Pasta Cacio e Pepe

Cacio e Pepe, italiensk, pastaret, pasta, vegetar, hvedemel, æg, fuldkornshvedemel, peber, smør, parmesanEfter flere opfordringer (læs: ordrer!) har jeg lavet Pasta Cacio e Pepe. Det er en italiensk pastaret, der primært består af pasta, smør, ost og peber – so what’s not to like? Jeg overvejede kraftigt at lave Pasta Cacio e Pepe under mit pasta-benspænd i sommers, men så havde jeg så travlt med at lege med stribede ravioli og andet spas, at jeg kom fra det igen. Retten passer dog også rigtig godt til mit salt- og peber-benspænd, så nu skal det være!

Cacio e Pepe kan laves med flere forskellige typer pasta – typisk spaghetti, linguini eller tagliatelle. Jeg valgte sidstnævnte, da jeg havde tænkt mig at bruge hjemmelavet pasta. Til en så simpel pastaret som Pasta Cacio e Pepe synes jeg, det er vigtigt at bruge noget rigtig god og frisk pasta, og det er let at lave selv.

Pasta Cacio e Pepe
2 personer

Frisklavet pasta lavet på halvt durummel, halvt fuldkornshvedemel (brug hele portionen, hvis I er ret sultne eller totredjedele hvis I er mediumsultne)*
30-35 g smør
1½ tsk friskkværnet peber
1½ dl kogevand fra pastaen
1½ dl friskrevet parmesan
salt

*evt. resterende pastadej kan gemmes i op til et døgn i køleskabet

Lav pastaen efter denne opskrift. Når pastaen koger, smelter du smørret i en lille gryde og drysser så det friskkværnede peber i. Rør lidt rundt. Når pastaen er kogt, gemmer du ca. 1½ dl vand og hælder resten ud. Hæld pebersmørret over pastaen i gryden og sæt den tilbage på komfuret. Tilsæt kogevandet, du tog fra, samt 1 dl af den friskrevne ost. Varm det op, så osten smelter. Smag til med salt.

Anret din Pasta Cacio e Pepe på to tallerkner og drys den resterende ost over samt et lille drys peber – mest for syns skyld. Servér en grøn salat ved siden af – eller før denne ret.

Note: Ok, jeg indrømmer det – Pasta Cacio e Pepe er dejlig italiensk comfort food! Det er let at lave, og det smager skønt. Du kan selvfølgelig godt lave retten med tørret pasta, som du koger, hvis du ikke har tid og/eller mod på at lave pastaen selv. Men brug endelig friskrevet parmesan og friskknust peber – det er et must!

Kartoffelpizza med rosmarin og bacon

kartoffelpizza, pizza, italiensk, kartofler, mozzarella, bacon, svinekød, rosmarin, hvedemel, gær, olivenolieIngen sommer uden pizzaer på grillen! Det er ikke meget, vi har grillet i år, da vejret har været langt mere uforudsigeligt end de foregående år, men vi nåede da blandt andet lave lave pizzaer på grillen i sommerferien. Det blev blandt andet til en kartoffelpizza – en af mine yndlingsversioner af pizza, som jeg laver alt, alt for sjældent. Kartoffelpizza kan laves på mange forskellige måder – jeg har både set versioner, hvor den hvide del enten er mozzarella, tallegio-ost, ricotta eller sågar creme fraiche! Jeg valgte at lave min udgave med mozzarella, men jeg vil ikke afvise, at jeg også vil prøve en af de andre udgaver på et tidspunkt.

Til en kartoffelpizza på ca. 25 x 25 cm skal du bruge:
pizzadej
– ca. 1½ frisk mozzarella-kugle
– ca. 3 kartofler, mediumstørrelse
– 3-4 skiver god bacon
– rosmarin
– lidt olivenolie
– lidt salt

Start med at skrubbe kartoflerne godt og derefter skære dem i ultratynde skiver – enten med en skarp kniv og lidt tålmodighed eller på et mandolinjern. Skyl kartoffelskiverne og overhæld dem med kogende vand. Lad dem hvile i vandet, mens du forbereder resten af pizzaen.

Rul en klump dej ud, så du får en tynd pizza på ca. 25 x 25 cm. Læg den på et stykke bagepapir. Hvis du bager din kartoffelpizza på en grill, så husk at klippe papiret til, så der ikke er en bred kant omkring pizzaen – den kan nemlig antænde, når pizzaen ryger på grillen.

kartoffelpizza, pizza, italiensk, kartofler, mozzarella, bacon, svinekød, rosmarin, hvedemel, gær, olivenolieSkær mozzarellaen i tynde skiver og fordel dem ud over pizzaen. Hæld vandet fra kartoffelskiverne od dup dem tørre med køkkenrulle. Fordel kartoffelskiverne ud over pizzaen. Steg baconen på en pande – skiverne skal ikke være 100% gennemstegte, de skal blot begynde at blive mere faste. Fordel baconskiverne ud over din kartoffelpizza og dryp lidt olivenolie ud over den. Drys til sidst lidt salt og frisk rosmarin ud over og smid din kartoffelpizza på grillen eller i ovnen ved 230 grader, indtil pizzaen er færdig.

Note: En god italiensk kartoffelpizza er en af mine absolutte yndlingspizzaer. Ovenstående opskrift er tilføjet lidt mere mozzarella end den version, jeg lavede på grillen, da jeg konstaterede, at pizzaen godt kunne bære lidt mere ost.

Herunder kan du se to af de andre pizzaer, vi serverede for vores gæster denne aften (den sidste pizza blev en rigtig reste-pizza, da den bestod af alle resterne fra toppingen til de øvrige pizzaer).

skinkepizza, pizza, italiensk, tomatsauce, tomater, mozzarella, parmaskinek, artiskokker, svinekød, hvedemel, gær, olivenolieDette er en af de pizza-versioner, vi oftest laver, når vi bager pizzaer – nemlig tomatsauce, mozzarella, parmaskinke og grillede artiskokker. Sidstnævnte bliver ind imellem erstattet eller suppleret af oliven eller friske champignons i skiver.

græsk pizza, pizza, græsk, feta, oliven, rødløg, tomatsauce, tomater, hvedemel, gær, olivenolie… og i anledning af mit græske tema lavede jeg også en græsk-inspireret pizza toppet med tomatsauce, feta, rødløg og oliven.

Spaghettiret i pande

spaghettiret, pastaret, pasta, vegetar, spaghetipande, tomater, æg, oregano, champignons, parmesanDenne spaghettiret er en fantastisk reste-ret, et oplagt Stop Spild af Mad-projekt og i øvrigt den aftensmad, jeg serverede sidste weekend, da jeg havde gæster!

Godt nok har jeg kaldt det for en spaghettiret, men du kan også sagtens lave den med linguini, tagliatelle eller andre former for lange pastatyper. Jeg har set mange forskellige udgaver af denne spaghettiret, og du kan sagtens lave udgaver, hvor der er endnu mere fyld i. Jeg ville dog gerne lave en udgave, der var enkel og ikke alt for kalorieholdige, og det blev så til denne her.

OBS – til denne ret skal du bruge en stegepande, der kan tåle at komme i ovnen. Har du ikke det, tilbereder du retten på en almindelige pande og hælder derefter retten i et ildfast fad, som du i stedet sætter i ovnen.

Spaghettiret i pande
4-5 personer

400 g kogt spaghetti
smør til stegning
4 æg
100 g friskrevet parmesan
1 stort løg, skåret i tern
3-4 fed hvidløg, hakkede
250 g champignons
1 dåse tomater, hakkede
1 spsk friske salvieblade, hakkede
salt og peber

Svits løg og hvidløg på en pande i smør. De skal ikke tage farve. Skær svampene i mindre stykker og hæld dem i panden. Steg dem møre. Pisk æg og 75 g parmesan sammen i en stor skål og rør derefter tomaterne i. Tilsæt løg, hvidløg og svampe og vend derefter den kogte spaghetti i blandingen. Tilsæt salt og peber og hæld derefter blandingen i den ovnfaste pande (eller ildfaste fad). Drys det sidste parmesan over din spaghettiret og sæt den ind i ovnen. Den skal have ca. 30 minutter ved 180 grader. Tag retten ud, strø salviebladene over og giv den 5 minutter mere i ovnen, inden du serverer din spaghettiret – gerne sammen med en grøn salat.

Note: Hvorfor har ikke før tænkt på at lave en ret som denne? Genial måde at bruge en rest pasta på! Og oplagt at bruge flere grøntsags- og/eller kødrester i fyldet! Så ja, jeg kan varmt anbefale denne spaghettiret, og du kan som sagt variere den lige så meget, du lyster.

Cannelloni med ricotta, citron og basilikum

cannelloni, pasta, fyldte cannelloni, ricotta, fløde, citroner, bsailikum, parmesan, vegetar, forretTidligere på ugen havde vi besøg af et vennepar, der har boet i Italien i flere år (men som nu er hjemme i DK igen). Det var faktisk dem, der inspirerede til månedens pasta-benspænd, og de havde spurgt til, om jeg ville lave en ret med pasta, ricotta og citron. Der var egentlig tale om en bestemt ret i første omgang, men da de ikke kunne finde frem til navnet på retten, var der i stedet mulighed for at være kreativ. Jeg valgte derfor at tage hul på de cannelloni rør, jeg havde med hjem fra ferien i Toscana, og kreerede derfor en ret med cannelloni, ricotta, citron og basilikum.

Normalt ville jeg servere én cannelloni per person, når det drejer sig om en forret, men da hovedretten bestod af en (fyldig) salat, og da cannelloni med ricotta og citron smager utrolig godt, så lavede jeg to stk per person.

Cannelloni med ricotta, citron og basilikum
forret til 5 eller 10 personer

10 cannelloni-rør
500 g ricotta
revet skal og saft fra 1½ økocitroner
1 potte basilikum
salt og peber
2 dl fløde
1 dl hvidvin
friskrevet parmesan eller pecorino

Tilbehør:
fintsnittet fennikel
citronsaft

Rør ricotta, citronsaft og citronskal sammen. Hak basilikumbladene og vend dem i ricottacremen. Smag til med salt og peber. Fyld ricottacremen i dine cannelloni. Det er lettest, hvis du bruger en sprøjtepose. Læg dine cannelloni i et ildfast fad – helst et, der passer med mængden af cannelloni, så de kan ligge tæt  – og rør derefter fløde og hvidvin sammen. Hæld det over pastarørene og drys godt med friskrevet parmesan eller pecorino over.

Sæt fadet med cannelloni i ovnen en halv times tid ved 200 grader.

Mens dine cannelloni bager i ovnen, snitter du lidt fennikel fint og lægger det i en skål. Hæld friskpresset citronsaft over og lad det trække, indtil cannellonierne er bagt.

Anret en eller to stk. cannelloni med lidt citronsyltet fennikel.

cannelloni, pasta, fyldte cannelloni, ricotta, fløde, citroner, bsailikum, parmesan, vegetar, forret, italienskNote: En rigtig lækker ret. Fyldte cannelloni er en fyldig forret, men du kan også sagtens bruge det som hovedret. I så fald vil jeg nok foreslå at beregne 3-4 cannelloni per person (plus tilbehør – gerne en solid salat).

Vi havde selvfølgelig fundet en hvidvin frem til lejligheden. Min lokale vinpusher havde foreslået en Irisse fra Castello Colle Massari, da jeg efterspurgte efter en hvidvin, der ville gå godt sammen med ricotta og citron. Ikke alene var den aldeles fremragende – den matchede også maden ganske fint.

Det er lang tid siden, vi har leget med vores Riedelglas, så dem havde vi fundet frem i dagens anledning for at teste hvilken glasform, der passede bedst til vinen. Her ‘vandt’ det smalle glas, da der her var en fin balance mellem sødme og syre. I det brede glas blev vinen til gengæld en anelse for sød.

vin, italiensk vin, Irisse

Pasta med radicchio og valnødder

pasta med radicchio, pasta, vegetar, radicchio, valnødder, parmesan, basilikum, olivenolieDa vi var i Toscana i sidste uge, var jeg i køkkenet flere gange, og en af de retter, jeg fremtryllede, var pasta med radicchio og valnødder. Jeg faldt nemlig over pici i supermarkedet – en form for tyk spaghetti, som stammer fra Toscana, og som jeg ikke har smagt før.

Min pasta med radicchio og valnødder udgjorde hovedretten i et fire retters måltid. Vi fik to forretter – friterede blæksprutter med hjemmelavet hvidløgscreme samt brød med oliventapenade og smeltet mozzarella. Til dessert fik vi en nektarin-version af min ferskensuppe serveret sammen med vaniljeis.

Tilbage til pastaen – her er opskriften.

Pasta med radicchio og valnødder

5-6 personer

ca. 750 g pici – kan erstattes af spaghetti
1 radicchio-hoved
150 g valnødder
godt med olivenolie
salt og peber
friskrevet pecorino eller parmesan

Rist valnødderne på en tør pande og lad dem køle af. Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Mens det koger, finthakker du radicchioen og steger det i en sjat olivenolie på en pande ved mediumvarme, indtil det er blødt. Smag til med salt og peber.

Hæld vandet fra pastaen – husk at den stadig skal have lidt bid – og skyl pastaen i lunkent vand. Lad vandet dryppe af og vend derefter den stegte radicchio i pastaen. Knus valnødderne med hænderne og drys dem over pastaen. Vend det godt rundt og hæld mere olivenolie over – ca. 1 dl.

Pasta med radicchio skal serveres med det samme – naturligvis med friskrevet eller friskhøvlet pecorino eller parmesan over.

Note: Jeg var lidt spændt på kombinationen, men det viste sig heldigvis, at pasta med radicchio og valnødder fungerer godt sammen, hvor den friskhøvlede ost lige gav det sidste touch. Selvom både radicchio og valnødder er bitre i rå form, så blev de begge mildere af turen på panden, og så gav fedmen fra osten også noget modspil, så retten ikke blev for kraftig.