Langtidsstegt lammekød med salvieolie

Langtidsstegt lammekød, lam, salvie, simremad, simreret, langtidsstegningDa jeg havde gæster i søndags, havde den ene af dem inden oplyst, at hun ikke kan lide skaldyr, og da jeg generelt er en venlig sjæl, så droppede jeg månedens benspænd denne dag og besluttede mig for at lave langtidsstegt lammekød. Kødet i denne ret er den øverste del af en stor lammekølle, som jeg købte i forbindelse med lammekøds-benspændet, og da jeg har en vis forkærlighed for langtidsstegt lammekød, så kom dette stykke kød i ovnen allerede ved frokosttid. På den måde havde jeg klaret en del af madlavningen, inden gæsterne kom, og så havde jeg mere tid til dem. Kan anbefales, hvis du inviterer folk, du godt kan lide. Faktisk kan jeg i det hele taget anbefale, at du primært inviterer folk, du holder af… 😉

Tilbage til madlavningen. Som sagt er langtidsstegning godt, hvis du vil klare mange af madforberedelserne, inden gæsterne kommer. Denne madlavningsform egner sig dog ikke til de dejlige temperaturer, som vi oplever i disse dage, for dit køkken bliver lige en tand eller to lunere, når ovnen arbejder i så lang tid. Af samme grund er det primært om vinteren, at jeg langtidssteger kød.

Nedenstående er cirka-angivelser, da jeg ikke skrev målene ned undervejs.

Langtidsstegt lammekød med salvieolie
3 personer

ca. 800 g lammekød (inkl. knogle)
1 dl frisk salvie
½ dl olivenolie
1 spsk salt + mere salt
3-4 dl æblemost – ikke alt for sød

Blend salvie, olivenolie og 1 spsk salt til en grødet masse. Læg lammekødet i et fad og stik små krydser i overfladen – dvs. stik først spidsen af en smal skarp kniv et par cm ind i kødet, træk kniven ud, drej knivsbladet 90 grader og stik den atter ind i kødet. Gnub derefter kødet grundigt med salvieolien og drys evt. lidt mere salt på overfladen. Hæld æblemost i fadet. Hvis dit lammekød let vipper eller bare ikke har samme højde på hele stegestykket, så kan du stabilisere det ved at kramme et stykke stanniol sammen og lægge i fadet, så kødet kan støtte sig op af det.

Dæk derefter hele fadet til med stanniol. Hvis du har en römertopf, kan du også med fordel bruge den til at stege kødet i. Sæt fadet i ovnen og sæt temperaturen på 140 grader. Lad stegen være i fred i 5½ time. Tag dernæst stanniolen af og skær ridser i lammesværen, inden du skruer temperaturen op på 200 grader. Lad stegen få 10-15 minutter, så den kan nå at blive sprød på toppen, og tag den så ud af ovnen.

Note: Langtidsstegt lammekød er gudespise. Hvis du har haft en dårlig lamme-oplevelse og derfor undgår lammekød, så skylder du dig selv at smage langtidsstegt lammekød. Kødet er smør-mørt og meget lækkert efter den behandling.

14 tanker om "Langtidsstegt lammekød med salvieolie"

  1. Lam er godt. Og salvie. Jeg har to store planter udenfor; blomsterknopperne smager godt i salaten, også purløgsblomsterne.

    • Jeg tror ikke, jeg har prøvet blomsterknopperne fra salvie. Må lige holde øje med mine planter og se, om de har lyst til at blomstre lidt i løbet af sommeren 🙂

    • Langtidsstegt kød rocks! Jeg har dog planer om, at denne sommer bliver helt fantastisk vejrmæssigt set, og så er det nok begrænset, hvor meget langtidsstegning, jeg kaster mig ud i. Men så skal der bare grilles i stedet 😉

  2. Jeg troede ellers, at du også var sådan en “Nippe-Marie”, der lige skulle smage på godterne!! Det er mange år siden, jeg smagte første gang på de smukke purløgsblomster – ud fra devisen, kan man spise bladene, kan man også spise knopperne og blomsterne – og så pynter de, et gode for dem, der også spiser med øjnene!

    • Hehehe – nippe-Marie, den kendte jeg ikke 😀
      Jo, det gør jeg skam, men jeg mindes ikke at have set blomster på mine salvieplanter, så jeg ved faktisk ikke, hvordan de blomster smager 🙂

      Purløgsblomsterne har jeg til gengæld allerede gramset på – elsker at bruge blomster i madlavningen!

  3. “Nippe-Marie” blev opfundet til lejligheden, i håb om hun passede på dig, ha, så vi var de første to, der kendte til hende. Mine salvieplanter er som træer og mindst 10-12 år gamle; de har blomstret i flere år. Knopperne er ret store og fyldige i det, dækbladene har et grå-blåligt skær. Blomsterne er til glæde for brumbasser og bier – her deles vi om sagerne, undtagen ribsene, dem må jeg helst ikke få nogle af, solsorte vil nemlig ikke dele!

    • Oh, det kan være, at alderen på planterne spiller ind. Mine er nemlig kun to år gamle. Vi plantede en enkelt ribsbusk sidste efterår, så jeg ved endnu ikke, om jeg får lov til at smage dem i år. Til gengæld mener fuglene ikke, at jeg bør smage kirsebær, for dem nupper de, mens bærrene stadig er små og grønne! *grrrr*

  4. Normalt venter de til, bærrene er røde; derfor skulle vi måske plante hvide ribs og gule kirsebær i stedet for – dem kan vi have i fred for fuglene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *