Fennikel- og lakridsølskrydret ribbenssteg, ølsirup og rødkålssalat med tranebær, valnødder og sirup

ribbenssteg, svinekød, flæskesteg, kamsteg, fennikelfrø, ølI lørdags havde jeg endelig tid til at eksperimentere i køkkenet, og det medførte blandt andet en to retters menu, som gemalen og jeg hyggede os med om aftenen. Til hovedret skulle vi have ribbenssteg, for ikke alene er det utrolig dejligt at få her i vintermånederne – jeg havde også slige planer om at bruge resterne i en håndfuld ribbensstegssandwiches dagen efter, da vi skulle medbringe frokost til en brætspilsaftale.

Til hovedretten ville jeg eksperimentere med en lakridsøl, som jeg købte for et stykke tid siden. Da den kom i handlen sidste år, delte den vandene blandt flere madbloggere, da det er en øl, du enten elsker eller hader. Den er ret speciel – forholdsvis sød og med tydelig lakridssmag, men uden bitterhed og faktisk ikke så klæbrig sød, som jeg havde frygtet. En spændende øl, som jeg i første omgang havde tænkt på at bruge i og til en dessert. Det var dog et eller andet sted for oplagt, og da jeg kom i tanke om, at jeg tidligere har eksperimenteret med lakrids og svinekam, så blev lakridsøllen i stedet brugt til hovedretten.

Ribbensstegens ridser blev gennemgået og forbedret flere steder. Det er ret vigtigt at se stegen efter, inden du sætter den i ovnen, for en sprød ribbenssteg/flæskesteg kræver, at den er ridset ordentligt, så der er skåret et godt stykke ned i fedtet men endelig ikke ned i kødet. Stegen blev overhældt med en dl lakridsøl og derefter gnubbet med en blanding af 2 dl knuste fennikelfrø, 2 tsk salt og lidt peber. Tørrede laurbærblade blev sat i ridserne. Stegen blev lagt i et fad, hvor jeg hældte 1-2 dl lakridsøl i, og så blev stegen sat i ovnen ved 180 grader. Ind imellem sørgede jeg for at samle lidt af væden fra fadet op med en ske og pøse det ud over stegen.

Stegetiden kan jeg ikke huske, da jeg valgte at bruge stegetermometer, men da temperaturen nåede op på 50 grader, skruede jeg varmen op til 230 grader og pøsede mere væde over stegen. Da stegen nåede de 65 grader, som kødet skulle op på, blev stegen taget ud og fik lov til at hvile ti minutter, inden sværene blev knase-testet og godkendt. Derefter blev stegen skåret i skiver og serveret.

Resultatet blev ganske godt, da den diskrete fennikel-lakridssmag klæder svinekødet, men jeg var noget utilfreds med, at stegen viste sig at være væsentlig mere fed, end indpakningen afslørede i første omgang. Selvfølgelig havde jeg ikke forventet slagterkvalitet, da jeg købte den i supermarkedet, men omvendt var procentdelen af fedt så høj, at det var uacceptabelt. Af samme grund lagde jeg min ja-hat til side lige før og skrev en høflig anmodning til supermarkedet om at sælge noget ordentligt kød og ikke bare skjulte fedtpakker.

Ølsirup ølsirup, sirup, øl, rørsukker

Jeg havde set flere opskrifter i Gourmetbryggeriets kogebog, hvor de brugte ølsirup, og det lød ret spændende, så det blev jeg også nødt til at lave. Konceptet er meget simpelt – tag en mørk øl – i dette tilfælde en Herslev Stout Grain – og kog den sammen med 3 dl lys rørsukker. Når siruppen har den konsistens, du foretrækker, tager du gryden af komfuret, hælder siruppen i et skoldet glas og kan nu bruge det til en masse spændende ting.

Rødkålssalat

Jeg valgte at bruge ølsiruppen med det samme, da jeg lavede en rødkålssalat til ribbensstegen. Et par håndfulde fintsnittede rødkålsstrimler blev krammet og vendt i et par spsk ølsirup og et lille skvæt æblecidereddike. Valnødder blev grofthakket og vendt i salaten sammen med tørrede tranebær.

 

27 tanker om "Fennikel- og lakridsølskrydret ribbenssteg, ølsirup og rødkålssalat med tranebær, valnødder og sirup"

  1. Jeg synes det er en dejlig øl og havde også forestillet mig den til ost eller dessert, men din opskrift med ribbenssteg skal helt sikkert prøves – det lyder rigtigt lækkert.
    Hvad fik i til ud over salaten – og hvad drak i?
    God mandag aften og tak for opskriften.

    • Vi spiste ribbenstegen sammen med rødkålssalaten og kogte kartofler. Tror gemalen savnede lidt sauce, men kødet var ret saftigt, så jeg savnede det egentlig ikke.
      Vi drak det sidste af lakridsøllen til 🙂

      Og det var så lidt 😉

  2. Jeg falder pladask for din ølsirup brugt i rødkålssalat – wow – det må prøves her, hvor vi ofte får rå rødkålsssalat og er meget glade for det. Din ribbenssteg ser lækker og sprød ud, smagte lakridsøllen meget igennem?

    • Lakridsøllen var ikke så kraftig, men den gav et fint lille pift til svinekødet.

      Håber også at få eksperimenteret lidt mere med ølsiruppen den kommende tid. Den har en anderledes sødme end de sirupper, jeg er vant til at lave, så jeg er spændt på, hvordan den vil fungere i diverse retter 🙂

  3. Pingback: Rabarber-chokoladedessert med øltoner | Piskeriset på eventyr

  4. Ja, jeg er jo en ad dem der ELSKER den lakridsøl. Lavede en gryderet med den sidste år som simpelthen blev så lækker. Tror jeg vil stege et lille stykke Napoleon sådan der 😉

    Og nu vil jeg så gå ud og lave en lakridssnaps til kagedåsernes julefrokost i morgen.

    • Mmmm han ser også skøn ud, så et bad i lakridsøl er da lige sagen 🙂

      Lakridssnaps!? Det lyder funky! God druktur og hils de slemme piger 😉

  5. Pingback: Ribbenstegssandwich i ølboller | Piskeriset på eventyr

  6. Pingback: Ølkarameller | Piskeriset på eventyr

  7. Pingback: God mad, glæde og opgaveskrivning i Barcelona | Bærmonster

  8. Pingback: Panforte og karamelguf | Piskeriset på eventyr

  9. Pingback: Confiteret and med sennepsrødbeder, langtidstilberedt lammebryst med ramsløg | Piskeriset på eventyr

  10. Pingback: August: Svinekød | Piskeriset på eventyr

  11. Pingback: Panforte og karamelguf | Piskeriset på eventyr

  12. Pingback: Ølkarameller | Piskeriset på eventyr

  13. Pingback: Ribbenstegssandwich i ølboller | Piskeriset på eventyr

  14. Pingback: Rødbederelish med peberrod og æbler | Piskeriset på eventyr

  15. Pingback: Fasanrilette, vildsvinefrikadeller og rødbedechutney - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  16. Pingback: Inspiration til julefrokosten - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar til heidi Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *