Januar: Karry

Januar: Karry

I 2015 fortsætter jeg med at have et benspænd hver måned, og jeg kan allerede nu afsløre årets første benspænd: Karry! Jep, januar bliver en spicy måned, for det trænger jeg til her i januarkulden (ok, så koldt er det nu hellere ikke i skrivende stund, men man ved jo aldrig, hvad januar kan byde på vejrmæssigt).

Karry er en krydderiblanding, og derfor vil jeg forsøge at huske at notere præcis hvilke karryblandinger, jeg har brugt i de enkelte retter. Der kan nemlig være ret stor forskel på, hvor milde eller stærke, de kan være, og det betyder selvfølgelig en hel del for smagen af den enkelte ret.

Karry kan være sammensat af mange forskellige krydderier. De fleste karryblandinger indeholder som minimum gurkemeje, koriander, kommen, chili og bukkehorn, men der kan blandt andet også være fennikelfrø, nelliker, peber og ingefær i en karryblanding.

Jeg skal selvfølgelig prøve at lave min egen karryblanding i løbet af måneden, men hvad skal jeg ellers finde på? Har du nogle gode forslag, så sig endelig til. Jeg har allerede et par sjove ideer i baghånden, men tager gerne imod ideer.

Både gemalen og jeg er ret glade for karry, så jeg har i forvejen lavet en del retter med karry. Her er et udvalg af de retter, jeg har lavet gennem de seneste år:
Kyllingeburger med karrydressing
Wokret med kylling, karry og peanuts
Kyllinge-karryret med bananer
Panang karry
Oksekød i grøn karry
And i rød karry og rejer i grøn karry
Karrysild med æbler
Karrypanerede rødspætter
Grove fiskefrikadeller med karry
Muslingesuppe med karry og gulerødder
Karry-kartoffelsalat
Linseboller med karry



23 thoughts on “Januar: Karry”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *