Le Jardin de Benjamin

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseMin ferie er sådan set slut, men det er blogindlæggene om de mange oplevelser langt fra! I da vil jeg fortælle om den sidste restaurant, vi prøvede i Frankrig – nemlig Le Jardin de Benjamin, der ligger i de smukke omgivelser ved vinproducenten Chateau de Berne. Da vi var på ferie i Frankrig, boede vi ikke så langt fra stedet, så det var oplagt at spise der en aften. Chateau de Berne har også en bistro, men den nåede vi dog ikke at besøge.

Vi havde bestilt bord i god tid inden, men der var dog stadig ledige borde denne aften. Stedet ligger også lidt afsides, men til gengæld i meget betagende omgivelser, og der er ingen tvivl om, at det æstetiske udtryk betyder meget for Le Jardin de Benjamin.

Retterne på menukortet lød alle meget spændende, så det var svært at vælge. Man kunne både vælge fra a la carte-kortet, men Le Jardin de Benjamin havde også sammensat tre menuer. Her valgte vi den mellemstore samt den vinmenu, der passede til.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseEt view ud over noget af terrassen, som vi sad på.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseMens vi ventede på første ret, fik vi en velkomstdrink, hvilket bestod af en mild iste. Interessant men ikke lige mig.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDet var den følgende appetizer til gengæld. Den bestod af en lillebitte portion melonsuppe, der blev serveret sammen med…

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse… en crumble lavet på oliven! En lidt usædvanlig kombination, men den fungerede ikke desto mindre fint.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSå var det tid til første ret – en kombination af friske og syltede tomater i kraftig tomatsaft, der var toppet med et lille stykke friteret gedeost. Og det var selvfølgelig en rigtig lækkerbisken for en tomatelsker som mig, for her var der brugt saftige og intense tomater, der virkelig havde noget at byde. Mmmmm!

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi fik husets hvidvin til – og det var sådan cirka det, sommelieren kunne svinge sig op til at sige, da han præsenterede den lidt anonyme vin. Mere om ham senere i anmeldelsen.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSammen med maden fik vi naturligvis kuvertbrød. Det var nogle ordentlige humpler, og brødet var lidt grovere, end jeg ville have forventet af et fransk køkken, men det smagte udmærket.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNæste ret var også en fryd for både øjne og gane. Her var det peberkrydret kalvekød, der blev serveret med artiskokker, artiskokcreme, pink grapefrugt og campari-skum! Øj, det var en pløk sammensætning, og jeg elskede det! Især den funky skum var et godt påfund, og den var ikke alene smuk (og jeg er ellers ikke vild med lyserød) men gav også en interessant kant til smagen på grund af de bitre noter fra camparien. Meget spændende servering.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNæste ret var en enkel osteservering. Gemalen mente naturligvis, at jeg primært havde valgt denne menu, fordi det var den eneste, hvor der automatisk fulgte ost med. Jeg ved ikke, hvad han antyder…

Nå, men der var ikke så mange dikkedarer – fire stykker ost. Der var – så vidt jeg husker – en Morbier, en Camenbert, en Tomme Savoie og en Comté. Det overraskede mig lidt, at der ikke var en stærk ost i forbindelse med osteserveringen. Det er noget, en del danske restauranter holder sig fra (sikkert fordi de gerne vil tage hensyn til de gæster, der ikke bryder sig om stærk ost), men jeg havde egentlig troet, at franskmænd var mere modige på dette punkt.

Ostene blev serveret sammen med brød.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseOg nu var det ved at være tid til dessert, men hov! Hvad var nu det, der kom på bordet? En lille predessert! Det var en lille fnug-let og tynd sukkerskal med… hrm… kokos på? Det kan jeg faktisk ikke huske – den forsvandt så hurtigt fra tallerkenen!

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSådan så min dessert ud – et lille kunstværk bestående af en grøn gelé – gætter på den var lavet på urter – bittesmå jordbær, tre slags tynde kager/kiks, en sorbet lavet på spinat og artiskokker (!) og dråber af jordbærsirup. Det var en ret fantasifuld sammensætning, men ikke desto mindre ganske vellykket, og det var en fornøjelse at se, hvordan der var kælet for detaljerne. Igen en ret, der både var en fryd for smags- og synssanserne.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg plejer normalt ikke at vise gemalens retter, når vi spiser ude, men her får du alligevel et billede af hans dessert, for den var også virkelig nydelig.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu var måltidet egentlig slut, meeen der kom alligevel lidt petit fours på bordet, og det siger man jo ikke nej til. Der var tre til hver – en fyldig og temmelig nødderamt fransk nougat, en lille lækker macaron samt en bette lemon meringue pie. Haps haps haps!

Der var ingen tvivl om, at Le Jardin de Benjamin havde fuldstændig styr på maden. Den var spændende, kreativ, delikat og ikke mindst små visuelle mesterværker. Maden får topkarakter.

Der var dog også en række ting, der trak ned, og her var det et eller andet sted lidt pinligt, at vinene ærlig talt ikke var særlig interessante. Bevares – de kunne godt drikkes, men maden var flere klasser bedre end drikkevarerne, og når nu Le Jardin de Benjamin ligget hos en vinproducent, så er det ærlig talt ikke så godt, at det er vinene, der trækker oplevelsen ned.

Det gør også, at man et eller andet sted måske kan forstå stedets sommelier, der var temmelig nærig med beskrivelserne af vinene. Flere af dem blev præsenteret som husets vin samt den farve, vinen havde (!). Man skulle tro, at han havde en vis faglig stolthed, der gjorde, at han gerne ville fortælle lidt mere om vinene – jeg mener, det er jo for filan deres egne vine! Men nej – det var der ikke noget af her. Samtidig opførte han sig lettere besynderligt på den der passivt-aggressive måde, som visse franske tjenere synes er sjovt (fransk humor er ret speciel…), hvor man som gæst ikke helt kunne lure, om han lavede sjov eller bare hadede gæsterne. Jeg lod tvivlen komme ham til gode.

Derudover fik Le Jardin de Benjamin lavede et par fejl rent administrativt. Først fik de givet os en regning, der var 180 euro for høj. Af en eller anden grund havde de ved en fejl fået registreret noget på vores regning, som vi ikke havde fået. Da vi spurgte ind til det, kom de med en hurtig undskyldning og kom derefter med en ny (korrekt) regning. Ingen forklaring eller godtgørelse. Det sidste gør mig ikke så meget, men det var altså en virkelig pinlig fejl for et sted, der gerne vil udstråle professionalisme og tiltrække sig gourmet-interesserede gæster. Den anden fejl opdagede jeg først, da vi var taget derfra. Jeg så nemlig, at restauranten havde ringet til mig, mens vi spiste. De havde lagt en besked på min telefonsvarer om, at jeg ikke var dukket op til min reservation, men at de håbede, at jeg ville kigge forbi en anden gang. What!? Der blev jeg faktisk så irriteret, at jeg efterfølgende sendte dem en e-mail for at udtrykke min overraskelse over, at de havde ringet til mig i den tro, at jeg ikke var dukket op, når nu jeg sad og spiste på deres terrasse på det tidspunkt! De havde tydeligvis ikke styr på deres bookingsystem…

Men altså. Maden, udsigten og interiøret hos Le Jardin de Benjamin er fantastisk. Servicen er generelt god – når man ser bort fra sommelieren – men til gengæld er vinene ikke synderlig interessante, ligesom restauranten lavede flere grelle administrative fejl.

Jeg ender derfor med fire stjerner til Le Jardin de Benjamin. Maden var som sagt til topkarakter, men de ovennævnte fejl trækker desværre ned i den samlede oplevelse.

Berne, Le Jardin de Benjamin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Babord & Tribord i Cannes

 Babord & Tribord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i CannesJeg har lige taget tidsmaskinen tilbage til for lidt over en uge siden, da vi spiste på Babord & Tribord i Cannes på vores tur til Frankrig. Det var på rejsens sidste dag – nærmere bestemt på vores køretur til Nice, hvor vi skulle flyve fra – og vi var lidt spændt på, om vi kunne finde en god restaurant blandt de mange turistfælder, der er blandt restauranterne ved Cannes’ kyst. Vi kendte intet til Babord & Tribord i forvejen, men det så ud til at være et ok sted med rimelige priser.

Stedet havde et fint udvalg af retter, og da vi især gik efter et sted, der serverede fiske- og skaldyrsretter, så blev vi glade, da vi kunne se, at man blandt andet kunne få moules frites (blåmuslinger).

 Babord & Tribord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i CannesJeg startede med en sangria. Den var virkelig billig men heller ikke særlig stor eller fancy. Jeg kunne godt lide, at den var knapt så sød og havde en tydelig krydret smag. Efter den gik jeg over til rosé og isvand som det øvrige selskab.

 Babord & Tribord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i CannesVi havde besluttet os for at dele en forret, så gemalen og jeg delte ovenstående tallerken med friterede blæksprutteringe og småfisk, der blev serveret sammen med tatarsauce og lidt salat. Og selvom det kan se lidt skræmmende ud at spile de små fisk hele (det var der heller ikke alle i selskabet, der gjorde), så smagte de overraskende godt!

Blæksprutteringene var også ok, men flere af dem dog lidt gummiagtige – det var klart fiskene, der var de bedste. En positiv overraskelse.

 Babord & Tribord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i CannesOg så kom vi til hovedretten. Bortset fra én så havde alle i selskabet valgt moules frites. De andre havde valgt den klassiske udgave med hvidvin, hvor jeg havde valgt at få mine blåmuslinger serveret i Procence-stil, dvs. i tomatsauce. Det kom jeg bestemt ikke til at fortryde, for det var en lækker sauce, der klædte muslingerne og den friske persille godt. En rigtig dejlig portion moules frites, der var perfekt som afslutning på ferien i Frankrig.

 Babord & Tribord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i CannesDer var selvfølgelig fritter til blåmuslingerne (jeg har så aldrig helt forstået den kombination, men det er en anden sag). De var udmærket – især efter lidt saltning.

 Babord & Tribord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i CannesVi var ved at være mætte, men omvendt ville vi ikke gå glip af en sidste is, og så vidste vi også, at aftensmaden ville bestå af en sandwich i lufthavnen, så vi snuppede også en dessert. Jeg tog et par kugler is – chokolade og rom-rosin – og det var en ok dessert, men ikke noget særligt.

Babord & Tribord viste sig heldigvis at byde på en god spiseoplevelse. Maden var enkel og især forret og hovedret imponerede, mens desserten og drinken var mere middelmådig.

Jeg lander på fire solide stjerner til Babord & Tribord i Cannes.

L’Aromate i Nice

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceMin sommerferie startede med et rigtig dejligt restaurantbesøg hos L’Aromate. Gemalen og jeg har nemlig været en uges tid i det sydfranske, hvor vi mødtes med resten af familien. Det første døgn havde vi besluttet at bruge i Nice, hvor vi ville nyde byen og hinanden et døgns tid, inden vi fortsatte videre vestpå for at støde til de andre. Desværre ankom vi 1½ døgn efter den tragiske begivenhed på Strandpromenaden. Det var – overraskende nok – ikke noget der prægede byen synderlig meget så kort tid efter, medmindre man selv opsøgte området ved promenaden, hvor der blev lagt blomster. Alligevel var det begrænset, hvor meget vi gik omkring, for det føltes lidt forkert at gå rundt og være ‘turist-agtig’ så kort tid efter den voldsomme begivenhed. Vi nøjedes derfor med en lang gåtur, der inkluderede et par friske salater samt en is hos yndlings-isbaren Azzurro.

Vi havde besluttet os for at prøve en af Nices gode restauranter om aftenen, og her kunne vi selvfølgelig have valgt Lou Pistou eller Flaveur, som vi før har nydt at spise på, men vi endte med at prøve noget helt tredje – nemlig L’Aromate. Vi havde fundet frem til stedet efter at have kigget efter prisvenlige Michelin-restauranter og var faldet for denne lille perle. Det er en restaurant, der drives af to personer og kan rumme ca. 26 gæster, så der var potentiale til en hyggelig og intim restaurantoplevelse.

Vores besøg hos L’Aromate havde dog en lidt uheldig start, eftersom de ikke havde åbent, da vi dukkede op! Det undrede os meget, eftersom de havde bekræftet tidspunktet, da vi bookede bordet i foråret og såmænd også dagen før, da vi genbekræftede bookingen over e-mail. Jeg ved ikke, om de havde ændret åbningstiderne siden foråret, men det var meget mystisk, at de bekræftede tidspunktet to gange uden at reflektere over, at de faktisk ikke havde åbent på det pågældende tidspunkt.

Oh well – det var godt vejr, så vi gik en tur i nabolaget og blev så lukket ind en halv time senere. Tjeneren reagerede ikke rigtig på det, da gemalen diskret bragte misæren op, da vi var blevet lukket ind, så jeg ved ikke rigtig, om de tog det til sig.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceVi ankom til et smukt indrettet rum. Jeg tog ikke så mange billeder af indretningen, da der allerede sad flere gæster i restauranten, men herover kan du se borddækningen. Den store tallerken var dog kun til pynt – den blev fjernet, så snart vi havde bestilt.

L’Aromate har to menuer – en fire retters menu og en fem retters menu til hhv. 65 euro og 90 euro. Vi to den første, da vi ikke var glubende sultne, og det viste sig at være en god idé.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceRestauranten tilbød ikke en vinmenu, så vi valgte i stedet en flaske provencalsk rødvin, som vi delte. Den var i øvrigt overraskende god af en Provence-rødvin at være.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceDer kom lidt lækkert lunt kuvertbrød på bordet, og så var det tid til første ret.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceEn smuk anretning i et cocktailglas – den bestod af en creme med koriander, ingefærgelé samt fennikelskum. En meget spændende og flot anrettet forret, som legede med sanserne. Serveringen var forholdsvis mild, men der var en god dybde i geléen uden at den dog blev for dominerende. Meget fin og delikat ret.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceNæste ret bestod af to elementer. Det bærende element var denne lille skål, hvor bunden var dækket af foie gras. Her var der stukket små sprøde croutoner i samt lidt krydderier, og så blev foie grasen overhældt med en varm og cremet sauce. Vi var lidt i tvivl om, hvad den var lavet på, men den smagte virkelig godt sammen med den fede andeservering. En fuldfed og lækker servering, som havde en god balance og ikke blev for voldsom.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceDen smukke grønne ret blev serveret med dette nysselige og fnuglette kuvertbrød – eller skal jeg hellere kalde det en croissant? Den fine ‘brødblomst’ var nemlig lavet på croissantdej og smagte derfor også skønt. Vi følte nærmest, at vi var gået direkte over til desserten!

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceSå kom vi til hovedretten, og her smilede vi begge, da vi så den, for en festligere måde at anrette kartoffelmos har jeg ikke set før! Hovedretten bestod af en bøf krydret med peber og knuste nødder og serveret med klatter af kartoffelmos, der var pyntet med ultratynde chips lavet på kartoffelstivelse. Jeg har med vilje ikke kaldt bøffen for en peberbøf, for denne ret var mange klasser fra det, man normalt kender som en peberbøf i Danmark. Hold da helt fest hvor var det godt tilberedt. Jeg er ikke i tvivl om, at kødet var godt fra start, men det var perfekt krydret og perfekt stegt. Kombineret med den lækre cremede kartoffelmos og de nydelige sprøde kartoffelchips var det lige, så englene spillede på harpe. Mmmmm!

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceVi var sådan set rimelig mætte på dette tidspunkt. Portionerne var ikke vanvittigt store, men de var heller ikke så små, som vi havde forestillet os, og samtidig var flere af retterne ret smørtunge. Det blev så ikke bedre af, at desserten var ca. dobbelt så stor, som man kunne forvente på en dansk restaurant (ovenstående billede viser desserten på en stor middagstallerken!). Desserten bestod af en mascarponeis, der var samlet som en iskage mellem to mørke kagelag og derefter toppet med varme æblebåde og en karamelplade. Ved serveringen blev desserten overhældt med en varm karamelcreme, og så var det bare om at gå i gang!

Én ting var størrelsen på desserten – en anden ting var, at det også smagsmæssigt var en forholdsvis tung dessert på en varm sommerdag. Jeg må indrømme, at jeg blev nødt til at kapitulere til sidst – jeg kunne ikke spise op, selvom det smagte skønt. En sød og fed dessert, som bestemt smagte dejligt. Eneste anke ville være, at der gerne måtte have været et frisk/let syrligt pift til retten for at give lidt modspil til karamellen, men som udgangspunkt en rigtig dejlig dessert.

Tjeneren spurgte os løbende, hvad vi syntes om maden, og vi havde kun lovord at sige om de enkelte retter. Efter desserten nævnte vi, at portionen var lidt for stor, hvilket overraskede hende meget. Men bortset fra, at hun ikke virkede specielt lydhør de to gange, hvor vi nævnte noget, de kunne gøre bedre, så var servicen udmærket.

L’Aromate var bestemt en lige så god spiseoplevelse, som vi havde håbet på. Maden var ikke lige så ‘nipset’, som jeg havde forventet, men den var mindst lige så gennemtænkt og velkomponeret, som jeg forestillede mig inden. Det var lidt synd, at der ikke var mulighed for at få en vinmenu til maden – især nu hvor vi boede i gåafstand og ikke skulle tænke på hverken bil eller offentlige transportmidler – men maden var så fantastisk, at den ikke behøvede at ‘konkurrere’ med drikkevarerne.

Det eneste, der trækker ned i oplevelsen, er dels den fjollede fejl med, at restauranten havde reserveret et bord til os en halv time før, at de åbnede, samt at desserten var alt for stor (det er så et luksusproblem, men… :)).

Jeg ender på fem stjerner til L’Aromate og en varm anbefaling, hvis du kommer på de kanter.

Oplevelser i Stockholm

Stockholm, Sverige, oplevelser i StockholmI maj var gemalen og jeg i Stockholm, og det var en fantastisk tur. Nu har jeg skrevet et indlæg om vores oplevelser i Stockholm og vores anbefalinger af, hvad der er værd at se/prøve/smage.

Har du anbefalinger til oplevelser i Stockholm, så smid gerne en kommentar til blogindlægget.

Lad mig starte med at sige, at Stockholm er en meget smuk by – nok en af de smukkeste hovedstæder i Europa. Stockholm bliver ofte omtalt som Nordens Venedig, og det er ikke så underligt, eftersom Stockholm er spredt ud over en lang række øer og dermed også har vand overalt. Vi tog afsted i starten af maj, for vi ville godt opleve byen, når træerne springer ud, og det kan klart anbefales, da de panggrønne farver bestemt er med til at gøre byen endnu mere indtagende.

Stockholms gadeopbygning minder mig mere om franske og italienske byer end om for eksempel København. Stockholms Gamla Stan (gamle by) har små tætte gader, der minder meget om det gamle kvarter i Nice, mens de store gader i højere grad minder om de store, brede gader i byer som Paris og Rom.

Stockholm, SverigeDer er i øvrigt rig mulighed for at sætte sig ned langs vandet og nyde udsigten. Der er  mange bænke langs stierne ved vandet, så man kan sidde og kigge ud over byen og vandet.

Stockholm, SverigeNår du besøger Stockholm, er der en række must-see oplevelser. En af dem er Vasa Museum, hvor det store krigsskib, Vasa, er udstillet. Skibet er fra 1600-tallet, og 98% af det udstillede skib er opbygget af det originale materiale. Selvom det måske kan virke lidt overvurderet at opbygge et museum om ét skib, så er det ikke desto mindre et ret imponerende syn. Historien bag skibet – og ikke mindst hvorfor det sank – er dog mest lige så interessant og tragikomisk.

Stockholm, SverigeEn anden af Stockholms store attraktioner er Drottningholm Slot, der ligger ca. 1½ times sejltur fra Stockholm centrum. Her er det i lige så høj grad sejlturen, der gør udflugten interessant, for når du er i Stockholm, bør du unde dig selv en sejltur på Skærgården. Ja, det er faktisk et must.

Men tilbage til Drottningholm Slot. Slottet er omgivet af en have, som desværre var noget skuffende. Den havde et meget stramt og enkelt design, der mest bestod af græsplæner og hække, så den del var ikke videre interessant.

Stockholm, SverigeSlottet i sig selv var dog spændende at udforske. Her er et billede fra biblioteket, og det er jo et syn, der kan gøre enhver bogelsker glad.

Stockholm, SverigeDa vi var i Stockholm, var der 25 grader og flot solskinsvejr, og besøger du den svenske hovedstad i godt vejr, kan jeg anbefale dig at tage til Skansen. Det er en blanding af friluftsmuseum – i stil med Sagnlandet ved Lejre – og en dyrepark med fokus på dyrelivet. Det betyder, at det er ret begrænset, hvad der er af eksotiske dyr – til gengæld kan du være heldig at se både elge og bjørne. Stedet emmer af bondegårdsidyl, og det er et godt udflugtsmål, hvis du vil gå en tur i det gode vejr – eventuelt sammen med børn, der helt sikkert vil have meget at kigge på.

Gastrologik, restaurant, restauranter i Stockholm, restaurantanmeldelse, madanmeldelseUden mad og drikke duer helten ikke. Stockholm har rigtig meget at byde på, når det drejer sig om mad. Vi havde kun gode oplevelser i Stockholm på madfronten, og her får du en liste over de restauranter, jeg tidligere har anmeldt:

Stockholm, SverigeVi fik også madshoppet på rejsen. Den sidste rejsedag faldt vi over dette nyåbnede madmarked, Paradiset, der havde masser af friske økologiske varer og flere store diske, hvor man kunne købe friskblandede salater og andet godt. Her spiste vi frokost og fik desuden købt en del lækkerier med hjem.

Urban Deli lå tæt på vores hotel, og her købte vi forsyninger et par gange, da de havde et spændende udvalg af varer. Prisniveauet var dog rimelig højt.

Stockholm, SverigeOg sidst men ikke mindst skulle vi også prøve et af Stockholms mest kendte og elskede konditorier – Vete-Katten. Vi havde spist en rimelig sund og solid frokost (hos Paradiset) og valgte at forkæle os selv med tre lækre kager til deling, som vi spiste sidst på eftermiddagen i stedet for aftensmad.

Stockholm, SverigeKagerne var ikke helt billige – de kostede ca. 33 danske kroner stykket – men de var meget friske, lækre og bestemt værd at smide penge efter. Er du på de kanter og har lyst til noget sødt om eftermiddagen, så kan jeg godt anbefale Vete-Katten.

Stockholm, Sverige, oplevelser i StockholmOg hvad er der ellers af betragtninger fra Stockholm? Der er overraskende mange dyre biler i bybilledet. Jeg har aldrig set så mange prangende luksusbiler i en by før, og jeg har trods alt været i blandt andet Cannes og Monaco, hvor folk godt kan lide at vise de flotte biler frem. Det, der overraskede mig mest, var dog bilisternes og motorcyklisternes trang til at gasse op og fræse ned af hovedgaden. I mine øjne er det ret u-svensk opførsel, og gemalen mente da også, at en del af motorbøllerne var turister, men det var i hvert fald ikke noget, jeg havde forventet mig af Stockholm.

Men bortset fra det er folk i Stockholm lige så afslappede og hyggelige som danskerne, og svenskerne havde lettere ved at forstå dansk, end jeg havde forventet. Der var kun en enkelt gang, hvor vi måtte slå over i engelsk.

Er der oplevelser i Stockholm, du kan anbefale?

 

Pubologi i Stockholm

Pubologi, restuarant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i StockholmJeg er nået til sidste restaurantanmeldelse fra Stockholm, hvor vi spiste på Pubologi. Du kan finde links til de øvrige restaurantanmeldelser under dette blogindlæg.

Men altså – tilbage til Pubologi! Restauranten ligger i den øverste del af mellemprisklassen, da en fem retters menu koster 550 danske kroner, mens en tilhørende vinmenu koster 475 danske kroner. Der er dog også en mere eksperimenterende vinmenu til samme pris, men hvor et par af vinene er udskiftet med andre typer alkohol. Den valgte både gemalen og jeg, for det lød ret spændende.

Pubologi er lidt pudsigt indrettet. De fleste siddepladser er ved et langbord – sådan lidt i stil  med Cofoco men uden nogen form for skillevæg – og loftet er beklædt med spraglede kufferter (det tog jeg dog ikke et billede af). Bestik, serviet og menukort finder man i en skuffe ved siddepladsen, og man opdager den med det samme, da en del af bordet består af glas, så man kan kigge ned i den oplyste skuffe. En lidt mere fancy udgave af Relæs bestikskuffe-løsning 🙂

Pubologi, restuarant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i StockholmSnedig løsning – og dejligt at man løbende kunne følge med i, hvad man skulle have at spise og drikke.

Pubologi, restuarant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i StockholmVi lagde ud med tre små appetizers. Den første var tynde rejechips med karsecreme. En fin lille sprød sag og en sjov idé med karsecremen. Det kunne være, man skulle prøve at lave det på et tidspunkt.

Pubologi, restuarant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i StockholmDerefter fulgte en ’selleriblomst’, der bestod af supertynde skiver af tørret knoldselleri, der var foldet omkring et stykke sød kartoffel og en letsyltet valnød. Fin men også lidt tør appetizer.

Pubologi, restuarant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i StockholmOg til sidst fik vi en mør gulerodsstængel smurt med lidt creme og drysset med sprødstegt kyllingeskind. Haps – den forsvandt hurtigt – og kunne sagtens have været lidt større 😉

Pubologi, restuarant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i StockholmEfter de små appetizers kom kuvertbrødet på bordet. Det var portionsanrettet, så vi fik hver en lillebitte gryde med et groft brød i. Det er lidt svært at vurdere størrelsen ud fra billedet, men brødet var på størrelse med en mellemstor appelsin. Dertil var der friskkværnet smør. Man kunne sikkert godt få mere kuvertbrød undervejs, hvis man havde behov for det, men det havde vi ikke – dels fordi maden og vinen mættede rigeligt, og dels fordi brødet ikke smagte så spændende (syntes jeg).

Pubologi, restuarant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i StockholmSå kom første ret på bordet, og her var vi ude i noget, jeg aldrig har prøvet før! Retten bestod af grillede kartofler serveret med stenbiderrogn, koaguleret creme og sprøde chips lavet på griseblod! Velbekomme! Chipsene smagte dog ikke af så meget – og slet ikke af blod – men kombineret med de mørkegrønne støv (som jeg ikke ved, hvad er), gav det retten et flot, råt skovudtryk. En meget spændende ret, der havde en overraskende afdæmpet smag.

Sammen med retten fik vi et glas kølig sake, Tengumai Yamahai Junmai Daiginjo, Ishikawa. Den var mild og med et frisk strejf og passede i øvrigt rigtig godt til maden. Når nu, jeg har japansk mad-benspænd, så var det selvfølgelig ekstra sjovt at smage en god sake, for de kan være svære at opspore i Danmark.

Pubologi, restuarant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i StockholmI løbet af de seneste år har jeg for alvor fået øjnene op for tatar, så jeg var naturligvis ret begejstret for, at næste ret bestod af tatar, der var lavet på oksekød, der var røget i løgskaller! Meget funky. Tatarserveringen var toppet med en creme lavet på marv og løg samt sprøde grøntsagsflager og hakkede hasselnødder. Det var en syndig god tatar-anretning – fed og sprød med masser af smag, kort sagt en ret, der mætter godt! Mmmm.

Tataren blev serveret sammen med en øl, Blonde Dubbel, Pang Pang, eller rettere det skulle den, men tjeneren kom til at give os den vin, der hørte til vinkortet. Vi undrede os og dobbelttjekkede med menukortet, og da hun kom forbi kort tid efter, gjorde vi hende opmærksom på fejlen. Hun sørgede derefter straks for, at vi også fik øllen. Rigtig fin service. Det gode ved det var, at så kunne vi sammenligne øl- og vinløsningen, og her var øl-serveringen den bedste til tataren.

Pubologi, restuarant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Stockholm

Vi var nu nået til tredje ret, der var en rigtig forårsret! Her gemte et stykke dampet aborre sig under et par ramsløgsblade, og foran den lå der møre asparges sammen med citrongelé, røget smør og ristede solsikkekerner. En virkelig lækker ret, der både var frisk, fed, knasende og meget fint afstemt.

Sammen med maden fik vi et glas vin – Les Châtaigniers Romorantin, Hervé Villemade, Loire fra 2014. Endnu en gang et fint match, selvom kombinationen ikke var nær så interessant som de foregående.

Pubologi, restuarant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i StockholmVi var nu nået til hovedretten – eller i hvert fald aftenens sidste salte ret – der blev præsenteret som ‘And på fem måder’. Den bestod af andebryst, andelår, andehjerte og andelever, der var anrettet sammen med en cremet peberrodscreme, syltede solbærblade, lidt forskelligt grønt samt en sauce lavet på andeskroget. En rigtig fyldig servering, hvor det grønne indslag var med til at tage noget af den fede andesmag.

Sammen med maden fik vi en rigtig frækkert – nemlig en sherry, P.X. Infused Oloroso 15 Years, El Maestro Sierre, Jerez, der var kombineret med æblesaft! For søren da hvor smagte det godt! Det var ikke lige en kombination, jeg havde forestillet mig ville gå godt, men det gjorde det.

Pubologi, restuarant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i StockholmAftenens dessert var denne lidt generte servering. Den bestod af fermenterede vinteræbler, der var vendt i jasmin-te, sødssyltet ingefær, karamel og mandler og derefter toppet med en creme. En meget fin vinter-dessert, som også gik an her om foråret.

Til desserten fik vi Pomaretto, Marfri Burgologi. Den passede godt til retten, men den kom næsten til at føles helt anonym i forhold til den virkelig funky drink, vi fik til hovedretten.

Pubologi, restuarant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i StockholmVi var ret mætte, men kunne dog ikke ‘undslippe’ de små petit fours, som Pubologi slutter menuen af med. Kaffe og te sprang vi dog over, men vi nød de tre små petit fours. De små hvide klumper bagerst på brættet var små hårde karameller lavet kamille. Dernæst fulgte to meget bløde kugler, som jeg mener var en form for frugtgelé/frugtflæsk og til sidst var der bittesmå karamelkurve – selve fyldet husker jeg dog ikke.

Pubologi serverer rigtig spændende mad, hvor de ind imellem bruger nogle ret usædvanlige – men lokale – råvarer – og det var en rigtig interessant og velsmagende oplevelse. De var også rigtig dygtige til at parre mad og vin, og vi var ret vilde med, at de havde en alternativ vinmenu, hvor der var plads til nogle sjove eksperimenter.

Servicen var rigtig fin – tjenerne var søde og smilende og var gode til at forklare, hvad vi spiste og drak. Der var i det hele taget en rigtig hyggelig stemning hos Pubologi, og jeg kan sagtens forestille mig, at det kunne være et stamsted for mange.

Jeg ender med fem stjerner med en pil op til Pubologi.