Lakridsspøgelser og Halloween-guf

monsterkugler, Halloween, Halloween-slik, trøfler, chokoladetrøfler, trøffelkugler, chokoladekuglerI går holdt vi Halloween-fest, og ligesom sidste år benyttede jeg lejligheden til at lave diverse fjollede og gyselige hapsere. Ovenstående er således romkugler, der er lavet på resterne af chokoladekagen og smørcremen fra dåbskagen, som jeg frøs ned tidligere på måneden. Romkuglerne er vendt i grøn Candy Melt og pyntet med et enkelt øje hver.

børnefingre, cocktailpølser, Halloween, Halloween-snackEn anden let hapser er disse børnefingre cocktailpølser, som blev stegt på en pande og lagt på et fad smurt med ketchup. Ved siden af stod et glas med små pinde, så folk selv kunne spidde en finger pølse og spise den.

lakridskys, lakridsspøgelser, spøgelseskys, marengskys, marengs, spøgelser, Halloween, Halloween-slikSidst men ikke mindst serverede jeg også disse små lakrids-spøgelser, som er marengskys tilsat lakridspulver. Opskriften er ganske enkel:

Lakrids-spøgelser

200 g lyst og fint rørsukker
2½ æggehvide
2-3 tsk lakridspulver

Æggehviderne piskes til en cremet masse, så den er luftig uden at være stiv. Tilsæt lidt sukker, pisk massen godt igennem, så sukkeret optages, og tilsæt mere sukker og fortsæt processen, indtil alt sukkeret er optaget i marengsmassen. Pisk lakridspulveret i massen til sidst. Put marengsmassen i en sprøjtepose og sæt toppe på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem – afhængig af størrelse – ved 120 grader i 70-90 minutter.

Se også de søde spøgelser, som Min Kage lavede forleden – de er også ret nuttede med arme.

43 tanker om "Lakridsspøgelser og Halloween-guf"

  1. Hvor er de grønne seje! Næste år vil jeg altså med til din fest :D Selv havde jeg ikke det store overskud til mad så det blev bare til et par cupcakes :P

    • Hehehe! Jeg synes nu ellers, du plejer at styre Halloweenløjerne ganske godt, og det ser også ud til, at I har (u?)hygget jer igen i år ;-)

      • Det kan du tro vi også har :) Dog madmæssigt ikke så meget som sidste år…. men så er der jo heldigvis et år mere man kan tage af hvis det er :P

    • Tusind tak. Der forsvandt også temmelig mange, selvom folk allerede havde spist sig rimelig mætte på det tidspunkt.

    • Nej – og de levede også i meget kort tid :-D
      Tror jeg må lave endnu mere Halloween-guf næste år – kan simpelthen ikke nå alle de sjove ting, jeg vil afprøve!

  2. Hvor ser det godt ud, og hvor er jeg ked af, at vi ikke kunne komme – laver du spiselige nisser til jul – please?

    • Hm… det kan godt være. Jeg skal lige se, om jeg kan passe det ind i planerne, for jeg har netop fået at vide, at der er firma-julefrokost dagen før, så planlægningen er ekstra tight i år. Det er i hvert fald en sej idé :-)

    • Jeg har heller ikke været så meget til marengs, men efter jeg er begyndt at lave dem selv, har jeg fundet ud af, at de kan laves væsentlig mere interessante end de købe-kyskager, som jeg ellers forbinder marengs med. Og så kan man jo proppe lige præcis den smag i, som man foretrækker :-)

  3. De romkugler er da bare helt fantastiske! Minder mig lidt om de små støvalfer i Chihiro og heksene, bare i en Monsters.inc udgave. Og den grønne kage ser tilpas væmmelig ud, i hvert fald i udsnit – det ser ud til at du har haft det sjovt :)

  4. For pokker da Piske – så fik du da vist også stille din halloween trang lidt for denne gang :) Selvom jeg ser udtrolig meget frem til en hel måned med det næste år ;)

    enig med Bitten – din kage er jo ultra super duper klammo :) MEN PÅ DEN FEDESTE FEDE MÅDE :D Muhahaha.

  5. Pingback: At nyde øl til et godt stykke oksekød | Piskeriset på eventyr

    • Nej, for jeg var ikke helt tilfreds med den – men du kan f.eks. google efter en opskrift på rød-grøn kage eller regnbuekage, og så burde du finde en opskrift på en lignende kage. I princippet er det blot at bage en lys kage (kunne også være en sandkage) og putte nok konditorfave eller frugtfarve i :-)

  6. Pingback: Oktober: Halloween! | Piskeriset på eventyr

  7. Hej, de er da bare for skønne. Mine vil dog ikke rigtig “virke” i højden – de synker lidt sammen og bliver runde i stedet for at have den søde spøgelsesagtige top. Hvordan gør du mon for at få dem op i højden? Mange hilsner Mia

  8. Pingback: Stegt laks med hollandaisesauce | Piskeriset på eventyr

  9. Pingback: Halloweenkager og Halloweenguf - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  10. Pingback: Halloween, efterår og lister - trendr.nu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>