Restaurant Per Me i Rom

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomI dag kommer du lige med i tidsmaskinen og tilbage til starten af måneden, hvor gemalen og jeg var i Rom. Her nød vi det gode vejr og naturligvis også den dejlige italienske mad, som vi blandt andet spiste på Restaurant Per Me. Per Me er en restaurant, der primært fokuserer på moderne fisk- og skaldyrsretter. Du kan dog også sagtens få kødretter, hvis du foretrækker dette. Per Me har i øvrigt en Michelin-stjerne, men det var nu mest på grund af, at vi fik den anbefalet af en ven, at vi valgte at spise der.

Per Me har to menuer – en på fire retter, hvor man selv vælger fra a la carte-kortet eller en på ti retter, hvor kokken bestemmer. Derudover kan man naturligvis også vælge fra a la carte-kortet. Vi syntes, at der var et ret stort spring i de to menuer – der er godt nok forskel på, om man vil have fire eller ti retter – men efter lidt overvejelse endte vi på fire retter, hvilket kostede 80 euro.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomMens vi ventede på første ret, blev der serveret lidt forskelligt brød. Et fint udvalg, der var frisk og lækkert.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomDerefter fik vi en enkelt appetizer – en lille cremet fiskeret, hvis ingredienser jeg dog ikke nåede at få fat i, da tjeneren serverede den. Men det var en mild og rar ret.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomOg nu var det tid til selve menuen. Gemalen havde overladt det til mig at bestemme hvilke retter, vi skulle have, og så var første valg lige til højrebenet, for blandt forretterne var der blandt andet små, tiarmede blæksprutter, der var stegt og krydret med safran og serveret med små ruller af courgette samt mynteolie. En frisk lille anretning som dog også var ret lille. Men det var jo også en forret, og de kan være ret små.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomNæste ret var en pastaret, og her faldt valget på linguini, der blev serveret med blåmuslinger, grillede tomater, harissa-sauce samt en lille kugle tomat-is. En ret kæk servering – ikke mindst på grund af isen. Meget lækker og velsmagende. Portionen var dog ret lille. Det er svært at se på billedet, men pasta-portionen var mindre end en lille knyttet dame-hånd.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomNu nåede vi så til hovedretten, og her blev vi noget overraskede, for den var godt nok bette! Den bestod af stegt fisk – jeg mener, at det var pighvar – der blev serveret med en bønnepuré, multe-kaviar og en lille peber. En ganske glimrende ret, som dog ikke var helt på højde med pastaretten. Denne hovedret er dog nok blandt de mindste, jeg har fået på en restaurant.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomAftenens dessert havde til gengæld en rigtig fin størrelse og meget normal i forhold til andre restauranter. Den bestod af en lille sprød nøddekurv lavet på cashewnødder, jumquat-marmelade, ingefærbrødscreme samt kaffe-is. En rigtig lækkerbisken med det sprøde og søde, hvor kaffen og ingefæren sørgede for at tilføje lidt bitterhed. Meget fin balance.

Tjeneren spurgte nu, om vi havde lyst til kaffe, men det valgte vi dog at springe over, selvom vi kraftigt overvejede at købe det, så vi kunne smage restaurantens petit fours (som mange restauranter vælger at forkæle de kaffedrikkende gæster med). Vi var dog så heldige, at der gik kun et øjeblik, og så stod der alligevel petit fours på vores bord, for det syntes de, at vi skulle have alligevel – dejligt! Vi fik hver en lille sprød skål med frugt og creme, en macaron og en friteret bolle af en slags. Ganske glimrende små hapsere.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomPer Me er en smuk og enkel restaurant, og vi fik en fin service den aften. Jeg syntes dog, at retterne var for små og det på trods af, at jeg ellers ikke har verdens største appetit. Vi gik ikke derfra med rumlende maver, men vi kunne sagtens have spist et par retter mere i samme størrelse. Ligesom ved Metamorfosi var vinserveringerne også ret små, hvilket du også kan se på det øverste billede. Vinmenuen var ikke specielt dyr (sammenlignet med herhjemme), men der heller ikke meget i glassene.

Alt i alt en ganske fin oplevelse hos Per Me, men bestemt ikke et sted, du skal spise, hvis du har en god appetit. Og hånden på hjertet så vil jeg hellere anbefale dig at spise på Metamorfosi, hvis du vil prøve en dejlig Michelin-restaurant i Rom.

Fire stjerner herfra til Per Me.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Rom

Restaurant Metamorfosi i Rom

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa vi var på miniferie i Rom i starten af måneden, spiste vi på Restaurant Metamorfosi. Maden var en fusion mellem det italienske, mellemamerikanske og japanske køkken, og det kreative køkken havde da også fået en Michelin-stjerne.

Metamorfosi serverer en seks retters menu til 100 euro og en ti retters menu til 130 euro. Vi holdt os til de seks retter, og det passede fint med vores appetit den aften.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseTjeneren spurgte, om vi ville have en drink til at starte med, og det takkede vi ja til. Mens vi kiggede drinkkortet igennem, fik vi disse ultratynde knækbrød. De var lette og fine men smagte ikke af så meget.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi endte med disse to – forrest en siciliansk margarita, hvor den ene side af kanten var smurt med honning og den anden side med knuste, tørrede kapers. Lækker og frisk drink. Gemalen valgte en hø-infusioneret drink, som jeg fik lov til at nippe til, og den var udmærket – men ikke lige så god som min 😉

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseOg så kom der ellers lidt appetizers på bordet. Først disse nuttede mini-tacos med lidt krydderurter og et lille bitte stykke kød. Absolut ikke til at stå for!

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen anden servering var et lille stykke groft knækbrød med paté og karrymayo. En god kombination, hvor karryen gav lidt modspil til den fede paté.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseOg sidst men ikke mindst var der denne kære lille gulerod, der blev serveret med små klatter af ansjosmayo. Pjanket men fin lille servering.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseEfter de små hapsere kom kuvertbrødet på bordet. Her blev vi lidt overraskede, for her valgte Metamorfosi at servere et groft brød lavet på blandt andet solsikkekerner og hørfrø. Det er ellers sjældent, at vi støder på den slags brød uden for Skandinavien. Brødet blev serveret sammen med olivenolie, der var kølet ned og derefter pisket, så det fik samme konsistens som smør. Spændende og lækkert.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu var det tid til selve menuen, og her lagde vi ud med en mild og cremet kartoffelsuppe, der dækkede et lag af muslinger og… en ingrediens, jeg pt. ikke kan komme i tanke om. Beklager. En dejlig smagfuld ret trods det lidt anonyme udseende.  

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu blev der serveret et stykke af junglen – eller sådan så det i hvert fald ud ved første øjekast. Det viste sig at være et stykke råmarineret tun, der var anrettet med forskellige krydderurter og blomster med et kålblad omkring. Det var selvfølgelig ‘fingermad’ – noget der er ret populært at servere på Michelin-restauranterne disse år. I øvrigt en ganske frisk og indbydende anretning.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi susede så fra ‘junglen’ og tilbage til det italienske køkken, hvor klassikeren carbonara havde fået en tur gennem opfindermaskinen. Retten hed carbonara æg 65 grader, og den bestod af et æg, der var blevet tilberedt ved 65 grader i flere timer, så det stadig var blødt. Det lå i en skål toppet med en kraftig osteskum (lavet på parmesan og pecorino) drysset med revne trøfler og serveret sammen med små stykker sprød pasta samt puffet flæskesvær. Lad mig bare sige, at denne ret smagte syyyyndigt godt! Uha, det var virkelig lækkert! Den fede æggeblomme gik op i en højere enhed med den kraftige ost og de sprøde elementer – virkelig gennemført.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDet var dog ikke slut med løjerne, for næste ret bestod af pasta – eller gjorde den? Det viste sig at være en skaldyrspasta, hvor pastaen var lavet på et koncentreret skaldyrssuppe med rejer og muslinger, der var tørret og skåret i tynde strimler. Pastaen var derefter drysset med tangpulver. Det var en ret skør men også ganske kreativ ret, og den var nærmest en eksplosion af smag – meget kraftig og fascinerende.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste ret var dog mindst lige så legesyg, for her fik vi hver en skål, hvor der var spændt et tyndt ’skind’ over. Tjeren hældte så en varm ostesauce over, så låget smeltede og afslørede en risotto lavet på svampe og hasselnødder. ‘Låget’ viste sig at være lavet på svampe og løg, der var blendet, smurt tyndt ud og derefter tørret. Det lignede en lille bitte tromme, og jeg elskede selvfølgelig effekten med, at maden blev afsløret, når man tilsatte sauce.

Retten var en rigtig efterårs-pleaser – en fyldig, cremet sag, som smagte vidunderligt.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu var der et lille intermezzo, hvor vi fik et lille stykke figenbrød. Jeg undrede mig lidt over denne servering, da den ærlig talt ikke var så spændende.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseLige bagefter dukkede denne smukke tallerken op, hvor et blad var dekoreret med forskellige krydderier. Meget smukt og inspirerende. Under bladet gemte der sig et stykke meget mørt og saftigt stykke lammekød, som jeg mener var vendt en en mole (mexicansk chilisauce). Dejlig kombination af det sprøde, farverige blad og det saftige kød.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu var det tid til desserten, men Metamorfosi havde også sneget en lillebitte osteservering ind. Den bestod af et lille stykke mild blåskimmelost, der var overtrukket med hvid chokolade og serveret med en marmelade lavet på mørke bær. En fræk og anderledes osteservering og i en størrelse, hvor alle kan være med.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseOg så kom vi til den sidste ret – desserten – der var en fortolkning af klassikeren Black Forest. I denne udgave havde de lavet en kugle mascarpone, der var overtrukket med en kirsebærgelé og lagt den på et lag af chokoladepulver og finthakkede nødder. En elegant og lækker servering. 

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseGemalen og jeg talte om, hvorvidt vi skulle bestille en kop te. Vi drikker sjældent varme drikke, så det skulle mest være for at prøve restaurantens petit fours (som de fleste dyrere restauranter serverer sammen med kaffe og te). Inden vi nåede at beslutte os, kom tjeneren dog med denne lille servering til hver – uden at spørge til drikkevarer, så det var jo rigtig fint. Der var en lille mandelkage med mangofyld, et stykke frugtflæsk samt et stykke mørk chokolade. Ikke specielt innovativt, men det smagte fint.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi fik vinmenu til maden. Jeg noterede ikke hvilke, vi fik, men de var alle meget velvalgte, interessante og ikke mindst velsmagende. Eneste kritik var, at de var lige lovlig nærige, når de hældte op – det var ikke megen vin, man fik i glassene (her er danske restauranter altså langt mere gavmilde).

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi sad i smukke, enkle omgivelser. Indretningen hos Metamorfosi var faktisk ret nordisk inspireret med de lyse farver, de enkle, elegante snit, hvor træ-elementer indgik flere steder, og så var der naturligvis også en stykke supergrønt mos på bordene!

Servicen var ganske fin – høflig og smilende – og maden var der ikke meget at udsætte på. Jeg ender derfor på 5 stjerner med pil op til Metamorfosi – en restaurant med et legende køkken og lækker mad.

La Boccaccia i Rom

La Boccaccia, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomGemalen og jeg var i Rom i weekenden, og her spiste vi selvfølgelig en masse skøn italiensk mad. Vi var på et par fancy restauranter, men der var også tid til en smule madlavning i lejligheden samt et par hurtige løsninger på farten. En af de hurtige løsninger var pizzastykker hos La Boccaccia, hvor man købte pizza per vægt! De havde store bradepander med pizzaer, som lige var blevet bagt, og hvor de så fordelte det friske fyld oven på (typisk mozzarella, tomater og friske krydderurter). Pizzastykkerne blev så lunet, når man havde udpeget dem og betalt.

Der var et bredt udvalgt – nok omkring 12 styks – som skiftede lidt fra dag til dag. Vi nåede at prøve 8 forskellige (man kunne få små stykker, og vi elsker jo at smage på meget forskelligt, så det passede os perfekt), og de var alle sammen virkelig lækre. Masser af smag og saftighed og en fin bredde i forhold til fyldet.

La Boccaccia ligger i Trastevere-kvarteret, og er du på de kanter, når du er i Rom, så kan jeg anbefale stedet, hvis du har brug for en hurtig frokostløsning. Der er enkelte siddepladser i restauranten, men ellers kan man også få maden med i en pizzabakke.

La Boccaccia, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Rom

Newport i Villefranche sur Mer

newport, restaurant, restauranter i Villefranche, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVores sommerferie startede med en uge i Sydfrankrig sammen med resten af familien. Det var en ret afslappet tur, hvor vi primært kokkererede i sommerhuset, men bortset fra bagt dorade lavede jeg ikke så mange nye retter. Restaurantbesøgene var også i den simple ende sammenlignet med sidste år, hvor vi besøgte både L’Aromate og Le Jardin de Benjamin, men vi fandt en lille perle i Villefranche sur Mer tæt på Nice. Her introducerede mine svigerforældre os nemlig for restauranten Newport, som ligger ud til vandet og derfor en rigtig smuk udsigt.

newport, restaurant, restauranter i Villefranche, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi bestilte feriens sidste flaske rosé, og det viste sig også at være den bedste, vi havde fået den uge – dejlig frugtet og frisk uden at være for sød.

newport, restaurant, restauranter i Villefranche, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa jeg så menukortet hos Newport, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg ville vælge, selvom det alt sammen lød godt. For da jeg faldt over den sorte blæksprutte-burger med tunsteak i menuen, så vidste jeg, at den måtte jeg prøve. En burgerbolle farvet med blæksprutteblæk (som ikke kan smages, men det ser flot ud) og en burger med stegt tunsteak, stegt bacon, rucola og en sauce, jeg ikke kan huske navnet på. Dertil stegte grøntsager. Og det var en rigtig god burger. Saucen, baconen og tunen gik rigtig godt sammen, og de stegte grøntsager var udmærket som tilbehør. Jeg kunne dog godt have undværet courgette-stykkerne – de var ret uinteressante.

Gemalen fik en ret lækker blækspruttesalat med stegte kartofler og forskellige friske grøntsager. Jeg fik lov til at smage et par bidder af den (for den havde været mit andet valg), og den var altså også rigtig skøn.

newport, restaurant, restauranter i Villefranche, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSammen med maden fik vi disse mini-baguetter. Jeg smagte dem ikke selv, da jeg havde rigeligt på tallerkenen, men de så ganske bedårende ud 🙂

newport, restaurant, restauranter i Villefranche, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu var det jo vores sidste dag i Frankrig, og så må man ikke snyde sig selv for dessert – slet ikke når menukortet hos Newport kunne byde på mange fristende søde sager. Jeg faldt for en millefeuille med hvid, luftig chokoladecreme og friske hindbær. En festlig servering som smagte af sommer og søde kys. Og så var den også let og luftig, hvilket var perfekt i varmen.

Newport er en rigtig fin lille restaurant til en frokost eller aftenmåltid på ferien. Der var masser at se på, mens man spiste, for der var godt gang i gaden, og servicen var også ganske glimrende.

Jeg ender på fem stjerner til Newport – rigtig fint til prisen og lidt anderledes end mange af de andre restauranter i mellemprisklassen.

Le Jardin de Benjamin

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseMin ferie er sådan set slut, men det er blogindlæggene om de mange oplevelser langt fra! I da vil jeg fortælle om den sidste restaurant, vi prøvede i Frankrig – nemlig Le Jardin de Benjamin, der ligger i de smukke omgivelser ved vinproducenten Chateau de Berne. Da vi var på ferie i Frankrig, boede vi ikke så langt fra stedet, så det var oplagt at spise der en aften. Chateau de Berne har også en bistro, men den nåede vi dog ikke at besøge.

Vi havde bestilt bord i god tid inden, men der var dog stadig ledige borde denne aften. Stedet ligger også lidt afsides, men til gengæld i meget betagende omgivelser, og der er ingen tvivl om, at det æstetiske udtryk betyder meget for Le Jardin de Benjamin.

Retterne på menukortet lød alle meget spændende, så det var svært at vælge. Man kunne både vælge fra a la carte-kortet, men Le Jardin de Benjamin havde også sammensat tre menuer. Her valgte vi den mellemstore samt den vinmenu, der passede til.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseEt view ud over noget af terrassen, som vi sad på.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseMens vi ventede på første ret, fik vi en velkomstdrink, hvilket bestod af en mild iste. Interessant men ikke lige mig.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDet var den følgende appetizer til gengæld. Den bestod af en lillebitte portion melonsuppe, der blev serveret sammen med…

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse… en crumble lavet på oliven! En lidt usædvanlig kombination, men den fungerede ikke desto mindre fint.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSå var det tid til første ret – en kombination af friske og syltede tomater i kraftig tomatsaft, der var toppet med et lille stykke friteret gedeost. Og det var selvfølgelig en rigtig lækkerbisken for en tomatelsker som mig, for her var der brugt saftige og intense tomater, der virkelig havde noget at byde. Mmmmm!

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi fik husets hvidvin til – og det var sådan cirka det, sommelieren kunne svinge sig op til at sige, da han præsenterede den lidt anonyme vin. Mere om ham senere i anmeldelsen.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSammen med maden fik vi naturligvis kuvertbrød. Det var nogle ordentlige humpler, og brødet var lidt grovere, end jeg ville have forventet af et fransk køkken, men det smagte udmærket.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNæste ret var også en fryd for både øjne og gane. Her var det peberkrydret kalvekød, der blev serveret med artiskokker, artiskokcreme, pink grapefrugt og campari-skum! Øj, det var en pløk sammensætning, og jeg elskede det! Især den funky skum var et godt påfund, og den var ikke alene smuk (og jeg er ellers ikke vild med lyserød) men gav også en interessant kant til smagen på grund af de bitre noter fra camparien. Meget spændende servering.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNæste ret var en enkel osteservering. Gemalen mente naturligvis, at jeg primært havde valgt denne menu, fordi det var den eneste, hvor der automatisk fulgte ost med. Jeg ved ikke, hvad han antyder…

Nå, men der var ikke så mange dikkedarer – fire stykker ost. Der var – så vidt jeg husker – en Morbier, en Camenbert, en Tomme Savoie og en Comté. Det overraskede mig lidt, at der ikke var en stærk ost i forbindelse med osteserveringen. Det er noget, en del danske restauranter holder sig fra (sikkert fordi de gerne vil tage hensyn til de gæster, der ikke bryder sig om stærk ost), men jeg havde egentlig troet, at franskmænd var mere modige på dette punkt.

Ostene blev serveret sammen med brød.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseOg nu var det ved at være tid til dessert, men hov! Hvad var nu det, der kom på bordet? En lille predessert! Det var en lille fnug-let og tynd sukkerskal med… hrm… kokos på? Det kan jeg faktisk ikke huske – den forsvandt så hurtigt fra tallerkenen!

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSådan så min dessert ud – et lille kunstværk bestående af en grøn gelé – gætter på den var lavet på urter – bittesmå jordbær, tre slags tynde kager/kiks, en sorbet lavet på spinat og artiskokker (!) og dråber af jordbærsirup. Det var en ret fantasifuld sammensætning, men ikke desto mindre ganske vellykket, og det var en fornøjelse at se, hvordan der var kælet for detaljerne. Igen en ret, der både var en fryd for smags- og synssanserne.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg plejer normalt ikke at vise gemalens retter, når vi spiser ude, men her får du alligevel et billede af hans dessert, for den var også virkelig nydelig.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu var måltidet egentlig slut, meeen der kom alligevel lidt petit fours på bordet, og det siger man jo ikke nej til. Der var tre til hver – en fyldig og temmelig nødderamt fransk nougat, en lille lækker macaron samt en bette lemon meringue pie. Haps haps haps!

Der var ingen tvivl om, at Le Jardin de Benjamin havde fuldstændig styr på maden. Den var spændende, kreativ, delikat og ikke mindst små visuelle mesterværker. Maden får topkarakter.

Der var dog også en række ting, der trak ned, og her var det et eller andet sted lidt pinligt, at vinene ærlig talt ikke var særlig interessante. Bevares – de kunne godt drikkes, men maden var flere klasser bedre end drikkevarerne, og når nu Le Jardin de Benjamin ligget hos en vinproducent, så er det ærlig talt ikke så godt, at det er vinene, der trækker oplevelsen ned.

Det gør også, at man et eller andet sted måske kan forstå stedets sommelier, der var temmelig nærig med beskrivelserne af vinene. Flere af dem blev præsenteret som husets vin samt den farve, vinen havde (!). Man skulle tro, at han havde en vis faglig stolthed, der gjorde, at han gerne ville fortælle lidt mere om vinene – jeg mener, det er jo for filan deres egne vine! Men nej – det var der ikke noget af her. Samtidig opførte han sig lettere besynderligt på den der passivt-aggressive måde, som visse franske tjenere synes er sjovt (fransk humor er ret speciel…), hvor man som gæst ikke helt kunne lure, om han lavede sjov eller bare hadede gæsterne. Jeg lod tvivlen komme ham til gode.

Derudover fik Le Jardin de Benjamin lavede et par fejl rent administrativt. Først fik de givet os en regning, der var 180 euro for høj. Af en eller anden grund havde de ved en fejl fået registreret noget på vores regning, som vi ikke havde fået. Da vi spurgte ind til det, kom de med en hurtig undskyldning og kom derefter med en ny (korrekt) regning. Ingen forklaring eller godtgørelse. Det sidste gør mig ikke så meget, men det var altså en virkelig pinlig fejl for et sted, der gerne vil udstråle professionalisme og tiltrække sig gourmet-interesserede gæster. Den anden fejl opdagede jeg først, da vi var taget derfra. Jeg så nemlig, at restauranten havde ringet til mig, mens vi spiste. De havde lagt en besked på min telefonsvarer om, at jeg ikke var dukket op til min reservation, men at de håbede, at jeg ville kigge forbi en anden gang. What!? Der blev jeg faktisk så irriteret, at jeg efterfølgende sendte dem en e-mail for at udtrykke min overraskelse over, at de havde ringet til mig i den tro, at jeg ikke var dukket op, når nu jeg sad og spiste på deres terrasse på det tidspunkt! De havde tydeligvis ikke styr på deres bookingsystem…

Men altså. Maden, udsigten og interiøret hos Le Jardin de Benjamin er fantastisk. Servicen er generelt god – når man ser bort fra sommelieren – men til gengæld er vinene ikke synderlig interessante, ligesom restauranten lavede flere grelle administrative fejl.

Jeg ender derfor med fire stjerner til Le Jardin de Benjamin. Maden var som sagt til topkarakter, men de ovennævnte fejl trækker desværre ned i den samlede oplevelse.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse