Hvad skal jeg plante i år?

Nå, tiden nærmer sig – aka 1. maj, som plejer at være skæringsdatoen for, hvornår vi planter krydderurter. Det første år med have lærte os, at man skal passe på med at plante (sarte) krydderurter i starten af april, da der stadig kan komme nattefrost, og med det vejr, vi har haft i år, så har det først været denne weekend, at der for alvor er blevet skruet op for varmegraderne, så alt nu pibler frem i haven.

Vi er dog ikke så superskrappe mht. datoen, at vi ikke kan starte plantningen næste weekend, så det er pt. planen. Men hvad skal der så plantes?

Pt. hygger vores salvie og rosmarin sig gevaldigt i krydderurtebedene, og jeg kan se, at både purløg, estragon og to slags mynte er godt på vej i potterne. Det kunne også se ud som om, at vores stædige timian har overlevet igen, og måske skyder bronzefennikelen igen i år.

Men hvad skal der mere være? Jeg har planer om at plante persille, skovsyre, oregano og spiselige blomster, og jeg tror også, at vores citronmelisse trænger til at blive udskiftet. Derudover skal vi have tomatplanter og måske en robust dild.

Er der noget, jeg har overset til bedet?

Og som noget nyt har jeg også planer om at plante noget ikke-spiseligt – nemlig et par georginer, hvis jeg kan finde nogle pæne i havecentret.

11 tanker om "Hvad skal jeg plante i år?"

    • Basilikum skal vi helt klart også have – men i køkkenvinduet 🙂

      Efter at have eksperimenteret med forskellige tomatsorter så vil jeg i år holde mig til de små cocktailtomater og cherrytomater. De blommetomater og lignende ‘store’ tomattyper bliver bare ikke særlig spændende i frilandsudgaven.

        • Basilikum kan godt lide varme, og det er der ikke altid i vores have pga. det ‘spændende’ danske sommervejr 😉 Men der plejer at være en god stabil varme i køkkenvinduet, så der får basilikummen lov til at hygge sig 🙂

  1. Vi har to mindre højbede og et drivhus. I år bliver det tomater, peberfrugter og chili i drivhuset. Drueagurker, som jeg elsker syltede, til relish mm, i højbedet. Og græskar, gulerødder, spinat og rødbeder derudover… Vi planter ud og sår her i bededagsferien…. Desuden har jeg altid rosmarin, timian, purløg og estragon i krydderurtebedet. Det er skønt med høst fra egen have, og små rødbeder er lækre i grøntsagsfad på grillen😊 god fornøjelse

    • Åh, det lyder godt! Tak for inspirationen. Hov, drueagurker bør jeg da næsten overveje at plante, for dem køber jeg altid på torvet, så jeg kan sylte. Hvor mange får du per plante?

      • Hvis du vælger en frilandsvariant synes jeg generelt de giver godt. Jeg har som regel 4-6 planter, som giver rigeligt til os😀 både til de klassiske syltede og relish👍 man høster bare løbende til der er nok til at sylte.. De holder sig fint i køleskabet i en uges tid…

  2. Ihhhhh! Jeg glæder mig også SÅDAN til at jeg får en have så jeg kan have så mange krydderurter! Lige nu har jeg kun vindueskarmen med persille, purløg og basilikum, og mine taressekasser med romarin, purløg (ja jeg kan åbenbart ikke få nok purløg XD), timian, og jordbær.

    Simone
    microcut.dk

  3. Pas på med skovsyren. Vi har den alle steder – mellem fliser, i højbede etc. Foreslår krukke, og lad den ikke sætte frø!

    • Tak for rådet. Jeg har haft det flere gange i et krydderurtebed, hvor den plejer at opføre sig ordentligt. Ved ikke om de andre krydderurter har god indflydelse på den 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *