Jordbærsalat med koriander og kokos

jordbærsalat, salat, jordbær, spidskål, kålsalat, kokos, squash, koriander, kokosolie, honning, blomsterhonning, limeJordbærsæsonen er ved at være ovre, så de seneste dage har vi indtaget ekstra mange jordbær for liiiige at få de sidste med. I lørdags sneg jeg for eksempel jordbær ind i madlavningen, da jeg lavede denne jordbærsalat til mine gæster. Det var også en god undskyldning for at servere en dejlig rosévin, som jeg forelskede mig i under et besøg hos min lokale vinpusher for et par måneder siden.

Jordbærsalat med koriander og kokos
4-5 personer

et lille spidskål
3 spsk kokosolie
2 håndfulde søde danske jordbær
½ squash – gerne en gul
½ potte frisk koriander
blomsterhonning
evt. limesaft
ristede kokosflager

Snit spidskålen i meget fine strimler og hæld dem i en skål. Tilsæt kokosolie og kram kålen godt. Skær squashen i små fine tern og hak korianderen. Vend begge dele i salaten. Skær jordbærrene i kvarte og vend dem forsigtigt i salaten. Dryp honning over din jordbærsalat og smag til med limesaft, hvis du synes, det bliver for sødt. Drys kokosflager ud over salaten og servér den med det samme.

Note: En frisk og sommerlig jordbærsalat med sødme fra jordbær og honning og et dejligt pift af koriander. Jeg kan anbefale nedenstående rosévin til – den smagte af sol og sommer – og så matchede farven tilmed også!

rosévin, vin

11 tanker om "Jordbærsalat med koriander og kokos"

  1. Pingback: Jordbær curd og jordbærsorbet | Piskeriset på eventyr

    • Pøjpøj med det! Jeg håbede på at finde en bakke eller to i dag, men måtte gå skuffet hjem fra den lokale Irma. Håber på at finde en bakke mere på lørdagens torvemarked, men så er det nok også ved at være det :-O

  2. Pingback: Avokadosuppe | Piskeriset på eventyr

  3. Pingback: Juli: Koriander og mynte - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *