Hjemmelavet kimchi

kimchi, vegetarisk, koreansk, tilbehør, hvidkål, gulerødder, salt, forårsløg, æble, ingefær, fiskesauceKimchi er månedens første benspændsret. Hvis du ikke ved, hvad kimchi er, så kan jeg fortælle, at det er en koreansk ret, der består af fermenterede grøntsager. Retten laves typisk på kinakål og indeholder ofte gulerødder og/eller kinaradise, men som med så meget anden madlavning findes der et utal af varianter over kimchi.

Jeg skelede til en opskrift fra Aarstiderne i forhold til selve tilberedningsmetoden men slog mig mere løs med hensyn til ingredienserne. I denne version har jeg holdt mig til kinakål, gulerødder, æbler og forårsløg, da det gør det rimelig let at finde ingredienserne i et supermarked.

Kimchi
1 stort syltetøjsglas

Saltlage:
50 g salt
1 l vand

Øvrige ingredienser:
400 g kinakålsblade
2 fed hvidløg, flækkede
2 mediumstore gulerødder, groftrevne
1 lille æble, skåret i tynde både
1 spsk finthakket frisk ingefær
1 spsk fiskesauce
2 forårsløg, skåret i tynde ringe
10 g salt

OBS – det er altid vigtigt med god hygiejne under madlavning men under fermentering er det ekstra vigtigt. Sørg derfor hele tiden for at gøre alle redskaber rene. Det sylteglas, som din kimchi skal lagre i, skal du huske at skolde og evt. også skylle i en sjat vodka, inden du tager det i brug.

Skyl kålbladene grundigt og læg dem i en skål eller fad. Varm en liter vand op i en gryde. Når det koger, tager du gryden af varmen og rør saltet i. Når vandet er nået stuetemperatur, hælder du det over kålbladene – bladene skal dækkes helt, så du skal være opmærksom på at tage et fad eller skål, hvor vandet kan dække dem. Alternativt kan du lave en halv portion mere af saltlagen og hælde over. Brug en tallerken til at presse kålbladene ned under saltlagens overflade – stil evt. noget oven på tallerkenen, der kan holde bladene under pres. Læg et viskestykke over det og stil skålen til side på køkkenbordet i 12 timer.

Hæld nu lagen fra og skyl så kålbladene grundigt. Tag et kålblad fra og hak de resterende kålblade i strimler. Rør kålen sammen med hvidløg, æbler, gulerødder, ingefær, fiskesauce, forårsløg og salt. Tag et par engangs-gummihandsker på og ælt grøntsagerne grundigt i skålen, indtil de begynder at afgive godt med saft. Det tager 5-10 minutter. Hæld din kimchi på det skoldede glas og pres det godt ned, så grøntsagerne er dækket af saften. Læg det kålblad, du tog fra, ovenpå og pres det ned, så det passer til glassets bredde. Der skal være 3-4 cm luft foroven – dvs. mellem grøntsagerne og låget. Stil glasset et sted, hvor der er 18-20 grader, og hvor det ikke står i direkte sol – et skyggefuldt sted i køkkenet vil fungere godt.

Nu skal din kimchi fermentere i 4-7 dage. Du skal huske at åbne glasset et kort øjeblik hver dag, så det kan slippe af med den kuldioxid, som fermenteringen danner undervejs.

Kimchien er færdig, når den er letboblende og dufter syrligt (men endelig ikke dårligt). Min kimchi duftede perfekt efter 4 dage, så der har nok været lidt over 20 grader i vores køkken de dage. Smag på din kimchi, og hvis den er frisk, letsyrlig og salt, så er den klar. Stil den i køleskabet, indtil du skal spise den.

Note: Denne kimchi er til den salte side, men bortset fra den smagte den lige, som den skulle. Den egner sig selvfølgelig godt til koreansk mad men generelt vil den fungere fint til asiatisk-inspirerede retter samt svinekødsretter, hvor kimchiens syrlighed vil give et godt modspil til det fede svinekød.

Ps. Jeg fik selskab, da jeg var i gang med at fotografere kimchien, så det skal I selvfølgelig ikke snydes for at se… Han var dog mere interesseret i at komme ud i haven end at studere indholdet af glasset 😉

kimchi, vegetarisk, koreansk, tilbehør, hvidkål, gulerødder, salt, forårsløg, æble, ingefær, fiskesauce

Tangpasta med svampe og edemamebønner

tangpasta, pasta, seapasta, vegetarisk, edemamebønner, misopasta, svampe, sesamfrøSPONSORERET INDLÆG

Jeg blev for nylig kontaktet for at høre, om jeg ville prøve nogle nye tangprodukter. Nu er jeg langt fra fan af tang (medmindre det er rullet om sushi), men jeg udfordrer gerne mig selv, så jeg sagde ja tak til at afprøve et par tangprodukter, for det ville nu ikke være så ringe endda, hvis jeg kunne snige lidt mere tang ind i madlavningen.

Det er Seamore Food, der står bag to ret alternative tangprodukter – nemlig tangpasta og tangbacon! Jeg valgte at kaste mig over tangpasta og brugte det i en vegetarisk ret. Det er ikke en voldsom stor portion, så hvis du er ret sulten, skal du lave en større portion eller kombinere det med en ret mere.

Tangpasta med svampe og edemamebønner
2 mediumsultne personer

½ pakke Sea Pasta
250 g champignons
sesamolie
1 tsk misopasta
3 dl vand
½ dl soya
evt. lidt sake

Derudover:
½ pose edemamebønner fra frost
1 spsk sesamfrø

Kog pastaen efter anvisningerne på pakken. Mens det koger, renser du svampene og skærer dem i skiver. Svits dem i sesamolie ved mediumvarme, indtil svampene bliver bløde. Tilsæt misopasta og vand og lad det koge op, indtil misopastaen er opløst. Tilsæt soya og smag evt. til med lidt sake. Giv edemamebønnerne en tur i kogende vand i et par minutter. Hæld vandet fra og overhæld bønnerne med lunkent vand, inden du piller bønnerne ud af bælgene.

Hæld vandet fra pastaen og fordel den i to skåle. Fordel champignons over og hæld så soyasaucen over. Pynt med edemamebønner og sesamfrø.

Min oplevelse med tangpasta
Jeg synes, at tangpasta-ideen er sjov, og det var ret oplagt at bruge den i en asiatisk-inspireret vegetarret. Det viste sig i øvrigt også at være et godt valg, for smagsmæssigt passede pastaen fint til de øvrige ingredienser.

Hvis du – som jeg – ikke er så stor fan af tang, så vil jeg advare om, at der kommer en ret tydelig tanglugt, når man begynder at koge pastaen. Lugten er ret kraftig de første minutter, så sørg for at lufte godt ud (medmindre du da elsker lugten af tang).

Tangpastaens konsistens er ret fast. Den føles hverken tør eller sej, men den er heller ikke så blød og let at sno som almindelig pasta. Det gjorde dog ikke noget i forhold til den ret, jeg lavede, men det betød samtidig også, at den vitterlig lignende pasta lavet på tang.

Smagen var ret mild. Der var et snert af tang men ikke voldsomt meget og faktisk havde den mere en dyb umami-smag – næsten kødfuld uden dog at være helt så kraftig.

Konklusion:
Alt i alt et sjovt eksperiment – men så heller ikke mere end det. Jeg tvivler på, at det er et produkt, jeg køber fremover. Selvom jeg godt kan lide ideen med at bruge mere tang i madlavningen, så var jeg ikke 100% solgt her.

… øhm, tangbacon?
Som jeg nævnte i starten af indlægget, så er der også kommet bacontang (!) på markedet. Jeg har prøvesmagt det, og det var ikke lige mig – mest fordi jeg ikke kunne slippe tanken om, at det skulle minde om bacon, og det synes jeg, at det er et godt stykke fra. Her er tale om et produkt, som jeg tror ville gøre sig væsentligt bedre, hvis det ikke hed noget med bacon, for hvis du holder af bacon, så kan du næsten kun blive skuffet, når du smager tangbacon. Det er simpelthen for langt fra det produkt, det prøver at ligne.

sea pasta

Restaurant Rudo

Restaurant Rudo, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnRestaurant Rudo røg direkte på min liste over restauranter, jeg gerne vil prøve, lige så snart den åbnede for få måneder siden. En italiensk restaurant, der også serverer vermouth – det lød lige som noget for mig! Heldigvis havde jeg nogle kolleger og tidligere kolleger, som gerne ville prøve Rudo sammen med mig, så vi smuttede forbi i starten af denne måned.

Rudo er – udover en restaurant – også en vermouth-bar, så jeg startede selvfølgelig med et glas vermouth. BVB Vermouth var en dejlig frisk sag, der hverken var for tung eller klistresød.

Jeg havde læst inden, at portionerne – især hovedretterne var velvoksne, så vi aftalte, at vi fire ville dele et par af forretterne, så vi kunne smage lidt forskellige ting fra kortet.

Restaurant Rudo, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen første forret var mozzarella med grillet kål, hyldeblomstsauce og fintrevet ost på. En spændende og velfungerende kombination, som havde både fedme og let bitterhed sammen med den søde hyldeblomst. Meget lækkert.

Restaurant Rudo, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen anden forret var denne syndigt udseende burrata med grillet radicchio og andet grønt. Den bitre kål fungerede godt sammen med den milde og saftige ost, og den var også et sikkert hit.

Restaurant Rudo, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSå kom vi til hovedretten. Her havde jeg valgt en pocheret ørred med fennikel og østers-vinaigrette. En frisk og forholdsvist let anretning, hvor fenniklen stadig havde lidt bid, og den milde sauce ikke overdøvede fisken. Desværre havde det ene stykke ørred en let bismag af fisk (på den dårlige måde) – ikke meget men nok til, at jeg ærgrede mig.

Restaurant Rudo, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDa vi bestilte, var jeg lidt i tvivl om, hvorvidt man skulle bestille tilbehør eller ej, for beskrivelserne af hovedretterne var noget kortfattede. Jeg endte derfor med at bestille lidt tilbehør, jeg kunne spise efter ørreden (for jeg faldt selvfølgelig for noget tilbehør, der ville være for kraftig til fisken). Det viste sig selvfølgelig at være unødvendigt, for fiskeanretningen var rigelig stor, og så lå ørreden på en fin mængde fennikel. Men hey – så kunne jeg jo prøve en ret mere! Tilbehøret, jeg prøvede, var braiseret rosenkål i n’duja sauce, og det viste sig desværre ikke lige at være noget for mig. Grøntsagerne lå i en kraftig sauce, der havde en så mørk smag, at den nærmest smagte, som om den var brændt på. Samtidig var den ret olieret, og selvom jeg spiste den med lidt brød til, så kunne jeg slet ikke spise op.

Rudo er et glimrende sted at smutte forbi, hvis man er i det centrale København og trænger til et glas vermouth og en osteanretning. Sidstnævnte kan man evt. dele med en ven, for de er pænt store og ikke helt billige (de to, vi var fire om at dele, kostede hhv. 135 og 145 kr stykket). Jeg syntes dog ikke, at resten af menukortet var specielt fristende – det er ret kortfattet og ikke specielt sprælsk. Jeg vil dog skynde mig at tilføje, at mine medspisere var meget tilfredse med deres pastaretter.

Betjeningen hos Rudo var meget opmærksom og serviceminded, og det var i det hele taget en god stemning.

Jeg ender på fire stjerner til Rudo. Osteanretningerne var spot on og virkelig lækre, men det ene ørredstykke havde for tydelig fiskesmag, og rosenkåls-tilbehøret var ikke  balanceret og ret olieret.

Grønkåls-gnocchi med tomatsauce

grønkåls-gnocchi, gnocchi, italiensk, grønkål, kartofler, æg, hvedemel, vegetarHer til aften var jeg i det italienske hjørne, da jeg lavede aftensmad, for det blev til disse grønkåls-gnocchi. Ok, italiensk med nordisk twist. Godt nok er foråret på vej, men jeg har stadig en række vintergrøntsager, der skal bruges – heriblandt grønkål. Denne gang var den dog fra frost, da jeg opdagede, at jeg havde frossen grønkål på lager – muligvis tilbage fra da jeg lavede egnsretter.

Jeg tog udgangspunkt i den helt almindelige gnocchi-opskrift og tilføjede grønkål, undlod olie og brugte lidt mere mel.

Grønkåls-gnocchi
2-3 personer

400 g kartofler
150 g hakket, frossen grønkål – husk at tø det op inden brug
1-1½ tsk salt
1 æg
200 g hvedemel

Skræl kartoflerne og kog dem i usaltet. Mos kartoflerne godt med en gaffel og rør dem grundigt med den optøede grønkål samt æg og salt. Tilsæt melet lidt efter lidt, til du har en blød dej, der ikke klistrer så meget. Rul dejen til en lang pølse og skær den i 2 cm lange stykker. Lav evt. mønster på dem med en gaffel eller ved at trille dem forsigtigt på et rivejern. Læg dine grønkåls-gnocchi på et par tallerkner – gerne drysset med mel. Du kan koge dem med det samme, men du kan også sætte dem i køleskabet og så koge dem senere på dagen, når du skal bruge dem.

Kog dine grønkåls-gnocchi i letsaltet vand et par minutter, indtil de stiger op til overfladen, hvor du kan fiske dem op med en hulsi.

Server dem med en mild tomatsauce og friskreven hård ost.

Note: Grønkåls-gnocchi er en mild og rar ret. De små dejkugler smager ikke af så meget, så du kan evt. putte lidt krydderier i, når du rører dejen sammen, eller du kan servere en lidt kraftig tomatsauce til.

grønkåls-gnocchi, gnocchi, italiensk, grønkål, kartofler, æg, hvedemel, vegetar

Blommekage med kanelremonce

blommekage, kanelremonce, blommer, smør, rørsukker, vanilje, bagepulver, mælk, kanel, majsstivelse, hvedemelJeg havde fødselsdag for en uge siden, og jeg brugte selvfølgelig anledningen til at forkæle mine kolleger med kage – en blommekage med kanelremonce for at være mere præcis.

Nu er det ikke ligefrem blommesæson, så blommerne fandt jeg i fryseren – plukket fra vores eget lille blommetræ. Jeg fandt en opskrift på blommekage hos Newyorkerbyheart, og den legede jeg videre med – skruede blandt andet lidt ekstra op for kanel og lidt ned for sukkeret.

Blommekage med kanelremonce
ca. 20 personer

Kagecreme:
2 æggeblommer
3 spsk rørsukker
1-1½ tsk vaniljepulver
3 dl mælk
1 spsk majsstivelse

Kanelremonce:
75 g smør
75 g rørsukker
3 spsk kanel

Crumble-dej:
50 g koldt smør
50 g rørsukker
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver

Dej:
225 g blødt smør
200 g rørsukker (jeg brugte lidt mindre)
225 g hvedemel
5 æg + hviderne fra de to æg, du brugte til kagecremen
1½ tsk bagepulver
ca. 600 g milde blommer, uden sten og skåret i halve eller kvarte

Start med at lave kagecremen. Rør majsstivelsen ud i lidt af mælken. Hæld resten af mælken i en lille gryde sammen med æggeblommer, sukker og vanilje og varm det langsomt op under omrøring. Når væsken er tæt på at koge, hælder du majsstivelsen i. Kog kagecremen i et par minutter under omrøring og tag så gryden af varmen. Kagecremen skal køle så meget af, at den højst er håndvarm, når du skal arbejde videre med den.

Rør ingredienserne til kanelremoncen sammen i en skål. Tag dernæst en anden skål og ælt crumbledejen sammen med fingrene (eller rettere – smuldr smørret mellem mel og sukker, så du får en jævn smuldredej).

Til sidst laver du dejen. Pisk sukker og smør sammen og pisk derefter et æg i ad gangen. Rør dernæst mel og bagepulver i. Tag en høj bradepande på 22 x 32 cm og smør den med smør eller læg et tilklippet stykke bagepapir i bunden. Fordel crumbledejen ud over bunden og glat dernæst forsigtigt kagedejen ud over. Brug en teske til at lave små ‘lommer’ i kagedejen, hvor du putter kagecreme ned i. Du kan også vælge at hælde kagecremen i en sprøjtepose og derefter sprøjte kagecremen ind i små dejen flere steder. Fordel nu blommerne ud over kagen og sæt til sidst små klatter af kanelremonce på overfladen af blommerne. Sæt din blommekage i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. Tjek evt. med en tynd træpind, om den er gennembagt.

Denne blommekage kan sagtens spises, som den er, og behøver ikke tilbehør i form af creme fraiche eller lignende.

Note: En dejlig svampet blommekage, som har lidt knas og struktur i form af crumbledejen men også er dejlig saftig på grund af blommerne og kagecremen. Det er en sød men ikke oversød blommekage, og så er den fortrinlig, når du skal bage til mange mennesker på én gang.

blommekage, kanelremonce, blommer, smør, rørsukker, vanilje, bagepulver, kanel, hvedemel, majsstivelse, æg