Fyldte æbleskiver med chokolade

fyldte æbleskiver, æbleskiver, jul, dessert, kage, kærnemælk, natron, hvedemel, chokolade, mørk chokolade, appelsiner, ægDa vi havde gæster sidste weekend, serverede vi asiatisk inspireret sprængt and – og fyldte æbleskiver med chokolade! Jeg synes nemlig, det er lidt synd, at æbleskiver kun serveres til jul, og der er jo fin mulighed for at variere æbleskriver – prøv for eksempel disse oste-timian-æbleskiver!

Nå, men tilbage til de fyldte æbleskiver med chokolade. Jeg tog udgangspunkt i min basis-opskrift på æbleskiver, men ændrede på krydderierne og udskiftede citron med appelsin.

Fyldte æbleskiver med chokolade
ca. 20-24 stk.

3½ dl kærnemælk
2 æg
½ tsk natron
1 spsk sukker
1 tsk vaniljesukker
150 g hvedemel
revet skal og saft fra en øko-appelsin
smeltet smør til bagning

Chokoladesauce:
75 g hakket mørk chokolade
1 dl fløde

Smelt mørk chokolade ved mediumvarme i en kasserolle sammen med fløde. Tag kasserollen af komfuret, så snart chokoladen er smeltet og rør det til en ensartet masse. Lad det køle af, til det er håndvarmt. Rør hvedemel, natron, sukker og vaniljesukker sammen. Tilsæt kærnemælk, æg, appelsinskal og appelsinsaft og pisk det grundigt til en ensartet masse. Varm en æbleskivepande op og smør hvert æbleskivehul med smeltet smør, inden du hælder dej i hvert hul. Så snart der dannes en sprød skal, drejer du æbleskiverne en kvart omgang, lader dem stege i 20 sekunder mere og drejer dem den sidste kvarte omgang. Vær omhyggelig, så æbleskiverne bliver så runde som muligt.

Når alle æbleskiverne er bagt, tager du en sprøjtetylle, putter den i en sprøjtepose og hælder chokoladesaucen i. Sprøjt lidt chokoladesauce i hver æbleskive.

Servér dine fyldte æbleskiver med det samme.

Note: De fyldte æbleskiver vakte heldigvis lykke – også selvom nogle af dem ikke var nær så chokoladefyldte, som jeg havde håbet på. Min sprøjtepose drillede nemlig lidt undervejs, da jeg var kommet til at klippe hullet til tyllen lidt for stort, så sprøjteposen var svær at håndtere. Hvis du ikke har en sprøjtetylle, kan du eksperimentere med at putte lidt chokoladesauce ind i æbleskiverne, lige inden du drejer dem den sidste kvarte omgang, men det kræver lidt fingersnilde.

Sprængt and – asiatisk inspireret

grillet and, sprængt and, and, grill, citroner, citronsmør, ingefær, asiatisk salat, salat, kålsalat, hvidkål, gulerødder, forårsløg, chilisauce, chili, ingefær, peanuts, soya, riseddike, hvidløg, Da vi havde gæster sidste weekend, var det ikke belgisk mad, de blev udsat for, men… asiatisk! Eller i hvert fald inspireret af det asiatiske køkken. Jeg ville gerne prøve at lave grillet and på den gode grill, vi købte sidste år, og til det formål ville jeg bruge en økologisk and, som vi købte på tilbud i Irma lige efter jul (i øvrigt bedste tidspunkt at købe billige ænder på – tip hermed videregivet). Projektet endte dog med at blive til sprængt and på grill, for jeg ville gerne give andekødet lidt mere kant, og jeg kom til at tænke på mit vellykkede projekt, sprængt gråand.

Sprængt and kræver selvfølgelig noget tilbehør, og jeg besluttede mig for at lave en kålsalat, som blev kombineret med en ny version af en asiatisk dippingsauce, jeg bloggede om for… ja det er snart seks år siden! Som tiden dog går…

Sprængt and på grill
4-5 personer

and på 2,3-2,5 kg

Saltlage:
2½ l vand
300 g salt
100 g rørsukker
5 laurbærblade
8 enebær

Derudover:
2 spsk friskhakket ingefær
citronsmør af 50 g blødt smør og revet skal fra en øko-citron

Fjern evt. indmad, tydelige fedtdepoter og fjerstubbe fra anden og skyl den. Put den i en dyb, skoldet skål. Hæld ingredienserne til saltlagen i en gryde og varm det op, indtil det når kogepunktet. Tag gryden af varmen og hæld saltlagen over anden. Sørg for, at lagen dækker anden helt og brug evt. en tung skål eller tallerken til at presse anden ned under vandfladen (i så fald skal du huske at skolde skålen/tallerkenen, inden du presser den ned på anden). Sæt skålen med anden i køleskabet i 1½-2 døgn.

Tag skålen med anden ud af køleskabet 45-60 minutter, før du vil smide den på grillen. Hæld saltlagen fra og læg anden på et spækbræt. Gnid den indvendig og udvendig med finthakket ingefær.

citronsmør, smør, citronerRør citronsmørret sammen.

Tag cirka en tredjedel af citronsmørret og brug det til at smøre hele anden grundigt. Hvis du har en ‘kyllingeholder’ til grillen, kan sætte anden på den, og ellers lægger du den blot oven på risten ved indirekte varme. Husk at have en drypbakke under! Hvis du har en lukket grill, hvor du kan styre temperaturen, så sørg for at holde temperaturen på 160-170 grader.

Smør anden med en tredjedel af citronsmørret efter 1 time og den sidste tredjedel efter yderligere ½ time. Anden skal have mellem 1½ og 2 timer.

OBS – har du ikke en grill, så put i stedet anden i ovnen ved 160-170 grader.

grillet and, sprængt and, and, grill, citroner, citronsmør, ingefær… og sådan ser sprængt and ud, når den er færdiggrillet. Smuk og gylden.

asiatisk salat, salat, kålsalat, hvidkål, gulerødder, forårsløg, chilisauce, chili, ingefær, peanuts, soya, riseddike, hvidløgEn sprængt and skal jo også have lidt tilbehør, og her lavede jeg en asiatisk salat – eller asiatisk inspireret om man vil.

Asiatisk salat
4 personer

400 g meget fintsnittet hvidkål
3 revne gulerødder
2 fintsnittede forårsløg
1 dl hakkede peanuts

Dressing:
3 spsk soya
3 spsk riseddike
1 tsk rørsukker
2 tsk sesamolie
2 tsk fintrevet, frisk ingefær
2 fed hvidløg, presset
1 tsk stødt chili

Hæld ingredienserne til dressingen i en lille kasserolle og varm det op, indtil sukkeret er opløst. Lad det køle af. Hæld hvidkål og gulerødder i en skål og ælt det godt med fingrene, inden du hælder dressingen over. Ælt dressingen ind i kålsalaten og vend derefter forårsløgene i salaten. Lad salaten trække en time, inden den serveres. Husk at drysse hakkede peanuts over lige inden.

Note: Sprængt and er virkelig et hit. Saltlagen både krydrer og mørner anden på samme tid og tager noget af den fede smag, som ænder ofte har. Samtidig giver det kødet en flot, mørkerød farve. Den asiatiske salat fungerede også godt til den letkrydrede and.

Jeg serverede en hvidvin til maden – en Sweet Riesling 2009 fra Pacific Rim Winemakers. Det var lidt af et sats, for jeg vidste, at vinen ville være god til asiatisk mad og den var ok til dette formål, men jeg forestiller mig, at vinen nok er bedst til lidt mere sødmefulde retter med kokosmælk og frisk koriander.

Kanin i øl og hindbær

kanin i øl, belgisk, kanin, vildt, øl, hindbær, smør, timian, ribsgelé, løg, gulerødder, hvidvinDa jeg spurgte min belgiske ven om inspiration til mit belgisk mad-benspænd, så nævnte hun blandt andet kaninretter, og jeg researchede videre, opdagede jeg, at belgiere blandt andet tilbereder kanin i øl! Rigtig spændende men også lidt af en udfordring, for kaninkød er ret svært at få fingre i her i Danmark, og når jeg en sjælden gang støder på det, så koster det spidsen af en jetjager. Men! For nylig opdagede jeg ved et tilfælde, at den lokale Irma havde pakker med ½ kanin i til den nette sum af 68 kr, så jeg skyndte mig at købe den sidste pakke. Jeg ved ikke, om det var et særtilbud, men det må jeg undersøge, næste gang jeg kommer i butikken.

Jeg så på flere forskellige opskrifter på internettet, da jeg ville se, hvordan belgierne foretrak at tilberede kanin i øl, og jeg så, at det ikke alene var populært at lave kanin i sur øl (!) – men også at lave kanin i … kirsebærøl! Nu var jeg jo for nylig forbi Ølbutikken for at købe belgiske øl, og her købte jeg en sur hindbærøl (jeg var tæt på at købe den kirsebærøl, der stod lige ved siden af), så jeg tænkte, at den måtte være lige så god – måske endda bedre?

Jeg kiggede på en lang række opskrifter på internettet men endte med at skele mest til an endless banquet. Jeg lavede dog en række ændringer – den vigtigste var at bruge hindbærøl og hindbær i stedet for Kriek og kirsebær.

Kanin i øl og hindbær
2 personer

½ kanin, skåret i 3-4 dele
salt
2-3 dl sur hindbærøl – jeg brugte Framboise Girardin
25 g smør
lidt hvedemel
1 løg, skåret i tern
2 gulerødder, skåret i skiver
2 tsk timian
3 dl tør hvidvin
1 dl hindbær
1-2 spsk solbærgelé

Gnid kaninstykkerne med salt og put dem i en frostpose sammen med hindbærøl. Luk posen og sørg for at vende den rundt, så øllet fordeles ud over kaninkødet. Læg posen i køleskabet i fem timer.

Tag kaninkødet ud af posen og sørg for at gemme hindbærøl-lagen! Dup kaninstykkerne tørre og vend dem i hvedemel. Smelt halvdelen af smørret i en gryde og brun kaninstykkerne. Tag dem op og smelt resten af smørret, inden du steger løgternene bløde i det. Tilsæt gulerødderne og steg dem ved mediumvarme i fem minutter. Tilsæt derefter kaninkødet, timian, hindbærøl-lagen og hvidvin. Læg låg på gryden og lad retten simre i 30-40 minutter. Tilsæt hindbær og solbærgelé og lad det simre i yderligere fem minutter. Smag til med salt og peber.

Servér sammen med stegte kartoffelbåde og evt. salat. Husk at drikke hindbærøl til!

Note: Kanin i øl smager overraskende godt. Jeg var lidt spændt på, hvordan hindbærøllet ville fungere sammen med kaninkødet, men det gik fint sammen, og så var jeg imponeret over, hvor hurtigt kaninkødet tog smag af øllet. Allerede da jeg brunede kaninkødet, kunne jeg dufte hindbærøllet, som det var marineret i, og det gav også en fin sødme til det milde kød.

OBS – jeg havde væde til overs fra retten (så meget sauce bruger man trods alt heller ikke til kartoffelbåde), så den har jeg frosset ned. Så kan den bruges som base til en god, fyldig sauce, som jeg vil lave i weekenden, hvor den står på flæskesteg :)

Hvis du ikke kan skaffe en sur hindbærøl, så foreslår jeg, at du i stedet forsøger at skaffe en sur øl og derefter tilsætter nogle hindbær, når du marinerer kaninen.

Kiin Kiin

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDa jeg havde fødselsdag for snart to uger siden, fejrede gemalen og jeg det ved at spise på Kiin Kiin om aftenen. Jeg har længe ønsket at spise på Kiin Kiin, og gennem de senere år har jeg da også flere gange været tæt på at spise der. Til vores bryllupsdag for et par år siden var vi for sent ude mht. at reservere bord, så der spiste vi på Marchal i stedet, og til min fødselsdag sidste år opprioriterede jeg at spise på Studio, og det viste sig at være rigtig god timing, for ugen efter fik restauranten en Michelin-stjerne!

Men altså – vi dukkede som sagt op på Kiin Kiin, hvor vi valgte at tage deres helaftensmenu (de har også en teatermenu med fire retter, hvor man skal forlade bordet kl. 19.30). Jeg tog samtidig vinmenu til maden, men delte dog med gemalen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVi blev først bedt om at tage plads i restaurantens lounge, hvor vi fik en form for citron iste – meget lækkert. Hvis almindelig iste smagte sådan, ville jeg måske bedre kunne forstå det koncept.

Gemalen bestilte en øl, og tjeneren kom med en øl fra Mikkeller, som jeg også fik lov til at smage. En meget spændende øl med strejf af ingefær og honning, uden at det dog hverken blev for skarpt eller sødt.

Herefter fulgte en række små appetizers, som skulle symbolisere det thailandske gadekøkken. Jeg tog ikke noter undervejs – det var jo min fødselsdag, så det handlede mest om at hygge sig – og tjenerne talte også ret hurtigt, så det var ikke altid, vi fik alle detaljer med, så bær over med, at denne anmeldelse ikke er nær så detaljeret som for eksempel Disfrutar-anmeldelsen.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnFørste servering var lotusfrugt serveret på to forskellige måder – herover en syltet version, der var smukt anrettet i frodige blomster…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… og her en stegt og nærmest chips-agtig version af lotusfrugten. Jeg må indrømme, at jeg har lidt en svaghed for lotusfrugter. Jeg synes, de er meget smukke og elegante, og så minder de mig om Japan, som jeg besøgte for 7 år siden.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNæste servering indeholdt også to små hapsere. Der var østers (bagerst på tallerkenen), der var marineret i blandt andet hvidløg og chili og smagte aldeles glimrende. Der var også en form for spiselig perle i (nej, ikke en af dem, der koster en formue) – en ret sjov detalje.

Længere fremme på tallerkenen lå et stykke knivmusling, der var kombineret med citrongræs (det er de mørkegrå flader i venstre side af billedet). De var perfekt tilberedt, men blegnede alligevel lidt i forhold til de dejlige østers.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDenne ret var noget nær umulig at tage et ordentligt billede af, for det var en form for risgrød/rissuppe, der var serveret i et højt, smalt keramikrør! Tjeneren fortalte, at i Thailand tager bønderne den varme risgrød med ud i marken om morgenen og stikker derefter beholderen ned i jorden, så grøden holder sig lun frem til frokost. Det var en rimelig mild og behagelig grød, men portionen var så lille, at jeg dårligt nåede at smage på den, før den var væk. Jeg mener dog, at der blandt andet var ingefær i den.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næste appetizer kan jeg desværre ikke huske navnet på, men det var et kært lille kræmmerhus – muligvis lavet på majsmel, der indeholdt en form for creme toppet med peanuts og koriander. En herlig sprød mundfuld.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu nåede vi til den af aftenens serveringer, som nok vil få en del til at stejle – nemlig græshoppe med grøntsagstop, creme, maltjord og ‘regnorm’. Sidstnævnte var altså ikke regnorm men et stykke tun, men græshoppen var en ægte græshoppe, der var glaseret. Gæsterne ved siden af os skulle ikke nyde noget, men vi turde godt, så haps – ned røg græshoppen! Pudsigt nok var det mest grænseoverskridende, at græshoppen var lun. Nu ved jeg godt, at græshopper ikke er varmblodede væsner, men da jeg mærkede varmen fra græshoppen, da jeg tog den med fingrene, fik jeg pludselig følelsen af at skulle spise noget levende – og den tanke brød jeg mig ikke om. Græshoppen smagte ikke af noget særligt. Den havde noget sødme fra glaseringen, men ellers ved jeg ikke rigtig, hvordan jeg skal beskrive smagen – vag men proteinrig?

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi fik en ægge-anretning, der straks fik mig til at tænke på blandt andet Disfrutar. I det hele taget var det pudsigt, at vi flere gange undervejs oplevede, at Kiin Kiin brugte detaljer, som vi også var stødt på flere af restauranterne på vores nylige rejse til Barcelona. Der må være flere af tingene, der er på mode for tiden.

Jeg kan desværre ikke huske, hvad der var i æggene.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDe to sidste appetizers var begge på pind. Først var der denne pølse fra Chiang Mai serveret med røg – en dejlig krydret sag med et lille stykke syltet ingefær, som gav et fint modspil til det fede kød.

Den anden appetizer var en meget enkel kylling satay, som jeg ikke fik taget et ordentligt billede af (det gjorde nu heller ikke så meget – det var blot et lille stykke kyllingekød på pind).

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu var gadekøkken-seancen ovre, og vi blev ført op i restauranten. Læg mærke til boksen på bordet, hvor du måske kan ane de farverige kort. En af tjenerne dukkede op med den allerede i loungen, hvor den blev stillet foran os. Den indeholdt en lang række kvadratiske kort med smukke billeder på den ene side og anekdoter og opskrifter på bagsiden. Ideen var så, at kortene skulle følge den gastronomiske rejse, vi skulle på denne aften. En fantastisk idé. Desværre blev den ikke fulgt til dørs. Jeg tror kun, at tjenerne huskede at vende kortene to gange undervejs, så kortene passede med de retter, der blev serveret på samme tid. Vi prøvede så selv for at følge nogenlunde med i kortene, men det fjernede noget af magien ved denne ellers ret sjove og nytænkende detalje.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi skulle som sagt på en gastronomisk rejse på Kiin Kiin og for at symbolisere den ‘flyrejse’, vi skulle på, fik vi først en spiselig pose med nødder og krydderurter.

Kiin Kiin lav-selv-nudlerDernæst skulle der leges! Vi fik en skål med varm suppe lavet på skaldyr og galanga samt en form for fiskechips og… en sprøjte med nudelmasse! Pointen var så, at man sprøjtede nudelmassen ned i suppen, så der dannedes bløde nudler, man kunne spise.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… og sådan så det ud. Et legebarn som jeg elsker jo den slags, så jeg syntes selvfølgelig, det var en ret festlig detalje. Nudlerne var meget milde og bløde, men hang fint sammen, og suppen var tilpas kraftig til at kunne fungere med de nærmest anonyme nudler.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNæste ret var også ret interessant. Den bestod af rejenudler serveret sammen med tamarin, citrongræs og spiselige spisepinde. Sidstnævnte er måske lige frisk nok – de brødstænger kunne altså ikke bruges til at spise med, så det måtte jeg hurtigt opgive og bruge almindeligt bestik i stedet, men jeg var ret fascineret af rejenudlerne, som vitterlig bestod af rejekød ikke bare en form for nudler smagt til med tørrede rejer. Spændende!

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnKøkkenet var dog ikke færdig med at lege, hvilket denne ret tydelig bar præg af. Den bestod nemlig af en stor kugle lysegrøn candyfloss toppet med friske krydderurter og agurkestrimler. Tjeneren hældte derpå en varm marinade over…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… som straks smeltede candyflossen, så der kun var salaten tilbage. Retten var mest af alt en gimmick – jeg syntes, den blev for sød til min smag, og så snart jeg havde spist krydderurterne, lod jeg den søde substans blive tilbage. Men sjov detalje.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næste ret imponerede mig til gengæld smagsmæssigt. Det var en ret med to slags karry – rød og gul – der var kombineret med hummer, krabbe og litchi. Men det særligt imponerende var, at karryen indgik i en is, som var utrolig vellykket. Isen havde en fin, delikat smag af karry, men var hverken for sød, bitter eller mælket. En ret helt i balance.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu kom vi til en vegetarret, som bestod af to serveringer – en varm og en kold – som vi skulle dele (eller – det var op til os selv, men gemalen og jeg kan godt lide at dele, så vi byttede tallerkner undervejs). På den ene tallerken var der en lun kokossuppe serveret med med stegte svampe og… jeg kan desværre ikke huske hvad den lille runde ‘kage’ i midten af suppen var.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnPå ‘søstertallerkenen’ var svampene kombineret med en form for kokosgranité og en panggrøn sauce.

Begge serveringer var udmærkede, men jeg syntes, det var lidt unødvendigt med to tallerkner, man skulle bytte rundt med – så hellere bare servere én ret.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu blev serveringerne ret små igen. Vi fik denne lidt spøjse servering med oksekød, østerssauce og kinesisk ingefær. Her fik jeg ikke fat i tjenerens beskrivelse af retten, så de nærmere detaljer kan jeg ikke komme ind på. Smagsmæssigt gjorde den heller ikke det store indtryk – desværre – men til gengæld var det en ret smuk servering.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen sidste salte ret bestod af svinekød braiseret i five spice-blanding serveret i en svampefond (?) og sammen med et stykke meget tyndt og sprødt flæskesvær. Her ville jeg ønske, at serveringen havde været lidt større, for den smagte ganske godt – men ville måske også hurtig blive lidt for tung, hvis den kom i større portioner.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi fik en fin lille mundrenser i form af disse to små sorbet-kugler. Smagen fik jeg ikke noteret mig, men konsistensen var lige så let, luftig og samtidig silkeblød, som sorbet skal være.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi fik også en stranddrink… jojo, det er en drink, der er jo sugerør! Under sandet lå der en lille pose med pina colada, som man så kunne drikke via det sorte sugerør. Der var helt klart en fejl ved den servering, for den slap alt for hurtigt op ;)

En sød og dejlig sommerdrink og en ret sjov måde at servere den på.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen første af de to desserter blev serveret i en keramikkugle. Når man åbnede den, lå der jasminblomsterblade og granité i bunden af kuglen…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… mens indersiden af låget var dekoreret med en blød marengsmasse og små sprøde marengs. Sjov måde at servere desserten på, men i sig selv var den ikke specielt spændende – den var lidt for mild og underspillet til mig.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen anden dessert overraskede til gengæld positivt. Normalt er jeg ikke så meget til banankage, men denne lune, søde udgave kunne jeg alligevel ikke stå for. Den blev serveret sammen med en saltet kokosis og karamelcreme, og det var en kombination, der holdt! Mmm!

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMåltidet sluttede af med en kæk udgave af mojito – nemlig et stykke sukkerrør, der var drysset med fintrevet lime! Spændende og frisk fortolkning.

Nu var måltidet ovre, men er der en ting, jeg har lært efter flere besøg på Michelin-stjernede restauranter, så er det, at man altid skal sørge for at gemme lidt plads til en kop te – med dertilhørende petit fours!

Det er min klare opfattelse, at de dyre restauranter ofte er mest kreative, når det gælder appetizers og petit fours – måske fordi det er bittesmå serveringer, som ikke har til formål at gøre én mæt, og derfor kan køkkenet rigtig slå sig løs. Så da tjeneren på Kiin Kiin spurgte, om vi også ønskede te og petit fours, takkede jeg straks ja. Jeg havde dog ingen anelse om, hvad vi gik ind til…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… for det var nærmest et eldorado af petit fours! Vi fik en lakrids-macaon, en trøffel med nødder, en kokostop, en sukret vindrue (?), en lille bagt creme, to slags chokolade…

Kiin Kiin petit fours 1… hjemmelavet fransk nougat og små toppe med kumquats…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… ananaskirsebær overtrukket med hvid chokolade og drysset med krymmel af en slags…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… en grøn vingummislange…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… og lidt frugtkompot…

… og så selvfølgelig en ganske dejlig og velsmagende te. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke kunne spise så mange petit fours, så jeg pakkede resterne ned og tog med hjem, så de kunne nydes dagen efter.

Helt overordnet var det en dejlig oplevelse at spise på Kiin Kiin. Jeg kan godt lide det thailandske køkken og det var spændende at opleve, hvordan restauranten fortolkede de enkelte retter og brugte råvarerne på nye og interessante måder. Der var enkelte retter, som ikke sagde mig så meget eller som blev for søde, og jeg oplevede også på et tidspunkt, at vinen slet ikke matchede den ret, den blev serveret til. Men der var også retter, som var betagende og velkomponerede.

Min største anke var servicen. Tjenerne var skam søde nok, men der var ikke helt styr på rækkefølgen af retterne, og vi oplevede flere gange, at vi fik noget serveret, hvorefter en anden tjener straks fjernede det igen, fordi de internt havde taget fejl af rækkefølgen. Det skyldtes selvfølgelig, at de lige var gået over til en ny menu, men det virkede ikke så professionelt. Jeg savnede også følelsen af nærvær og glæde, som jeg ellers ofte oplever på denne slags restauranter. Da vi spiste på Studio, var tjenerne nærmest ved at boble over af stolthed over at arbejde der, og de var samtidig gode til at få gæsterne til at føle sig trygge og velkomne. Den følelse manglede jeg på Kiin Kiin. Samtidig fik jeg heller aldrig fingre i listen over de vine, som vinmenuen bestod af denne aften. Jeg spurgte en af tjenerne, som desværre ikke kunne fremtrylle den på det tidspunkt, men jeg fik at vide, at jeg blot skulle sende dem en e-mail, og så ville de sende vinmenuen til mig. Det gjorde jeg så nogle dage efter, men den mail fik jeg aldrig svar på…

Maden på Kiin Kiin er som sagt spændende, kreativ, nuanceret, vellavet og smukt anrettet – med enkelte detaljer hist og pist, som kunne justeres. Servicen var til gengæld ikke i top, hvilket den bør være på en Michelin-stjernet restaurant.

Vi ender på 5 stjerner alt i alt.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Stoemp – belgisk kartoffelmos

stoemp, kartoffelmos, grøntsagsmos, belgisk, kartofler, gulerødder, smør, rødløg, fløde, muskatnødDer er ingen tvivl om, at belgiere er glade for kartofler, og det belgiske køkken indeholder da også en række kartoffelretter, som er næsten umulige at komme udenom, når nu jeg har belgisk mad-benspænd i denne måned. Jeg starter med den letteste kartoffelret, nemlig stoemp. Og hvad er stoemp så? Det er en fyldig, grøntsagsrig kartoffelmos, som kan laves i et utal af versioner. I visse udgaver af stoemp bruger man bacon og/eller friske krydderurter i mosen, men jeg har lavet en vegetarversion, da jeg var udgået af bacon efter det intensive bacon-benspænd

En af mine kolleger fortalte mig i øvrigt, at mange belgiere spiser stoemp på vej hjem fra en nat i byen – lidt i stil med danskernes craving efter hotdogs eller kebab oven på en bytur. Jeg prøvede at forestille mig, hvordan festligt overrislede belgiere står i deres bedste danseskrud med en kop grøntsagsmos i hånden, og det billede fik mig til at smile.

Stoemp
ca. 2 personer

5 kartofler, mediumstørrelse
2 store gulerødder
1 rødløg, skåret i tern
25 g smør
4-5 spsk fløde
muskatnød
salt og peber

Hvis du vil lave en version med kød i:
100-125 g bacon – steges, hakkes og blandes i, når du vender løgternene i mosen

Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i mindre stykker. Kog dem i usaltet vand, indtil de er helt møre. Imens steger du løgternene møre i lidt af smørret. Hæld kogevandet fra grøntsagerne (du kan evt. gemme det og bruge det i en anden ret en af de følgende dage) og put grøntsagerne i et dybt fad eller en skål. Mos dem grundigt med en gaffel (ikke med elpisker – mosen skal helst have lidt konsistens). Skær det resterende smør i små stykker og vend dem i mosen, så smørret smelter. Rør mosen med rødløg og fløde og smag til med muskatnød, salt og peber. Pynt evt. din stoemp med lidt friske krydderier, inden du serverer den.

Stoemp kan serveres som hovedmåltid eller mellemmåltid (savner du kød, kan du evt. blande stegt bacon i), men kan også bruges som tilbehør til for eksempel pølser.

Note: Jeg var positivt overrasket over stoemp. Nu ligger retten ikke så fjernt fra de forskellige slags kartoffelmos, jeg har lavet gennem tiden, men der var alligevel lidt mere fylde i denne version, og farverig var den også. Stoemp mætter temmelig godt – ligesom enhver anden form for kartoffelmos – så jeg kan forestille mig, at det må ligge tungt i de festglade belgieres maver, når de er på vej hjem fra byen :)

Blommelagkage med hvid chokoladecreme

blommelagkage, lagkage, fødselsdagskage, kage, dessert, chokoladecreme, lagkagebunde, blommekompot, glasur, mørk rom, hvedemel, majsstivelse, rørsukker, æg, hvid chokolade, chokolade, fløde, blommer, stjerneanisDa min svigerfar holdt fødselsdag sidste weekend, medbragte jeg denne blommelagkage med hvid chokoladecreme. Jeg havde fundet en pose hjemmedyrkede Victoria-blommer frem fra fryserens gemmer, som jeg kogte til en syrlig kompot og derefter kombinerede med hjemmebagte lagkagebunde og en mild og dejlig hvid chokoladecreme.

Du skal bruge:

  • en portion lagkagebunde
  • en blommekompot lavet på 600 g blommer, 150 g rørsukker og 1 stjerneanis
  • en portion hvid chokoladecreme
  • evt. lidt mørk rom eller portvin
  • farvet glasur og sukkerkugler

Jeg foreslår, at du laver denne blommelagkage dagen før, at den skal spises, så den kan nå at ‘trække smag’.

Start med at lave den hvide chokoladecreme. Mens den køler af i køleskabet, sætter du blommekompotten over. Den skal simre i 15-20 minutter, og imens kan du gå i gang med lagkagebundene. Både blommekompot og lagkagebunde skal køle helt af, inden du går i gang med at samle lagkagen. Husk at fjerne stjerneanissen fra blommekompotten!

Når den hvide chokoladecreme har kølet af i mindst fem timer, pisker du den, indtil den er blød og cremet. Flæk derefter lagkage-kagen to gange, så du får tre lagkagebunde i alt. Læg den nederste lagkagebund på et lagkagefad og dryp den evt. med mørk rom eller portvin. Smør halvdelen af blommekompotten ud på bunden. Fordel en tredjedel af den hvide chokoladecreme oven på og læg dernæst den midterste lagkagebund på den hvide chokoladecreme. Gentag processen fra før – dryp bunden med alkohol, fordel den anden halvdel af blommekompotten og derefter endnu en tredjedel af den hvide chokoladecreme. Læg den øverste lagkagebund oven på og tryk forsigtigt lagkagen sammen, så kompot og chokoladecreme fordeler sig jævnt i lagkagen. Dæk den til med husholdningsfilm og stil den i køleskabet natten over.

Tag en fugtig klud og gør fadet omkring lagkagen rent for krummer og rester af creme. Rør dernæst en glasur af flormelis, lidt blødt smør samt evt. lidt pastafarve og smør glasuren ud over lagkagens top. Drys sukkerkugler på den næsten færdige blommelagkage. Smør resten af den hvide chokoladecreme på siden af lagkagen.

Husk at tage lagkagen ud af køleskabet mindst en halv time før, at den skal spises, så den ikke er for kold, når den serveres.

Note: Jeg valgte at lave en forholdsvis syrlig blommekompot til denne blommelagkage, så blommerne kunne give noget modspil til den milde og sødmefulde chokoladecreme. Du er dog velkommen til at putte mere sukker i blommekompotten, hvis du gerne vil have en ret sød blommelagkage.

 

Gratineret julesalat

gratineret julesalat, belgisk, julesalat, salat, smør, sauce, ost, mælk, muskatnød, skinke, svinekød, chicons au gratinJeg hygger mig rigtig med mit belgiske benspænd for tiden. I går lavede jeg gratineret julesalat til aftensmad – en ret jeg ærlig talt ikke havde hørt om, inden jeg begyndte at researche på månedens benspænd, men ikke desto mindre en ret som belgierne er meget glade for.

Gratineret julesalat – eller chicons au gratin – er en simpel og ganske fyldig ret. Det er en slags comfort food for belgiere, og hvis du blot udelader hvedemelet (måske erstatter det med en lille smule fiberHUSK?) og bruger en federe mælketype, så er retten tilmed ganske LCHF-venlig.

Jeg fandt inspiration hos Foodnetwork, men ændrede på en række af målene samt brugte almindeligt hvedemel.

Gratineret julesalat
2 personer

2 stk julesalat
vand
1 spsk smør

Sauce:
1½ spsk smør
1 spsk hvedemel
1½ dl mælk – jeg brugte minimælk
muskatnød
salt og peber

Derudover:
To store skiver skinke
100 g friskrevet hård ost – jeg brugte en Vendsysselost, men Gruyre er også godt

Vask julesalaten. Tag en stor gryde frem og hæld 3 dl vand i bunden af den. Sæt en dampindsats i gryden (jeg har en, der passer til gryden, men du kan også bruge en asiatisk dampsi eller en stor sigte). Læg julesalaterne ned i gryden og sæt den på komfuret. Bring vandet i kog og læg et låg på gryden. Lad julesalaterne dampe i 12-15 minutter, indtil de er møre. Hæld vandet fra og læg julesalaterne på en tallerken. Tryk dem forsigtigt med en grydeske for at presse det overskydende vand ud af dem – pas på, at du ikke moser dem!

Smelt en spsk smør på en pande. Læg de afdryppede julesalater på panden og steg dem gyldne på alle sider. Tag panden af komfuret og lad julesalaterne køle af, mens du laver saucen.gratineret julesalat, belgisk, julesalat, salat, smør, sauce, ost, mælk, muskatnød, skinke, svinekød, chicons au gratinSmelt smørret til saucen i en lille kasserolle ved mediumvarme. Pisk hvedemelet i smørret – gerne med et lille sauce-piskeris – og lad det simre i 30 sekunder under konstant piskning. Tilsæt lidt af mælken, pisk grundigt og fortsæt sådan, indtil al mælken er pisket i saucen. Lad det simre i 5-7 minutter, mens du pisker med jævne mellemrum. Smag til med muskatnød, salt og peber.

Find et ildfast fad frem og smør 2-3 spsk sauce i bunden af det. Vikl en skive skinke om hver julesalat og læg dem oven på saucen. Hæld resten af saucen over julesalaterne og fordel derefter osten over dem. Sæt fadet i ovnen ved 175 grader i ca. en halv time.

Du kan servere gratineret julesalat, som den er, men det er mest oplagt at spise flute til – prøv for eksempel disse sesamflutes.

Note: Gratineret julesalat er solid vintermad – så er det sagt! Retten mætter ganske godt – især hvis du spiser brød til – og så er det en sjov og anderledes måde at bruge julesalat på. Jeg synes dog, det ville være mere elegant at halvere portionerne, når du laver gratineret julesalat. Så kan du i stedet bruge retten som forret, hvor du i stedet skærer de stegte julesalat over på midten, inden du vikler skinke omkring dem og gratinerer dem.

Gemalen og jeg delte to af de belgiske øl, jeg købte i torsdags. Vi smagte de to øl yderst til venstre – begge milde, lettilgængelige og ret sødmefulde øl. Achel var lige lovlig anonym, mens St. Bernardus 12 havde lidt mere kant, kontrast og fylde. Den var så også på 10,5% mod Achels 8%… ja, der er gods i de belgiske øl!