Chokoladekage med feta og valnødder

Nå tænker du muligvis: “Feta? Det må da være en skrivefejl!” – men nejnej, jeg har bagt chokoladekage med feta i.

Jo jeg har.

Og det smagte ganske glimrende.

Jeg fik lyst til at prøve det, da jeg på et tidspunkt så en opskrift på det i et supermarked (på en af de små opskriftsedler, man kan tage med, hvis man har lyst). Jeg lavede dog et par ændringer. Du kan også lave en creme til, men der fik jeg lavede en lige lovlig tyndtflydende udgave, så jeg vil i stedet foreslå dig at tage noget græsk yoghurt (min. 2% og gerne mere) og blande det med vaniljesukker og cointreau og servere det til.

Chokoladekage med feta og valnødder
stor bradepande

200 g mørk chokolade
100 g mørk chokolade med appelsin
6 æg
300 g mørk farin
1½ dl god appelsinsaft
450 g blød feta (ikke for salt og for Guds skyld ikke de ækle hårde salte salattern!)
220 g hakkede valnødder
250 g hvedemel
125 g smør
1 spsk bagepulver

Hak chokoladen og smelt den forsigtigt i vandbad eller i mikrobølgeovn. Smelt smørret og lad det køle lidt af. Pisk æg og farin grundigt, så det bliver luftigt og rør så appelsinsaft, flydende smør og chokolade i æggemassen. Bræk fetaen i mindre stykker og vend dem forsigtigt i chokolademassen sammen med valnødderne. Bland mel og bagepulver og vend det i chokolademassen. Smør en bradepande med smør og spred dejen ud i den. Bag den ved 140 grader i 25-30 minutter. Jeg bagte den dog i et stort bradepandefad (dvs. lidt mindre og højere end en bradepande), og der gav jeg den 160 grader i ca. 40-45 minutter. Du kan tjekke, om kagen er færdig, ved at stikke en lille træpind eller lignende i kagen – er der blød kagemasse på, når du trækker pinden op af kagen, skal den bages i længere tid.

Note: Jeg var lidt bange for, om fetaen ville være for salt eller bare for mærkelig, men den passede fint ind i. Jeg syntes ikke, det var tydeligt i smagen, at der var feta i, men det gav kagen lidt kant, og så mættede kagen ret meget! Meget spændende eksperiment.

Risotto med æbler

Sådan en Valentine’s Day kan ikke ubemærket hen her i huset, så vi skulle have lidt sjov ud af det, og jeg serverede denne risotto i et hjerteformet fad, som vi delte i bedste Lady og Vagabonden-stil! (der var dog ingen af os, der skubbede til æblestykkerne med næsen – der er grænser!). Opskriften til risottoen fik jeg inspiration til fra Copenhagen Food #3. Oprindeligt er retten med jordskokker, og jeg så det som en oplagt chance for at bruge de sidste jordskokker. De var dog forsvundet, da jeg skulle bruge dem (!), så jeg måtte lave retten uden. Jeg justerede lidt på mængderne på resten af ingredienserne og brugte desuden tørret estragon i stedet for frisk. Der blev også serveret den sidste rest rådyr på en tallerken ved siden af fadet.

Risotto med æbler
2 personer

et par skalotteløg eller lidt salatløg
lidt rapsolie
200 g risottoris
1½ dl hvidvin
½ l hønsefond
lidt estragon
60 g friskrevet parmesan eller pecorino
15 g smør
tre små æbler skåret i tern
1 håndfuld hasselnødder, hakkede

Finthak løgene og steg dem ved middelvarme i olie et par minutter, uden at løgene tager farve. Tilsæt risene og og rør rundt et minuts tid, inden du tilsætter hvidvinen. Lad det koge ind, inden du tilsætter hønsefonden lidt ad gangen – sørg for, at risene får suget godt til sig, inden du tilsætter mere. Hvis du løber tør for hønsefond, kan du bruge lidt vand. Fortsæt med dette, indtil risene er møre men stadig har lidt bid. Tag gryden af varmen og vend estragon, smør og ost grundigt i risene og smag til med salt. Lad det hvile et par minutter inden servering og hæld æbletern og hakkede hasselnødder over.

Note: Risotto smager syndigt godt, og du skal endelig ikke tænke over kalorierne, mens du spiser det! Æblerne og hasselnødderne gav et fint modspil til den fede risottosmag, da æblernes sødme og nøddernes crunch gav retten flere nuancer og gjorde den mindre ‘bløbbet’ (jeg må lige tilføje, at jeg ikke er så god til meget blød mad, hvis du undrer dig over denne kommentar). Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke fik afprøvet retten med jordskokker i, for det tror jeg også kunne være interessant, men det vil jeg så opfordre dig til at gøre.

Sellerisauce

Vi har stadig rester fra rådyret i lørdags, så i går serverede jeg det sammen med nogle vilde ris (… indsæt selv joke) og en sellerisauce, hvor jeg fik brugt den anden halvdel af det knoldselleri, jeg havde liggende. Saucen er ret mild, så du kan med fordel smække flere krydderier i, men ellers passede den nu også fint sammen med kød og ris.

Sellerisauce
3-4 personer

½ knoldselleri
20 g smør
1 spsk hvedemel
2 dl skummetmælk
salt og peber

Knoldselleriet skrælles og skæres i meget små tern. Smelt smørret i en kasserolle og pisk melet i. Tilsæt langsomt mælken under fortsat piskning. Når væsken begynder at tykne, hælder du selleriternene i og lader det småsimre nogle minutter. Smag det til med salt og peber.

Note: Trods den milde smag var jeg nu ret tilfreds med saucen, der bandt ris og kød godt sammen smagsmæssigt. Men en anden gang kan jeg nok ikke nære mig og putter flere krydderier i…

Rådyrbov med gorgonzolasauce, kartoffel-sellerimos og pære-valnøddesalat – og hvid chokolademousse til dessert

I sidste måned faldt vi over en flot rådyrbov i Superbest, og det kunne vi ikke stå for, så den kom med i kurven. Et par vakse bloglæsere har dog gjort mig opmærksom på, at det nok snarere er en rådyrkølle, vi har købt, men der stod nu rådyrbov på pakken. Oh well – retten smagte under alle omstændigheder ganske godt, men vær lige opmærksom på størrelse og vægt af kødet, når du vil afprøve denne opskrift.

Gemalens fødselsdag var så en fin anledning til at få stegt dyret, og i den anledning smuttede jeg også forbi en vinhandler fredag eftermiddag for at købe noget vin, der ville passe til retten. Da jeg beskrev hovedretten for vinhandleren, måtte han lige stå og gruble lidt, for det var en udfordrende ret, men han kom frem til et par forslag, og jeg endte med at købe to forskellige rødvine – en fransk: Moulin de la Gardette Gigondas La Cuvée Tradition fra 2008 og en amerikansk: Francis Coppola Diamond Collection Ivory Label Cabernet Sauvignon fra 2008.

Hovedretten bestod af rådyr, rustik kartoffel-sellerimos med timian, gorgonzolasauce, pære-valnøddesalat med blandede salatblade og acaciehonning samt tyttebærsyltetøj. Den første rødvin var desværre en anelse for kold, da den blev serveret, så den kom først til sin ret i hen mod slutningen af måltidet og var sværere at bedømme. Den var udmærket til, men Coppola-vinen var langt sødere og i sidste ende nok mere passende til dette måltids sammensætning.

Langtidsstegt rådyrbov

rådyrbov/rådyrkølle på ca. 3,2 kg
salt
rørsukker
æblecidereddike
3-4 spsk mørk sirup
frisk salvie
2 pakker bacon
æblevin

Gnub rådyrkødet med en blanding af salt, rørsukker og æblecidereddike et døgn før, at kødet skal steges, pak det godt ind i plastik og lad det marinere i køleskabet.

Børst den halvtørre marinade af, drys evt. lidt salt på og smør kødet med mørk sirup. Drys friskhakket salvie over og læg baconskiverne på, så de dækker lidt over hinanden. Læg den i en bradepande, hæld lidt vand ved og lad det stege i ovnen ved 150 grader i ca. tre timer – sørg for at overhælde den flere gange med æblevin og/eller den væde, kødet ligger i. Sluk derefter for ovnen og lad den hvile lidt, inden du skærer kødet ud.

Note: Jeg håbede på at undgå, at kødet ville blive tørt, når jeg gav det længere tid ved lavere temperatur, og heldigvis fik jeg ret, for kødet var meget lækkert og velsmagende. Jeg er sikker på, at et døgn i salt- og sukkerlagen også hjalp godt til med at mørne kødet, så det blev saftigt og mørt. I øvrigt blev der rigelig med kød tilbage, så det kommer til at indgå i maden i dag og et par dage frem – og det er jo ikke så ringe endda!

Gorgonzolasauce

300 g gorgonzola intense
2½ dl madfløde
1 dl piskefløde
1-2 fed presset hvidløg

Gorgonzolaen smeltes i en gryde sammen med fløden, saucen røres godt og smages til med hvidløg.

Note: Det er en forholdsvis stærk sauce, men osten virker ikke så kraftig i varm udgave, og den giver et godt modspil til de søde og mere bitre elementer i måltidet.

Desserten var hvid chokolademousse – en klassiker her i huset – som originalt stammer fra en Meyers chokoladebog og siden tilpasset vores smag. Vi plejer at servere syrlige bær til, som giver et godt modspil til den ret søde dessert, men denne gang havde jeg lyst til at servere den mørke kaktusfigensirup til for at finde ud af, hvordan det ville gå – og det fungerede fint, meeen desserten er nu bedst med noget syrligt til.

Hvid chokolademousse med kanel og citron
8 personer

400 g hvid chokolade
8 æggehvider
saft og revet skal fra en halv økocitron
½ tsk stødt kanel
4 dl piskefløde

– serveret med kaktusfigensirup og sølvpynt

Hak chokoladen fint og smelt den forsigtigt over et vandbad i en mikrobølgeovn ved lav varme.Pisk æggehviderne helt stive og vend den hvide chokolade i. Æggehviderne vil klaske lidt sammen, men det er meningen. Vend kanel, citronsaft og -skal i blandingen. Pisk fløden til let skum og vend det forsigtigt i chokolademassen. Fordel chokolademoussen i portionsglas, dæk dem med husholdningsfilm, og stil dem i køleskabet natten over.

Sort spaghetti med rejer og avokado

I går havde vi svigerfamilien på besøg, da gemalen havde fødselsdag, og det var en fin anledning til at lave en treretters menu.

Da gæsterne ankom, kunne de forsyne sig med to forskellige slags hapsere – den ene med vildsvinepaté og mørke oliven og den anden med gåsepaté pyntet med lidt citronmelisse (jeg fik dog taget billedet, inden jeg var færdig med at pynte den udgave). Begge pateer var Kager skal der til så sød at sende til mig ved juletid – og de smagte godt, så endnu en gang tak :-)

Til hapserne serverede vi en gang æblevin fra Søbogaard. Den var dog ikke helt så sød som ønsket, så jeg blandede den med Faxe Kondi og fik en hæderlig velkomstdrink ud af det, som smagsmæssigt passede bedre til de små bidder.

Vi blev også forkælet med flere fine værtsgaver, hvoraf flere af dem vil blive inddraget i madlavningen de kommende måneder – glæd jer!

Forretten blev hurtigt tilberedt af noget sort spaghetti, som vi købte i Firenze sidste år. Det tabte mere farve, end jeg havde forventet – til gengæld havde det et godt bud og var, som pasta helst skal være, og det var jo vigtigere.

Sort spaghetti med rejer og avokado

– sort spaghetti
– avokadoolie
– citronolie
– rejer
– avokado skåret i tern
– salt

Spaghettien koges, til den er mør men stadig har lidt bid, og overhældes derefter med koldt vand, så kogningen stopper. Den anrettes på tallerkner, lidt avokadoolie hældes over, og rejer og avokadotern fordeles på spaghettien. Lidt citronolie hældes over og du slutter af med lidt salt.

Note: En meget enkel og ligetil forret, hvor jeg legede med to forskellige slags olier, der var med til at give en fin smag til retten og samtidig tilføre lidt ‘smørelse’. Vær forsigtig med brugen af olie, så det ikke bliver for voldsomt – der skal max en tsk af hver slags olie på.

Resten af menuen blogger jeg om i aften – nu skal vi nå et par praktiske ting, inden vi får besøg.

Ølandshvedeboller med lakridsrod

ølandshvedeboller, ølandshvedebolle, bolle, boller, hvedeboller, ølandshvede, sandwichbolle, sandwichbollerI dag har gemalen fødselsdag, så han blev spurgt til råds mht. eventuelle madønsker i dag, og det resulterede i, at jeg lavede en portion amerikanske pandekager til morgenmad – det var også dejligt at få det igen! Til frokost ønskede han sig nogle lækre boller med spændende fyld, og efter at have grublet lidt over det, lavede jeg nogle boller, som jeg smurte med flødeost (iblandet ravigottesauce og citronsaft), dryssede med ristede fennikelfrø og lagde blandede salatblade samt røget laks i. Lækker lækker kombination – kan anbefales! Vil du se, hvordan bollen ser ud indvendig, kan du se det på bloggens Facebookprofil, som jeg netop har oprettet.

Aftensmaden starter jeg på om lidt. Faktisk startede jeg allerede i går, da jeg havde fat i kødet, som snart skal steges, og jeg fik da også tilberedt desserten bagefter – du kan få et hint, hvis du finder mit tweet om dette fra i går.

Ølandshvedeboller med lakridsrod
8 bollerølandshvedeboller, ølandshvedebolle, bolle, boller, hvedeboller, ølandshvede, sandwichbolle, sandwichboller

25 g gær
6 dl vand
1 tsk salt
1 spsk rørsukker
2 spsk revet lakridsrod
1 dl emmermel
ølandshvedemel for resten (5-600 g tror jeg)

Opløs gæren i vandet og rør de andre ingredienser i løbende, til du har en god og smidig dej. Læg den i en røreskål og læg et viskestykke over og lad den hæve i 12 timer. Form boller af dejen og lad dem efterhæve i en halv time, inden du bager dem ved 220 grader i 20-25 minutter.

Note: Ølandshveden gør dejen ekstra lækker at arbejde med, og det giver et saftigt og velsmagende brød, som en lille smule smag fra lakridsroden.

Mexicansk chiligryde

mexicansk, chiligryde, røde bønner, tomater, løg, hvidløg, mørk chokolade, peberfrugt

I går fik vi en god omgang chili! Jeg lavede noget simpel mexicansk mad den anden dag, så pt. har vi en pakke tortillas, vi er i gang med, og så var det jo passende at lave en hidsig omgang chiligryde, som kunne varme lidt samtidig – altid godt med billig varme og lavere varmeregning! Jeg havde købt nogle små vrede chilier fra Thailand (tror de hed chili jang) hos grønthandleren, og de er noget stærkere end de røde chilier, som du ofte finder på tilbud i supermarkederne.

Mexicansk chiligryde
3-4 personer

2 mindre løg, hakkede
3 fed hvidløg skåret i mindre stykker
lidt smør
1 dåse tomater
1 dåse røde bønner
4 små vrede chilier
15 g hakket mørk chokolade
salt
½ grøn peberfrugt skåret i små tern

Løg og hvidløg svitses i en gryde med smør, tomater og røde bønner tilsættes. De små chilier hakkes i mindre stykker og puttes direkte i gryden – eller i en tesi/tefilter, hvis du ikke vil risikere chilismagseksplosioner i munden, når du spiser retten. Lad retten stå og småsimre en times tid, inden du tilsætter chokoladen. Lad den stå i yderligere et kvarter, inden du tilsætter peberfrugten og smager til med salt. Derefter simrer retten i 10-15 minutter, inden den serveres sammen med tortillas, revet ost og creme fraiche.

Note: Jeg hakkede chilierne og puttede i, hvilken gemalen var ret tilfreds med, da de bed godt fra sig. Jeg måtte dog gispe efter vejret, da jeg fik et stykke med i sidste bid, men jeg kan heller ikke tåle lige så stærk mad som ham. Men ellers er det en dejlig fyldig ret, hvor smagen er så tung og mættende, at du dårligt bemærker, at der ikke er kød i. Chokoladen gør virkelig underværker for dybden af smagen, og chilien luner godt!

Efter aftensmaden tog jeg til Fortælleslam sammen med en god ven – men det kan du læse mere om på bogbloggen.