Oktober: Salt og peber

salt og peberOktober måneds benspænd er salt og peber. Nu spekulerer du måske på, hvordan to af de mest almindelige krydderier kan udgøre et benspænd, men det er netop det, der er udfordringen i denne måned.

Salt og peber indgår i næsten al (vestlig) madlavning, hvor de ofte bruges til at justere smagen, når man er ved at være færdig med at tilberede maden. Krydderierne bruges dog også i andre forbindelser – peber får ind imellem ‘lov til’ at være den dominerende smag – se for eksempel pebersauce – mens salt gennem tiden er brugt til syltning og dermed være med til at forlænge mads holdbarhed – se for eksempel saltsyltede citroner.

Jeg er gået i tænkeboks mht. hvad der kunne være interessant at lave i denne måned, og hvis du har ideer eller forslag, så sig gerne til. Indtil videre kan jeg røbe, at første benspændsret bliver en dessert… 😉

17 tanker om "Oktober: Salt og peber"

  1. Ej, hvor er det altså bare et interessant benspænd. Der skal da grubles lidt, før ideerne melder sig. Jeg tænker umiddelbart sprængt kød, men så kan jeg heller ikke komme på mere. Jeg er meget spændt på din dessert.

  2. Så bliver du næsten nødt til at salte et eller andet kød, eller bage noget i en salt dej! 🙂
    Evt. udforske de forskellige slags pebre hvis du kan! Fra min rejse rundt i asien, fandt jeg i hvert fald ud af, at der er stor forskel på peber!

    • God idé! Jeg nåede desværre ikke at bage peberkager i forbindelse med sidste års julesmåkage-benspænd, men det vil da være oplagt i denne måned.

  3. Hvis det ikke direkte skal være madretter, kunne du prøve at lave versioner af salt, f.eks. prøve at ryge saltet selv, nu du af og til ryger ting 🙂 Mon man ikke også selv kan lave en peberblanding? Har i hvert fald nogle gange haft en peberblanding hjemme med flere typer peberkorn.

    • Jeg skal helt sikkert forsøge mig med noget saltbagt. Jeg havde ikke tænkt på fisk i den sammenhæng, men det vil jeg bestemt overveje nu.

  4. Et noget anderledes benspænd, spændende. Det første jeg tænker på er saltindbagt kylling eller andet. Har aldrig selv prøvet det, men kødet ser lækkert og saftigt ud, efter bagning i saltdej. Et forslag 🙂
    Er også meget spændt på din dessert.

  5. Jeg har købt mig fattig i pebre fra Mill & Mortar – dem kender du sikkert allerede? Sidst købte jeg fire forskellige slags – langt over 300 kr! Men det smager bare SÅ anderledes. Og salt er sørme også mange forskellige smage og konsistenser … god fornøjelse

    • Ja, men jeg har faktisk ikke så megen erfaring med dem. Jeg overvejer dog, om jeg skal købe en af dem til dette benspænd 🙂

  6. Pingback: Saltbagt selleri - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *