Havregryns-sandwichboller

havregryns-sandwichboller, sandwichboller, boller, sandwich, hvedemel, gær, majsmel, havregryn, rapsolie, æg, æggehvider, frokostGemalen og jeg agerede flyttehjælp tidligere i dag, hvilket blandt andet indebar, at jeg sørgede for frokosten til flyttefolkene. Jeg tænkte, at det nok var bedst at sørge for noget mad, der kunne spises med fingrene, så jeg bagte en portion havregryns-sandwichboller om morgenen og smurte dem, lige inden vi tog af sted.

Dejen til bollerne laves aftenen før lige inden du går i seng.

Havregryns-sandwichboller
7-8 stk.

10-15 g gær
2 dl letmælk
3 dl koldt vand
½ dl rapsolie
1 spsk salt
2 dl havregryn
2 dl majsmel
hvedemel for resten

Pynt:
en pisket æggehvide
havregryn

Bland letmælk, olie og vand i en skål og rør gæren ud i det. Tilsæt havregryn, salt og majsmel og rør det grundigt sammen, inden du rører hvedemel i. Du skal røre så meget i, at dejen er blød og smidig – uden at den hænger fast på hænderne. Dæk dejen i skålen til med et fugtigt viskestykke og stil den i køleskabet i 7-8 timer. Tag dejen ud og form flade sandwichboller af den: Læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade og dæk dem til med det fugtige viskestykke. Lad dem hæve en halv times tid.

Tænd ovnen og sæt temperaturen på 210 grader. Imens fjerner du viskestykket og pensler dine havregryns-sandwichboller med æggehvide. Drys havregryn på dem og stil pladen i ovnen i 20-25 minutter, indtil bollerne er gyldne og sprøde.

havregryns-sandwichboller, sandwichboller, boller, sandwich, hvedemel, gær, majsmel, havregryn, rapsolie, æg, æggehvider, frokostMine havregryns-sandwichboller blev smurt med en honnings- og sennepsmayonnaise og fyldt med salat, skinke, tomatskiver, løgringe og gouda.

11 tanker om "Havregryns-sandwichboller"

    • Det gælder om at få fyldt energidepoterne efter flere timers slæben. Senere i dag blogger jeg om de muffins, jeg også medbragte 😉

  1. Pingback: Blåbærmuffins med mascarponecreme | Piskeriset på eventyr

    • Taark! Det er også så hyggeligt at bage, så det er godt, det snart er jul – oplagt undskyldning for at bage 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *