Libanesisk majssalat og agurke-yoghurtsalat

libanesisk majssalat, majs, rødløg, mynte, fetaI går bloggede jeg om en dejlig libanesisk risret, som vi serverede for vores gæster for nylig, og i dag følger så opskrifterne på tilbehøret, som bestod af libanesisk majssalat samt agurke-yoghurtsalat.

Jeg fandt en opskrift på majssalat hos Rose Water & Orange Blossoms, som jeg lod mig inspirere af, og så eksperimenterede jeg mig frem til en passende agurke-yoghurtsalat.

Libanesisk majssalat
tilbehør til 3 personer

4 dl frosne majs
olivenolie
100 g feta
1 rødløg, skåret i små tern
ca. 1 dl mynteblade
salt og peber

Hæld olie i en gryde. Når den er varmet op, tilsætter du majskernerne. Steg dem ved mediumvarme i 10-15 minutter, indtil de er møre. Hæld dem i en skål og smuldr fetaen ud over den. Finthak mynten og vend mynte og rødløg i majssalaten sammen med ½ dl olivenolie. Smag til med salt og peber.

agurke-yoghurtsalat, agurk, yoghurt, mynteAgurke-yoghurtsalat
3-4 personer

1 agurk
½ dl friske mynteblade, hakkede
½ l græsk yoghurt
salt og peber

Vask agurken og skær den i tynde skiver. Vend den i græsk yoghurt sammen med mynte og smag til med salt og peber. Lad din agurke-yoghurt salat trække i køleskabet i mindst en halv time, inden du serverer den.

Note: Både majssalat og agurke-yoghurtsalat fungerer godt til den libanesiske risret men vil også gøre sig godt til grillmad på terrassen. Når den tid altså kommer igen 🙂

2 tanker om "Libanesisk majssalat og agurke-yoghurtsalat"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *