Mortadellapizza

mortadellapizza, pizza, pølse, pistacienødder, ricotta, mozzarellaDet er ingen hemmelighed, at vi elsker at lave pizzaer på grillen, og vi har efterhånden prøvet en del forskellige udgaver. For nylig prøvede vi en ny udgave – nemlig en mortadellapizza, hvor vi kombinerede mortadella med ricotta, mozzarella og pistacienødder.

Til en mortadellapizza skal du bruge:
pizzadej
½ bøtte ricotta
1 mozzarellakugle
½ pakke mortadella
ca. ½ dl hakkede, usaltede pistacienødder
lidt salt

Når dejen er hævet, og grillen + pizzasten er klar til pizzabagning, ruller du en klump dej ud, så den er ca. 25 x 25 cm. Smør ricottaen ud over. Skær mozzarellaen i skiver og fordel den oven på, inden du topper den med mortadella. Drys pistacienødder ud over samt lidt salt og bag din mortadellapizza på grillen.

Note: En mild men også ret lækker pizzaudgave. Den vakte lykke på frokostbordet, så den skal helt sikkert laves igen.

Tiramisu-cheesecake

tiramisu-cheesecake, cheesecake, tiramisu, kage, dessert, italiensk, ladyfingers, Digestive kiks, smør, kaffepulver, mørk farin, Amaretto, mascarpone, husblas, fløde, flormelis, vaniljeDa vi havde gæster i lørdags, blev de ikke kun udsat for spændende forretsvafler og tofarvede flødekartofler – der kom skam også tiramisu-cheesecake på bordet! Månedens benspænd er fortolkninger af klassiske retter, og selvom en ganske klassisk tiramisu er dejlig i sig selv, så kunne jeg ikke nære mig og lavede en tiramisu-cheesecake, for hey – cheesecake er en skøn opfindelse!

Jeg havde dog desværre bildt mig selv ind, at jeg havde en form på 20 cm i diameter, så jeg fik lavet nær så meget mascarponecreme, som jeg burde. Kagen blev rigtig fin, men i nedenstående opskrift har jeg dog skruet op for mængden af mascarponecreme, så den bliver højere og rækker til flere.

Tiramisu-cheesecake
10-12 personer

Kiksebund:
100 g ladyfingers
100 g Digestive kiks
100 g blødt smør

Kaffesirup:
1½ spsk instant kaffepulver
1½ dl vand
2 blade husblas
1 dl mørk farin
1 dl Amaretto

Mascarponecreme:
400 g mascarpone
4 blade husblas
1 dl fløde
½ dl flormelis
½ tsk vaniljepulver

Pynt:
kakaopulver

Knus ladyfingers og kiks i en skål og ælt smørret i, til du får en letsmuldrende kiksedej. Læg bagepapir i en springform på 26 cm i diameter og fordel kiksedejen ud over den. Sørg for at trykke kiksedejen godt sammen i et jævnt lag, der når helt ud til kanten.

Læg husblassen til kaffesiruppen i blød i koldt vand i én kop og husblassen til cremen i en anden kop. Hæld derefter kaffepulver, vand og farin i en kasserolle og varm det op. Når det koger, lader du det simreboble i ca. fem minutter. Tag kasserollen af varmen og rør Amaretto i. Hæld dernæst vandet fra de to blade husblas og smelt dem så i kasserollen. Rør godt rundt. Når siruppen er afkølet så meget, at den begynder at stivne, fordeler du den ud over bunden.

Til sidst er der mascarponecremen. Her varmer du forsigtigt fløden op i en kasserolle. Den skal ikke koge. Tag kasserollen af varmen og smelt husblassen i den. Pisk mascarpone, flormelis og vanilje sammen i en skål. Når fløden er kølet så meget af, at den er håndvarm, piskes den i mascarponecremen. Fordel cremen ud over kagen og stil derefter din tiramisu-cheesecake i køleskabet i mindst fire timer eller eventuelt natten over.

Lige inden, du vil servere din tiramisu-cheesecake, drysser du kakaopulver ud over kagen. Brug gerne en lille si, så pulveret fordeler sig ligeligt.

Note: Mmm! Tiramisu er en af mine yndlingsdesserter, så tiramisu-cheesecake er selvfølgelig også et hit. Denne version er ikke nær så svampet, som jeg ellers foretrækker hos tiramisu, men jeg turde ganske enkelt ikke hælde for megen væske ud over bunden, så den risikerede at blive helt opløst.

Saftig toscakage

toscakage, kage, dessert, hvedemel, mandler, honning, bagepulver, rørsukker, vanilje, smør, æg, creme fraicheDenne toscakage kom med under armen, da vi besøgte et vennepar sidste weekend. Det er efterhånden meeeeget lang tid siden, jeg sidst har fået toscakage, så det var et glædeligt gensyn med den italienske nøddekage.

Jeg faldt over en opskrift på toscakage i opskriftbogen ‘Desserter’ fra Netto. Jeg valgte at lave lidt om og skar lidt ned på dejmængden samt tilføjede lidt vanilje. Derudover erstattede jeg mælk med en blanding af creme fraiche og vand. Jeg var dog lidt overmodig, da jeg omregnede mængderne, for jeg troede, at jeg havde en springform på 18 cm. Det viste sig dog, at min var lidt mindre, så resultatet var en meget høj kage! Men jeg anbefaler altså en springform på 18 cm til denne portion.

Toscakage
8 personer

Dej:
250 g hvedemel
2 tsk bagepulver
½ tsk vaniljepulver
100 g blødt smør
100 g rørsukker
2 æg
½ dl creme fraiche 18%
½ dl vand

Nøddetopping:
100 g mandler, flækkede
100 g smør
75 g rørsukker
2 spsk honning

Rør mel, bagepulver og vaniljepulver sammen i en skål med et piskeris. Pisk smør og rørsukker sammen i en anden skål, indtil det bliver en luftig, cremet masse. Tilsæt æggene og pisk det til en jævn masse. Tilsæt halvdelen af melblandingen og pisk det grundigt sammen. Derefter hælder du creme fraiche og vand i, pisker det grundigt sammen og tilsætter til sidst resten af melet. Pisk det til du har en ensartet dej.

Smør en springform med en diameter på 18 cm med lidt smør og drys det med lidt mel. Hæld dejen i formen og bag kagen ved 175 grader i 25 minutter. Vær obs på, at kagen ikke skal være færdigbagt, når du tager den ud. Skru derefter ovnens temperatur op på 250 grader.

Hæld ingredienserne til nøddetoppingen i en lille kasserolle og varm det op. Husk at røre undervejs. Når det småbobler, tager du kasserollen af varmen og hælder det over din toscakage. Sæt kagen tilbage i ovnen (der nu er 250 grader) og bag den i 5-10 minutter. Hold øje med kagen, så nøddemassen ikke brænder på. Tag din toscakage ud og lad den køle af.

Note: Dejlig saftig toscakage med en god sprød nøddetopping. Det er en mild og rar kage, som de fleste vil kunne spise. Og så må jeg hellere huske at bage den lidt oftere, nu jeg har en god opskrift, for der skal jo ikke gå flere år mellem, at jeg smager denne kage 🙂

Grønkåls-gnocchi med tomatsauce

grønkåls-gnocchi, gnocchi, italiensk, grønkål, kartofler, æg, hvedemel, vegetarHer til aften var jeg i det italienske hjørne, da jeg lavede aftensmad, for det blev til disse grønkåls-gnocchi. Ok, italiensk med nordisk twist. Godt nok er foråret på vej, men jeg har stadig en række vintergrøntsager, der skal bruges – heriblandt grønkål. Denne gang var den dog fra frost, da jeg opdagede, at jeg havde frossen grønkål på lager – muligvis tilbage fra da jeg lavede egnsretter.

Jeg tog udgangspunkt i den helt almindelige gnocchi-opskrift og tilføjede grønkål, undlod olie og brugte lidt mere mel.

Grønkåls-gnocchi
2-3 personer

400 g kartofler
150 g hakket, frossen grønkål – husk at tø det op inden brug
1-1½ tsk salt
1 æg
200 g hvedemel

Skræl kartoflerne og kog dem i usaltet. Mos kartoflerne godt med en gaffel og rør dem grundigt med den optøede grønkål samt æg og salt. Tilsæt melet lidt efter lidt, til du har en blød dej, der ikke klistrer så meget. Rul dejen til en lang pølse og skær den i 2 cm lange stykker. Lav evt. mønster på dem med en gaffel eller ved at trille dem forsigtigt på et rivejern. Læg dine grønkåls-gnocchi på et par tallerkner – gerne drysset med mel. Du kan koge dem med det samme, men du kan også sætte dem i køleskabet og så koge dem senere på dagen, når du skal bruge dem.

Kog dine grønkåls-gnocchi i letsaltet vand et par minutter, indtil de stiger op til overfladen, hvor du kan fiske dem op med en hulsi.

Server dem med en mild tomatsauce og friskreven hård ost.

Note: Grønkåls-gnocchi er en mild og rar ret. De små dejkugler smager ikke af så meget, så du kan evt. putte lidt krydderier i, når du rører dejen sammen, eller du kan servere en lidt kraftig tomatsauce til.

grønkåls-gnocchi, gnocchi, italiensk, grønkål, kartofler, æg, hvedemel, vegetar

Kantarel-risotto

kantarel-risotto, risotto, kantareller, svampe, ris, bouillon, bacon, svinekød, hvidvin, hvidløg, ost, parmesan, timianKantarellerne er i sæson i øjeblikket, så det udnyttede jeg til at lave en omgang kantarel-risotto sidste weekend. Det er en fyldig ret, som også kan ses som et tegn på, at der ikke er længe til efterår. Meeen inden da skal vi da lige have en række varme og solskinsrige dage – håber jeg.

Min kantarel-risotto minder en del om den græskar-risotto, jeg bloggede om for nogle år siden. Risottoen er tænkt som vegetarret, men jeg havde lidt bacon til overs, som jeg stegte og dryssede over til sidst. Det kan du dog sagtens udelade, hvis du vil have en vegetarversion.

Kantarel-risotto
2 personer

175 g risotto-ris (eller evt. grødris)
1 lille løg, finthakket
1 fed hvidløg, presset
lidt rapsolie
1½ dl hvidvin
½ l grøntsagsbouillon
1½ dl fintrevet og friskrevet fast ost
200 g kantareller
2 spsk smør
timian – gerne frisk
evt. 50-75 g god bacon, stegt og skåret i mindre tern
salt og peber

Svits løget i lidt olie i en gryde – løgene må ikke få farve – og tilsæt så risene. Giv dem et minut eller to på panden, inden du tilsætter hvidvinen. Lad det simre, indtil risene har optaget vinen og tilsæt så lidt af bouillonen. Lad det simre – husk at røre i det ind imellem – og tilsæt så lidt mere af bouillonen. Fortsæt sådan, indtil al bouillonen er optaget af risene. Risene er klar, når de er møre, men stadig har lidt bid. Løber du tør for bouillon inden da, tilsæt blot lidt vand og lad risene simre, indtil de er færdige.

Mens risottoen simrer på panden, kan du rense kantarellerne. Hvis de er meget store, så skær dem over et par gange. Steg dem derefter møre i smør og smag til med salt og peber.

Tag gryden af varmen og vend smørret og osten grundigt i risene og smag til med salt, peber og timian. Lad det hvile et par minutter.

Når du skal anrette, fordeler du risottoen i to skåle, inden du fordeler kantarellerne. Drys frisk timian over – og bacon, hvis du ikke er vegetar. Tadaaa – så er der kantarel-risotto!

Note: Risotto er en herlig spise, og kantarel-risotto er ingen undtagelse. Et fyldigt måltid, som smager af sensommer.

Vi nød vores kantarel-risotto med et dejligt glas hvidvin til, som jeg havde købt hos min lokale vin-pusher. en let frugtet og semi-fyldig hvidvin, der samtidig var tilpas tør til at holde risottoen i skak, så den ikke blev for tung og fed. Vinen var i øvrigt også skøn at nippe til bagefter, da vi var løbet tør for kantarel-risotto 🙂hvidvin