Karrykrydrede kyllingefrikadeller

I går var jeg meget flittig i køkkenet, for udover grød fik jeg også bagt rugbrød samt stegt kylling og kyllingefrikadeller. Opskriften på rugbrødet må følge i morgen, hvor jeg også vil blogge om, hvad jeg brugte det stegte kyllingekød til, men de her kyllingefrikadeller kan jeg lige nå, inden jeg smutter i seng. Jeg havde fundet hakket kyllingekød på tilbud, og det er længe siden, jeg har eksperimenteret med det, så jeg havde lyst til at smække nogle kyllingefrikadeller sammen, som kom i fryseren efter endt stegning. Nu er der lidt i baghånden den kommende tid, når madlavningen skal gå ekstra stærkt.

Kyllingefrikadeller
ca. 18 stk.
kyllingefrikadeller, kylling, frikadeller, hakket kylling, kyllingefars, karry
800 g hakket kyllingekød
2 tsk grøn karrypasta
1 æg
1 tsk salt
1 tsk stødt koriander
2 spsk rugmel

Alle ingredienser røres grundigt sammen til kyllingefrikadeller. Hæld lidt olie på en pande og steg frikadellerne i fedtstoffet.

Note: Karrypastaen spicer disse kyllingefrikadeller godt op, uden at de er stærke, og jeg kan godt lide, at smagen får et twist. De kan bestemt anbefales!

12 tanker om "Karrykrydrede kyllingefrikadeller"

  1. Sikke en god ide med temaer. Glæder mig til at se hvad du finder på. Måske vi andre kan være med ligesom de der mandagsbilleder osv. hvor andre bloggere giver deres bud! Dellerne ser gode ud – karrypasta er et fantastisk ingrediens! KNUS

  2. Uhm, dine kyllingedunser lyder dejlige! Jeg lavede nogle i går med 'græsk smag' – det er nu sjovt at prøve noget andet end det sædvanlige.

  3. De skal prøves! 😀 Min mund løber allerede i vand. Jeg er blevet fan af karrypasta, og så er det godt med endnu en ting at bruge det til.

  4. Åh…. så gik der et lys op for mig;o) Jeg er da en smule sløv!

    Glæder mig:o)

    Super idé med karrypastaen og så sammen med koriander … uhm!! – det skal jeg snarest prøve af.

  5. Madame – jeg må faktisk indrømme, at jeg sjældent kan lade være med at kyle nogle krydderier/grøntsager i farsen, så efterhånden er det meget længe siden, jeg har fået traditionelle frikadeller – shame on me 🙂

  6. Bitten – jeg faldt også pladask for karrypasta for et par år, hvilken den meget karryglade gemal slet ikke brokker sig over! 😀

    Det har så også betydet, at vi har fået en del thaimad gennem tiden, og det er jo skønt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *