November: Hakket kød

grillede bøfferDenne måneds benspænd fokuserer på en råvare, som de fleste ikke-vegetarer/veganere bruger i madlavningen – nemlig hakket kød. Det kan være hakket oksekød, hakket svinekød, hakket krondyrkød eller en helt fjerde kødtype.

Hakket kød har ikke et særligt pænt ry til trods for, at det indgår i madlavningen flere gange om ugen hos de fleste danskere. Det skyldes nok, at der har været adskillelige ‘horrorhistorier’ i medierne, hvor det er beskrevet, hvordan hakket kød i supermarkederne kan være op til flere uger gamle, da det har haft et ‘tidligere liv’ som større udskæringer i køledisken, inden det er blevet kværnet.

Men – man kan også få hakket kød af god kvalitet. Du kan selvfølgelig hakke det selv, hvis du har en maskine til det, eller du kan gå til slagteren. Det meste af det kød, jeg vil bruge til denne måneds benspænd, er økologisk kød jeg har købt direkte fra bondemanden. Dermed er jeg sikker på, at det er frisk (det dufter tilmed dejligt, når man steger det), og prisen er ca. den samme som for hakket økologisk kød i supermarkederne.

Hakket kød kan indgå i mange forskellige typer retter, og så har det den fordel, at man lettere kan ’strække’ det til flere personer – for eksempel i kødsaucer, hvor du kan putte ekstra grøntsager i. Det er jo værd at overveje set i lyset af den debat om kød, der har været på det sidste, hvor det igen er blevet fremhævet, at man bør skære ned i mængden af kød af hensyn til miljøet. Det er jeg helt enig i, og vi spiser også en del vegetarmad, men i denne måned er fokus som sagt på hakket kød.

Har du nogle forslag til retter, jeg skal lave i denne måned? Eller er der typer af hakket kød, som du ikke får brugt, fordi du mangler inspiration til retter?

21 tanker om "November: Hakket kød"

  1. Hvis du skal hakke noget kød selv, kan du jo hakke, hvor der er en del grøntsager i også – måske 40-45 procent? Og på den med eksperimentere med at strække kødet til mange mennesker…

    • Jeg kommer nok ikke til at hakke kød selv, da jeg ikke har en maskine til det. Men jeg kan jo altid blande grøntsager i selve retterne 🙂

  2. Hvor fedt. Jeg hænger alt for meget fast i de samme par retter med hakket okse og svin. Meget gerne en god opskrift på noget med hakket kylling og hakket fisk – hvis fiskekød er hakket kød?

    • Jeg har planer om at lave noget med hakket kylling, så det skal nok komme. Fiskekød falder ikke ind under min definition af kød, så det kommer ikke med i denne ombæring. Til gengæld bør jeg snart blogge nogle flere fiskeopskrifter… hm… det må jeg se, om jeg kan få indarbejdet 🙂

  3. En fantastisk lasagne ville være dejligt at få en opskrift på – jeg har altid haft det stramt med hakket kød, især i kødsaucer og lignende. Måske kan der laves om på det med nogle af de ting du kommer til at lave i denne måned, der plejer at være god inspiration at hente!

  4. Hvad med at prøve en omgang svenske køtbullar med tyttebær osv. Jeg har ikke erfaring med at lave den ret selv, men kunne godt tænke mig at prøve en dag.
    Lavede fornyeligt en omgang keema Matar, hvor oksekødet blev skiftet ud med hakket lammekød – perfekt efterårsret, som kan anbefales.

  5. Min fantasi til hakket svin er temmelig begrænset, det bliver til frikadeller hver eneste gang.
    Så hvis du har noget svin på programmet, som ikke er frikadeller så finder jeg det brede smil frem.

  6. Pingback: Farserede portobellosvampe - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  7. Pingback: Meatza aka kødpizza - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  8. Pingback: Pandekagestabel med oksekød - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  9. Pingback: Stor kødpie med krydderier - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  10. Pingback: Farserede porrer - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  11. Pingback: Kyllingeboller med sataydip - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  12. Pingback: Fransk paté til frokostbordet - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  13. Pingback: Klassisk pariserbøf - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *