Ølbrygning: Her er vores første øl!

øl, ølbrygningHalløjsa! Hvad har vi her? Det er såmænd gemalens og min første hjemmebryggede øl! Som jeg tidligere har fortalt, så har vi taget vores første spæde skridt inden for ølbrygningens verden. Tilbage i Kristi Himmelfartsferien bryggede vi vores første øl, og i denne uge var det så endelig tid til at smage den.

Jamenaltså – er den ikke nydelig? En flot ravfarve efter min mening.

Og hvordan smager den så? Ganske udmærket, tak. Det håbede jeg også på, men man ved jo aldrig, hvordan det går, når det er første forsøg. Den har en afdæmpet humlesmag med lidt sødme og en letkrydret smag, og så holder den sig på beskedne 4,3%, hvilket gør den helt perfekt som sommerøl.

Hvad gjorde vi anderledes?
Vi brugte et humle+malt sæt, da vi bryggede, men vi kunne selvfølgelig ikke nære os, så vi ændrede nogle ting undervejs. Når malten er kogt og skal sies fra, skyller man typisk malten igennem med vand for at få de sidste sukkerrester med (og dermed få en højere alkoholprocent i sidste ende). Her skyllede vi dog ikke al malten igennem, og det er nok den primære grund til, at vi fik en lavere alkoholprocent. Det gør dog ikke så meget – så passer øllen som sagt bedre her til sommersæsonen, hvor jeg foretrækker mere friske og knapt så tunge øl.

Vi tilføjede mere humle end originalopskriften, og det er jeg egentlig glad for, da det gav lidt mere kant og friskhed til smagen.

Vi kunne godt have tilføjet lidt mere sukker i sidste trin af ølbrygningen, hvor øllen hældes på flasker og skal danne kulsyre. Der er en pæn mængde i vores øl, men der kunne godt have været lidt mere.

Men alt i alt en succes, og vi er naturligvis begyndt at pønse på, hvad næste ølbrygningsprojekt skal være… 😉

Ølfestival 2017

ølfestival 2017Nu skrev jeg både om ølbrygning og maltrugbrød i går, og så kan jeg jo meget passende fortsætte stilen ved at fortælle om Københavns Ølfestival 2017. Den fandt sted for to uger siden, og traditionen tro tog gemalen og jeg derind sammen med et vennepar, som også elsker specialøl.

I år var det femte gang, vi var afsted, så vi har efterhånden fået en vis erfaring, hvilket du kan læse mere om i denne ølfestival-guide.

ølfestival 2017Vi besøgte ølfestivalen om lørdagen og tog derud allerede om formiddagen. Det er både en god idé at komme tidligt, hvor indgangskøen er knap så lang, og så skulle vi også til fødselsdag senere på dagen, så vi kunne ikke vente til om eftermiddagen (for al erfaring siger, at vi let bruger 4-5 timer til arrangementet…). 

ølfestival 2017Arrangørerne udleverer et detaljeret program for arrangementet, og i år var jeg så snedig, at jeg skrev noter i hæftet undervejs, da alle øllene er beskrevet. Det gør det noget lettere at huske hvilke øl, der var særligt gode 🙂

ølfestival 2017Og så var det ellers bare om at komme i gang. Vi skulle naturligvis forbi favoritterne – Hornbeer, Syndikatet og Amager Bryghus (der dog ikke havde ikke deres egen stand i år men indgik i en større stand) samt Ugly Duck (hvilket dog mest er gemalen – jeg er ikke så vild med de humletyper, de oftest bruger). Hos Hornbeer prøvede jeg blandt andet deres æblecider samt dagens syrlige øl, hvilket om lørdagen var en øl lavet på granatæble. En spændende men også speciel sag. Jeg kunne godt lide, at den ikke var så rasende sur som de første sure belgiske øl, jeg prøvede for et par år siden under mit belgiske benspænd.

ølfestival 2017Vi spiste frokost ret tidligt, så vi dels kunne undgå en lang kø senere på dagen men også så vi havde lidt mad i maven som modvægt til alkoholen. Jeg synes, at festivalen havde oppet sig på madfronten i år, så vi var behageligt mætte, inden vi fortsatte med smagningerne.

ølfestival 2017Vi faldt på et tidspunkt i snak med en af ølentusiasterne, der var med til at arrangere Ølfestival 2017, og han anbefalede os at prøve en solbær sour – Kongebryg Martyr – som nok var festivalens smukkeste øl. En dyb rødlilla syrlig øl med blandt andet solbær i. Den var letsyrlig og meget spændende – og meget anderledes i forhold til traditionelle øl. Nu siger jeg som regel, at man ikke skal putte frugt og bær i min øl, men lige i dette tilfælde var det nu ret vellykket.

ølfestival 2017Og Kongebryg var ikke det eneste nye bryghus, vi stiftede bekendtskab med (altså nyt for os). Vi opdagede Ringsted-bryggeriet Dagmar Bryggeriet…

ølfestival 2017… og Randers Bryghus, hvor jeg naturligvis skulle prøve deres Gasolin øl. En god fyldig øl, der var fint balanceret.

ølfestival 2017En del af mikrobryggerierne er ikke uden humor (hvilket man helt sikkert allerede ved, hvis man blandt andet er stødt på Syndikatet, Hornbeer og Amager Bryghus), men nogen tager den lige et skridt længere… 😉

ølfestival 2017I år var første gang, hvor jeg stødte på en del andre typer alkohol end lige øl. Thisted Bryghus havde blandt andet medbragt denne øllikør, som er lavet på øl og mælk. En – på skrift – virkelig mærkelig blanding som ikke desto mindre smagte overraskende godt. Braunstein havde også både gin og whisky med, og jeg så flere andre stande, som også havde spændende ting med, men som jeg dog ikke fik smagt.

ølfestival 2017Ølfestival 2017 var vanen tro en rigtig god oplevelse, og jeg satser stærkt på, at vi også tager afsted igen til næste år. Datoerne er i øvrigt allerede offentliggjort – det bliver den 31. maj til den 2. juni 2018.

SKÅL!

 

Ølbrygning: Vores første forsøg

For et par måneder siden afslørede jeg, at gemalen og jeg har planer om at kaste os over ølbrygningen i år, og i første omgang var vi med til at brygge en øl hos en brygmester, vi kender. Det var hyggeligt men også ret let, da hun havde en stor kedel, der kunne programmeres. På den måde sparer man sig selv for en del af de besværlige/omstændige trin, der er, når man brygger hjemme i køkkenet.

Da vi skulle i gang, tog vi udgangspunkt i et begynder-brygningssæt, som jeg havde givet gemalen (man kan købe dem via adskillelige danske ølbrygningshjemmesider). Udover selve udstyret (spande, målere, flasker osv.) havde jeg også købt et allgrain-sæt, som indeholdt ingredienserne til en IPA. Malten var dog ikke valset på forhånd – den skal nemlig være friskvalset, når man bruger den – men vi havde fået et tip om, at man kunne få den valset hos Maltbazaren, og da vi alligevel ville købe et par ekstra ting, der skulle i øllet, så startede vi med at tage derud. 

Da vi var hjemme igen, kunne vi gå i gang. Vi havde lånt en kæmpe kedel af vores brygmesterven, og den kunne heldigvis stå på komfuret. Vand og malt røg i gryden, og så skulle den ellers varmes op til 68 grader – under omrøring. Og det var så her, man for alvor kunne mærke forskellen på at have en simpel kedel og så havde semiprofessionelt udstyr, der selv sørger for at røre 🙂

Der røres… og røres…

Da malten var blevet kogt ved 68 grader i en times tid, fik den nogle minutter ved 73 grader, og så var det ellers tid til at si malten fra.

Det var ikke helt let, og vi kunne sandsynligvis have gjort det på en mere elegant måde, men det lykkedes da ved hjælp af nogle gryder og dørslag. Køkkenet kan godt blive lidt klistret under dette arbejde, da væsken på dette tidspunkt er ret sukkerholdig, da stivelsen i malten omdannes til sukkerarter under opvarmningen.

Nu blev væsken opvarmet igen, for der skulle naturligvis også humle i. Vi kunne selvfølgelig ikke nære os, så vi holdt os ikke blot til den humle, der fulgte med bryggesættet men havde også købt lidt ekstra bitterhumle hos Maltbazaren. Humlen røg i, og så fik kedlen ellers lov til at koge videre.

Efter kogningen tog vi lidt af øllet fra, for nu skulle det testes. Det blev hældt over i en høj kolbe og fik lov til at afkøle, inden vi puttede et hydrometer ned for at måle vægtfylden. Den værdi skrev vi ned, og så laver vi en lignende måling, når øllet har har gæret. Ud fra disse tal kan vi så beregne alkoholprocenten i det færdige bryg.

Øllet blev hældt over i en steril beholder, og så blev den ellers sat til at afkøle. Det var noget af en udfordring, eftersom vi havde valgt at brygge i Kristi Himmelfartsferien, hvor vejret som bekendt var ganske skønt – og varmt. Men da det endelig nåede ned på omkring 25 grader, kunne vi hælde gæren i og lægge låg på (med gærlås, så overskydende CO2 kunne slippe ud).

Og nu har øllet boblet i en uges tid. Det skal stå en uges tid mere, inden vi hælder det på flasker, og så skal det pønse videre endnu et par uger, inden det er klar til at blive smagt på.

Jeg tror, vi brugte 4-5 timer i køkkenet, inden øllet blev hældt over i beholderen for at køle ned. Vi kunne nok godt have gjort det lidt hurtigere, hvis vi var mere øvede, men nu er det første forsøg, og selvom vi havde fået en god introduktion hos brygmesteren, så var der også et par aha-oplevelser undervejs i forhold til de praktiske detaljer. Det der med at si malten fra kunne vi for eksempel godt have gjort lidt mere elegant, men så ved vi det til en anden gang 🙂

Ølbrygning: Besøg hos brygmesteren

Jeg skrev forleden, at gemalen og jeg snart skal i gang med at brygge øl. Det kan man selvfølgelig læse mange gode bøger om, men det er nu også meget rart at prøve noget for første gang sammen med folk, der ved væsentlig mere om emnet. Vi allierede os derfor med min belgiske ven, der – naturligvis – også selv brygger øl. 

Hun har efterhånden en del erfaring med ølbrygning, så udstyret er langt mere professionelt end det, gemalen og jeg starter med. Der er en række trin, der er væsentlig lettere, hvis du har udstyr som det, jeg viser i dette blogindlæg, men du kan altså også klare dig med mindre.

En rigtig brygmester har selvfølgelig en logbog, hvori alle opskrifterne noteres. I starten er det meget almindeligt at bruge basisopskrifter, og når du bliver mere modig, kan du begynde at eksperimentere med forskellige humletyper og andre ingredienser, der er med til at påvirke øllets smag.

En øl er jo ikke bare en øl, og der findes rigtig mange øltyper, som hver har sine helt særlige kendetegn. Hun fortalte, at hun ofte bruger BeerCalc, når hun skal lave en ny øl. På hjemmesiden indtaster du de ingredienser, du har tænkt dig at bruge, og så kan siden beregne, om dit bryg vil passe til den øltype, du prøver at ramme (i forhold til bitterhed, sødme osv.).

Min ven havde lånt en stor mæskekedel, der kan programmeres. Det gør ølbrygningen væsentlig lettere, da den selv holder øje med temperatur og tid, så snart det er indtastet, ligesom den er udstyret med et par pumper, som sørger for at holde cirkulationen i gang i gryden. Så slipper du for at stå og røre. Praktisk.

Vi startede naturligvis med at hælde vand i kedlen.

Dernæst blev der fundet en stor pose nymalet malt frem.

Inden den blev hældt i kedlen, skulle vi lige sænke en mindre beholder ned, hvor der var to si-lag både i bunden og i toppen. Så undgår man, at malten spreder sig til hele kedlen.

Nærbillede af malten, der duftede dejligt af mark og høloft.

Malten blev hældt i beholderen midt i kedlen, og vi rørte godt rundt, inden det øverste si-lag blev lagt oven på.

Så blev der skruet op for temperaturen, og pumperne gik i gang, så det varme vand blev presset op igennem malten. Det vand, der passerede gennem malten, flød ud over siderne af beholderen og ned i kedlen, og sådan fortsatte cirkulationen i over en time. Her kan man passende lave noget andet – såsom at spise frokost.

Sådan ser displayet på mæskekedlen ud, mens programmet kører.

Da malt-‘opvarmningen’ var overstået, fik vi en lille – lun – smagsprøve. Opvarmningen af malten er med til at udvikle stivelsen i malten til sukkerarter, så smagsprøven var ret sød.

Det var også tid til den første test – nemlig om alt stivelsen er omdannet. Her bruger man jod, og heldigvis viste farveprøven, at alt var som det skulle være.

Nu hvor malten havde tjent sin rolle i ølbrygningen, skulle den sies fra. Beholderen blev løftet op og hvilede derefter på et par metalstænger, mens væsken stille og roligt løb gennem den nederste si og ud i selve mæskekedlen.

Nu var der lidt mindre i gryden (malten havde suget noget af vandet til sig), og det er i øvrigt en ting, man lige skal vide, når man går i gang – der er et vist spild af væske undervejs, så hvis du for eksempel bruger 20 liter vand fra start, så får du måske kun 12-15 liter øl ud af det.

Sådan ser den brugte malt ud. Den kan naturligvis bruges i brød, så det har jeg også gjort – mere om det senere i denne uge.

Når man brygger øl, skal man selvfølgelig også bruge humle. Her lærte jeg, at man både bruger en bitterhumle og en aromahumle. En bitterhumle starter du med at putte i. Den koger med i lang tid og er med til give øllet bitterhed, så den ikke er så rasende sød, som da der kun var malt i. En aromahumle putter du først i til allersidst, og den koger som regel ikke med i særlig lang tid.

OBS – man kan sagtens bruge flere slags bitterhumle og aromahumle i samme bryg.

En humlepose – klar til brygning.

Ned med den!

Eksempel på aromahumle – cascade humle, som brygmesteren i øvrigt selv dyrkede i haven sidste år.

Når kedlen har kørt et godt stykke tid – først med bitterhumle og til sidst også med aromahumle – ligner humleposerne nogle gamle slidte badesvampe… 😉

Nu var det tid til den næste test. Her hælder man lidt af øllet over i et højt glas eller kolbe, lader det køle af og derefter putter man forsigtigt et hydrometer ned. Det måler vægtfylden.

Den værdi skriver man ned, og så laver man en lignende måling, når øllet har har gæret. Ud fra disse tal kan man så beregne alkoholprocenten i det færdige bryg.

 

 

 

Nu mente mæskekedlen, at brygningen var overstået – og det var den da også for kedlens vedkommende. Men der var stadig et stykke vej endnu.

Nu skulle kedlen tømmes, og den lune væske blev hældt over i en steriliseret beholder.

Beholderen blev sat i et ombygget køleskab, som kan holde en konstant temperatur på 20 grader. Det er nemlig den temperatur, væsken skal ned på, inden ølbrygningen kan fortsætte. Det tager ret lang tid at få så meget væske kølet af, så vi forlod ølbrygningen på dette tidspunkt.

Lige det sidste vi nåede at være med til. Brygmesteren blandede maltsukker og varmt vand op op i en gryde og puttede efter nedkøling gæren i. Denne blanding skulle hældes i resten af brygget dagen efter, som derefter skal gære i nogle uger.

Brygmesteren holder os løbende opdateret, og jeg bringer selvfølgelig en opdatering her på bloggen på et senere tidspunkt, når øllet er ved at være færdigt. 

Ølbrygning: De første spæde skridt

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnGemalen har gennem de sidste par år talt om, at det kunne være spændende at brygge sin egen øl. Nu mente jeg, at det var på tide at gøre noget ved det, så til hans fødselsdag i februar gav jeg ham et ølbrygnings-startsæt! Men det er jo altid rart at vide lidt mere om emnet, inden man selv giver sig i kast med det, så jeg aftalte med vores belgiske ven – der efterhånden har brygget en del øl – at vi kunne kigge forbi en dag for at lære mere om ølbrygningen. Det var vi i går, og det vil jeg fortælle mere om i den kommende tid, hvor der også vil komme flere indlæg om, hvordan vi vil gribe projektet an.

Indtil videre har vi:

  • Basis ølbrygningssæt
  • Ølsæt med malt, humle og gær
  • Masser af tomme flasker
  • 20 liters gryde (som vi har lånt)
  • Grundbog om ølbrygning

Vi skal have kigget nærmere på, om der er andet, vi skal bruge, inden vi går i gang, men ellers håber vi på at kunne brygge for første gang i løbet af foråret. Vi skal dog først lige have overstået den ombygning, vi pt. er i gang med.

Jeg håber på, at det kan blive et fælles projekt, men det er helt klart ham, der har læst mest om ølbrygning indtil nu, så det er også ham, der styrer, hvornår vi er klar til at sætte første portion over. Uanset hvad så glæder jeg mig 🙂