Hurtige asiatiske ruller med funky sauce

Jeg er blevet opfordret til at vise flere af de retter, vi får herhjemme, når det både skal gå lynende stærkt og samtidig eliminere resterne i køleskabet. En af mine favoritter er fyldte asiatiske ruller, hvor du tager rispapir, opbløder i koldt vand (det tager 30-60 sekunder) og derefter fylder med alskens lækkerier. Det klassiske fyld hos os er rucolasalat, rejer, lidt citronsaft, avokado og bønnespirer, og så serveret rullerne sammen med en varm jordnøddesauce (hvor jeg ofte gør en undtagelse og køber det færdiglavet på glas, da der findes ganske hæderlige udgaver).

I går var resterne dog lidt anderledes, så her lavede jeg en udgave, hvor der var avokado, rejer dryppet med citronsaft, agurkestave og gulerodsstrimler i rullerne. Jordnøddesauce havde vi ikke, så jeg blandede i stedet en sauce af 2 spsk østerssauce, 2 spsk sød chilisauce samt saften fra en limefrugt.

Hurtig, rimelig sund og ikke mindst frisk og dejlig aftensmad.

Du kan også lege med konceptet og bruge rispapiret til dessert-ruller – se for eksempel denne jordbærrulle, som jeg prøvede sidste år.

12 tanker om "Hurtige asiatiske ruller med funky sauce"

    • Jeg mener, at jeg købte det hos en asiatisk specialbutik – er ikke sikker på, om supermarkederne er begyndt at føre dem. Vil tro du kan få dem i det thailandske supermarked tæt på torvet :-)

  1. Tak for lige at minde mig om det, for det er da supernem og netop sund mad, som også kan gøre kål på mange af de rester man alligevel har liggende…

    • Håber du prøver den på et tidspunkt – jeg synes, det er en dejlig let og hurtig måde at få en asiatisk hapser på :-)

  2. Pingback: Rispapirruller med kødsauce og grøntsager | Piskeriset på eventyr

  3. Pingback: Rispapirruller med kødsauce og grøntsager | Piskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>