Linsesalat med grøntsager og bredbladet persille

Jeg har en meget elskelig og tolerant gemal, som heldigvis har et fint forhold til grøntsager og derfor tog annonceringen af månedens benspænd med ophøjet ro. Jeg udsatte ham for denne linsesalat lidt tidligere på ugen, da madlavningen skulle gå lidt hurtigt.

Linsesalat med grøntsager og bredbladet persille

- kogte delikatesselinser
- gode økotomater (de findes faktisk på denne årstid – utroligt nok)
- bredbladet persille, hakket
- agurk
- en sjat hvidvinseddike
- en lidt større sjat olivenolie
- lidt salt

Skær tomater og agurk i mindre tern og bland dem sammen med resten af ingredienserne.

Note: Salaten er dejlig frisk og mættede fint. Den kan sagtens bruges som tilbehør, hvis du ikke kan undvære et stykke kød til aftensmaden.

Selv samme gemal kom for øvrigt med en buket for halvanden uge siden – se ovenstående. Nu ser den måske ikke ud af meget, men jeg satte den straks i vand, og i dag ser den således ud:

Fine små æbleblomster. Vi er blevet ret gode til at ‘genbruge’ de kviste og grene, som vi klipper af buske og træer om foråret. En del af dem bliver sat i vand og placeret i stuen, og så har vi pludselig forår flere uger tidligere! I disse dage er de to andre ‘kvistbuketter’ pyntet med små papæg i anledning af påsken.

God påske til jer alle sammen!

15 tanker om "Linsesalat med grøntsager og bredbladet persille"

  1. Hvor nysseligt, hvor hyggeligt og hvor forårsfrisk-agtigt. Lækker linsesalat – den ser så nem ud, at selv JEG kunne finde på at lave sådan en. Hvor køber man forresten delikatesse-linser?!
    Irma? ( var det dem du købte med Kukærten og jeg på Østerbro?!)

    • Bumbum… det er muligt, jeg købte dem der, men jeg har også set dem i Føtex, så jeg tror, en del af supermarkederne har dem efterhånden. De er i øvrigt ret lækre – overvejer at købe flere, for de er hurtige og lette at tilberede :-)

  2. Uhmm, jeg elsker linsesalat :-) Er delikatesselinser det samme som belugalinser?? Og ja, mht tomater, så fandt jeg nogle små dadeltomater den anden dag, som smager helt forrygende, de er som slik og smager af sol og sommer :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    • Jeg tror, de er forskellige – men jeg er ikke sikker. Disse linser er lidt mere mørkegrønne i det og ikke så sorte, som belugalinser ofte er. Men om det er en form for belugalinse – det ved jeg ikke :-)

  3. Det ser virkelig lækkert ud og jeg har faktisk gået og tænkt hvad der dog skulle blive af overskudstomaterne fra ugens årstidskasse :D

    De ligner de linser der udover at hedde delikatesselinser på posen fra Urtekram, hedder Le Puy linser.

    • Ah, det kan godt passe, det er dem! Hvorfor de skulle omdøbes til delikatesselinser af producenten – det ved jeg så ikke, men jeg tror, du har ret i, at det er Le Puy :-)

      Ps. det var også et par ‘kassetomater’, jeg brugte ;-)

  4. Er delikatesselinser og Puy-linser ikke det samme- det står hvertfald på den pose som jeg har liggende? Hvor belugalinser er mindre og sorte, så er Puy-linserne lidt større og grønlige? Jeg skal nemlig også igang med at afprøve en linsesalat, men sidste gang var jeg lidt for uopmærksom og fik kogt linserne helt ud..

    • Jeg synes, linser godt kan drille lidt, når man koger dem, så pt. eksperimenterer jeg med at overhælde dem med kogende vand af flere omgange, og det virker rigtig godt. De skal selvfølgelig have flere gange, ligesom de også skal trække i det varme vand, men de første forsøg er ganske positive :-)

    • Ja, vi kan lige så godt få glæde af dem i stedet for at smide dem alle sammen på genbrugsstationen :-)

  5. Pingback: Ugens madplan uge 32 | Milles mad

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>