Zum Leupold i Wien

Zum Leupold, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienSå blev det tid til endnu en restaurantanmeldelse fra Wien – denne gang Zum Leupold, der ligger i centrum af Wien. Den havde en af vores østrigske bekendte fundet frem til, så her spiste vi frokost en af dagene.

Zum Leupold er en klassisk kro, der serverer en række af de traditionelle østrigske retter. Der var selvfølgelig mulighed for at få wienerschnitzel, hvilket flere i selskabet også straks valgte, men da jeg faldt over Tafelspitz på menukortet, blev jeg straks nysgerrig. Det er nemlig den østrigske nationalret, og jeg tænkte, at det derfor kunne være sjovt at prøve (… og så vidste jeg også på det tidspunkt, at jeg nok ville få wienerschnitzel en anden dag). Der skulle naturligvis øl til, men her var udvalget noget beskedent. Jeg endte med en pilsner, som desværre ikke lige var mig – men nu er jeg ikke så god til pilsnere i det hele taget, så det var ikke så overraskende.

Zum Leupold, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienTafelspitz består af kogt oksekød, der er skåret i skiver og serveret sammen med kogte grøntsager, æblemos med peberrod samt purløgscreme. Jeg er normalt ikke så vildt med kogt oksekød (medmindre vi taler om en fyldig simreret), men kombinationen af det møre kød, grøntsagerne og de to saucer fungerede ganske godt. Peberrodssmagen måtte godt have været lidt tydeligere, men ellers var både kød og grøntsager kogt, så de var møre uden at være kedelige.

Zum Leupold, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienOg lige et billede af de to saucer…

Zum Leupold, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienRetten kom sammen med en knödel – lavet på groftrevne kartofler. En bastant sag, der gav mere fylde til retten, og så var den god til at suge sauce op med.Smagsmæssigt dog ikke så interessant.

Restaurant Leupold, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienVi var egentlig ganske mætte på det tidspunkt, men østrigeren i selskabet mente, at vi også skulle nå at prøve en anden østrigsk specialitet – nemlig pandekager med abrikosmarmelade. Det kunne vi ikke sige nej til, så der kom også pandekager på bordet – ultratynde og bløde pandekager med et tyndt lag abrikosmarmelade. Meget fin og enkel dessert. 

Zum Leupold serverer glimrende ukompliceret mad. Det er ikke stor kogekunst, men det er solid, traditionel kromad, som er godt at prøve for at få et indtryk af det traditionelle østrigske køkken. Servicen var i øvrigt udmærket – især i betragtning af, at Østrig har et ret dårligt ry hvad angår service på restauranter.

Jeg ender på fire stjerner til Zum Leupold.

The Bank Brasserie & Bar i Wien

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDa vi var i Wien i sidste måned, spiste vi en aften på The Bank Brasserie & Bar. Restauranten ligger i det centrale Wien og er meget smukt – nærmest dekadent – indrettet med højt til loftet og pompøse dekorationer. Og ja, lokalet har tidligere været brugt som bank.

The Bank Brasserie har et bredt udvalg af retter, hvor der er en vis overvægt af fiske- og skaldyrsretter. Det er dog også muligt at få retter med forskellig slags kød. Prisniveauet svinger en del, hvilket især skyldes skaldyrsretterne, hvor du kan slå dig løs med blandt andet østers og hummer. Du kan dog også få et par retter til den samlede pris af 300-350 kr.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienMens vi ventede på første ret, kom der brød og smør på bordet, og det smagte ganske glimrende.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDerefter var det tid til forretten. Jeg havde valgt en krabbebisque, der var lavet på snekrabbe, safran og mindst én sjat fløde. Den blev serveret sammen med små sprøde hvidløgscroutoner. Krabbebisque er ikke nær så sød og syndig som en hummerbisque, men den har nu en dejlig fyldig smag, og de sprøde croutoner gjorde sig fint sammen med suppen.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDe andre ved bordet kastede sig over stedets wienerschnitzel, men da jeg allerede på det tidspunkt vidste, at jeg ville gå efter at få wienerschnitzel hos Figlmüller senere på ugen, så tog jeg i stedet en fiskeret – nærmere bestemt en stegt ørred med ørredrogn, cremet kartoffelmos samt stegt aubergine. En god og velsmagende ret, men jeg savnede noget frisk og sprødt – for eksempel lidt fintsnittet kål eller andet grønt. Retten var ikke voldsom stor, hvilket bestemt ikke gjorde mig noget, for jeg havde planer om at smage en af restaurantens desserter.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienMin dessertplan var dog nær gået i vasken, da mine medspisere havde forspist sig i wienerschnitzel! Gemalen blev dog lokket til at dele en dessert med mig, som bestod af en chokolademoussekage pyntet med bladguld, der var kombineret med banan vendt i karamel og sukrede nødder samt en lille cremekage, hvis indhold jeg er lidt i tvivl om. En lækker, cremet dessert, som udgjorde en fin afslutning på måltidet.

Under hele middagen havde vi en fin udsigt til det åbne køkken, og det var hyggeligt at følge med i, hvordan kokkene trissede rundt for at tilberede maden i ro og mag.

Det er helt bestemt en oplevelse at spise hos The Bank Brasserie & Bar – ikke mindst på grund af de overdådige lokaler. Man føler sig nærmest som grever og grevinder, når man sidder der. Maden er også vellavet, men jeg savnede lidt den ekstra detalje, som gør, at man bliver blæst helt omkuld.

Servicen var udmærket, og vi havde en rigtig hyggelig aften på restauranten. Bar-delen nåede vi ikke forbi, men vi kunne da både se og høre, at der blev shaket en del drinks, mens vi spiste.

The Bank Brasserie & Bar får fire stjerner med pil op.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Wien

Figlmüller i Wien

Figlmüller, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienTidligere på måneden var vi i Wien i nogle dage, og her skulle vi naturligvis spise hos Figlmüller, der er berømte for deres wienerschnitzler. Og ja, man skal da prøve wienerschnitzler i Wien! Figlmüller har flere restauranter under sig, og vi endte med at spise på Figlmüller Bäckerstrasse, hvor der – selvom der er over 300 pladser – stadig var kø helt ud til gaden ved frokosttid! Jeg vil derfor anbefale dig at bestille bord, hvis du ved, du vil besøge stedet. Vi skulle dog heldigvis kun vente et kvarters tid, inden der blev et ledigt bord.

Restauranten har en ret kort menu med fokus på wienerschnitzer og svinekødsretter, hvor man kan vælge forskelligt slags tilbehør. Derudover er der et lille udvalg af vin og øl – lidt for lille til min smag, for udvalget af øl var ret ringe, så jeg endte med at drikke vand i stedet. Men er du til pilsner, kan du sagtens få en øl til maden på Figlmüller.

Figlmüller, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Wien Vi kunne se, at der blev serveret ret store portioner på Figlmüller, så gemalen og jeg valgte at dele en wienerschnitzel samt to slags tilbehør. Wienerschnitzlen var der også større end en stor middagstallerken (!), så det viste sig at være et klogt valg. I øvrigt en ganske god schnitzel – kødet var stadig tilpas saftigt trods paneringen, og paneringslaget havde den helt rigtige tykkelse – ikke for tyndt, ikke for tykt. 

Figlmüller, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienPaneret mad har brug for syrligt modspil, så vi tog en frisk og lækker agurkesalat til. Jeg elsker meget syrlige agurkesalater, så for min skyld måtte den gerne have været endnu kraftigere, men dog en ganske fin udgave med lidt bid i.

Figlmüller, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienVi fik også en cremet kartoffelsalat til, hvor der til min glæde var tilføjet grøn salat med lidt balsamicoeddike over. En meget fin og lækker udgave af kartoffelsalaten i forhold til de andre udgaver, jeg så i løbet af vores Wien-besøg.

Betjeningen var effektiv og munter. Der er ingen tvivl om, at restauranten har mange gæster hver dag, og at tjenerne er meget erfarne, men selvom de havde travlt, var der stadig plads til en kæk bemærkning.

Jeg er glad for, at vi nåede en wienerschnitzel hos Figlmüller, for det var bestemt besøget værd. Prisen er også ganske overkommelig – især når man som vi deler én portion. Min største anke er udvalget af øl, som jeg ærlig talt fandt noget skuffende. Jeg kunne selvfølgelig have valgt et glas vin i stedet, for de østrigske vine er jo ganske dejlige, men jeg syntes ikke, at det ville passe så godt med denne ret.

Jeg ender på fem stjerner til Figlmüller.

Sketch i London

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonTilbage i marts var gemalen og jeg i London, og her spiste vi en række spændende steder – anmeldelserne af disse kan du finde under London. Et af de steder, jeg havde glædet mig mest til at spise, var hos Sketch, som Gastromand tidligere har skrevet om. Her forelskede jeg mig i billederne af det skøre sted, for her er ikke tale om én restaurant men nærmere en klynge af restauranter og barer, eftersom stedet er delt op i forskellige rum, der hver har deres tema. Desværre passede vores planer dårligt med, at vi kunne booke bord i et af de mere kreative rum, så vi endte med at spise i Lecture Room & Library, som var stilfuldt indrettet med små glimt af kitsch – se for eksempel lamperne. Og apropos lamperne så var belysningen dæmpet, hvilket var hyggeligt men også noget af en udfordring for det lille lommekamera, jeg havde med. Jeg beklager derfor på forhånd, at billederne ikke blev så gode. Derudover tog jeg ikke noter denne aften, så det er ikke alle serveringer, der bliver præsenteret i detaljer – du må nøjes med billeder og stemning denne gang.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi starter normalt ikke med bobler, da der plejer at være rigelig med alkohol i en vinmenu (hvilket vi havde tænkt os at vælge sammen med maden), men da tjeneren kunne byde på et glas druesaft uden alkohol, blev vi alligevel nysgerrige og prøvede det. Et fint og frisk glas til at starte aftenen med – det var jeg godt tilfreds med.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonInden maden fik vi et bredt udvalg af appetizers, og her gik det ret stærkt, så vi fik ikke fat i alle detaljer. Det hjalp heller ikke på det, at alle tjenerne denne aften tilsyneladende kom fra Frankrig og talte med meget tydelig fransk accent, så det ind imellem var svært at høre beskrivelserne af maden og vinene.

Men altså – ovenstående var en snack lavet på oksetatar vendt i sorte sesamfrø, der var sat fast på en stilk lavet på en slags spaghetti. Sjov servering, der egnede sig fortrinlig som appetizer.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDen næste kan jeg ærlig talt ikke huske så meget om – det var en lillebitte hapser, som billedet også gerne skulle vise.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi fik også en lille skål med små bagte parmesankugler…

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og et glas isterninger, hvor vi hver fik en lille geleklump, der smagte af gin & tonic.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDet blev også til en lille bog hver… her kan jeg desværre ikke huske, hvad de bestod af…

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… samt en skive appelsin toppet med et lille stykke ost og fintrevne grøntsager.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDa vi havde leget os gennem de enkelte appetizers, kom der brød på bordet. Udover det flute, som ses på billedet sammen med tre slags smør, var der også små portionsbagte brød, som jeg dog ikke tog billede af.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonOg så blev det tid til første ‘rigtige’ ret – en smuk servering bestående af tuntatar, der lå på et leje af vitello tonnato og toppet med forskellige slags beder. Det var en lidt usædvanlig kombination, men ikke desto mindre ganske velsmagende.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDen næste servering var dog lidt mere mig. Den bestod af røgede østers og meget tynde skiver kammusling i en cremet og mild sauce og pyntet med salturt. En skøn, balanceret ret, som jeg sagtens kunne have spist mere af.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDen næste ret var lillebitte – men dejlig farverig. Den bestod af stegt havbars, der var glaseret med blodorangesauce og serveret sammen med minigulerod og et stykke artiskok, der var kombineret med gorgonzola. Igen en ret speciel kombination, som jeg ikke lige havde set komme, men som også denne gang fungerede ganske fint.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonGourmetrestauranter ved godt, at hvis de skal score nogle billige points, så laver de en ret med lun æggeblomme, for der er nu noget syndigt lækkert over sådan en æggeservering. Her var det et friteret æg med flydende æggeblomme, der blev serveret sammen med en sauce lavet på blandt andet trøfler og foie gras og kombineret med porre. Virkelig lækker ret med en god fylde trods den lille portion.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonNu blev der skruet en ekstra tand op for smag og fylde, for den femte ret bestod af hummer, der lå i en herlig hummersuppe lavet på grøn mango, pomelo, ingefær og puntarella, der er en bitter salat fra Italien. Nøj! Hummersuppe går man som regel ikke fejl af, og denne hørte bestemt til en af de bedste udgaver, jeg har smagt.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonTil sidst kom det, der i klassisk forstand ville tælle som en hovedret. Den var dog lige så lille som de foregående retter. Den bestod af braiseret oksekæbe-ravioli, der var kombineret med miniløg og rabarberkompot. En meget fin og lidt vinterlig servering, hvor jeg dog nok ville have valgt en anden form for tilbehør end rabarberkompot.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonSå skulle man tro, at der så ventede en enkelt dessert, men nej…! Først fik vi denne lille mundrenser, som bestod af frisk kokos kombineret med kokosmælkecreme og limeskal, og så kom der ellers fem små desserter oven i hatten!

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonFørst en lille servering med mangomousse. Let og fin konsistens.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDerefter en lille kage, der var vendt i passionsfrugtsirup og kombineret med granatæblekerner og ananasskiver vendt i mørk rom. En god lille kraftig mundfuld.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonEn sjov kombination af lakridsis lagt på et leje af pink grapefrugt-marmelade og toppet med en touille lavet på mørk farin.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDerefter en lille servering bestående af syltet citron kombineret med tranebærgelé og flødeskum vendt i birkes! Ret spøjs sammensætning.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og til sidst en helt klassisk og kompakt chokoladetærte. Meget fin og enkel måde at slutte menuen af på.

Derefter blev vi spurgt, om vi havde lyst til kaffe, men det takkede vi pænt nej til. Tjeneren syntes dog ikke, at vi skulle ‘slippe’ for petit fours, så der kom følgende små hapsere på bordet:

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonTo slags petit fours til hver – en bestående af chokolade og en lavet som en slags frugtflæsk men dog lidt mere fast i det.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og til sidst en macaron til hver.

Vi havde en rigtig hyggelig aften hos Sketch, men vi smilede lidt for os selv over den meget formelle og lidt stive omgangstone, der var på restauranten. Det var meget høflige tjenere, vi havde, men det føltes også lidt bedaget at blive talt så formelt til – det er efterhånden noget, vi sjældent støder på, selvom vi ind imellem spiser på de finere restauranter. Det var dog et større problem, at tjenerne talte med så megen fransk accent, at de var svære at forstå, men vi tog det som en oplevelse.

Maden var vellavet og til tider nytænkende, og vi fik nogle ganske gode vine til. Jeg tog en vinmenu, hvor gemalen også fik lov til at smage med hos mig, og så tog han et par glas til sig selv. Sketch har et fint udvalg af vine på glas, så er man ikke til vinmenu, kan man også sagtens få et enkelt glas eller to i løbet af aftenen.

Vores besøg hos Sketch blev ikke helt så spraglet og skørt, som jeg først havde sat næsen op efter, da vi som sagt endte i det af deres lokaler, der var mest afdæmpet, men det er jo en fin undskyldning for at kigge forbi et af de andre lokaler, næste gang vi kommer til London.

Jeg ender med fem stjerner til Sketch.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London

Veeraswamy i London

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDa vi var i London i sidste måned, spiste vi selvfølgelig også indisk mad, og her havde vi udset os den indiske restaurant Veeraswamy. Når jeg skriver ‘selvfølgelig’, så skyldes det ikke blot, at vi elsker indisk mad, men også at London har mange gode indiske restauranter. Her blev vores nysgerrighed for alvor vakt, da vi fandt ud af, at to af Londons gamle indiske restauranter hver havde fået en Michelin-stjerne sidste år, så vi valgte at prøve den ene, og det blev som sagt Veeraswamy.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi bestilte en tasting menu hver, som bestod af fire serveringer og kostede 65 pund. Derudover valgte gemalen en IPA, og jeg snuppede en cocktail. Jeg fik desværre ikke noteret, hvad den indeholdt, men den smagte ganske fortrinligt.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonMens vi ventede på første ret, fik vi en lille kop hver med en kraftig suppe i. Den var frisk, krydret og ret nuanceret i smagen. En fin måde at starte måltidet på.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonSå kom første forret på bordet. Det var en stor stegt tigerreje , der var krydret med koriander, mint og chili. Rejen var ret fast i det (lidt for fast til min smag), men krydringen var rigtig fin.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonNæste forret var også en enkel anretning. Den bestod af et poussinbryst, der var fyldt med rosiner og pistacienødder og derefter glaseret i en sauce. En lille sauce blev serveret ved siden af, som man så kunne hælde over kødet eller dyppe det i. En fint balanceret ret smagsmæssigt men måske en lidt bastant forret – den mættede i hvert fald godt, da kødet var ret kompakt.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og her ses grunden til, at jeg lige før opponerede lidt mod mængden af kød i den ene forret. Hovedretten bestod nemlig af fire skåle med forskellige indiske gryderetter, som blev serveret sammen med kogte ris og naanbrød. Det så virkelig lækkert ud, men portionerne var alt for store – vi havde i hvert fald svært ved at spise op, når vi allerede havde indtaget flere retter på det tidspunkt og desuden vidste, at der ville komme dessert bagefter.

Men altså – vi gjorde forsøget.

Den første skål indeholdt Lobster Malabar Curry – en karryret med hummer, kokosmælk, gurkemeje og grøn mango. En glimrende ret men dog lidt synd at bruge hummer i den, da hummersmagen druknede i smagen fra de øvrige ingredienser.

Den næste skål var en Chicken Makhani, som udover kylling også indeholdt en klassisk delhisauce. En ret easy going og lækker ret.

Tredje skål var med Kashmiri Roghan Josh – lammekød kombineret med safran og kashmiri-krydderier. Roghan Josh er en af mine yndlingsretter fra det indiske køkken, og denne ret levede fuldt op til det.

Den sidste skål indeholdt en lidt usædvanlig ret – i hvert fald i forhold til, hvad jeg før har prøvet på indiske restauranter. Det var en frisk ananas-karryret, hvor ananasstykkerne var vendt i en creme lavet på gurkemeje, kokosmælk og karryblade. Den var ret lækker at kombinere med de andre – blandt andet fordi den lige kunne tage toppen af den stærke mad, hvis man syntes, at nogle af retterne begyndte at bide lidt for meget.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi sluttede måltidet af med en dessert, som var en lille chokoladeganache serveret på et lille stykke chokoladekage og omkranset af en limecreme og små prikker af chilimarmelade (eller noget, der mindede om). Desserten var i mine øjne ikke speciel indisk, men den var vellavet og en fin afrunding på en meget mættende middag.

Det var en lidt pudsig oplevelse at spise hos Veeraswamy. Der var mange tjenere men ikke så mange besøgende denne aften, så der var ingen problemer med at få betjening. Faktisk fik vi lige lovlig megen betjening – eller rettere: Maden blev serveret for hurtigt. Vi var næsten færdige efter en time, og det kan også være en af grundene til, at vi nåede at blive overmætte, for vi kunne dårligt nå at spise en ret op, før den næste blev serveret. Det virkede lidt fjollet – især i betragtning af, at vi ikke skulle nå noget, og restauranten ikke en gang var halvt fyldt.

Maden smagte godt og især hovedretterne brillerede. Jeg syntes dog, at maden var dyr i forhold til, hvad man fik – her kunne jeg ikke lade være med at tænke på Punjab, som måske var en anelse mindre fancy, men hvor pris og kvalitet hang bedre sammen.

Jeg har visse forventninger til en restaurant, når den har fået en Michelin-stjerne, og her syntes ikke, at Veeraswamy levede op til alle parametre. Hvis det her var niveauet for Michelin-stjerner i Danmark, så ville vi have mindst tre gange så mange Michelin-stjernede restauranter. Nu ved jeg godt, at restauranten ikke selv har bedt om at få udnævnelsen, og det kunne godt mærkes, at de (åbenbart) ikke havde vænnet sig til at høre i den kategori, men så ville et lavere prisniveau have passet bedre. Servicen var ikke på højde med en Michelin-stjernet restaurant, og flere af retterne savnede lidt mere finesse.

Samlet set var det en udmærket oplevelse, selvom jeg havde håbet på lidt mere. Veeraswamy får fire stjerner.