Rabarberlagkage med hvid chokoladecreme

rabarberlagkage, lagkage, fødselsdagskage, lagkagebunde, hvedemel, æg, bagepulver, rørsukker, rabarber, fløde, chokoladecreme, lagkagecreme, hvid chokolade, chokolade, flormelis, majsstivelse, rabarberkompot, vaniljeI søndags havde min svigermor fødselsdag, og jeg medbragte en lagkage i dagens anledning. I denne grå og kolde tid trænger vi til lidt sommer, så jeg havde besluttet mig for at lave en rabarberlagkage og dermed bruge lidt af ’sommerlageret’ fra fryseren. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen – husk nu at snyde her om vinteren! Hiv de lækre bær og frugter frem fra fryseren, som du hamstrede i sommers – det er nu, du trænger allermest til et spark sommerglæde! Har du ikke selv gemt noget i sommers, så kan du evt. købe det på frost i supermarkedet. Jeg har på et tidspunkt set rabarber på frost hos Irma.

Her følger en lille guide til, hvordan du hurtigt og let laver en god rabarberlaglagkage.

Hvid chokoladecreme
til én lagkage

250 g hakket hvid chokolade af god kvalitet – jeg bruger Valrhona
½ l fløde

Hak chokoladen fint og hæld den i en skål. Varm fløden op til lige under kogepunktet og hæld den over chokoladen. Rør godt rundt og stil så skålen i køleskabet i mindst fem timer. Lige inden du skal bruge den, tager du skålen ud af køleskabet og pisker massen med en elpisker, indtil det får en god, cremet konsistens.

rabarberlagkage, lagkage, fødselsdagskage, lagkagebunde, hvedemel, æg, bagepulver, flormelis, majsstivelseMens chokolademassen står i køleskabet for at få den rette temperatur og konsistens, bager du lagkagebundene. Det er ret let at gøre selv og tager ikke særlig lang tid. Du kan selvfølgelig godt købe lagkagebunde, men sørg i så fald for at købe dem hos bageren. De ultratynde billige lagkagebunde fra supermarkedet skal du bare lade ligge – de er ikke værd at bruge penge på.

Men altså – bag gerne dine egne lagkagebunde. Jeg plejer at gøre følgende:

Lagkagebunde
til én lagkage

6 æg
100 g hvedemel
150 g flormelis
100 g majsstivelse – i dagens anledning udskiftet med rismel
1½ tsk bagepulver

Skil æggene, så du har blommer i én skål og hvider i en anden. Pisk hviderne stive. Pisk blommerne sammen med flormelissen i en anden skål, indtil æggemassen er lys og luftig. Bland hvedemel, rismel og bagepulver sammen, inden du pisker det i æggeblommemassen. Pisk et par spsk af den stive æggehvide i æggeblommemassen, inden du vender resten af de stive æggehvider forsigtigt i dejen. Klip bagepapir til, så du kan bruge det til at fore en ca. 26 cm bred springform og hæld derefter dejen i den forede springform. Bag kagen ved 200 grader i 15-20 minutter.

Lad kagen køle af, inden du tager den ud af springformen.

Dette er en ret ligetil basis-opskrift på lagkagebunde. Du kan selvfølgelig variere den og for eksempel erstatte lidt af rismelet/majsstivelsen med kakaopulver, hvis du gerne vil have kakaobunde i stedet, ligesom du også kan vælge at putte lidt revet appelsinskal eller lignende i dejen for at give den smag.

rabarberkompot, rabarber, rørsukker, vaniljeMens kagen køler af, koger du en rabarberkompot af 500 g frosne rabarber, 200 g rørsukker, 1 dl vand og én flækket vaniljestang. Du kan godt bruge mere sukker i kompotten, men jeg synes, at denne version er sød nok, for den skal også have noget syrlighed, der kan give modspil til den milde, søde chokoladecreme. Sørg for, at kompotten koger godt ind, så den ikke er alt for vandet og udflydende.

rabarberlagkage, lagkage, fødselsdagskage, lagkagebunde, hvedemel, æg, bagepulver, flormelis, majsstivelseNår kagen er afkølet, flækker du den i tre lige tykke bunde. Hvis du ikke har en lang, skarp kniv, kan du evt. bruge en tynd sytråd. Så skal du dog bage bundene på majsstivelse, for rismelet gjorde bundene lidt mere kompakte og sprøde (og ville være svære at skære over med en sytråd).

rabarberlagkage, lagkage, fødselsdagskage, lagkagebunde, hvedemel, æg, bagepulver, rørsukker, rabarber, fløde, chokoladecreme, lagkagecreme, hvid chokolade, chokolade, flormelis, majsstivelse, rabarberkompot, vaniljeNu skal din rabarberlagkage lægges sammen. Læg en lagkagebund på et fad og smør den med et godt lag rabarberkompot. Fordel derefter en god klat chokoladecreme oven på og top denne med endnu et lag rabarberkompot, inden du lægger næste bund på.

rabarberlagkage, lagkage, fødselsdagskage, lagkagebunde, hvedemel, æg, bagepulver, rørsukker, rabarber, fløde, chokoladecreme, lagkagecreme, hvid chokolade, chokolade, flormelis, majsstivelse, rabarberkompot, vaniljeGentag processen ved næste lag, indtil du slutter af med at lægge den tredje og sidste bund på. Rabarberkompotten havde stadig lidt fugt, så jeg undlod at dryppe bundene med væske. Det er ellers et godt tip, hvis du gerne vil sikre dig, at din rabarberlagkage bliver saftig og lækker. Det kan være alt lige fra bærsaft, alkohol eller sirup, og det er i øvrigt også en god måde til at give lagkagen lidt kant sådan rent smagsmæssigt.

rabarberlagkage, lagkage, fødselsdagskage, lagkagebunde, hvedemel, æg, bagepulver, rørsukker, rabarber, fløde, chokoladecreme, lagkagecreme, hvid chokolade, chokolade, flormelis, majsstivelse, rabarberkompot, vaniljeDen resterende chokoladecreme bruges til at dække overfladen på din rabarberlagkage, og derefter sættes lagkagen i køleskab til næste dag.

rabarberlagkage, lagkage, fødselsdagskage, lagkagebunde, hvedemel, æg, bagepulver, rørsukker, rabarber, fløde, chokoladecreme, lagkagecreme, hvid chokolade, chokolade, flormelis, majsstivelse, rabarberkompot, vaniljeLige inden servering skal lagkagen pyntes. Jeg havde fundet kandiserede jernurtblade og violsukker frem fra gemmerne (de er købt i området nær Nice i Frankrig), for nu var det jo en lagkage med sommertema.

rabarberlagkage, lagkage, fødselsdagskage, lagkagebunde, hvedemel, æg, bagepulver, rørsukker, rabarber, fløde, chokoladecreme, lagkagecreme, hvid chokolade, chokolade, flormelis, majsstivelse, rabarberkompot, vaniljeÆldstenevøen var med til at pynte min rabarberlagkage, og vi gik lidt amok i kagepynt, så det var et festligt syn, der mødte fødselaren, da kagen blev sat på bordet!

35 tanker om "Rabarberlagkage med hvid chokoladecreme"

  1. Mums den ser lækker ud – jeg elsker rabarber. Er dog ikke så gode venner med den belægning de giver på tænderne 😛

    Kunne godt bruge en lille bid sommer lige nu.

    • Selvom der også er gode ting ved vinteren, så er det som regel ved denne tid, at utålmodigheden begynder at indfinde sig, og så er det godt at kunne smide lidt sommer på bordet 😀

    • Hvis du vil undgå at rabarberen giver belægning på tænderne skal du tilsætte lidt nonoxal. Rabarber indeholder et ret højt indhold af oxalsyre, der ætser emaljen i tænderne, hvilket ud over at det kan føles ubehageligt ikke er god for tænderne, fordi emaljen skal beskytte mod bakterieangreb. Ved at tilsætte lidt nonoxal (calciumchlorid i opløsning) udfældes oxalsyren, og du får ikke samme gener fra rabarberen.

  2. Mums, det ser godt ud!! Nu skrev du lige nær Nice. Må jeg spørge om det er et eller andet specielt godt marked ? Jeg er nemlig så privilegeret pt at være bosat i Sydfrankrig og jeg ELSKER markeder, men jeg har efterhånden brugt lang tid på Marché des Fleurs i Nice 😉

  3. Bliver næsten helt ked af, at alle 12 lagkager til fødselsdagsbordet på søndag er planlagt. Men der vil også indgå jordbær, hindbær og solbær fra varmere tider, så lidt sommer kommer der også på bordet, selvom rabarber altid er godt!

      • Jeps – glæder mig til at prøve alle de nye opskrifter af. Der kommer jo 30 gæster, og de skal jo have lidt forskelligt at smage på. Årets tema er kager i springform og forventningerne er høje efter sidste års 21 forskellige slags mundgodt under temaet high tea…

        • God stil med mange forskellige kager! Det elsker jeg også selv at praktisere ved festlige begivenheder 🙂

  4. Hej,
    Rabarber er skønt! Tænk, om bare 3 måneder kan vi trække rabarber i haven igen! Det er næsten ikke til at tro, når man oplever det forfærdelige vejr vi i øjeblikket har i DK. Når jeg laver rabarberlagkage putter jeg tit kokosmel i lagkagebundene. Det passer godt til rabarber.
    Jeg har bagt svenske kanelboller og lagt opskriften ud på min blog. Det kan også gøre en glad her mit om vinteren. Kaffe og kanelboller – uhm!
    Kh Ulrika

    • Ja, jeg glæder mig også! God idé med kokosmelet – det er nemlig rigtig godt at kombinere med rabarber 🙂

      Shhh… elsker kanelboller… og kanelsnegle… 😛

  5. Du er en forbryder, der burde spærres inde!!! Jeg lærer aldrig at holde mig fra din blog ved midnatstide, hvor lækkersulten hopper på mig! Nøj, jeg ville dø for nogle rabarber

  6. Hvor er den skøn – mundvandet flyder. Hvor er det dejligt du har taget så mange skønne billeder – fra start til slut. Det giver en ekstra lyst til at afprøve opskrifter.
    Hilsen Charlotte

    • Ja, det er desværre ikke altid, at jeg husker det/har tid til det, men det er nu meget hyggeligt til en afveksling 🙂

  7. Pingback: Kyllingelasagne og islasagne | Piskeriset på eventyr

  8. Det billede du har af din lagkagebund, er det sådan den ser ud inden den bliver delt? Vil nemlig gerne have to bunde a’ den tykkelse til en kage, jeg skal bage – og de kan vidst ikke købes i butikkerne? 🙂

  9. Pingback: Islagkage med jordbærmousse og hvid chokolademousse - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  10. Pingback: Lagkage med jordbær-rabarber mousse og hvid chokolade mousse - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  11. Pingback: Min sommer

  12. Rigtigt god lagekage, med en super lækker lagekagebund som er super nem at lave – blev faktiske overrasket over hvor nemt det er, men jeg får ikke så meget ud af min hvide chokoladecreme som det vises på billede! Vil nok næste gang lave dobbelt.
    Skal prøve med blåbær næste gang.

    • Det er jeg glad for at høre! Det er ofte den opskrift på lagkagebund, jeg bruger, når jeg laver lagkager 🙂

  13. Pingback: Opskrifter med rabarber - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  14. Pingback: Appelsinlagkage - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *