Julestemning

En lille stemningsrapport fra juleaften – jeg vender tilbage i aften med mere om de dejlige retter, vi har spist.
leverpostej, rødbeder, leverpostejmad, pålægLeverpostejsmad med hjemmelavet leverpostej (opskrift følger en af dagene),
rugbrød og syltede rødbeder samt en nisseøl til – indtaget til frokost efter to timers Zumba om formiddagen. Jeg træner altid 1-2 timer juleaftensdag, for det er både hyggeligt og giver den reneste samvittighed inden aftenens udskejelser.
vin, frugtvinBornholmsk ribsvin, som jeg købte på vores tur tidligere på året, blev nydt ved gæsternes ankomst.
rosenkålssalat, kålsalat, salat, kål, rosenkålEn forretssalat, som jeg introducerede i år  – en fin måde at få sneget lidt mere sundt og sprødt ind i julemåltidet, uden at der går klidkiks og udkogte bønner i det.
rødkålssalat, rødkål, salat, granatæbler, nødder, julesalat
Rødkålssalaten, der blev serveret til hovedmåltidet. Den bestod af rødkål (!), granatæblekerner, valnødder, friske tranebær og en rest granatæblesaft.
and, juleand, andestegÆnder i torturkammeret. Bemærk piercingerne.
risalamande, kirsebærsauce, kirsebærsovs, ris a lamande, juledessertSvigermors lækre risalamande og kirsebærsauce, som jeg kogte for nogle måneder siden og smagte til med en sjat rødvin, kirsebærvin og hvidvinseddike ved opvarmningen.
katteJulerengøring og hygge på sofaen.

16 tanker om "Julestemning"

  1. Uhm, hvor ser det lækkert ud, hvad I fik at spise, Piskeris! Vi fik flæskesteg, hjemmelavet rødkål og risalamande – og husbond lavede det hele til ug 😉

  2. Kan godt lide ideen med sport inden udskejelser 😉 Det hele ser bare så lækkert ud. Måske endda specielt den rødkålssalat! Tak for din dejlige julekalender som gav megen inspiration. KNUS

  3. Kære Andrea,

    Hvor ser det bare lækkert ud. Vil lige nå at ønske dig en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

    Tak for den opbakning, du har givet Klematis' bøger.

    Selv om jeg ikke er madblogger, har jeg lige lagt en rigtig god, nem, lækker og fleksibel kageopskrift på min blog. Den kan jeg anbefale. Og jeg har også linket til dig.

    Julehilsner fra Claus

  4. Selvom jeg føler mig stoppet med julemad, så ser det altså alligevel skønt og lækkert ud. Ser frem til opskrifterne. Jeg løber, for at holde form og figur (pænt nødvendigt, når man både er et madøre og en kagedåse), men det er dælme hårde vilkår pt med alt sneen. Har dog ikke faldet og brækket noget endnu 🙂

  5. Hvor ser det godt ud, Piskeris! Jeg kunne godt lige spise sådan en leverpostejmad med rødbeder på 🙂

    Håber at de små banditter havde en skøn juleaften – deres første, ikk?

    Mange hilsner
    Birthe

  6. REJEN – tusind tak! Jeg har dog dovnet noget de sidste par dage, men der har heller ikke været grund til at lave det vilde i køkkenet, da vi har levet af rester og været til julefrokost 🙂

    Kattene siger tak! (eller miuv for at være mere præcis… :-D)

  7. Hej Claus!
    Tusind tak skal du have – og i lige måde 🙂

    Det har været rigtig dejligt at afprøve dem, og jeg glæder mig til at få afprøvet kogebogen med mellemøstlig mad i nærmeste fremtid.

    Det er også hyggeligt at læse med på din blog og se, hvad du finder på i disse måneder, hvor haven ikke er tilgængelig. Min svigermor blev i øvrigt glad for din nyeste havebog, som vi købte til hende (jeg håber, jeg kan snige mig til at kigge med i den en dag ;-)).

  8. Camilla – hehe, tak skal du have! Vi så også et par løbere tidligere på dagen, og jeg må sige, at det ville jeg ikke turde i det her vejr. Nu er jeg så også virkelig dårlig til løb og foretrækker andre former for træning, men alligevel 🙂

    Jeg krydser fingre for, at du holder dig sikkert på vejene! 😀

  9. NYBH – tusind tak! Åh, sådan en leverpostejmad med rødbeder – det er bare noget af det bedste! 😀

    Jeps, de klarede sig fint! Især Luna, som kørte den helt store charmetur og mængede sig med gæsterne på sofaen! 😉

  10. Hej Kirsten!
    Jeg synes helt bestemt, at det er en god sag – både økonomisk og miljømæssigt, og så kan det også være en spændende udfordring at få brugt rester! Til gengæld kan det også være en udfordring at blogge opskrifter, hvor der indgår diverse pudsige rester, for det kan hurtigt være svært at gøre efter – men sådan er det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *