Pølsepandekager til morgenmad

pølsepandekager, pandekager, pølser, svinekød, hvedemel, bagepulver, mælk, smør, morgenmad, brunchJeg ville forkæle gemalen med lidt god og anderledes morgenmad, og her kom jeg til at tænke på de norske pandekager, jeg lavede for nogle år siden. Mon ikke man kunne udskifte bacon med pølser, så man fik – tadaa – pølsepandekager? Og hvis man nu lavede dem lige så små som amerikanske pandekager, så kunne det blive en sjov form for morgenmad.

Pølsepandekager
ca. 14 stk.

200 g pølser (jeg brugte brunchpølser)
2½ dl hvedemel
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
½ tsk peber
1 æg
2 dl mælk
1 spsk smeltet smør

Smør til stegning

Skær pølserne i små stykker og svits dem på en stor pande sammen med en klat smør, indtil pølsestykkerne får lidt farve. Hæld de øvrige ingredienser i en stor skål og pisk dem sammen. Rør derefter pølsestykkerne i. Smelt lidt mere smør på en pande og hæld tre-fire klatter dej på, så de hver får en diameter på 8-10 cm. Steg dine pølsepandekager, indtil overfladen bobler. Vend dem og steg dem på den anden side.

Du kan servere dine pølsepandekager lige præcis, som du lyster – om det er med sirup, ketchup eller noget helt tredje. Jeg valgte at smide lidt ost og tomat mellem to pølsepandekager og give dem en hurtig tur i mikroovnen, indtil osten smeltede.

Note: Fin og anderledes version af de amerikanske pandekager. Du kan evt. krydre dem med lidt timian, oregano eller chili/cayennepeber, hvis du vil give dem lidt ekstra smag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *