September: Burgere!

kyllingeburger, kylling, kyllingefilet, burgerboller, burger, boller, hvedemel, gær, sesamfrø, emmermel, speltmel, olivenolie, karry, karrycreme, karrydressing, mayonnaise, creme fraiche, , bacon, løg, røde løgDet er efterhånden blevet tid til at præsentere månedens benspænd – burgere! Det er ellers ikke en ukendt ret her på bloggen – gennem årene har jeg eksperimenteret med mange forskellige udgave af burgere – så hvordan skal jeg dog køre en hel måned med det? Well, det er så også en del af udfordringen – kan jeg finde frem til nye versioner? Og lad mig allerede nu afsløre, at jeg har nogle sjove og – forhåbentlig – gode forslag til nye burger-varianter.

Indtil da er her en liste over nogle af de burgere, jeg har blogget om gennem tiden:
Kyllingeburger
Åben svampeburger
Lammeburger med græsk touch
Krondyrburger
Tømmermændsburger – vinterversion
LCHF-burger

Og nogle vegetarburgere:
Svampeburger med hytteost
Vegetarburger med portobellosvampe
Kikærteburger
Veganer-burger

Og små burgere:
Slider med kamsteg og æbler
Slider med and og karrymayo
Sliders med pulled pork og coleslaw

Og sidst men ikke mindst burgerboller:
Burgere på grill
Spinatboller
Cheddarboller

Beignets fra cajun-køkkenet

beignets, hvedemel, smør, vanilje, æg, palmin, citroner, appelsin, flormelis, dessert, kageHer kommer sidste ret i cajun-benspændet – nemlig beignets! Jeg har forsømt desserthjørnet i cajun-køkkenet, men jeg nåede lige at lave beignets på falderebet. Beignets består af dej, der friteres i palmin og drysses med flormelis.

Jeg har set en del opskrifter, hvor der indgår gær, men jeg var interesseret i en hurtig version og tænkte, at æg burde også nok til at få dejen til at hæve, så jeg fandt en opskrift hos New Orleans Online, som jeg tog udgangspunkt i. Jeg justerede lidt op og ned på målene, og så har jeg efterfølgende tilføjet lidt citron/appelsin til opskriften, men det kan du læse mere om nederst i blogindlægget.

Beignets
6 stk.

25 g smør
0,75 dl vand
1 dl hvedemel
½ tsk vaniljepulver
1 tsk fintreven skal fra øko-citron eller øko-appelsin
1 stort æg
500 g palmin
1 spsk flormelis

Put smør og vand i en lille gryde og varm det op, indtil smørret er smeltet, og væsken simrer. Tag gryden af varmen og rør melet, vaniljepulveret samt den revne skal i. Pisk derefter ægget i.

Smelt palminen i en lille kasserolle. Rul imens dejen ud på et meldrysset bord og del det i seks lige store stykker. Test om palminen er varm nok ved at stikke træ-enden af en tændstik i palminen. Bobler det omkring træet, er palminen varm nok. Put forsigtigt to dejstykker ned i palminen og lad dem koge, indtil de er gyldne på begge sider. Husk at vende dem undervejs. Læg de kogte beignets på et par stykker køkkenrulle og fortsæt kogningen af resten af dejstykkerne.

Drys de færdigkogte beignets med flormelis og servér dem med det samme.

Note: Beignets er nogle fine små hapsere. Jeg lavede 3 per person, men er du lækkersulten, kan du sikkert spise flere per person. Jeg savnede lidt mere smag i dem, så jeg har tilføjet lidt citron-/appelsinsmag til opskriften for at give dem lidt ekstra kant.

Iranske pandekager med aubergine

iranske pandekager, flødeost, feta, valnødder, pekannødder, koriander, mynte, aubergineDisse iranske pandekager blev jeg tippet om af Dalsgaard i Skivholme dengang, jeg havde mynte- og koriander-benspænd. Jeg nåede desværre ikke at prøve dem under det benspænd, men da vi pt. har en del mynte, der trænger til at blive brugt, så tænkte jeg, at det var en glimrende anledning til at prøve de iranske pandekager.

Retten fik dog et twist, da jeg valgte at bruge tykke fuldkornspandekager, og så toppede jeg også pandekagerne med stegt aubergine.

Iranske pandekager med aubergine
let aftenmåltid til to personer

2 tykke madpandekager
1 aubergine, skåret i 1 cm tykke skiver
groft salt
olivenolie til stegning
100 g blød feta
100 g flødeost
3 spsk olivenolie
1½-2 spsk finthakket mynte
1 dl frisk koriander
1 håndfuld valnødder eller pekannødder – gerne ristet på tør pande

Drys salt på en tallerken, læg aubergineskiverne på den og drys salt over dem. Lad dem trække en halv time, inden du børster saltet af og steger dem i nogle minutter i olie på en pande. Rør feta, flødeost og olivenolie sammen og smør det på pandekagerne. Drys mynte ud over og fordel aubergineskiverne på de to pandekager. Drys nødder og koriander over og servér dine iranske pandekager med det samme.

Note: De iranske pandekager – med et twist – er en lækker vegetarret, som kødspisere også sagtens kan nyde. Nu lavede jeg en let aftensmad denne aften, men beregn dobbeltportion hvis det skal udgøre et almindeligt måltid.

Skaldyrsgumbo

skaldyrsgumbo, gumbo, skaldyrsret, blåmuslinger, rejer, rejepasta, fiskebouillon, peberfrugt, persille, rapsolie, hvedemel, løg, bladselleri, okra, paprika, oreganoGumbo er en af de essentielle retter, når man taler om cajun-køkkenet, så selvfølgelig skulle jeg prøve at kokkerere en skaldyrsgumbo. Jeg har tidligere blogget om gumbo med kylling (som jeg i øvrigt kan anbefale), men der findes også en skaldyrsversion, hvor man typisk kombinerer rejer med krabbe, fisk og/eller skaldyr. Jeg valgte en simpel version, hvor jeg kombinerede rejer med blåmuslinger. Jeg havde ikke fiskebouillon på lager, så jeg brugte i stedet vand og rejepasta. Det giver en lidt sødere og kraftigere smag.

Vær opmærksom på, at man ofte bruger okra i skaldyrsgumbo for at tykne den. Okra er ikke helt let at finde, men kig gerne hos basarer/grønthandlere. Har de ikke okra i den friske udgave, kan du være heldig at finde okra på dåse.

Jeg skelede lidt til en opskrift på skaldyrsgumbo hos Taste of Home, men freestylede dog en del undervejs.

Skaldyrsgumbo
hovedret til 2 personer, forret til 4-5 personer

½ dl hvedemel
½ dl rapsolie
1 løg, finthakket
2 bladselleristænger, finthakkede
1 peberfrugt, skåret i tern (originalt er det med grøn, men jeg brugte rød)
3 forårsløg, finthakkede
2 tsk sød paprika
2 tsk oregano
friskkværnet peber
150 g store rejer – pil dem og fjern tarmstrengen inden brug
1 stor dåse blåmuslinger naturel (ca. 120 g)
5 dl fiskebouillon eller 5 dl vand + 2 tsk rejepasta (kan købes hos asiatiske købmænd)
6 friske okra, skåret i skiver
salt
citron eller rørsukker
evt. lidt friskhakket persille til at drysse på til sidst

Hæld olie og mel i en gryde og varm det op til mediumvarme under omrøring. Lad det simre i ca. fem til ti minutter – stadig under omrøring – eller indtil at det har fået en rødbrun farve. Går det for langsomt, kan du evt. skrue lidt op for temperaturen, men pas på, at det ikke brænder på. Tilsæt løg, bladselleri, peberfrugt og forårsløg og rør godt rundt. Lad det simre i fem minutter. Tilsæt paprika, oregano og peber. Rør rundt og tilsæt så okra og bouillon eller vand + rejepasta. Læg låg på gryden og lad det simre i ti minutter. Tilsæt til sidst rejer og de drænede blåmuslinger. Lad det simre uden låg i ca. fem minutter, så det tykner lidt ekstra og smag så din skaldyrsgumbo til med salt samt enten citron eller rørsukker.

Servér din skaldyrsgumbo med lidt friskhakket persille over.

Note: En fyldig skaldyrsgumbo, som får lidt sødme fra rejerne og ikke mindst rejepastaen. Jeg synes, at det er en rigtig fin ret, men jeg tror, jeg vil foretrække at spise den som forret.

Restaurant El Nacional

El Nacional, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDet er ingen hemmelighed, at gemalen og jeg holder meget af mexicansk mad og madkulturer, der ligner den mexicanske, så da en af mine kolleger anbefalede mig at prøve El Nacional, var jeg straks interesseret. El Nacional serverer nemlig mad fra hele Latinamerika, så der burde være noget, der faldt i vores smag.

Restauranten ligger lidt gemt af vejen – i hvert fald hvis man kommer fra Rådhuspladsen-siden. Kommer du fra Kongens Nytorv, har du nok lettere ved at finde det, da du så ser selve fronten af El Nacional, men jeg kom altså på en lille opdagelsesrejse, da jeg skulle finde frem til restauranten. Heldigvis lykkedes det til sidst.

El Nacional, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnGemalen og jeg bestilte et par drinks – Han snuppede en Agua Esmeralda, der blev beskrevet som ‘grøn og have-agtig’. Den indeholdt aloe vera, sukkerærter, æble, honning, citron, æggehvide og pisco. Jeg valgte så en Capitán Kiwi, der gik under betegnelsen ‘frugtet og citrus-agtig’. Udover kiwi indeholdt den også ingefær, honning, lime og cachac. Begge drinks var dejlige – både friske og frugtede uden at blive hverken for søde eller for syrlige. Meget fine.

Hos El Nacional bliver maden serveret som deleretter – dvs. at alt bliver serveret på små fade og skåle, så man kan dele retterne mellem sig, og sådan noget elsker gemalen og jeg, for så kan man smager på en masse ting. De anbefaler tre til fem retter per person. Jeg overvejede først, om vi skulle holde os til tre retter hver og så bestille dessert bagefter, men vi endte med at bestille en ekstra ret til deling – dvs. i alt syv retter til deling. Så skulle der nok være plads til dessert. Troede vi.

El Nacional, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Vi fik først de to fiskeretter – den ene var friterede stribefisk med eddikepulver og koriandersauce. En sprød servering, hvor eddikepulveret og koriandersaucen gav et frisk pift til de friterede fisk, der havde lidt havsmag – men på den gode måde. Meget lækkert.

El Nacional, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen anden servering viste sig at være min favorit denne aften – en virkelig skøn krabbesalat med avokadocreme og røde løg, der lå på store, sprøde majschips. Hold op en fantastisk krabbesalat – velbalanceret og hverken for fed eller sød men helt perfekt. Wauw!

El Nacional, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDe øvrige fem retter kom på samme tid. Vi havde valgt tre vegetarretter og to kødretter. Her ses quesadillas med røget cheddar og løgsalsa. Lækre små pandekager med fremragende fyld – dem kunne vi godt lide.

El Nacional, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen ene kødret var disse tequenos, som jeg ikke har prøvet før. Det er svinekød pakket ind i dej og derefter friteret, og de blev serveret sammen med en sød ananas-salsa. Den fungerede rigtig godt – det blev ikke for sødt eller for fedt, selvom retten helt klart var ret nærende.

El Nacional, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen anden kødret var disse beef short ribs, der var et par solide stykker langtidstilberedte ribs, der var smurt i en tyk, sød BBQ-sauce og drysset med forårsløg. Jeg troede egentlig, at der ville være et ben i midten, men dette var 100% kød, så det var faktisk en ganske pæn portion til hver (man kan ikke se størrelsesforholdene på billedet, men jeg gætter på, at der var 150 g til hver, og det var ikke ligefrem magert kød). Kødet smeltede på tungen og var veltilberedt, men portionen var lidt overvældende (havde vi vidst, at denne var så stor – sammenlignet med flere af de andre retter – havde vi bestilt en ret mindre).

El Nacional, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnJeg er lidt fascineret af de bananchips, som findes i det latinamerikanske køkken, for det er noget lidt andet end de søde runde skiver, der ofte er med i müsliblandinger (og som jeg i øvrigt ikke bryder mig om). De hedder plantain bananchips og blev serveret med en syrlig guacamole. En fin servering men dog ikke helt så spændende, som jeg havde håbet på.

El Nacional, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen sidste servering var der delte meninger om. Det var yucca fritter, der var serveret med en røget chilisauce samt queso fresco. Jeg syntes, at fritterne var alt for tørre, og så var saucen også alt for røget til min smag. Gemalen kunne dog rigtig godt lide den, så den ret fik han stort set for sig selv.

Og nu var vi faktisk mætte. Virkelig mætte. Jeg kunne næsten ikke rokke med ørerne, hvilket jo var ærgerligt, når vi havde planlagt også at smage deres desserter. Vi fandt dog på et kompromis, for jeg så, at El Nacional havde en koriander-is på menuen, og vi besluttede os for, at sådan en portion ville vi godt dele, for den lød tilpas let til, at vi godt kunne klemme et par mundfulde ned.

El Nacional, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnKoriander-isen blev serveret i en skål, hvor den var overhældt med verbena-koldskål og majs crumble. Det var synd, at koldskålen og isen havde samme farve, for det gjorde, at retten så noget kedelig ud, men den smagte ganske fint og var så frisk og let, at vi godt kunne nyde den efter de meget mættende retter.

Servicen hos El Nacional var udmærket – da den først kom. Vi ventede i 15-20 minutter, før vi fik lov til at bestille, selvom restauranten var næsten tom. Til gengæld gik det så også ret stærkt med serveringen, da vi først havde bestilt.

Vi var begge lidt fascinerede af indretningen hos El Nacional. Der var højt til loftet, hvorfra der hang lysekroner og frodige dekorationer, mens gulvet var dækket af et smukt mønster.

Samlet set var det en ret god oplevelse. Bortset fra en enkelt ret, som jeg ikke brød mig om, men som faldt i gemalens smag, var maden rigtig lækker, og jeg ærgrede mig bagefter over, at vi ikke også havde plads til en drink mere, for restaurantens cocktailkort så ret interessant ud. Det er et sted, jeg gerne kommer igen – så skal jeg bare huske at bestille lidt færre retter, for denne gang blev vi lige lovlig overmodige.

Fire stjerner med pil op til El Nacional.