo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseDerefter fik jeg grillede lammekoteletter med kryddersmør samt en grøn salat til. Koteletterne var saftige og møre, mens smørret var lidt trist – her måtte de gerne have brugt flere kraftige krydderier, for det smagte ikke af så meget.

Salaten var en ret simpel grøn salat – meget standard – der var vendt i en senneps- og oliebaseret dressing. Udmærket men ikke speciel skelsættende.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstod hypen omkring dette sted. Især forretten skuffede, mens hovedretten var ok uden at imponere. Jeg ved ikke, om stedet kan være nævnt i en (amerikansk?) turistguide, siden der var så mange reservationer, men det er i hvert fald ikke et sted, jeg behøver at besøge igen. Tre stjerner herfra.

Gode isbarer i Nice

Nice, is, isbod, isbar, Frankrig, rejse, Gelateria AzzurroPå vores ferie i Nice skulle vi selvfølgelig også have et par is… eller tre for at være helt nøjagtig! Vi havde researchet lidt på gode isbarer i Nice – først og fremmest via Tripadvisor, hvor Gelateria Azzurro kom ind på en imponerende 9. plads på den samlede liste over spisesteder i Nice.

Nice, is, isbod, isbar, Frankrig, rejse, Gelateria AzzurroIsbaren har et stort udvalg af is, hvilket kan være et tegn på, at stedet enten er meget alsidigt og eksperimenterende – eller at de gaber over for meget og ikke er kritiske nok mht. hvad de sælger. I dette tilfælde var det heldigvis det første.

Den charmerende bestyrer imponerede os med et par danske gloser, og han stak os også en smagsprøve på en skøn pæreis, inden vi skulle vælge hvilke is, der skulle i vaflerne. Det var et temmelig svært valg, men jeg endte med at tage en kugle citrontærte-is samt en kugle creme brulèe-is. Gemalen snuppede en kugle pistacie-is og en kugle chokoladesorbet. Alle fire typer is var fantastiske, men jeg var især vild med citrontærte-isen (og ikke kun fordi jeg elsker citron – denne her var utrolig lækker) og med chokoladesorbeten, der fungerede ret godt. Creme brulèe-isen var mild og dejlig, mens pistacie-isen hører til blandt de bedste pistacie-is, jeg har smagt.

Turens bedste isbar og dermed også nr. 1 på min liste over gode isbarer i Nice – kan klart anbefales!

Nice, is, isbod, isbar, Frankrig, rejse, Gelateria MeravigliaGelateria Meraviglia var turens næstbedste isoplevelse. Det er en lillebitte isbar med 8-10 forskellige is samt en række hjemmelavede ispinde (dem fik jeg desværre ikke fotograferet – de var ellers smukke). Smagene er forholdsvis klassiske og i den tunge ende, men heldigvis besøgte vi stedet en aften, hvor vi nøjedes med at spise lidt frugt til aftensmad – nåja og så ovenstående is. Jeg valgte en kugle med en tiramisu-lignende is samt en kaffe-is, mens gemalen tog en kugle mango-is og en kugle pistacie-is (ja, han er ret glad for pistacie. Det er jeg sådan set også, men han når altid at vælge det, før jeg gør :)).

Tiramisu-isen var syndig god (og ret mættende) og blev suppleret godt af den kraftige kaffe-is, som havde en fin balance mellem sødme og bitterhed. Gemalens mango-is havde en tydelig mangosmag, mens pistacie-isen var næsten lige så god som den hos Azzurro.

Nice, is, isbod, isbar, Frankrig, rejse, Fenocchio GlacierDen tredje og sidste isbar, vi besøgte, var Fenocchio Glacier, der er kendt for deres meget store – og meget specielle – udvalg af is. De har et sted mellem 90 og 100 forskellige is, og udover et bredt udvalg af chokolade- og frugtis, så har de også en række ret specielle is – for eksempel timian-is, lavendel-is og tomat-basilikum-is!

Nice, is, isbod, isbar, Frankrig, rejse, Fenocchio GlacierVi tog vanen tro to kugler is hver. Jeg valgte lime-is og avokado-is, mens gemalen tog saltkaramel-is og abrikos-is. Lime-isen var en stor skuffelse. Den smagte syntetisk og fik mig mest til at tænke på rengøringsmidler. Bvadr! Avokado-isen var noget bedre – mild og behagelig og med et fint touch af avokado i smagen. Abrikos-isen havde en udmærket abrikossmag, men var lige lovlig sød, mens saltkaramel-isen var glimrende (men måtte gerne have været lidt mere salt).

Jeg ved ikke, om vi var uheldige (eller for vovede i vores valg), men jeg var i hvert fald ikke så imponeret, og vi endte med at smide ca. halvdelen af isen ud (og den slags helligbrøde kaster vi os normalt ikke ud i!). Fenocchio Glacier bliver ofte nævnt, når diverse magasiner laver lister over lækre isbarer i Nice, men jeg kan altså ikke anbefale den.