Muffins med chokolade, kokos og appelsin

I går blev jeg spontant-inviteret i biografen for at se Watchmen – kl. 00.30 om aftenen/natten vel at mærke! Da jeg skulle spille bordrollespil den efterfølgende dag sammen med to af deltagerne, fik jeg sammen med bio-invitationen også tilbuddet om at overnatte i stedet for at tage hele vejen hjem bagefter, så jeg endte med at takke ja. Så skulle det dog pludselig gå lidt stærkt, da jeg havde lovet at medbringe nogle muffins til søndagsarrangementet, men jeg havde jo testet en opskrift for en måned siden (da gemalen skulle have kager med på arbejdet), og den ville jeg godt lege videre med. Opskriften stammer oprindeligt fra ‘Kager der smager’, men jeg har blandt andet erstattet citron med appelsin i opskriften – nedenstående udgave er min fortolkning.

Muffins med chokolade, kokos og appelsin
ca. 16 stk.
muffin, appelsinmuffin, appelsiner, chokolade, kokos, kage,
125 g smør
2 æg
180 g sukker
2 tsk vaniljesukker
125 g kokosmel
80 g hvedemel
skal af en appelsin
100 g hasselnødder
100 g mørk appelsin-chokolade

Til pynt:
flormelis
gul frugtfarve
en knivspids smør
appelsinsaft
kandiserede appelsinskal

muffins-papirforme

Smelt smørret og sæt det til side. Æg, sukker og vanillesukker piskes til en lys æggesnaps. Kokosmel og mel blandes og vendes i æggemassen sammen med smør og evt. citronskal. Hak nødder og chokolade groft og vend det i dejen. Sæt metalforme på bagepladen og put papirformene ned i dem. Læg klatter af dej i formene med to skeer. De skal være mellem halvt og trekvart fulde. Bag kagerne i ca. 10-15 minutter ved 200 grader.

Når kagerne er kølet af, blandes en glasur af flormelis, appelsinsaft, gul frugtfarve og smør. Der smøres en klat på hver kage, og lidt kandiseret appelsinskal drysses på hver kage, inden glasuren størkner.

2 tanker om "Muffins med chokolade, kokos og appelsin"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>