Hørfrøboller

hørfrøboller, boller, gær, havregryn, avokadoolie, hørfrø, solsikkekerner, grahamsmel, hvedemelDisse boller blev bagt i søndags, da jeg manglede noget brød til frokost.  Jeg ville godt have nogle fiberrige boller, uden at de blev for tunge, og disse her var dejligt velsmagende og luftige – men også med lidt bid på grund af frøene.

Hørfrøboller med avokadoolie
16 stk.

50 g gær
6 dl lunkent vand
2 dl havregryn
2 spsk avokadoolie
½ tsk salt
1 tsk sukker
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl grahamsmel
hvedemel for resten

avokadoolie til pensling

Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt alle øvrige ingredienser undtagen hvedemel, som tilsættes til sidst lidt efter lidt, indtil du har en smidig dej.

Dæk den til med et fugtigt viskestykke og lad det hæve til dobbelt størrelse. Form boller af dejen og lad dem atter hæve under et fugtigt viskestykke. Bag ved 220 grader i ca. 12-15 minutter.

Note: Luftige og alligevel med lidt bid – glimrende som frokostboller eller evt. til morgenmad med en skive ost oven på – mmm!

6 tanker om "Hørfrøboller"

  1. Jeg burde bage sådan en portion boller til i morgen … men jeg sidder bare alt for godt i sofaen. Måske jeg kan nå det i morgen tidlig – gode ser de i hvert fald ud!! Og avocadoolien har jeg jo 😉

  2. Kager skal der til – tak skal du have 🙂

    Ja, de klarer sig heldigvis bedre i højderne end den sidste kat, jeg havde som barn. Den var pivræd, når den kom op i et træ 😀

  3. Hanne – man skal passe på – sofaer er farlige 😉

    Men det er nu dejligt at kunne snuppe sådan en bolle om morgenen eller med på madpakken. Jeg tror, jeg skal bage lidt mere de kommende dage, så fryseren kan blive fyldt igen!

  4. Uh, de lyder lækre – og ser selvfølgelig også lækre ud! Jeg har faktisk nogle hørfrø liggende, som jeg endnu ikke har fået taget mig sammen til at få brugt, måske jeg skulle kaste mig over disse boller 🙂

    Ih, de katte, var han god til at kravle ned af træet? Det er vores prinsesse ikke. Lige så elegant det ser ud når hun kravler op, ligeså forfærdelig ser det ud, når hun skla ned igen….

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *