Avokadogranita, intervalstegt culotte med røgsalt og øl, abrikossuppe med Amaretto-flødeskum

Jeg vågnede lidt tidligere her til morgen, så nu når jeg at blogge lidt, inden det står på hygge-med-gæster resten af weekenden. Jeg har bevæbnet mig med Hexokain til at slå det sidste halskriller ned. Nu plejer jeg ikke at være syg, og jeg undgår så vidt muligt piller, så jeg opdagede først i går, at vi havde en pakke liggende.

I torsdags fik vi en treretters menu, hvor jeg havde fundet inspiration til forretten i Nettokogebogen ‘Forretter, forretter, forretter’. Her brugte jeg mere avokado og mindre æggehvide, end der stod i opskriften. Desserten var fra ‘Suverænt sundt’ (hvor der er et lille afsnit med desserter), og her var det mere fremgangsmåden, jeg pillede lidt ved et par steder – ligesom jeg udelod flormelis i flødeskummet. Hovedretten improviserede jeg lidt hen ad vejen.

Avokadogranita med stenbiderrogn og rødløg
4 personer

3 små avokadoeravokadogranita, forret,  avokadoer, citroner, oliven, æggehvider, æg, rødløg, stenbiderrogn, creme fraiche
8 spsk citronsaft
5 finthakkede oliven
peber
3 pasteuriserede æggehvider

½ finthakket rødløg
200 g stenbiderrogn
ca. 200 g creme fraiche 9%

Mos avokadoerne med en gaffel og tilsæt salt. Rør blandingen godt igennem med oliven og peber. Dæk det til og sæt det i fryseren i en time. Pisk æggehviderne helt stive og vend avokadomassen i den. Anret det i nogle forme, dæk dem med stanniol og sæt dem i fryseren i to timer.

Tag avokadogranitaen ud lidt tid før, at den skal serveres. Anret den på en tallerken med lidt rødløg, stenbiderrogn og creme fraiche.

Note: Ideen var meget god, men jeg syntes, at den smagte for lidt af avokado og for meget af oliven – og så blev portionen for stor. Det ville have passet bedre med halv portion af granitaen til hver person – det her blev for overvældende.

Intervalstegt culotte med røgsalt og øl

– okseculotteculotte, oksekød, salvie, øl
– et par spsk røgsalt
½ GB Bock2 øl
– friske salvieblade
– lidt smør

Ved intervalstegning skal kødet gerne stå og pønse lidt i noget rub/marinade et døgns tid inden, men det havde jeg ikke planlagt, så i stedet gnubbede jeg stegen med røgsaltet og smeltede smørret på en stor pande. Herefter grofthakkede jeg salviebladene og smed dem på panden, inden jeg lagde fedtsiden af stegen på og lod den stege et par minutter. Derefter blev den vendt og fik også et par minutter på den anden.

Stegen blev lagt i et fad sammen med salviebladene, og en halv øl blev hældt over. Stegen fik derefter 20 minutter ved 175 grader, hvilede i en halv time på køkkenbordet under stanniol, fik 20 minutter igen ved 175 grader, hvilede yderligere en halv time under stanniol og stegte derpå ved 160 grader, indtil kernetemperaturen kom op på 66 grader.

Note: Jeg må helt sikkert eksperimentere videre med at intervalstege igen på et tidspunkt, for det var ret spændende at lege med, og da jeg også skulle bage nogle småkager, så passede det fint med, at noget af ‘hviletidsvarmen’ blev udnyttet. Smagsmæssigt blev det ret spændende og anderledes med røgsaltet og øllet – det gav en helt anden – både mørkere og dybere – smag til kødet, men jeg prøvede også at opnå en efterårsagtig smag – det skulle jo passe til vejret…

champignonsauce, sauce, champignons, fløde, tranebærgeléChampignonsauce

– champignons
– væden fra bunden af stegefadet
– fløde
– smages til med salt, peber samt tranebærgelé

Jeg havde tænkt mig at lave en salat til, men jeg gad faktisk ikke, da det kom til stykket, så for en gangs skyld blev det et måltid kun med kød, sauce og kartofler.

Abrikossuppe med Amaretto-flødeskum
4 personerabrikossuppe, abrikoser, appelsinjuice, vaniljestang, vanilje, rørsukker, mandler, fløde, Amaretto

250 g tørrede økologiske abrikoser (usvovlede)
7 dl appelsinjuice
1 vaniljestang
rørsukker
50 g mandler
2½ dl fløde
5 tsk Amaretto-likør

Hæld abrikoser og juice i en gryde sammen med vanillestangen, som du har flækket og skrabet kornene ud af – både korn og stang skal ned i gryden. Lad det koge en halv times tid. Køl det lidt f, inden du blender det til en suppe – pas lidt på, da abrikoserne godt kan indeholde sten. Smag til med lidt sukker og lad suppen køle af til stuetemperatur.

Rist mandlerne på en pande – egentlig bør du smutte dem først, men det gad jeg ikke – og hak dem. Pisk fløden til skum og vend likøren i. Servér suppen med en god klat flødeskum oven på og drysset med hakkede mandler.

Note: Meget tung og vinteragtig dessert – fuld af smag. Den mætter ret godt, så du skal ikke lave en større portion end vist her, men den smagte ganske godt.

Maj: Vegetar på deltid

Jeg gik i gang med månedens benspænd allerede i onsdags, men der var lige en ferieberetning, der skulle blogges, inden jeg nåede til præsentationen. I maj måned er temaet vegetariske retter, og jeg har tænkt mig at leve 100% vegetarisk mindst fire dage om ugen! Jeg havde oprindeligt tænkt mig, at det skulle være fem dage om ugen, men i maj måned er der mange fødselsdage og i det hele taget aftaler med folk, så det ville være alt for besværligt at gennemføre.

Det er ikke så tit, at jeg får lavet rene vegetariske måltider – mest når jeg har vegetarvennen på besøg – men jeg har flere gange tænkt på at indføre flere vegetariske retter. Jeg kan nu godt lide kød, men kød er dyrt – godt kød er særdeles dyrt – og så er det godt for miljøet at spise mindre kød. Allerede første dag, jeg skulle lave vegetarmad, indså jeg, at det faktisk var en udfordring. I Danmark er vi vant til, at kødet er det centrale i måltidet, og at alt andet er sekundært og bliver opfattet som tilbehør. Ofte har jeg planlagt menuer, hvor jeg først tænker på, hvad kødet skal være – og dernæst hvilket tilbehør der passer til!

Men nu skal der laves varieret og spændende vegetarmad, og jeg er begyndt at researche i noter og bøger samt kigge på hylderne for at se, hvad der er af sjove kombinationsmuligheder. Den første ret, som jeg lavede i onsdags, var 100% sidsteøjebliks-freestyling, men det endte overraskende godt.

Nudler med østershatte
2 personer

250 g østershatte
lidt olivenolie
1 tsk knust ingefær
1tsk rød karrypasta

2 plader tørrede nudler
salt
en lille dåse kokosmælk
saltede peanuts

Svampene renses godt og svitses i lidt olie i en wok. Ingefær og karrypasta tilsættes, og det svitser et minuts tid. Læg de to plader nudler i og hæld så meget vand i, at nudlerne kan koge i det. Strø lidt salt i undervejs. Når nudlerne er kogt, lader du retten stå og koge lidt ind, inden du tilsætter kokosmælken. Lad retten blive varmet igennem – smag evt. til med mere salt – og drys peanuts over retten ved serveringen.

Note: Ret enkel og velsmagende ret. Havde jeg haft lidt mere tid, ville jeg nok have smidt flere grøntsager i, men det var også fint at prøve en så simpel ret.

nudler med østershatte, asiatisk, vegetat, østershatte, ingefær, karrypasta, nudler, kokosmælk, peanuts

Forslag til en sund julefrokost

I går holdt jeg julefrokost sammen tre andre hunkønsvæsner. Gemalen og hans rollespilsgruppe havde arrangeret julefrokost uden bedre halvdele (det må selvfølgelig have været en forglemmelse), så vi arrangerede straks, at vi også holdt julefrokost hjemme hos mig, og så partycrashede vi drengenes julefrokost efter spisning!

Jeg kan vældig godt lide julemad, men da jeg er vant til at spise mange grøntsager og knapt så tung mad, så bliver jeg desværre hurtigt træt af de traditionelle retter. Jeg tænkte derfor, det kunne være interessant at lave en mere sund julefrokost, og jeg blev straks interesseret, da jeg så nogle alternative retter i nr. 6/2009 af magasinet Mad!. Dem brugte jeg som inspiration til at sammensætte et udvalg af retter til bordet. Jeg syntes også, der skulle være en dessert med ris i, og jeg fandt en i ‘Den store dessertbog’, som tilmed pralede af at være light! Jeg lavede den dog knapt så kalorielet…

Rødbeder med peberrod og dild
4-5 personerrødbeder med peberrod og dild, rødbeder, peberrod, creme fraiche, dild

600 g rødbeder
2 spsk finthakket peberrod
5 spsk creme fraiche 9%
1½-2 spsk finthakket dild
1 tsk fint salt
lidt dild til pynt

Rødbederne koges møre, og skrællen smuttes af. Rødbederne skæres i stave – ca. 5 cm lange. Creme fraiche, salt, dild og peberrod blandes, og rødbederne vendes i det. Den kan med fordel trække en ½-1 time før servering, hvor du pynter den med lidt dild.

Note: Peberroden smager ikke så tydeligt igennem, men den giver lige et snert af smag og bid, som giver et godt modspil til de andre retter. Denne ret fungerer i øvrigt også fint som tilbehør til en traditionel julefrokost og ikke kun til en sund julefrokost.

Frikadeller med solsikkekerner og havregryn

2 fed hvidløgfrikadeller, hvidløg, løg, hakket svinekød, hakket kalvekød, oksekød, æg, hvedemel, solsikkekerner, havregryn, svinekød
2 løg
1 kg hakket kalv og flæsk 3-7%
salt
4 æg
6-8 spsk hvedemel
6 spsk solsikkekerner
en god portion havregryn
olie og smør til stegning

Hvidløg og løg rives på et rivejern og blandes med det hakkede kød. Salt og æg røres i, og mel samt solsikkekerner tilsættes. Form farsen til frikadeller og vend dem i havregrynene. Steg frikadellerne på en pande i en blanding af olie og smør. Det er lidt svært at se, om de har fået nok (pga. havregrynene), men du kan evt. banke lidt oven på en frikadelle for at høre, om den er færdig.

Note: Gode, solide frikadeller. Jeg fik rigtig mange ud af portionen, og da jeg brugte fedtfattigt kød, så er der til flere dage. Tror jeg fryser nogle af dem ned. De mætter godt!

Timianflutestimianflutes, flutes, brød, gær, timian, havregryn, durummel, hvedemel
2 stk.

½ pakke gær
4 dl håndvarmt vand
2 tsk timian
50 g havregryn
150 g durummel
hvedemel for resten

Gær opløses i vandet. Timian, havregryn og durummel røres i. Rør hvedemel i, indtil dejen samler sig, og ælt den godt igennem. Lad den hæve et lunt sted til dobbelt størrelse. Ælt dejen og form den til to flutes. Lad dem hæve til dobbelt størrelse, pensl dem med vand og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Note: Hjemmfusket brød ud fra devisen – jeg skal bruge noget mildt krydret brød, der passer med resten af retterne. Det lykkedes fint.

Jordskokkesalat med pære og valnødder
4 personer
jordskokkesalat, jordskokker, salat, pærer, spinat, valnødder
150 g jordskokker
1 pære
50 g babyspinatblade
12-15 valnødder

Marinade:
saft og skal fra ½ citron
2 spsk olivenolie
salt

Rør marinaden sammen. Skyl og skrub jordskokkerne og snit dem i tynde skiver. Vend dem med det samme i marinaden, så de ikke bliver misfarvede. Fjern kernehuset fra pæren, og skær pæren i mindre stykker. Bland salaten af babyspinatbladene, jordskokker, pærestykker og valnødder (som du knuser lidt i hånden), og hæld resten af marinaden over.

Note: Frisk og lækker salat, der knaser godt.

Kanelmarineret andebryst
4 personerkanelmarineret andebryst, and, andebryst, kanel, honning

2 andebryster
2 tsk kanel
1 spsk rapsolie
2 spsk flydende honning
lidt salt

Bland kanel, rapsolie,honning og salt. Rids skindet på andebrysterne med en skarp kniv og smør dem ind i kanelblandingen. Lad dem i køleskabet i to timer. Steg dem på en pande med lidt olie – vend dem ofte, så de ikke brænder på.

Aftenens tallerken – jeg lavede også en simpel bulgursalat med bulgur, citronolivenolie, salt og persille.

Cremet risdessert
4 personerrisdessert, dessert, grødris, ris, sødmælk, rørsukker, appelsiner, citroner, vaniljesukker, hasselnødder, nødder, farin

110 g grødris
1 l sødmælk
60 g sukker
1 tsk revet appelsinskal
1 tsk revet citronskal
1 tsk vanillesukker
30 hasselnødder
3 spsk mørk farin

Skyl risene i koldt vand, indtil vandet er klart. Lad dem dryppe af. Kom mælk og sukker i en gryde og varm det op, mens du rører i gryden. Når sukkeret er opløst, kommer du ris samt citron- og appelsinskal i. Bring blandingen i kog og skru ned på laveste blus. Læg låg på, og lad det koge i en time, indtil det er tykt og cremet, og risen er mør. Sørg for at røre i det ind imellem. Drys vanillesukkeret over, og vend det godt rundt i risen.

Rist hasselnødderne på en tør pande, og gnid de varme nødder i et rent viskestykke for at fjerne så meget af de brune hinder som muligt. Lad dem afkøle og hak dem groft. Bland dem med den brune farin. Sæt ovnen på grill ved høj varme. Kom risen i fire små ovnfaste forme og drys nødde-farin blandingen over risen. Sæt formene i ovnen, indtil sukkeret er smeltet, og nødderne er let brunede. Servér straks.

Note: Jeg kan ikke lide risengrød, men denne dessert er jeg lige blevet fan af! Den mætter godt, men den er meget lækker og har både sødme og crunch – mmm! Måske en anelse syndig til en sund julefrokost, men bestemt et godt bud en anderledes juledessert.

Indisk and med mangodressing samt blåbærsorbet

mangodressing, dressing, mango, hvidløg, riseddike, sød chilisauceI disse dage har vi travlt. Rigtig travlt. Der er både planlagte ting og uforudsete begivenheder, som vi skal nå. Både gode og dårlige. Jeg har en dosmerseddel, der knurrer af mig og en kalender, der truer med at gå af. Men jeg forsøger at holde tungen lige i munden.

Sidstnævnte måtte jeg også gøre, da jeg skulle lave aftensmad. Kort tid inden, at jeg skulle sætte andelårene i ovnen, opdagede jeg, at vi var udgået for agurk. Det spolerede lidt min plan for salaten til aftensmaden, hvor jeg ville afprøve en opskrift på salat med mangostykker, men heldigvis havde jeg en redningsplanke i form af en opskrift på mangodressing, som jeg i sin tid havde set hos Newyorkerbyheart. Så kunne jeg lige lave den i stedet.

Mangodressing
3 personer

1 mango
1 fed hvidløg
0,25 dl riseddike
0,25 dl rapsolie
0,25 dl sød chilisauce
salt og peber

Skrællen skæres af mangoen og stenen fjernes. Resten af mangoen smides i en blender sammen med de andre ingredienser, og det blendes, til alt har samme konsistens.

Note: Lækker, lækker dressing, der passer godt til fjerkræ med krydderier!

Resten: Andelårene smøres med rapsolie og krydres godt med tandoori-krydderi og steger i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter. En hurtig salat blev blandet til af romaine salat og en halv rød peberfrugt, og der blev serveret basmatiris til.

Den lette og lækre aftensmad

Den anden dag havde Kvickly igen tilbud på blåbær, og vi fik købt en bakke til, for denne gang skulle jeg nå at afprøve en opskrift, jeg faldt over sidste weekend. Den er superlet at gå til, og jeg kunne jo lige så godt lige bikse den sammen, mens jeg lavede aftensmad. Opskriften kan ses på Halskenbjergs hjemmeside, hvor der også er andre blåbæropskrifter. Nu ved jeg så ikke, hvordan den smager endnu, men jeg tror, det bliver godt.

Blåbærsorbet
4-6 personerblåbærsorbet, sorbet, is, blåbær, citroner, rørsukker, æggehvider, æg

400 g friske blåbær
2½ dl vand
2 spsk citronsaft
100 g sukker
2 past. æggehvider

Kog vand, citronsaft og sukker sammen til en sukkerlage. Køl blandingen hurtigt i et koldt vandbad. Mos blåbærrene. Blend bærmos og sukkerlage. Hæld sorbetmassen i en plastikbøtte og sæt den i fryseren. Du skal huske at røre i massen med mellemrum for at undgå, at massen fryser i flager.

Efter 1 til 2 timer har massen opnået en grødet konsistens. Nu piskes æggehviderne og vendes i sorbetmassen. Du skal stadig sørge for at røre i massen indimellem, så der ikke opstår krystaller/flager i sorbetmassen. Jeg har gjort det ca. hver halve time, og det ser ud til at gå fint. Massen røres eller piskes igennem, før den serveres.

Torsk i stærk chilisnask, curry med grønne bønner, poori og raita med agurk

I går havde vi besøg af yndlingsnevøen + forældre. Jeg havde tænkt mig at kaste mig over lidt mere besværlige opskrifter, nu hvor jeg havde god tid til at lave det, men de var nu rimelig lette at gå til. Dog snød poori-brødene lidt tidsmæssigt, da jeg dårligt kunne følge med, når der både skulle rulles dej ud og steges brød. Alle retterne er inspireret af retter fra kogebogen ‘Vores indiske køkken’.

Poori
20 stk.poori, indisk, brød, hvedemel, grahamsmel

350 g hvedemel
150 g grahamsmel
250 ml vand
2 tsk salt
1 spsk olivenolie
olie (gerne rapsolie) til stegning

Bland mel, salt, vand og olie i en skål. Ælt dejen, til den er jævn.
Læg et viskestykke over skålen, og lad dejen hvile i en halv time.
Ælt derefter dejen igennem igen. Lav 20 små kugler og rul dem flade, til de er ca. 15 cm i diameter og 1-2 mm tykke.

Varm olie i en wok, til det er rigtig varmt (det må ikke ryge). Læg forsigtigt en poori i den varme olie og hold den under overfladen i fem sukender, indtil du kan se, at den bevæger sog mod overfladen. Når den begynder at boble op, vendes den forsigtigt med en hulske og holdes igen under olien i fem sekunder. Gør det en gang mere på hver side. Tag poorien op og lad den dryppe af på en tallerken med køkkenrulle.

Note: Jeg brugte lidt mere vand – ca 300 ml – men fulgte ellers opskriften, og brødene var rigtig lækre som tilbehør. I sig selv smager de ikke af så meget, men de var gode til at søbbe sauce op med.

Torsk i stærk chilisnask
4 personertorsk i stærk chilisauce, fisk chili, hvidløg, løg, tomater, koriander

500 g torsk, skåret i mundrette tern
3 mellemstore løg
4 fed hvidløg
1 tsk spidskommen
3 chilier uden kerner, finthakkede
2 tsk. garam masala
2 tsk stødt chili
1 tsk stødt gurkemeje
1 chili med kerner, finthakkede (kun hvis du ønsker en stærk version)
1½ tsk salt
4 store tomater, finthakkede
1 dl friske korianderblade
4 dl vand
½ citron
salt og peber

Snit løgene og steg dem i en tykbundet gryde i otte minutter ved middelvarme. Kom derefter hvidløg og spidskommen i løgene og rør rundt i yderligere tre minutter. Tilsæt de friske chilier, garam masala, chilipulver, gurkemeje og salt og rør konstant rundt i ca. to minutter stadig ved middelvarme.

Kom derefter de finthakkede tomater og korianderblade i blandingen og lad det simre i tre-fire minutter. Tilsæt fire dl vand og rør rundt i yderligere tre minutter. Tag blandingen af varmen, kom den i en blender og blend saucen til en lind masse. Hæld den tilbage i gryden og smag den til med salt og peber, inden torsken tilsættes, og lad det simre i 7-10 minutter. Hæld citronsaft over blandingen og drys med korianderblade.

Note: Jeg brugte kun halvt så meget chili, da jeg var lidt bekymret for, om den virkelig blev så hidsig, og så puttede jeg lidt ekstra stødt chili i til sidst, da jeg havde konstateret, at den slet ikke var så ond. Desuden var jeg løbet tør for garam masala, så det måtte jeg undvære i retten. Jeg er ikke så meget til torsk (noget med barndomstraumer over kedelig kogt torsk), men tilberedt på denne måde er det jo en fantastisk spise!

Raita med agurk
4 personer
agurke-raita, raita, agurk, yoghurt naturel, garam masala
3 dl yoghurt naturel
en kvart agurk skåret i små tern
½ tsk stødt chili
en knivspids garam masala
salt og peber

Bland alle ingredienserne.

 

Curry med grønne bønner
4 personercurry med bønner, grønne bønner, dal, chili

2 spsk olivenolie
½ tsk sennepsfrø
1 tsk channa dal
1 tsk urad dal
½ tsk stødt gurkemeje
½ tsk spidskommen
1½ tsk tørret chili
400 g grønne bønner skåret i 2 cm lange stykker
1 dl vand
1½ tsk salt
2 cm ingefær, skåret meget fint
2 spsk kokosmel

Varm olien og svits sennepsfrøene i 30 sekunder. Tilsæt derefter channa dal, urad dal, gurkemeje, spidskommen og tørret chili og rør rundt ca. et minut. Tilsæt så bønner, salt og ingefær og rør godt rundt, så krydderierne får fat i bønnerne. Tilsæt vand, læg låg på og lad retten simre over svag varme, til bønnerne er kogt – 10-15 minutter eller mindre, hvis bønnerne er frosne. Når retten er færdigkogt, så rør kokosmel i gryden.

Note: Retten blev uden de to typer dal-krydderi, da jeg endnu ikke er stødt på dem i butikkerne. Måske jeg snart skulle tage mig sammen og opsøge en af de etniske grønthandlere for at se, om ikke de har det… Bemærk i øvrigt, at denne ret er forholdsvis stærk.

indisk madRetterne blev serveret sammen med mango chutney og basmatiris, og det var en rigtig god kombination af stærkt, mildt og sødt på samme tid. Min varmeste anbefaling :-)

Jordbærmartini, aubergine-tomat salat, purløgsdressing, citronfromage

I går havde vi inviteret et vennepar, der normalt bor i Firenze. De var også med til brylluppet i lørdags og har derfor været i Danmark den sidste uges tid. Jeg planlagde for et par dage siden, hvad vi skulle have, og det indbefattede bl.a. en dessert, hvor jeg skulle temmelig hurtigt hjem fra arbejde for at nå at lave den. Så finder jeg ud af i går morges, at jeg har et møde, der går ud over normal arbejdstid – og selvfølgelig trækker det tilmed også ud! Derfor måtte jeg finde på en nødplan, da jeg endelig kom hjem, og faktisk viste det sig at ende godt – for jeg endte med at lave citronfromage! *yay*

Jeg har jo et eller andet med citroner…

Opskriften på drinken har jeg fra det seneste nummer af Boligliv. Det er normalt ikke et blad, jeg læser, men jeg faldt over det hos frisøren i sidste uge (ja, jeg er typen, der som regel kun læser blade hos frisøren – jeg sværger!), og der var så mange gode opskrifter i, at jeg blev nødt til efterfølgende at købe det! Det har jeg aldrig oplevet før. Salaten er fra ‘Suveræne salater’, og citronfromage-opskriften er fra en gammel udgave af Politiken.

jordbærmartini, jordbær, mynte, gin, tør hvid vermouth, drink, jordbærdrink

Jordbærmartini
4 personer

24 frosne jordbær
4 kviste frisk mynte
2 dl gin
1 dl tør hvid vermouth

Kom alle ingredienser i en blender og kør, til konsistensen er som en smoothie. Pynt med mynte og servér straks.

Note: Vi havde ingen mynte, så jeg hældte et par spiseskefulde sukker i samt lidt limoncello, så drinken ikke blev for bitter. I øvrigt havde jeg nær glemt at tage et billede af den, fordi jeg havde travlt i køkkenet…

stegte auberginer, cherrytomater, aubergine, hvidløg, basilikumblade

Stegte auberginer med cherrytomater, basilikum og citronskal
4 personer

400 g cherrytomater
2 auberginer
4 spsk olivenolie
lidt balsamicoeddike
salt og peber
1 fed hvidløg
2 spsk hakket basilikum
1 tsk reven citronskal

Auberginerne skæres igennem på langs og på tværs og herefter i smalle både på langs. De drysses med salt og trækker i minimum en halv time, hvorefter de skylles og aftørres. Auberginerne vendes i olivenolie, salt og peber og steges i et fad ved 250 grader til de er brune og møre – det tager ca. 20-30 minutter. Der vendes forsigtigt i dem undervejs.

Hvidløget presses, citronen rives fint på et rivejern og hakkes. Basilikum hakkes. De tre ingredienser blandes. Tomaterne skæres i halve – den ene halvdel lægges på et fad, krydres med salt og peber og stænkes med balsamicoeddiken. Herpå fordeles auberginerne, så resten af tomaterne og til sidst drysses der med krydderurteblandingen.

Note: Auberginerne kom ind sammen med kødet, så de fik længere tid ved lavere varme – og med højere varme til sidst. De var dog lige ved at få for meget. Jeg brugte alle citroner i huset til citronfromagen, så i denne ret erstattede jeg olivenolie med citronolivenolie – og det virkede rigtig godt. Sidst men ikke mindst brugte jeg to fed hvidløg.

Purløgsdressing
5-6 personer

½ liter Cheasy fraiche 9%
3 spsk klippet purløg
3 spsk ravigottesauce
salt

Ingredienserne blandes sammen og trækker gerne en halv time i køleskab inden servering. Passer især godt til oksekød.

Den samlede hovedret

citronfromage, fromage, citron, dessert, fløde

Citronfromage
4 personer

4 pas. æggeblommer
3 pas. æggehvider
100 g sukker
3 citroner
3 blade husblas
2 dl piskefløde

Læg husblas i koldt vand i fem minutter. Pisk æggeblommer og sukker til en skummende, lys masse. Riv citronskallen fint og kom den i æggeblommerne. Hæld vandet fra husblasen og smelt det over et vandbad eller i mikrobølgeovn. Pres saften af citronerne og bland det med husblasen. Hæld massen i æggeblommerne, mens du pisker.

Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i æggeblommerne. Pisk fløden til skum og vend også den i. Hæld fromagen i portionsglas eller små skåle og stil den i køleskabet, til den er stivnet.

Note: I den oprindelige opskrift stod der 3 æg, men eftersom de færreste bruger almindelige æg i fromage nu til dags, så har jeg erstattet det med pasteuriserede oppe i opskriften. Vi havde kun to citroner i huset, så dem brugte jeg i denne ret – men den kom nu til at smage fint af citron alligevel, og eftersom jeg dryppede fromagen med lidt limoncello inden serveringen og i øvrigt skænkede limoncello til desserten, så var der rigelig med citronsmag!

Indisk salat med koriander, rogan josh light, dal og pappadums

Gemalen spiller rollespil om tirsdagen, og i sidste uge var jeg kommet til at love, at jeg nok skulle lave mad, hvis de kom her… I går var jeg lige ved at fortryde den udtalelse, men efter et par timer i køkkenet har jeg mere energi nu, end jeg har haft længe! Meget mærkeligt… jeg må have trængt til at rode med sjove krydderier…

Jeg havde valgt en lille håndfuld retter fra ‘Vores indiske køkken’, som jeg er meget begejstret for. Jeg har stort set holdt mig til grundopskrifterne, bortset fra at jeg lavede portionerne til 6 personer ved alle retter undtagen de grønne linser. Retterne blev serveret med jasminris og mangochutney.

Indisk salat med koriander
4 personerindisk salat, tomater, agurk, koriander

1 løg, finthakket
4 store tomater, finthakkede
1 dl friske, hakkede korianderblade
½ agurk, skrællet og skåret i skiver
saft af en ½ citron
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk garam masala
1 tsk salt
peber

Bland det hakkede løg, tomater, koriander og agurk i en skål og tilsæt citronsaften. Kom derefter spidskommen, garam masala, salt og peber i skålen og rør forsigtigt rundt.

Rogan josh light
4 personer
Rogan josh light, kylling, kardemommekapsler, kanel
800 g kyllingefileter
2½ spsk olivenolie
2 hakkede løg
4 fed hakkede hvidløg
6 nelliker
12 kardemommekapsler
3 kanelstænger
5 laurbærblade
1 tsk garam masala
2 tsk finthakket frisk ingefær
2 tsk stødt koriander
2 tsk stødt fennikel
4 dl græsk yoghurt
1 lille dåse tomatpuré
4 dl vand
4 mellemstore kartofler skåret i skiver
2 tsk salt
peber

Marinade:
1 dl græsk yoghurt 10%
1 tsk stødt gurkemeje
1 tsk stødt chili
1 tsk salt

Skær kyllingefileterne i stykker på ca. 3-4 cm. Fjern evt. skind. Læg kødet i en skål og bland det med marinade-ingredienserne. Lad det ligge i skålen i ca. en halv time.

Hæld olie i en gryde, og steg løgene brune ved svag varme i ca. 10 min. Kom hvidløg ved efter 8 min., og lad dem stege sammen med løgene de sidste 2 min. Kom nelliker, flækkede kardemommekapsler, laurbærblade, kanelstænger, garam masala og ingefær i gryden og rør konstant rundt i 3 min. Tilsæt koriander og fennikel, og rør videre i 2 min. Kom kødet i gryden og brun kyllingestykkerne. Hæld derefter resten af yoghurten ved og rør rundt i 2 min. Hæld til sidst vand, kartofler og tomatpuré i gryden, og lad det hele simre ved lav varme i 45 min. Smag til med salt og peber.

Dal – grønne linser
4 personerdal, grønne linser, indisk, linseret

300 g grønne linser
1 tsk stødt gurkemeje
3 cm ingefær i hel stang
2 tsk salt

Tharka
10 g smør
2 tsk spidskommenfrø
1 tsk stødt chili
5 fed hvidløg, skåret i skiver

Skyl linserne godt i vand og fjern evt. små sten. Kom linserne i 750 ml vand i en gryde, tilsæt gurkemeje, salt og ingefær, og lad det simre uden låg i ca 30-40 min. eller til vandet er kogt ind. Konsistensen skal være lind og grødagtig. Rør i retten af og til. Husk at tage ingefærstangen op, efter vandet er kogt ind.

Tharka
Smelt smørret i en pande over middel varme, tilsæt spidskommenfrø og rør rundt i ca. 30 sekunder. Tilsæt chili og hvidløg. Rør rundt i ca. 5-8 min., eller til hvidløget er brunet, og hæld blandingen over den færdige dal. Tharka er et must til dal.

pappadumsPappadums/papadams

Kært barn har mange navne. De kan oftest købes hos etniske grønthandlere (jeg tror dog, at jeg købte disse hos Søstrene Grene). Hæld rapsolie i en stegepande, så der er et lag på minimum 1 cm og gerne mere. Opvarm olien, så den er gloende hed, og steg en pappadum i olien – det tager få sekunder. Afdryppes inden de spises sammen med resten af retterne.


Det samlede resultat – der er ris nedenunder de andre retter!