Linsesuppe med kokos

Jeg er ikke særlig god til at spise suppe. Det skrev jeg også hos MissMuffin i går, da hun spurgte efter gode suppeopskrifter. Bagefter gik jeg ud og lavede denne linsesuppe, som jeg vil tage med til frokost på arbejde i dag. Jeps – det virker lidt selvmodsigende, men jeg havde lyst til at prøve noget nyt!

Opskriften er inspireret af en, jeg så på opskrifter.dk

Linsesuppe med kokos
2 personerlinsesuppe med kokos, linser, kokos, suppe, hvidløg, ingefær, chili, løg, kanel, nelliker, koriander, gurkemeje, gulerødder, kartofler, æbler, grønne linser, hønsebouillon, kokosmælk, citroner

½ spsk olie
1½ fed hvidløg
½ spsk frisk ingefær
½ tsk frisk chilipeber
½ løg
½ kanelstang
½ tsk knuste nelliker
1 tsk korianderpulver
½ tsk gurkemeje
1 gulerod
½ æble
100 g tørrede linser
6 dl hønsebouillon
1 dl kokosmælk
1 spsk citronsaft
køkkensalt
peber

Varm olien i en tykbundet gryde og sautér hvidløg, ingefær og chili i to minutter. Tilsæt løg, kanel, nelliker, stødt koriander og gurkemeje og sautér i fem minutter, til løgene er klare. Tilsæt gulerod, kartoffel, æble, linser og bouillon. Bring det hele i kog og kog til grøntsagerne og linserne er møre. Fjern kanel og hele nelliker og purér det hele i en blender. Tilsæt kokosmælk og varm suppen igennem. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Note: Jeg brugte chilipulver i stedet for frisk chili, og så var vi løbet tør for kartofler, så jeg fordoblede mængden af gulerod i opskriften. Umiddelbart smagte den fint, da jeg nippede til den i aftes. Nu skal den med til frokost og spises sammen med et naanbrød.

12 tanker om "Linsesuppe med kokos"

  1. Det lyder rigtig, rigtig lækkert, når jeg ser krydderierne, der er i! Men synes du, man kan blive mæt af en portion suppe til frokost? Det hjælper selvfølgelig at få naanbrød til 🙂

  2. Jeg kan godt lide supper – denne her lyder rigtig god.

    Har du set Spis Bedre? Du er nævnt på en liste over private blogs:)
    Du, Klidmoster, Familiemad, Nikolajs Verden og NYBH … det var lige dem, som jeg kunne huske.
    Cool!

  3. Mmm, den ser ret lækker ud, måske jeg skulle for søge mig 🙂 Kæresten er ikke speciel stor fan af linser (læs: slet IKKE!), men mon ikke jeg kan lokke det i ham på denne måde?

    Mange hilsner
    Birthe

  4. MissMuffin – jeps, jeg grinede også af det, da jeg havde lavet den! Men hvis jeg havde fået supper som denne, da jeg var barn, så havde jeg nok heller ikke haft en aversion mod suppe i dag 🙂

    Tak og i lige måde 🙂

  5. Madame – den var også overraskende god! Jeg var ret pjattet med, at den var så krydret, og det var en god smagssammensætning. Denne her lidt mere mættende end gennemsnittet af supper pga. linserne og de 'tunge' grøntsager, så den er ok som frokost. Men jeg har altid frugt med til om eftermiddagen, for der bliver jeg altid lidt sulten, og det skulle også være sundt at spise flere mindre måltider 🙂

  6. Hanne – den kan varmt anbefales! Mmm! 🙂

    Jeg har ikke set bladet, men jeg fik det at vide i går. Det er meget sjovt – jeg må se, om ikke jeg kan få fat i et blad og læse, hvad der ellers står 🙂

  7. NYBH – hvis han er til krydret mad, så er der en ok chance for det. Jeg vil se, om jeg ikke også kan lokke gemalen med på at få det på et tidspunkt – om ikke andet så som forret til noget indisk eller asiatisk mad. Men ellers er den så let at lave, at jeg også kan leve med at have den for mig selv til frokost 😉

  8. uh jeg er heller ikke så meget til supper, men jeg tror mest det er fordi jeg har traumer med klar suppe. kan simpelthen ikke ha' det 😀 bare lugten/duften yrk!
    Jeg er mere til cremede supper og hyldebær suppe 🙂

  9. Linebinevaskemaskine – lige præcis! De mætter heller ikke rigtig. Hyldebærsuppe – årh, det er mange år siden, jeg har fået det! Måske skal jeg have det i løbet af vinteren? Jeg bliver helt nostalgisk ved tanken 🙂

  10. Jeg er heller ikke særlig god til det med suppe og jeg ved egentlig ikke hvorfor for jeg kan faktisk godt lide det.

    Jeg må prøve din opskrift på et tidspunkt for den ser lækker ud

    Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *