November: Citroner og appelsiner

Det måtte jo komme… en citronelsker som jeg bliver da nødt til at have et benspænd med citroner! Oprindeligt havde jeg planlagt, at månedens benspænd skulle være citrusfrugter, men jeg kunne godt se, at det ikke ville levne nok plads til citronerne, så som kompromis valgte jeg at kombinere citronerne med appelsiner – så er der både det sure og det søde element. Samtidig er det – efter sigende – fra nu og frem til jul, at du finder de bedste appelsiner i butikkerne.

Og hvad skal jeg så lave? Tja, jeg opdagede lige til min store overraskelse, at jeg slet ikke har blogget om hjemmelavet lemon curd, og det vil jeg selvfølgelig straks bruge som undskyldning for at lave et par glas! Jeg har det med lemon curd som andre har med chokoladepålæg… det er decideret farligt at have på lager! Citroner er i det hele taget herlige at bruge i desserter, for de giver et godt, syrligt modspil til fedt og sukker, men de er også oplagte at bruge i marinader, dressinger og meget, meget mere.

Appelsinerne kommer også i spil i en række klassikere samt nyfortolkninger, som jeg håber på at få tid til at lave, og så er de selvfølgelig oplagte at bruge i en række drinks og smoothies. Jo, der skulle være rig mulighed for at få masser af c-vitaminer i denne måned!

Mens jeg vil gruble videre over, hvad jeg vil prøve at nå at lave af citron- og appelsinretter i denne måned, kan du evt. hente lidt inspiration i en række af de retter, jeg tidligere har lavet:

Fransk citrontærte
Lemon Meringue Pie
Appelsinlikør
Citron-firkanter
Saltede citroner
Kransekage med citron
Appelsinsnegle
Limonade
Grove appelsinboller
Råsyltet appelsinmarmelade med chokolade
Limoncello
Citronkage med glasur og kandiserede citroner
Drink: Citrushyld
Appelsin panna cotta med ølgelé

Se de retter med citron og/eller appelsin, som jeg lavede i denne måned

21 tanker om "November: Citroner og appelsiner"

  1. Oplagt emne for dig – det bliver godt!
    ELSKER det klip med Lex og Klatten … kan se det igen og igen. Og hver eneste gang sidder man og frygter, at nu ryger der en finger. Og stemmeføringen – FANTASTISK!

    • Nemlig! Da jeg fandt på det (i starten af året), tænkte jeg også straks “hvorfor har jeg ikke haft det benspænd endnu!?” :-)

      Vi viste det til svigermor her til aften, da hun var på besøg – og sad og fnes undervejs, for det bliver ved med at være sjovt ;-)

    • Jo for søren da! Den må jeg smide på. Jeg har dog ikke linket til alt det, jeg har lavet med citroner og appelsiner generelt – blot valgt en række af mine yndlingsopskrifter ud :-)

  2. Åååhh, det er da det bedste benspænd ever!!! Min blog er vel egentlig fyldt med inspiration på begge dele – jeg laver nærmest ikke andet :-)

    • Tænk hvis jeg havde kombineret dem – Halloween-citroner! Er dog ikke sikker på, at det ville give samme effekt ;-)

  3. Det lyder meget spændende, Piskeris, og jeg har med lemon curd, lige som dig :-)
    Jeg er vild med citroner og fik netop i går en dressing med citron. Det synes jeg ellers ikke, man bruger så meget mere.

    • Det er godt at høre, at jeg har lidelsesfæller! :-D Lige nu overvejer, hvornår det er klogest at lave en portion – sådan ud fra at jeg ikke får spist det hele selv. Må nok kombinere det med gæster senere på ugen ;-)

  4. Jeg el-el-elsker det klip! Det er fuldstændig genialt.

    Og elsker også citroner. Bliver altid glad når det med succes lykkes at snige lidt citronskal i bagværk.

    Ser frem til nye påhit med det gule og orange guld….:-)

    • Jeg fniser også, hver gang jeg ser det :-D
      Jo tak, den første opskrift senere i dag – og den første dessert kommer lidt senere på ugen ;-)

  5. Pingback: Citron-cheesecake | Piskeriset på eventyr

  6. Pingback: Whiskysmagning på The Union | Piskeriset på eventyr

  7. Pingback: Appelsinmarineret kylling med appelsinsauce og kartoffel-gulerodsrösti | Piskeriset på eventyr

  8. Pingback: Citronmuffins med birkes | Piskeriset på eventyr

  9. Pingback: Citronsuppe | Piskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>