Hjemmelavet ketchup

hjemmelavet hotdog, hotdogbrød, hjemmelavet ketchup, brød, fastfood, tomater, løg, hvidløg, karry, æblecidereddike, mørk farin, løg, sennep, syltede agurkerI forbindelse med mit hjemmelavede færdigprodukter-benspænd skal jeg naturligvis også eksperimentere med ketchup. Jeg har tidligere lavet en chiliketchup, men denne gang tænkte jeg, at jeg hellere måtte holde mig til en helt almindelig hjemmelavet ketchup, som er mild og børnevenlig.

Hvis det var sommer nu, ville jeg bruge friske tomater til hjemmelavet ketchup, men da det stadig er vinter, brugte jeg i stedet en dåse tomater fra en italiensk producent. Brug gerne en god kvalitet og ikke nødvendigvis den billigste dåse tomater fra supermarkedet.

Hjemmelavet ketchup

en mediumstort løg, finthakket
et fed hvidløg, hakket
et lille æble
lidt olivenolie
½ tsk karry
½ dl mørk farin
1 dåse tomater – 400 g
½ dl æblecidereddike
salt og peber

Fjern kernehuset fra æblet og skær æblet i tern. Du skal bruge ca. 1 dl. Hæld lidt olivenolie i en lille gryde sammen løg, hvidløg og karry. Svits det ved mediumvarme i et minuts tid og tilsæt så æbleternene. Steg dem et minuts tid og tilsæt farinen. Når den smelter, rører du tomater og æblecidereddike i. Lad det simre en halv times tid. Blend det til en jævn masse. Smag ketchuppen til med salt og peber. Vil du have en mere syrlig version, tilsætter du lidt æblecidereddike, og vil du have en sødere version, tilsætter du lidt sukker.

hjemmelavet ketchup, brød, fastfood, tomater, løg, hvidløg, karry, æblecidereddike, mørk farinNote: Hjemmelavet ketchup egner sig til mange ting – for eksempel hotdogs! Jeg bagte en portion hotdogbrød, stegte nogle pølser og toppede derefter min hotdog med hjemmelavet ketchup, sennep, rå løg samt syltede agurker (du kan sagtens lave syltede agurker selv, men da det ikke er agurkesæson, holdt jeg mig til en anstændig købeversion).

hjemmelavet hotdog, hotdogbrød, hjemmelavet ketchup, brød, fastfood, tomater, løg, hvidløg, karry, æblecidereddike, mørk farin, løg, sennep, syltede agurker

3 tanker om "Hjemmelavet ketchup"

  1. Jeg er vild med det her koncept! Nu er det lidt pinligt… men hjemmelavede chili cheese tops synes jeg kunne være ret interessant! Og en big mac… ja det er virkelig ikke gourmet, men det er sådan nogle ting egentlig synes er ret sjove at prøve at lave selv – hvis du mangler inspiration til flere udfordringer 🙂

  2. Pingback: Hjemmelavet fransk hotdog dressing - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *