Manti – tyrkisk ravioli

manti tyrkisk ravioli, hvedemel, æg, oksekød, løg, paprika, chili, yoghurt, ketchup, hvidløgManti – en slags tyrkisk ravioli – bliver den sidste ret, jeg når i forbindelse med det tyrkiske benspænd. Det er nogle små fine pastapakker med kød i, som serveres med yoghurtcreme og smørsauce – ikke dårligt

Jeg skelede til en opskrift fra The Hungry Monkey, men skar dog lidt ned på fyldet, udelod hvidløg og tilføjede i stedet cayennepeber.

Manti – tyrkisk ravioli
2 personer

Dej:
3 dl hvedemel
1 æg
2 tsk salt
½ dl vand

Fyld:
100 g hakket oksekød
½ løg, revet
1 tsk sød paprika
½ tsk cayennepeber
1 spsk ketchup
salt og peber

Hvidløgscreme:
3 spsk græsk yoghurt
½ fed hvidløg, presset
salt

Smørsauce:
1½ spsk smør
1 tsk sød paprika

evt. lidt finthakket bredbladet persille

Rør ingredienserne til dejen sammen i en skål og ælt det, til du får en smidig dej. Lad den hvile i tyve minutter. I mellemtiden rører du fyldet sammen.

Drys mel på køkkenbordet og rul dejen ud, så den er så tynd som muligt. Skær den først på langs og dernæst på tværs, så du få kvadrater på 3-4 cm på hvert led. Put en lille smule fyld i midten af hvert dejstykke – pas på, at du ikke putter for meget på, så dejen ikke kan lukkes bagefter. Nu skal de små manti samles. Tag de fire hjørner af dejen og fold dem ind mod midten, hvor de mødes. Pres hjørnerne sammen, så de samles, og du får en lille kødfyldt pakke. Vil dejen ikke rigtig binde, kan du evt. fugte dejhjørnerne med en lille smule vand.

manti tyrkisk ravioli, hvedemel, æg, oksekød, løg, paprika, chili, yoghurt, ketchup, hvidløgDet kan anbefales at være to om at samle de små manti, da det er lidt af et pillearbejde. Sæt de små dejpakker på en bagepapirbeklædt bageplade og bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. fem minutter.

Bring en stor gryde vand i kog. Hæld dejpakkerne i vandet og lad dem koge i 12-13 minutter. Hæld vandet fra og fordel dem i to dybe tallerkner. Rør hvidløgscremen sammen og fordel den oven på hver skål med manti. Smelt smørret og rør paprika i. Fordel det over hvidløgscremen.

Servér din manti med det samme – gerne sammen med en ekstra skål med salat.

Note: Manti er en smuk servering – jeg kan i hvert fald ikke stå for de små fine pakker. Bestemt en sjov og anderledes pastaservering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *