Guide til en god ølfestival

ølfestival, event, ølevent, festival, ølarrangementI weekenden deltog jeg i Ølfestival for tredje år i træk, og det var vanen tro både sjovt og spændende. Nu hvor jeg efterhånden har samlet lidt erfaring mht. at deltage, så har jeg samlet en række råd og tips til, hvordan du får en god oplevelse.

Hvilken dag og tidspunkt?
Ølfestivalen plejer at vare fra torsdag til lørdag i en af de sidste weekender i maj måned. Jeg har aldrig prøvet at være der om torsdagen, men jeg formoder, at arrangementet ikke er overrendt af mennesker denne dag, da der som bekendt er en arbejdsdag dagen efter. Så har du ikke planer om at drikke dig (meget) fuld, eller har du ligefrem fri dagen efter, så kunne det være en idé at dukke op om torsdagen. Hvis du skal være helt sikker, så kom tidligt på dagen – dvs. gerne inden kl. 17, da mange godt kan finde på at komme direkte fra arbejde.

Fredag er til gengæld en hektisk dag. Hvis du vil til ølfestival om fredagen, så kom tidligt og allerhelst inden kl. 17, hvis du vil være nogenlunde sikker på at kunne komme ind. Der er nemlig deltagerbegrænsning på grund af reglerne for brandsikkerhed, så du kan risikere at skulle stå længe i kø, hvis du kommer efter arbejde om fredagen.

Lørdag kan der også være mange. Vi havde dog ikke problemer med at komme ind, da vi dukkede op lidt over middag om lørdagen sidste år. Igen gælder reglen – kom gerne tidligt.

Amager BryghusTag afsted sammen med andre
Man skal ikke drikke alene, og ølfestival er da helt klart også noget, du skal opleve i godt selskab. Tag afsted sammen med venner og/eller kæreste eller ægtefælle. Ikke bare er det hyggeligt at gå på opdagelse hos de enkelte bryghuse sammen – du opdager måske også nye spændende øl, fordi dine venner gerne vil prøve dem. Og her kommer et bonusråd – tag gerne afsted sammen med folk, du gerne deler glas med. Så kan I prøve flere øl ved at deles om smagsprøverne.

ølfestival, event, ølevent, festival, ølarrangementAt planlægge eller ikke at planlægge
Folk, der kender mig, ved at jeg er planlægningsautist, men lige præcis ved ølfestival synes jeg, at der skal være plads til spontanitet. Arrangørerne offentliggør dog hele programmet – inkl. hvilke øl de enkelte bryghuse deltager med – på hjemmesiden et stykke tid i forvejen, så der er rig mulighed for at forberede sig.

Det første år planlagde vi intet udover at ville forbi Hornbeers stand, og generelt vil jeg anbefale dig enten at udvælge 3-4 bryghuse, du meget gerne vil besøge under festivalen eller 4-5 øl, du gerne vil smage. Så er der også plads til spontanitet. Jeg kan røbe, at min plan i år bestod i at besøge Amager Bryghus, Hornbeer, Syndikatet og Munkebo samt at smage en dessertøl fra Holbæk Bryghus.

ølfestival, event, ølevent, festival, ølarrangementPrøv noget du kan lide
Det lyder muligvis som et overflødigt råd, men hvis du for eksempel er til lyse bitre øl eller tunge sødmefulde øl, så prøv denne type øl hos flere forskellige bryghuse og oplev, hvor forskelligt din yndlingstype kan brygges. Der er stor forskel på øl inden for de forskellige øltyper, så du kan virkelig få nogle interessante smagsoplevelser.

ølfestival, event, ølevent, festival, ølarrangementPrøv noget du hader
Ok, had er måske et lidt voldsomt ord – det er trods alt kun øl, vi taler om – men hvis du ved, at du ikke plejer at bryde dig om hvedeøl, så er ølfestival den perfekte mulighed for at teste, om det stadig gælder. Spørg gerne udskænkerne til råds hos de enkelte bryghuse – de elsker at ‘omvende’ folk og vil gerne hjælpe dig med at finde frem til nye gode smagsoplevelser.

ølfestival, event, ølevent, festival, ølarrangementPrøv noget der er virkelig pløk
På en ølfestival kan du som regel også opspore nogle sjove, skøre og virkelig sære eksperimenter. Hvad siger du for eksempel til øl med smag af havtorn eller blåbær? Her er rig mulighed for at prøve noget spændende og anderledes, så gør det endelig – måske finder du frem til en ny yndlingsøl.

ølfestival, event, ølevent, festival, ølarrangementDet er okay at levne
Medmindre du er kommet for at drikke dig meget fuld, så kan det godt betale sig at hælde de ølsmagsprøver ud, som du ikke er så begejstret for. Der står dunke ved næsten alle vandposter, hvor det er muligt at hælde sjatter ud. Du sparer dig selv for en (lidt for) hurtig brandert, og du sørger samtidig for at koncentrere dig om at nyde de øl, du bedst kan lide.

ølfestival, event, ølevent, festival, ølarrangementMedbring selv snacks og evt. en sandwich
Uden mad og drikke duer helten ikke, og det gælder naturligvis også til en ølfestival, hvor man selvfølgelig også skal huske at spise, så man ikke drikker på tom mave. Udvalget er dog ikke vanvittigt stort til arrangementet, hvilket godt kan undre. Man kan få udmærkede – men dog lidt dyre – hotdogs, og så er der også et caféområde, hvor man kan få lune retter. Sidstnævnte prøvede vi i år, og jeg var ærlig talt ikke særligt imponeret – det var ret små portioner til en alt for høj pris. Så jeg overvejer at medbringe en sandwich næste gang, og så kan man altid gøre, som vi gjorde sidste år og slutte dagen af med at gå op til Fisketorvet og spise på en af centrets restauranter.

ølfestival, event, ølevent, festival, ølarrangementGiv dig god tid
Sæt god tid af til ølfestival – du kommer let til at bruge lang tid med at gå rundt og opdage nye øl, du gerne vil smage. Husk også at holde pause undervejs. Her kan du meget passende trække udenfor og få lidt frisk luft, mens du og vennerne taler om de øl, I allerede har smagt og de øl, I gerne vil nå at smage i løbet af resten af arrangementet.

2 tanker om "Guide til en god ølfestival"

  1. Tak for gode råd. Jeg skal på beer and whiskey festival ult. August, og vil huske det med snacks.
    Jeg har min bror med som makker, så det med at dele glas, bin there don that 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *