Rabarbersorbet

Rabarbersorbet

For nylig hjalp jeg min svigermor med at lave en portion rabarbersorbet, og ved den lejlighed indså jeg, at det havde jeg faktisk ikke eksperimenteret med før. Det er blevet til rabarberis med fløde men ikke en decideret rabarbersorbet, så det måtte jeg naturligvis prøve.

Jeg tog udgangspunkt i den opskrift på rabarbersaft, jeg plejer at følge, og så tilsatte jeg lidt sukkersirup for at give lidt mere sødme samt gøre isen mere cremet.

Rabarbersorbet

4 dl koncentreret rabarbersaft
½ dl sukkersirup (en sirup kogt på 2 dl vand og 2 dl rørsukker – gem resten til en anden hjemmelavet is)
1 æggehvide

Pisk rabarbersaft, sirup og æggehvide sammen med et piskeris (selvfølgelig!). Hæld væsken i en ismaskine og lad den køre, indtil du har en cremet og luftig rabarbersorbet. Servér den med det samme eller skynd dig at fryse den ned, så du kan nyde den en lun og solrig dag.

Note: Denne sarte lyserøde rabarbersorbet er mild og forfriskende. Den har en fin, afdæmpet sødme og er derfor meget velegnet til varme sommerdage, hvor du gerne vil have noget koldt med en diskret sødme – om det så er om eftermiddagen, når solen bager, eller som dessert til en sommerfest.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *