Nørrebro Bryghus og Is á Bella

Nørrebro Bryghus, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI lørdags havde jeg lokket gemalen med til København for at bruge en Sweetdeal til Nørrebro Bryghus, hvor vi havde et par gavekort på tre stk. smørrebrød til den rørende pris af 49 kr. Det er et spisested, jeg har hørt godt om, så det var helt perfekt, da jeg for nylig fik mulighed for at købe smørrebrød til halv pris.

Nørrebro Bryghus, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSom jeg tidligere har nævnt, så er gemalen mest til lysere øl i stil med ale, hvor jeg hælder til de mørkere, tunge stouts. Det var derfor ret oplagt, at han kastede sig over New York Lager, mens jeg tog en Ravnsborg Rød. Begge blev anbefalet til smørrebrødet af tjeneren, og jeg må sige, at han havde ret. Ravnsborg Rød passede godt til det mørke rugbrød og blev ikke for voldsom, selvom den bestemt var kraftigere end den mere sommerlige og lette New York Lager. Jeg vil dog samtidig indrømme, at skulle jeg nyde en øl uden mad til, så ville jeg have valgt New York Lager, da den havde en meget behagelig og lettilgængelig smag, som ville passe fint til en hverdagsaften eller mere simple måltider.

Nørrebro Bryghus, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDe tre stykker smørrebrød var simple men udmærkede. De kan ikke sammenlignes med de kendte smørrebrødsrestauranter, hvor smørrebrødet er så højbelagt, at du dårligt kan gabe over det, men omvendt måtte der godt have været lidt mere spræl og pondus over dem. Hvis du har en nogenlunde normal appetit, så er tre stk smørrebrød lige i underkanten, hvis du vil være mæt, men det fandt vi dog en løsning på.

Der var en hyggelig stemning og det lod til, at der var flere stamgæster, som nød frokosten der sammen med venner eller familie. Vi fik en god og venlig betjening, og med den reducerede pris i mente runder vi op til fire stjerner. Havde jeg betalt fuld pris, havde jeg nok forventet et måltid, der mættede lidt mere, for normalt kan jeg godt klare mig med tre stykker smørrebrød.

Is á Bella, isbarVi gik en kort tur bagefter og endte ved Torvehallerne, hvor jeg var for nylig. Her var jeg forbi Cleaver’s Meat Market og fandt grisehaler, svinekæber og bacon til yderst rimelige priser, og så sluttede vi af med at købe to små kugler is hver hos Is á Bella. De er rimelig gavmilde med portionerne, så vi kunne sagtens klare os med to små kugler til den nette sum af 20 kroner, men du kan også få to normale kugler til 25 kroner.  Jeg valgte blåbær og kokos og må med det samme anbefale kokosisen, som var dejlig frisk og med tydelig kokossmag. Blåbærisen var udmærket men kunne slet ikke måle sig med kokosisen. Gemalen fik ananasis, som var lidt for anonym til ham, og en mynteis som til gengæld straks blev lovprist.

13 tanker om "Nørrebro Bryghus og Is á Bella"

  1. Det lyder som en dejlig dag med god mad og mange oplevelser. Jeg får helt lyst til at prøve Nørrebro Bryghus – minder vist lidt om bryggeri Skovlyst i Hareskoven, hvor man også kan få smørrebrød. Jeg fik forresten endelig vist Monsieur de nye Torvehaller i går 🙂

    • En eller anden dag må jeg på en ‘rigtig’ smørrebrødsrestaurant. Det er da alt for sjældent, jeg får højbelagt smørrebrød 🙂

    • Det var det bestemt også! Tror jeg skal blive bedre til at lave frokostaftaler – det har jeg ikke gjort mig så meget i tidligere. Og øllene passer i hvert fald fint til mørkt rugbrød 🙂

    • Det er faktisk længe siden, jeg har fået øl fra Skovlyst, men det kan være, at jeg snart skal smage dem igen. Tror dog desværre ikke, jeg når det i denne ombæring 🙂

  2. Pingback: Sushilovers | Piskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *