Kartoffelfad med lammekød

kartoffelfad, kartofler, lammekød, lam, timian, løg, spidskommen, kanel, koriander, nelliker, ingefær, muskatnød, smør, mælk, knoldselleri, ostKartoffelfad er en ret simpel anretning, som du kan variere lige så meget, du lyster – og så er det i øvrigt også en oplagt mulighed for at bruge en rest kødsauce, hvis du har det på lager.

Inspirationen til dette kartoffelfad med lammekød kommer fra en mellemøstlig ret, hvis originale navn jeg desværre ikke husker. Det er en ret, hvor man blandt andet bruger en ‘7 krydderiblanding’, som er ret populær i Mellemøsten. Den varierer selvfølgelig fra husholdning til husholdning, men jeg har brugt en del af krydderierne i mit kartoffelfad. Derudover udskiftede jeg halvdelen af kartoflerne med

Jeg har brugt lammekød til dette kartoffelfad, men du kan selvfølgelig sagtens lave en version med oksekød eller svinekød, hvis du hellere vil have det.

Kartoffelfad med lammekød
3-4 personer

Kartoffelmos:
500 g skrællede kartofler
500 g skrællet og renset knoldselleri
vand til kogning
2 spsk smør
½-1 dl mælk
salt og peber

Kødfyld:
250-300 g hakket lammekød
1½ løg, finthakket
smør til stegning
1-2 tsk timian
½ tsk knust spidskommen
½ tsk korianderfrø
½ tsk kanel
1/4 tsk ingefær
1/4 tsk muskatnød
1/4 tsk knuste nelliker
salt og peber

Derudover:
ca. ½ dl friskrevet parmesan

Start med at skære kartofler og knoldselleri i mindre stykker og koge dem i usaltet vand. Mens de koger, smelter du en god klat smør på en pande og svitser løgternene ved mediumvarme. Tilsæt alle krydderier undtagen salt og peber under stegningen, så krydderiernes smag og duft for alvor åbner op. Tilsæt lammekødet og svits det, til det er gennemstegt. Smag til med salt og peber.

Når kartoflerne og knoldselleriet er kogt helt mørt, hælder du vandet fra. Mos dem godt med en gaffel, inden du rører smørret i. Tilsæt mælk og pisk dem hurtigt til kartoffemos – pas på, du ikke pisker mosen for længe, så den bliver sej. Smag til med salt og peber.

Tag et mellemstort ildfast fad og fordel totredjedele af kartoffelmosen på bunden af fadet. Fordel kødfyldet oven på og slut af med resten af kartoffelmosen, der skal dække kødet. Drys friskrevet ost oven på dit kartoffelfad og sæt det i ovnen ved 200 grader. Bag det i ca. 20 minutter, indtil osten bliver gylden.

Servér dit kartoffelfad sammen med grøntsager. Jeg lavede en hurtig salat af grønkålsblade, jeg havde hakket groft og derefter overhældt med kogende vand. Jeg lod dem stå i ca. 10 minutter, inden vandet blev hældt fra, og jeg vendte grønkålen med lidt sennepsdressing og hakkede valnødder.

Note: Kartoffelfad er en let anretning, som kan varieres lige så meget, man lyster. Selvom der er ret lidt af de enkelte krydderier i, så giver det samlet set en rigtig god smag til det ellers meget milde lammekød, så det kan jeg varmt anbefale.

kartoffelfad, kartofler, lammekød, lam, timian, løg, spidskommen, kanel, koriander, nelliker, ingefær, muskatnød, smør, mælk, knoldselleri, ost

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *