I år slog jeg to fluer med ét smæk og benyttede lejligheden til at lave madpandekager til aftensmad. Selvom jeg kom halvsent hjem, tog det jo ingen tid at flikke sådan et måltid sammen.

Madpandekager med lufttørret skinke, flødeostecreme og frisk spinat
2 stk.

2 små æg
1 spsk rapsolie
1½ dl skummetmælk eller vand
1 tsk timian
1 dl boghvedemel
1 dl hvedemel

Pisk æggene godt sammen. Pisk derefter olie i og dernæst væsken, inden du også pisker resten af ingredienserne i. Smelt smør på en stor pande og fordel halvdelen af dejen på den. Pandekagen bliver tyk og skal derfor stege lidt længere end almindelige pandekager. Vendes når den har fået en fin gylden farve, og når pandekagen er bagt færdig, lægges den på en tallerken. Mens pandekage nr. 2 steger, kan du gøre pandekagefyldet klar.

Flødeostecreme:
4 spsk flødeost
3 tsk creme fraiche 9%
1 tsk basilikum
salt

Lufttørret skinke
Frisk spinat

Rør flødeostecremen sammen. Den skal fordeles på de to pandekager, når de er færdigstegte, og derefter fordeles skinken og den friske spinat ud over pandekagerne, inden de rulles sammen og spises.

Jeg var ikke så sulten, så jeg kunne godt nøjes med én pandekage. Gemalen fik den anden pandekage samt lidt rester fra i går.

Savner du mere inspiration til madpandekager, kan jeg varmt anbefale disse spinatpandekager – de er dejlig saftige og lækre. Urtepandekagerne med rodfrugtsfyld er sunde og meget mættende, og du kan såmænd også lave madpandekager på fuldkornsrugmel eller på kikærtemel. Eller hvad med tomatpandekager? Og nu hvor det snart er sæson for stenbiderrogn, så er det jo oplagt at lave mini-perlerugspandekager, som du kan lægge fiskerognene på.

Selvfølgelig kan du også drille familien eller gæsterne og lave disse ‘snydepandekager’ fyldt med kødsauce og derefter pimpe dem, så det ligner dessertpandekager. Det er måske lidt tarveligt, men folk ser så sjove ud, når man serverer det til hovedret

Chokoladetærte med bærmascarpone
ca. 20 personer

Chokoladetærte:
250 g mørk chokolade, 70%
150 g smør
75 g mørk sirup
kornene fra 2 vaniljestænger
15 g kakaopulver
150 g brun farin
4 almindelige æg
100 g rørsukker
150 g hvedemel

Hak chokoladen og smelt den ved lav varme i en gryde sammen med smør, kakao, sirup, rørsukker, farin og vaniljekornene. Husk at gemme de tomme vaniljestænger! Når sukkeret er smeltet, tager du gryden af varmen. Lad massen køle lidt af, inden du rører først æggene og derefter melet i chokolademassen. Hæld dejen i et smørsmurt fad på ca. 20 x 30 cm og bag det ved 160 grader i ca. 25-30 minutter. Sørg for at prikke i kagen med en tynd træpind for at tjekke, om kagen er gennembagt. Lad den køle af.

Bærkompot:
400 g jordbær
150 g hindbær
5 spsk rørsukker
de tomme vaniljestænger fra chokoladedejen

Hæld alle ingredienser i en gryde og lad det simre i ca. ti minutter. Tag vaniljestængerne op og blend bærrene til en ensartet masse. Lad den køle helt af.

Mascarponecreme:
4 æggeblommer
2 dl sødmælk
1½ dl piskefløde
1 vaniljestang
100 g rørsukker
20 g hvedemel

350 g mascarpone

Pisk æggeblommer og mel i en tykbundet gryde og hæld så resten af ingredienserne – undtagen mascarponen – i gryden. Pisk ingredienserne godt sammen og varm massen langsomt op under konstant piskning. Massen skal tykne og derefter koge et par minutter, mens du fortsat rører i gryden. Lad cremen køle helt af i køleskabet.

Rør mascarponen i den afkølede creme og vend totredjedele af bærkompotten i mascarponecremen. Fordel cremen på den afkølede chokoladetærte. Hvis den allerede virker tæt og kompakt, kan du også hælde den sidste rest bærkompot over og derefter stille kagen på kølen i et halvt døgns tid.

Husk at tage kagen ud af køleskabet en halv time før, at den skal serveres. Skær små stykker – den er meget kompakt og fuld af smag!

Note: Uhada – jeg er glad for, at der blev lidt rester, så jeg også kunne få et lille stykke, da gemalen kom hjem fra arbejde. Jeg havde jo den hårde tjans at prøvesmage cremen under bageprocessen, og den var temmelig vanedannende! Selvom hindbærrene kun fyldte ca. en fjerdedel i bærkompotten, så smagte de meget igennem, men den ekstra syrlighed var dog et godt supplement til den syndige creme og den kraftige chokoladekage. En absolut anbefalelsesværdig kage – og så er den tilmed ganske nysselig at se på (at jeg så havde skåret et lille bitte stykke og kun fik knipset et hurtigt billede, inden jeg spiste kagestykket, er så en anden sag – sørg for at tage flere lækre billeder af kagen, hvis du laver den!).

Lokalet var ret stort men i flere niveauer og var mere opdelt (med planter og lignende), så der opstod flere ‘hemmelige kroge’, så folk kunne sidde mere adskilt end i Brasserie. Alligevel endte vi med at sidde meget tæt op af to andre par og kunne derfor følge (alt for) godt med i det ene pars snak om forestående bryllup, barn og opsparing på flere millioner kr (!). Desuden var der ret dunkel belysning i det område, hvor vi sad, så billederne blev desværre ikke så gode – bær over med dem.

Til forret fik vi saltet laks med peberrodscreme, brøndkarse og skiver af glaskål. En meget simpel ret sammenlignet med forretten hos Brasserie, men råvarerne var i orden, og fisken mør som smør og ganske velsmagende. Cremen supplerede fisken godt og gav lidt modspil, så retten ikke blev for blød og rund.

Vi drak et glas hvidvin til, som dog ikke gjorde det store indtryk.

Til hovedret fik vi fransk landkylling med fine karotter, røget olie og sauce salmis. Resten af elementerne blev desværre ikke præsenteret, og vi fik ikke spurgt ind til dem. Kødet havde en god saftighed og en fin, enkel kyllingesmag. Det måtte dog gerne være krydret lidt mere, hvis det stod til mig. Karotterne gav et godt bid, men jeg ville nu gerne have haft endnu flere grøntsager – gerne rodfrugter eller lignende, for retten måtte gerne udfordre gæsten mere. Omvendt er det jo en menu, der skal passe til alle i den uge, den serveres, så det er måske forståeligt nok. En glimrende og ‘sikker’ hovedret, som alle kunne være med på.

Jeg vil godt indrømme, at jeg var meget spændt på desserten, som på kortet var beskrevet som “Citrontærte” – marengs og vaniljeis. Navnet antyder på den ene side, at desserten minder om citrontærte, og på den anden side at det ikke lige er en tærte, man skal forvente. Jeg er jo frygtelig glad for citrondesserter, så jeg så frem til desserten, og den skuffede da heller ikke, selvom jeg – hvis jeg nu skal være helt ærlig – helst ville have haft en almindelig fransk citrontærte. Desserten bestod af små marengstoppe, der stod på en bund af citroncreme, og ved siden af lå en kugle vaniljeis med noget crumble under. Cremen havde en god syrlighed – det må man endelig ikke slække på i citrondesserter – og gik godt i spænd med marengs og is. Desserten var dog lige lovlig lille (og det mener jeg ikke kun, fordi det var en citrondessert!).

Lokalet ville indbyde lidt mere til romantisk middag end Brasserie, hvis bordene ellers stod længere fra hinanden (spørgsmålet er, om de så gør det til hverdag, når der ikke er Dining Week?). Der var et helt andet tempo i forhold til Brasserie, hvor serveringerne blev holdt meget stringent, og hvor alle gæster fik retterne samtidig. Hos Terrasse virkede det mere som en hverdagsaften, hvor gæsterne fik retterne løbende og med lidt mere tid imellem.

Det var en dejlig middag, som ikke var så eksperimenterende, men hvor grundprincipperne var i orden – ikke så mange dikkedarer men fokus på gode råvarer og ‘den rene smag’. Maden og betjeningen var ikke helt på højde med Nimb Brasserie, men samlet set var Terrasse også en ganske god oplevelse, som ender et sted mellem fire og fem stjerner.

Følg Piskeriset på Facebook

Følg Piskeriset på Bloglovin’

Følg Piskeriset via Twitter

Følg Piskeriset via e-mail eller 117 andre måder – tjek subscribe-knappen i højre side

… eller klik ind på www.piskeriset.dk hver dag og se, hvad jeg nu har fundet på af sjove, spændende, skøre eller alment nyttige ting.

Håber at du fortsat vil følge med

På vej hjem i toget brugte jeg lidt af tiden på at surfe efter inspiration. Jeg fandt en spændende opskrift på Anjas opskrifter, hvor jeg dog endte med at ændre en hel del – for eksempel fjernede jeg rosiner, æg og franskbrød fra opskriften og indførte nogle kikærter, der kunne gøre retten mere mættende. Det blev en ganske spændende ret, som har en sødme, jeg ellers sjældent oplever sammen med lammekød.

Afrikansk lammeret
4 personer

1 løg, hakket
lidt smør og olie
1 Belle de Booskop-æble
ca. 2 spsk karry
1 tsk timian
400 g hakket lammekød
2 dl kraftig grøntsagsfond
salt og peber
1 spsk citronsaft
2-3 spsk mangochutney
3 håndfulde udblødte og kogte kikærter
1 håndfuld mandler

Svits løgene i en blanding af smør og olie. Fjern kernehuset fra æblet og skær det i tern. Svits dem sammen med løgternene, inden du også tilsætter karry og timian. Tilsæt lammekødet og brun det i gryden.Hæld grøntsagsfonden i gryden sammen med mangochutney og kikærter og lad det simre et kvarter. Smag til med salt, peber og citronsaft og hæld så blandingen i et lille ovnfast fad. Drys de hakkede mandler over og steg retten ved 200 grader i en halv time.

Spis retten sammen med en salat.

Note:Jeg var lidt fascineret af kombinationen af lam, mangochutney og nødder, men det fungerede egentlig udmærket. Jeg er ikke så vant til den krydrede sødme, som retten har, men det var spændende at prøve, og så mættede retten ganske godt. Jeg tror dog ikke for alvor, at jeg bliver tilhænger af mangochutney i retter, men som tilbehør er det ganske fint, så det vil jeg foretrække en anden gang.

Vi blev budt velkommen, og der stod allerede et par flasker Pellegrino klar til os, da vi ankom. Ingen af os var i humør til vinmenu, så vi valgte at tage et enkelt glas rødvin til hovedretten. Mens vi ventede på maden, kunne vi guffe det lækre, lune velkomstbrød, som blev serveret med smør og ristede hvedekerner. Jeg var glad for, at der ikke var så mange skiver, for det smagte temmelig vanedannende…

Forretten var denne lille smukke sag – en dejlig mør og lækker torsketartar med koriander, brændt agurk og torskerognscreme, der var pyntet med dild, brøndkarse og ristet rugbrød. Det var virkelig lækkert – smagen var både frisk, mild og rund, hvor rugbrødet gav lidt knas og mørke toner, men hvor retten stadig var let og helstøbt. Da vi var på Manfreds for nylig, var jeg ret imponeret over torskeretten og overvejede, om ikke det var den bedste torskeret, jeg havde fået til dato. Men den ære tilfalder nu Nimb Brasserie, for denne forret var jeg helt pjattet med. Elegant, velsmagende og smuk.

Hovedretten blev meget dansk – så at sige – for det var svin med svin på! Det er jo nærmest nationalsport at kunne lide svinekød i alskens udgaver, men denne ret hævede sig over nationalfølelsen og bestod af svinekød, hvor dyret helt sikkert har haft det lidt sjovere end de grise, du kan finde hos discountsupermarkederne.

Retten bestod af langtidsstegt svinebryst med rodfrugtsmos (vist nok på gulerødder, kartofler og kålrabi), bagt løg med sort skorpe, bløde løg, flæskesvær og røget marv. Kødet havde en god saftighed med masser af smag. Det var lidt til den fede side, men det kunne man skære af. Flæskesværene var udmærkede men ikke så spændende, som de kunne være, og den røgede marv skuffede mig – den smagte ikke rigtig af noget og var langt fra den lækre røgede marv, som vi oplevede hos Manfreds. Det var feel good mad på den bløde og kalorierige måde, og måske ville det have klædt retten med en enkelt grøn kvist eller to – ikke kun på grund af det visuelle men også for at give lidt friskhed. Men når nu det skulle være så var det en ganske velkomponeret ret, hvor det brændte løg gav kant og og modspil til det bløde og fede, og for en gangs skyld savnede jeg ikke friske grøntsager i maden.

Vi drak et glas Syrah fra Domaine Astruc til retten, og den var udmærket. Lidt mere tør end jeg havde forventet, men omvendt rensede det munden og gav det fede kød modspil.

Jeg vil godt indrømme, at desserten var en af grundene til, at jeg gik efter et bord hos Nimb Brasserie. Den indeholdt nemlig lakrids, og jeg er jo svært glad for det sorte krydderi, så det lød ret tillokkende. Desserten bestod af lakridsparfait med æbleskum, krystalliseret chokolade, pærepuré og rapsolie. Hvad sidstnævnte lavede i desserten fandt jeg aldrig ud af – det virkede mest som et pudsigt indfald. Parfaiten var fnuglet og cremet – meget fint udført – og gik godt sammen med resten af retten, selvom skummet var en anelse for sødt og parfumeret til mig.

Det var en rigtig madoplevelse, hvor vi tilmed sad tæt på køkkenet og kunne følge anretningen af maden. Det foregik efter en nøje planlagt koreografi og var ret interessant at følge. Køkkenet havde virkelig styr på serveringerne, som kom samtidig, og selvom det kunne virke en anelse maskinelt, så havde tjenerne alligevel overskud til at smile og præsentere retterne med stolthed i stemmen. God stil!

Indretningen er enkel og lys, så stedet indbyder måske ikke så meget til romantiske middage, hvor et enkelt stearinlys og smilet fra din elskede er det eneste lys, du behøver. Til gengæld er det et sted, hvor du får virkelig skøn mad, og hvor personalet udstråler professionalisme og coolness – de har styr på det.

Fem stjerner med pil op og et stort ønske om at spise der igen en anden god gang.

Det var igen kød fra Torupgaard, og jeg må sige, at jeg er ganske tilfreds med, at vi i sin tid vovede os ud i gårdsalg, for det er nok det bedste lammekød, jeg har spist. Der er en god saft og kraft i kødet, uden at lammesmagen bliver for voldsom.

Lammekoteletter er det letteste at kaste sig over, hvis du vil have lam. De skal ikke langtidssteges, og du behøver heller ikke at marinere koteletterne inden, selvom det selvfølgelig også kan give lækre resultater. I bund og grund kan du nøjes med at krydre kødet lidt og så smide det på panden, mens tilbehøret gøres klar.

Jeg tog fire små lammekoteletter og gned dem med presset hvidløg og dryssede dem med timian, inden de blev stegt i en blanding af rapsolie og smør.

Mens de hyggede sig på panden, fandt jeg en fennikel frem og snittede den i tynde skiver, som jeg stegte på en pande sammen med en håndfuld cherrytomater og en træt rød peberfrugt. Jeg sørgede for at stege det, så det stadig havde lidt bid. Grøntsagsblandingen blev til sidst krydret med lidt timian, salt, peber samt en lille sjat glace (fond der er kogt så meget ind, at det har samme konsistens som sirup). Det hele blev serveret sammen med lidt kogte ris.

Hurtig og let hverdagsaftensmad!

Kiwicheesecake
12-14 personer

Bund:
225 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
et knips salt
250 g blødt smør
200 g rørsukker
2 tsk vaniljesukker
6 små æg
2 dl mælk

Mousse:
200 g hvid chokolade, hakket
200 g flødeost
50 g rørsukker
1 spsk agar agar
1 dl appelsinsaft
375 g mascarpone

Citrongelé:
1,25 dl friskpresset citronsaft
50 g rørsukker
1 spsk agar agar
3-4 kiwifrugter

Smør en springform på 23 cm grundigt. Pisk smør, sukker og vaniljesukker til en luftig masse. Pisk æggene i et af gangen. Bland mel, bagepulver og salt i en stor skål og hæld derefter blandingen i smørmassen under konstant piskning. Hæld dejen i springformen og bag kagen ved 180 grader i 45-55 minutter – husk at tjekke med en lille tynd træpind om kagen er gennembagt. Lad derefter kagen køle helt af.

Smelt den hvide chokolade over et vandbad eller i en mikrobølgeovn og lad det køle af, indtil det er håndvarmt. Rør flødeosten og sukkeret sammen i en skål og tilsæt derefter den hvide chokolade. Rør det grundigt sammen. Hæld appelsinjuice og agar agar i en gryde og varm det langsomt op. Når agar agar er opløst, tager du gryden af komfuret og lader væsken afkøle, indtil den er håndvarm. Rør den i flødeostemassen. Hæld mascarponen i en mindre skål og pisk den med en elpisker, indtil den har en ensartet og cremet konsistens. Rør den i flødeostemassen. Skær toppen af den bagte kagebund, så overfladen er helt flad. Læg springformen ned omkring kagebunden, så du derefter kan hælde moussen ned over kagebunden. Dermed sørger springformen for, at moussen ikke flyder ud. Stil kagen på køl i seks timer eller natten over.

Opvarm citronsaften og sukkeret i en lille gryde, indtil sukkeret er opløst. Tag gryden af komfuret og rør agar agar i. Lad væden afkøle, indtil den er håndvarm. Fordel den forsigtigt ud over toppen på kagen og stil atter kagen på køl i mindst seks timer. Løsn forsigtigt springformen – skær evt. siderne fri med en lang, tynd kniv – og pynt kagen med kiwiskiver.

Note: Selvom bunden var overraskende tyk, så var den frisk, blød og tilpas saftig. Jeg vil dog alligevel anbefale dig at lave en tyndere bund – ca. 30% tyndere – da det vil skabe en bedre balance (og så er flødeostelaget bare det sjoveste… sådan er det jo). Kagen har både syre og sødme, hvor citron og kiwi gør kagen frisk, forårsagtig og sprudlende, mens flødeostemoussen er cremet, syndig og forførende. Vi blev enige om, at det var bedst at sende gæsterne hjem med resterne, så de ikke skulle lede os i fristelse.

Hvis du ikke har agar agar, kan du i stedet bruge husblas. Jeg vil nok bruge 2-3 blade husblas til moussen og 2 blade til citrongeleen.

Sammen med cheesecaken drak vi en dejlig Tokaji, som havde et fint lille touch af krydderier og en tilpas sødme, som gik godt med kagen. Skøn afslutning på middagen!

Til forret serverede jeg confiteret and med rucola og sennepsrødbeder. Vi var syv voksne, en nevø på 4½ år og en nevø på ½ år. Sidstnævnte havde madpakke med. jeg brugte en stor dåse confiteret and, som vi købte, da vi var i Paris i efteråret. Dåsen vejede ca. 700 g og indeholdt seks andelår. Jeg skrabede andefedtet af lårene (og frøs fedtet ned, så det kan bruges til at stege kartofler i en anden god gang), pillede kødet af benene, findelte det og stegte det på en pande sammen med en spsk frisk rosmarin. Jeg vendte et par spsk æblecidereddike i kødet, da panden blev taget af komfuret for at give det fede kød lidt syrligt modspil. Andekødet blev anrettet på et leje af rucola. Oven på lagde jeg et par spsk sennepsrødbeder – rødbeder der er kogt møre, skrællet og derefter skåret i små tern, inden de er vendt i en vaniljesennep (tak til Klidmoster for ideen – har du ikke en vaniljesennep, kan en forholdsvis mild fuldkornssennep kan også gøre det). Som afslutning dryssede jeg lidt grofthakkede hasselnødder på. En ganske nydelig forret hvis jeg selv skal sige det.

Til hovedret skulle vi selvfølgelig have lam. Jeg havde fundet bryststykkerne fra lammet frem aftenen før – der var ca. 2½ kg – og smurt dem med ølsirup, inden jeg krydrede dem godt med salt og tørret ramsløg (som du kan finde hos blandt andet Irma). De blev lagt i et ildfast fad, hvor jeg smed tre laubærblade ned i og tilsatte en juleøl fra Jacobsen. Fadet blev omhyggeligt dækket af stanniol og sat på den nederste rille, hvor den derefter stod i ca. 14 timer ved 110 grader. Jeg tror såmænd godt, at du kan stege dem ved 100 grader eller måske endda 90 grader i samme tidsrum, men jeg ville være helt sikker. De kom ud ca. 1½ time før, at de skulle bruges, da jeg også skulle tilberede en bradepande med rodfrugter, så lammet stod overdækket en times tid, inden jeg fiskede kødstykkerne op og lagde dem på en bradepande med bagepapir. Kødstykkerne blev drysset med en smule salt og en lille smule mørk sirup, inden de røg i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter.

Kødet var så mørt, at jeg skulle være ret forsigtig, da jeg skar stykkerne til for at lægge dem på et serveringsfad, og det var lige, så det smeltede på tungen! Der var ikke særlig meget spild – jeg havde forventet større knogler og mere fedt, men der blev masser af kød til overs, selvom syv voksne spiste lystigt af kødet.

Som tilbehør lavede jeg som sagt bagte rodfrugter – i dette tilfælde en tredjedel kartofler, en tredjedel kålrabi og en tredjedel butternut squash. De blev vendt i lidt olie og salt og drysset med timian og tørret ramsløg, inden de fik en time i ovnen ved 200 grader.

Salaten bestod af kogte perlerug blandet med rucola, gulerodsstrimler og squashtern. Den blev vendt i en dressing bestående af 1½ spsk tørrede brændenælder (kan også købes hos Irma), 3 spsk citronolivenolie, 1 spsk citronmelisseeddike, lidt salt og 1 tsk honning.

Sidst men ikke mindst var der også plads til en flækærtehummus.

Et rigtig skønt måltid i al ubeskedenhed – du bør unde dig selv at langtidstilberede lam en dag, for ligesom en del andet kød bliver det utrolig mørt og lækkert af sådan en behandling. Vi nød maden sammen med et glas Châtelain Madame 2009 Cortières de Nimes, som fungerede udmærket. Den var en anelse syrlig til retten, men omvendt havde jeg også ændret på mine oprindelige planer og tilberedt en lidt sødere ret end først planlagt, så det er ikke vinens skyld.

I morgen blogger jeg om middagens søde punktum.

Det var jo oplagt at lave en benspændsret, og selvom jeg havde truet med at servere ostefondue, så endte jeg alligevel med at langtidsstege en lammehals. Jeg arbejdede hjemme den dag, så i min frokostpause kunne jeg lige nå at smide lammet i ovnen, og så stod den ellers og pønsede hele eftermiddagen.

Langtidsstegt lammehals
3 personer

1 lammehals, flækket
2 Belle de Boskoop æbler
2-3 små løg i tern
smør
3 laurbærblade
½ dl friske salvieblade
salt og peber
1 flaske tør pærecider

Lammehalsen brunes i en god klat smør på en pande og lægges derefter i et ildfast fad. Drys lidt salt og peber på. Fjern kernehuset fra æblerne og skær æblerne i tern. Steg løg- og æbletern på en pande sammen med smør og salvieblade. Fordel det over lammehalsen og hæld pærecider ud over. Dæk fadet til med stanniol og sæt det i ovnen ved ca. 130 grader i ca. 5 timer og fjern så stanniolen. Lad derefter kødet stege videre i ovnen – jeg mener, at jeg på et tidspunkt skruede ned til 110 grader – og pøs lidt af væden over kødet med jævne mellemrum. Der gik et sted mellem en og to timer med denne behandling, da vi talte en del, men du kan sagtens holde det til 30-45 minutter.

Note: Der er ikke så meget kød på en lammehals, så den egner sig ikke til finere middage, hvor du gerne vil skære store stykker kød til gæsterne. Her kunne jeg skære nogle glimrende stykker kød til os alle tre (gemalen, Klidmoster og undertegnede), og bagefter hyggede vi os med at skille benene helt ad og jagte de sidste stykker kød på knoglerne. Salvien passede fint til lammekødet, og jeg havde generelt taget udgangspunkt i en lidt vinterlig anretning, for det passede godt med det kolde vejr udenfor.

Sammen med lammekødet fik vi en salat bestående af kogte perlebyg, små squashtern, lidt citronolivenolie, lidt citronmelisseeddike samt lidt salt.

… og så havde jeg lynblendet denne olivencreme bestående af grillede oliven fra glas, creme fraiche samt lidt salt og citronsaft.

Jeg måtte da også lide udsætte min gæst for en lille dessert, nu jeg havde chancen, så jeg havde fundet en pose abrikoser frem fra fryseren og komponerede en hurtig lille frugtsuppe.

Lun abrikossuppe
2-3 personer

ca. 500 g abrikoser
2 dl rørsukker
1 vaniljestang, flækket
1 stjerneanis
lidt salt

Alle ingredienser undtagen salt hældes i en gryde, og det simrer, indtil abrikoserne er helt udkogte. Husk at røre med jævne mellemrum. Smag til med lidt salt og pil så vaniljestangen og stjerneanisen op af gryden, inden du blender indholdet til en jævn masse. Servér den varme suppe sammen med en god kugle vaniljeis.

Note: Det er meget, meget sjældent at jeg får frugtsupper, så det var dejligt at have en undskyldning for at servere det. Det var en god, kraftig suppe, som egner sig perfekt som vinterdessert.