Rabarberkylling med løg, mandler og krydderier

rabarberkylling, kylling, rabarber, rødløg, mandler, kardemommekapsler, nelliker, hvidløg, kanel, allehåndefrø, korianderfrø, appelsin, honningForleden fik jeg tiltusket mig en solid portion rabarber fra svigermor, og i dag skulle de tortu… æhm, bruges i madlavningen! Jeg havde forelsket mig i en opskrift på rabarberkylling, som jeg så på berlingske.dk. Jeg forbinder mest rabarber med desserter, så kunne jeg jo ikke nære mig for at prøve konceptet. Den kan snildt mætte fire personer – og også flere, hvis man spiser mindre portioner eller laver mere tilbehør.

Rabarberkylling med løg, mandler og krydderier
4-6 personer

2 håndfulde mandlerrabarberkylling, kylling, rabarber, rødløg, mandler, kardemommekapsler, nelliker, hvidløg
1 stor og god kylling (ca. 1,3 kg)
salt
1 bundt rabarber
4 små rødløg
3 fed hvidløg
3 hele nelliker
5 hele kardemommekapsler, mast, så de har åbnet sig
10 knuste peberkorn
1 tsk. knuste korianderfrø
smør eller olie
1 stor økoappelsin
4-6 spsk  honning
hakkede blandede krydderurter: persille, korianderblade løvstikke, m.fl.

Smut mandlerne. Gør kyllingen i stand, fjern gumpen og eventuelle fedtpuder. Partér kyllingen i 12-14 stykker med en stor kniv: lårene skæres af og deles i over- og underlår, brystet skæres af på benet og deles i 4 eller 6 stykker, vingerne skæres af og ryggen deles i to stykker. Drys kyllingestykkerne med salt og lad dem ligge fremme på et fad, mens resten gøres klar. Tænd ovnen på 225 grader (almindelig ovnvarme). Gør rabarberstilkene i stand: skyl dem, skær toppen af og trim nænsomt det nederste af stilkene (der sidder megen smag i det nederste af rabarberstilke). Skær stilkene i stykker på 3-4 cm. Pil løg og hvidløg og skær dem i kvarte. Smør et stort ildfast fad med smør eller olie og fordel rabarber, løg, hvidløg, mandler, kyllingestykker (med skindsiden opad) og krydderier i det. Skær to tynde strimler skræl af appelsinen og læg dem ved. Pres frugten og rør appelsinsaften med honning, lidt salt og 2 dl vand. Dryp væsken over det hele og sæt din rabarberkylling i ovnen. Skru med det samme ned til 175 grader og lad det stege i 1,5 times tid. Smag på skyen under vejs og tilsæt evt. lidt mere honning eller sukker, hvis den er for syrlig af rabarbersaft.

Drys hakkede krydderurter over den færdige rabarberkylling og servér med kogte basmatiris, salat og evt. lidt afdryppet yoghurt til.

Note: Rabarberkylling er en ganske spændende ret, hvor rabarberne passer overraskende godt sammen med kyllingen! Jeg serverede jasminris til sammen med en salat bestående af finthakket salat og grønne aspargesstykker vendt i basilikumpesto og citronolivenolie.

9 tanker om "Rabarberkylling med løg, mandler og krydderier"

  1. Jeg synes, det lyder som en spændende kombination, og jeg kan næsten smage det ud fra din beskrivelse. Det må prøves – tusind tak for en fin idé!

  2. Vibeke – ja, og retten blev endda nydt af nogen, som normalt ikke kan lide rabarber, så det er en god måde at udfordre folks forventninger om, hvad man kan bruge rabarber til. Og så er det jo altid skønt at lege med krydderier 🙂

  3. Madame – selv tak! Det er i øvrigt en god idé at advare de andre ved bordet om, at der kan være lidt kardemommekapsel-skal tilbage i retten. Så kan de selv være opmærksomme på at pille det fra, når de spiser.

  4. Tak for den. Har netop serveret retten med stor succes. Jeg brugte dog ikke ovn men en sauterpande, hvilket opløste rabarberne, og jeg brugte kyllingebryst, som jeg først brunede. Det var nemmere og hurtigere, men det havde nok været bedre med hele rabarberstykker.

    • Det var så lidt! Tak for feedback – altid spændende at høre, hvordan andre leger videre med opskrifterne 🙂

  5. Pingback: Opskrifter med rabarber - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *