Pandekage med chokolade – og chili og kødsauce

madpandekage, pandekager, oksekød, kødsauce, chokolade, creme fraiche, fyldte pandekagerPandekager. Det må da høre til månedens benspænd. Pandekager er oplagte at lege med. Du kan ikke alene putte alskens gode sager i dem – både i dejen og som fyld – du kan også folde dem, rulle dem, snøre dem sammen som en lille sæk og mange, mange andre ting. Kort sagt – pandekager er rigtig legemad.

Jeg ville gerne skabe illusionen af en dessertpandekage. Til en dessertpandekage hører ofte chokoladesauce og is eller flødeskum, så dette skulle selvfølgelig også indgå i præsentationen af retten. Hvad går godt sammen med chokolade? Det gør chili – og da chili er stærkt, så er det en god idé at kombinere med creme fraiche – som igen ligner flødeskum, hvis man gør sig lidt umage. Ergo – i gang med at lave chilipandekager!

Chilipandekager
3 stk

2 små æg
2 dl øl
2 tsk sambal oelek
½ tsk salt
2 dl hvedemel
1 tsk rapsolie

Ingredienserne piskes godt sammen. Pandekagerne steges på en stor pande i en klat smør. Jeg fik tre pandekager ud af dejen, hvilket gemalen og jeg delte.

Kødsaucen blev lavet af oksekød (3-7% fedt), finthakket broccoli, dåsetomater, lidt timian, lidt paprika og lidt salt.

Derefter tog jeg en pandekage og lagde kødsauce på i en stribe – sørgede for at det ikke kom helt ud til kanten – og foldede det sammen, så kødsaucen blev skjult inde i pandekagen.

Chokolade blev smeltet og hældt over i tynde striber. Creme fraiche – minimum 18%, ellers har det ikke nok tyngde og kan ikke skabe illusionen af at være flødeskum – hældes i en sprøjtepose med den største takkede tyl, du har, og trykkes ud til store stjernekys ved siden af pandekagen.

Servér pandekagen for din hovedrystende ægtefælle – og sæt derefter en grøn salat på bordet, når han/hun har opdaget, at retten alligevel/desværre ikke var dessert.

Er det kage?
Nej – men det smagte nu meget godt alligevel, og kombinationen af chokoladesauce til chilipandekagerne var lækker, sødmefuld og interessant.

madpandekage, chilipandekage, pandekager, oksekød, kødsauce, æg, øl, sambal oelek, hvedemel, rapsolieBevis: der var kød og grøntsager inde i pandekagen

43 tanker om "Pandekage med chokolade – og chili og kødsauce"

  1. Tante Sød – bare vent – det bliver værre senere på måneden 😉

    Ja, det blev faktisk ganske godt – lidt sødere end jeg havde forventet, men ellers frisk og velsmagende.

  2. Maj – tusind tak. Gemalen grinede, da han fik sin portion – han havde jo set mig tilberede kødsaucen, så han kiggede lige en gang mere, da han fik tallerkenen overrakt 😀

  3. Camilla – taaark 😉
    Jeps, men jeg var bange for, at retten så blev for sød – og retten blev tilmed lidt sødere, end jeg havde forventet, så det var meget godt med creme fraichen til at give lidt modspil 🙂

  4. Kristine – tak skal du have! Håber jeg når bare en håndfuld af de skøre ting, jeg har fundet på – det skal jo også passe med gæster og den rette anledning osv. Meeen det ser ud til, at jeg godt kan få sneget flere sjove ting på menuen de kommende uger 😉

  5. Super idé 🙂 det er noget der inspirerer … har selv eksperimenteret lidt med “omvendt retter” bl.a. blinis til dessert (med jordbær kaviar mascarponeskum)

  6. Herlig idé, og det ser mums lækkert ud 😉
    Hvis retten blev en anelse for sød, så kunne man (måske) tilsætte creme fraisen – eller flødeskum – en anelse af Lingham's Chilli Sauce, og “kyssene” var blevet rødlige 😀
    Rigtig god pinse!

  7. Fed kombi!! Lige da jeg læste overskriften så tænkte jeg, det gør hun ikke – men så kom jeg jo i tanke om at det er dig og så er jeg slet ikke så forbavset ;-D

    Men chokolade i chili con carne, giver jo også lige den ekstra dybde i smagen….

    Mange hilsner
    Birthe

  8. Hihihihi du er vanvittig hihihi hvis jeg havde lavet det nr overfor fruen min, havde hun aldrig tilgivet mig……….. Hun elsker pandekager , altså når det er dessert…

    Hyggehygge
    Marianne

  9. Hvor skønt! Tak fordi du fik mig til at klukke af grin, efter en lang dag med opgaveskrivning og regnvejr.. Det ser super lækkert ud.. 🙂
    Kærligst Lea

  10. Åh, Piskehaps – I love it 🙂

    Det er SÅ sjovt af vende op og ned på tingene på den måde. Hæ hæ, jeg kan lige se gemalen i hovedet da du satte dem på bordet. Priceless 😀

  11. Hold da op det ser lækkert ud.. Opskriften er hermed gemt! 😉 MUMS!
    P.s. kæresten er helt vild med sætningen “er det kage?” og han går faktisk og siger det til nærmest alt mad nu.. He he..

  12. Kager skal der til – taktak 😀
    Nej, det ville også være tarveligt – heldigvis havde min bedre halvdel fulgt med undervejs, så han vidste godt, at det ikke var dessert – meeen han kiggede nu noget 😉

  13. Malou – det tænkte jeg nok, du ville 😉

    Hehe, jeg er glad for, at han havde set, jeg havde gang i en kødsauce – ellers var han nok blevet lidt skuffet, når han satte tænderne i pandekagen 😉

  14. Pingback: Februar: Pandekager | Piskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *