Kalvecuvette med et bbq-twist

I weekenden legede jeg lidt med en lille kalvecuvette, hvor jeg fandt noget tung hickory-barbequesauce frem fra gemmerne, som jeg smurte stegen med, efter den var gnubbet med salt og timian. Derefter fik den en tur i ovnen ved 150 grader. Jeg fik ikke holdt øje med den hele vejen, så den nåede op på en kernetemperatur på 68 grader, inden jeg skyndte mig at tage den ud, da jeg opdagede det. Derefter fik den lov til at hvile en halv time, inden jeg stegte den på panden, så stegen kunne nå at få lidt skorpe og blive lunet lidt, inden jeg skar den i skiver. Kødet var meget mørt og saftigt – og havde en tilpas smag af sommergrill. Det var nu ikke så ringe endda…

6 tanker om "Kalvecuvette med et bbq-twist"

  1. Uhm, hvor ser det lækkert ud, Piskeris!
    Vi fik kalvecuvette i lørdags, da vi havde gæster – det er en skøn ret, og du har så lige givet den et twist!

  2. Madame – mange tak! Det er ikke så tit, vi får det, men nu trængte jeg lige til at twiste det lidt – men jeg blev alligevel overrasket over, hvor saftigt kødet var bagefter – uhm!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *