Grove tortillas med fyld

grove tortillas, tortillas, mexicansk, brød, pandekager, hvedemel, fuldkornshvedemel, emmermel, olivenolieSidste år havde jeg blandt andet et mexicansk benspænd (hvilket i øvrigt var et af mine yndlings-benspænd sidste år), og her opdagede jeg, hvor let det er selv at lave tortillas. De er jo oplagte at bruge i madpakker, så jeg bagte en god stabel – denne gang i en grov udgave.

tortillas, mexicansk, brød, pandekager, hvedemel, fuldkornshvedemel, emmermel, olivenolieGrove tortillas
12 stk.

6 dl vand
1 tsk salt
2 spsk olivenolie
3 dl fuldkornshvedemel
3 dl emmermel
5-6 dl hvedemel

Rør vand, salt og olivenolie sammen og tilsæt derefter fuldkornshvedemel og emmermel. Rør rundt og tilsæt derefter hvedemel, indtil du får en smidig dej, som du deler i 12 lige store stykker. Rul hver dejklump tyndt ud med en kagerulle, så tortillaen er på størrelse med din største stegepande.

Bag dine tortillas én ad gangen på en stegepande – evt. penslet med lidt olivenolie.

tortillas, mexicansk, brød, pandekager, hvedemel, fuldkornshvedemel, emmermel, olivenolieDerefter skal de grove tortillas blot fyldes med gode sager. Jeg vil anbefale, at du smører de grove tortillas med lidt flødeost – ikke kun pga. smagen, men fordi flødeosten kan være med til at beskytte tortillaerne mod at blive bløde og ‘svuppede’, hvis dit fyld er ret fugtigt. Hvis fyldet ikke er så fugtigt, kan du evt. overveje at smøre de grove tortillas med en god pesto – for eksempel en basilikumpesto eller grønkålspesto.

Min tortilla blev fyldt med pulled pork, som vi havde lavet på grillen dagen før (se min opskrift på pulled pork i ovn, hvis du ikke har en grill, der kan holde temperaturen konstant i 16-21 timer) samt en simpel coleslaw, hvor mayonnaisen var erstattet med creme fraiche.

Kan den spises med én hånd? – Ja.
Skal den opbevares på køl? – Ja, i dette tilfælde. Kommer an på fyldet.
Kan den laves dagen før? – Ja.

6 tanker om "Grove tortillas med fyld"

  1. jeg plejer at lave dem mere pandekage-agtige, ved at lave en rigtig tynd dej (grahamsmel+æg+mælk+olie+salt) som så blot steges på panden – så sparer man besværet med at rulle tortillas’erne ud, samtidig med at de bliver dejligt bløde og nemme at rulle om fyldet. 🙂

    • Det kan de sagtens – og de kan også fryses, hvis det er. Jeg synes, de bliver bedst, hvis man zapper dem i mikroovnen, når man genopvarmer dem 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *