Mungbønnehumus og andre veganske småretter

mungbønnehumus, humus, hummus, mungbønner, tahin, hvidløg, citroner, spidskommen, korianderJeg samlet en række af de småprojekter, jeg har haft i køkkenet den sidste uges tid – der er både et par frokostretter fra weekenden og en hurtig hverdagssalat. Alle retter er selvfølgelig veganske, for sådan er det jo i denne måned. Lad os starte med den cremede mungbønnehumus…

Mungbønnehumus

3 dl kogte mungbønner
2 spsk tahin
1 spsk olivenolie
2 fed pressede hvidløg
1 spsk soya yoghurt
saften fra ½ citron
1 tsk spidskommen
½ tsk koriander
evt. lidt chili
salt

Alle ingredienser blendes grundigt. Smag til med salt, spidskommen og chili til sidst.

Note: Mungbønnehumus er en fin variant af den klassiske humus. Jeg ændrede lidt på krydringen af den, men ellers minder den meget om humus lavet på kikærter.

pastasauce, sauce, løg, tomater, bouillon, rødvin, hvidløg

I weekenden lavede jeg denne fyldige pastaret. Jeg havde en rest rødvin stående, som trængte til at blive brugt, og så tænkte jeg, at den fint kunne hygge sig i en gryde sammen med de økologiske tomater, som lå i grøntsagsfadet og var lidt runkne. En pastasauce har godt af tid og kærlighed, så denne fik lov til at hygge sig 1½ time, før den blev serveret. Giv den tid – den bliver kun bedre af det.

Fyldig pastasauce med rødvin
2 personer

1 løg, hakket
olivenolie
4 tomater skåret i tern
1½ dl kraftig grøntsagsbouillon
1½ dl rødvin
1 fed hvidløg, presset
lidt basilikum
lidt oregano
salt, peber, rørsukker

Svits løget i olien og tilsæt derefter tomaterne. Rør rundt i et par minutter og tilsæt derefter bouillon, rødvin, hvidløg, basilikum og oregano. Skru ned for varmen og lad det simre 1½ times tid med grydelåget på sned. Hold øje med gryden og tilsæt lidt mere bouillon, hvis du synes, den er ved at koge tør. Smag til med salt, peber og evt. rørsukker og vend den så grundigt i en gang kogt pasta.

Note: Rødvinen gav en fin fylde, så saucen mættede godt. Jeg foretrækker ellers hvidvin i pastasaucer, men dette gav nu også et interessant resultat. Pastaretten blev serveret sammen med mungbønnehumus og friske gulerødder.

quinoasalat, salat, quinoa, tomater, ramsløg, cashewnødderSidst men ikke mindst en enkel quinoasalat, der fik lov til at udgøre den simple aftensmad en hverdagsaften, hvor sulten ikke var så stor.

Quinoasalat

– kogt quinoa
– tomater skåret i mundrette stykker
– ramsløg skåret i strimler
– hakkede saltede cashewnødder
– tidselolie (kan erstattes af olivenolie)
– lidt salt
– evt. lidt citronsaft

Ingredienserne blandes, og salaten smages til med salt og citronsaft.

Note: Salat behøver ikke at være kedelig som hovedret – det er denne simple salat et glimrende eksempel på. Det er ikke sidste gang, at jeg laver sådan en salat som en hurtig hverdagsløsning.

11 tanker om "Mungbønnehumus og andre veganske småretter"

  1. Sikke nogle spændende opskrifter – det tyder på, man ikke behøver at lide nød som veganer. Din fyldig pastasauce med rødvin og quinoasalaten skal helt bestemt laves her 🙂

  2. Det ser rigtig lækkert ud. Sjovt at du plejer at bruge hvidvin i pasta sovse. Det har jeg aldrig selv overvejet, her bruger jeg altid rødvin 🙂 Men jeg skal da prøve at huske det en dag.

    • Jeg synes, hvidvinen giver en mildere og mere elegant smag, hvor rødvin godt kan blive ret voldsom 🙂

  3. Lækre retter! Den der humus ser specielt spændende ud. Hernede er der falafelrestauranter men mnage forskellige slags falafel. Mon der er brugt mungbønner til en af dem. Ha en dejlig dag♥ Knus

    • Det kan da være? Jeg har efterhånden prøvet en hel del humus-udgaver, og det er dejligt, at det kan varieres så meget 🙂

  4. Naturligvis kom det bag på mig at man kunne lave hummus på andet end kikærter, så kulinarisk er jeg ! 😀 Men eftersom, en kende inspireret af dit benspænd, skal lave et vegetarisk festmåltid til gæster i weekenden, så skal det da prøves! Jeg har dog tænkt på at det skal være med røde linser, men det kan være jeg skal prøve mere end en variant. 🙂

  5. Jeg elsker hummus og laver den altid på hvide bønner, men aldrig på mungbønner. De må komme på indkøbslisten.

    Og lækker detalje med cashewnødder i qiunovasalaten
    Mums for et skønt benspæn

    • Tak skal du have! Jeg synes også, det har været et sjovt benspænd – faktisk sjovere end jeg først havde forventet. Nu har jeg fået masser af god inspiration til veganer-retter i fremtiden 🙂

  6. Pingback: Vegansk pålæg – en på solsikkekerner og en på linser | Piskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *