Bondens Marked og Kulinarisk Sydfyn skal jeg helt sikkert besøge, men der er også mange andre spændende arrangementer, der frister. Hvis du kender til en spændende begivenhed, der ikke allerede står på listen, så giv gerne et tip, så den kan komme med på listen.

Juni
22. Madmarked i Gudhjem

22.-23. Bondens Marked ved Gisselfeld Kloster, Haslev

28. Jordbærfestival i Middelfart

28.-30. Muslingefestival i Løgstør

29.-30. Kulinarisk Sydfyn i Svendborg

29.-30. Fiskefestival i Hals

Juli
6. Økologisk marked på Valby Langgade i Valby

7. Sildens Dag i Hundested

19.-21. Kirsebærfestival

August
1.-3. Hirtshals Fiskefestival

2.-4. Rosenfestival i Bogense – inkl. stor fødevaremesse

3. Læsø Jomfruhummerfestival

3. Sildens Dag i Gilleleje

3. Økologisk marked på Valby Langgade i Valby

23.-24. Skagen Food & Design Market

23.-01. Copenhagen Cooking i København og dele af Nordsjælland

24.-25. Kulinarisk Fødevaremarked i Hvide Sande

29. Økologisk markedsdag i København

31. Fynske Fristelser i Faaborg

31.-01. Økologiske høstmarkeder i hele Danmark

I maj måned var gemalen og jeg til vinsmagning, hvor temaet var ‘Ost & vin’ – et herligt tema, som jeg i øvrigt selv havde foreslået formanden i vinklubben…

De to første oste på bordet var begge fuldfede gedeoste – den ene en økologisk fra Tepstrup, mens den anden blev omtalt som Chevre Chantal. Sammen med ostene fik vi også to glas vine:

Girlan Sauvignon Blanc ‘Flora’ Alto Adige/Südtirol fra 2009 – en smuk, gylden italiensk hvidvin, der havde en lettere sødlig duft. Smagen var lettere syrlig til at starte med, men skiftede karakter i munden og blev mere sød. En frisk vin, der forstærker og supplerer osten godt på samme tid.

Francois Lurtion Les Fumées Blanches Pinot Noir Vin de Pays d’Oc fra 2009 – en semimørk fransk rødvin, som dufter af bær. Enkel og sødmefuld og fungerede ok til osten, men vinen i sig selv var ikke noget særligt.

De næste to oste fik jeg desværre ikke fotograferes – og det skyldes IKKE at jeg havde så travlt med at spise ost! (med løgn på). Det var to forskellige slags brie, der kom på bordet, og de blev serveret sammen med:

Hahn SLH Estate Chardonnay Santa Lucia Highlands California fra 2009 – en meget lys hvidvin fra USA, som havde en mild duft, der mindede om netmeloner. Smagen var frisk og lækker med en fed struktur., der nærmest føltes cremet. Den matchede rigtig godt til den milde brie.

Chateau Prieure Lichine 4. Cru Margaux Médoc Bordeaux fra 2006 – en meget mørk rødvin med en forholdsvis kraftig, dyb og nærmest sprittet duft. Smagen var stram og lettere røget, og rødvinen ‘bed’ nærmest i munden. Den gjorde ikke noget særligt i forhold til osten.

Comté og Manchego var de to næste oste på tallerkenen. De gode faste og rimelig milde oste fik følgeskab af:

Bio-Weingut Geyerhof Riesling Kirchensteig Kremstal Reserve, 1. Lage fra 2010 – en meget lys østrigsk hvidvin, der duftede lettere sødt af frugt og især melon. Vinen prikkede let på tungen og havde en lidt sød men kort smag.

Mas de Boislauzon Chateaneuf-du-Pape Cuvée du Quet Rhône fra 2009 – en smuk mørk fransk rødvin, der havde en mild og vag duft, der var lidt svær at bestemme. Smagen var også mild, men balanceret, og den fungerede glimrende til de to oste.

Aftenens næstsidste osteservering bestod af en emmenthaler samt en vesterhavsost. Her fik vi også en lille lækker kompot til. Vinene denne gang var:

Armand Hurst Pinot Gris ‘Vieilles Vignes’ Grand Cru Brand Alsace fra 2009 – en meget lys fransk hvidvin, som havde en svag og sødmefuld duft. Smagen var også i den lette ende og lagde sig fint op af duftoplevelse med en mild og sødlig smag, der egnede sig fortrinligt til emmenthaleren.

Maynard’s 20 Years Tawny Douro – karamelfarvet/læderfarvet portvin med en sød karamelduft, der grænsede til det sprittede. Smagen var sød og rar med toner af karamel og nødder. Det var næsten som at blive glaseret indvendigt – men på den gode måde! Portvinen gik godt sammen med vesterhavsosten.

Gorgonzola og Rochefort blev aftenens sidste oste, og to så kraftige oste har sandelig brug for et solidt modspil! Vi fik derfor to ret søde vine til ostene:

Chateau Lafaurie Peyraguey 1er Cru Classé Sauternes Bordeaux fra 2006 – en smuk gylden dessertvin, der duftede delikat og havde et strejf af sød lakrids, hvilket også slog igennem i smagen. En ren fornøjelse at drikke og et glimrende bud på en vin, der kan matche de to hidsige oste.

Maynard’s Late Bottle Vintage Douro fra 2008 – en meget mørkerød portvin, der duftede kraftigt af lakrids og solbær. Smagen var dyb og kradsede lidt, og vinen havde også lidt syre. Igen en vin, der havde pondus nok til at komplimentere den skarpe ost.

Konklusionen var klar – det er ikke nødvendigvis let at matche ost og vin, men det er helt klart sjovt at prøve! Næste gang du vil servere ostebord som afslutning på et måltid mad, så prøv at spørge vinhandleren hvilken/hvilke vine, du bør drikke til de valgte oste. Bliv ikke overrasket hvis det er en hvidvin eller portvin, som han/hun finder frem.

Rabarbermarmelade
1 glas

300 g tynde friske rabarber
2 spsk stevia
1½ dl vand

Fjern bladene på rabarberne og vask stænglerne, inden du skærer dem i mindre stykker. Hæld rabarberstykkerne i en gryde sammen med vand og stevia og lad det simre, indtil rabarberne er kogt helt ud. Hæld rabarbermarmeladen på et skoldet glas.

Note: Marmeladen er knapt så sød og mere kraftig i smagen, end en marmelade med sukker vil være. Steviaen er med til at give marmeladen en mere ‘mørk’ smag – lidt ligesom hvis du havde brugt mørkt rørsukker i marmeladen. Jeg glæder mig allerede til at bruge den til et stykke blåskimmelost – der vil den være helt perfekt – eller måske sammen med en klat flødeskum eller oven på græsk yoghurt?

Nu er det siden blevet sommer, og jeg havde derfor lyst til at lave en udgave med squash i stedet. Squash er dog ret mildt, og da jeg godt kan lide mad med masser af smag, besluttede jeg mig for at bruge blåskimmelost i ostesaucen samt skrue op for krydderierne i kødsaucen.

LCHF-lasagne med squash
3-4 personer

350 g hakket oksekød
1 stort løg
lidt smør
4-5 pressede fed hvidløg
1 dåse flåede tomater
1 tsk chili chipotle
lidt paprika
2 spsk frisk oregano
1-2 tsk frisk timian
salt og peber

Ostesauce:
150 g middelstærk blåskimmelost
1 dl piskefløde

1 medium squash
2-3 håndfulde friskrevet emmenthaler

Svits løget og hvidløgene i smør i en gryde ved mediumvarme. Tilsæt oksekødet efter et minuts tid og sørg for at brune kødet godt, inden du tilsætter tomater samt krydderier – dog ikke salt og peber. Er du i det festlige hjørne, kan du også tilsætte 1 dl rødvin. Lad kødsaucen simre i 20-30 minutter, inden du smager den til med salt og peber samt evt. lidt ekstra krydderier.

Hæld ost og fløde i en lille gryde og varm det op, indtil osten er smeltet. Rør det godt sammen, så ostesaucen er ensartet.

Skær squashen i tynde, lange skiver. Jeg brugte en bred skrællekniv, jeg købte i New York, men jeg vil tro, du også kan bruge et mandolinjern. Husk at passe på fingrene.

Læg lasagnen sammen – først lidt ostesauce i bunden, så kødsauce og til sidst et lag squashstrimler. Derefter ostesauce, kødsauce osv. Slut af med at drysse emmenthaler over lasagnen og sæt den i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter.

Servér lasagnen sammen med lidt friske grøntsager.

Note: Min chipotle var lidt mere hidsig, end jeg huskede, så jeg var glad for, at jeg startede forsigtigt ud. Sammen med blåskimmelosten var chipotlen med til at gøre lasagnen kraftig og mættende på samme tid.

Løsningen er selvfølgelig at bage brød UDEN mel. Det er ikke en gang besværligt, så selv hvis du ikke er med på LCHF-bølgen, så prøv alligevel dette brød, for det er faktisk ret godt! Inspirationen har jeg fra Ravfood, men jeg valgte at erstatte mayonnaise med olivenolie samt sesamfrø med hørfrø.

LCHF-brød med solsikkekerner og græskarkerner

3 æg
3 spsk græsk yoghurt 2%
2 spsk olivenolie
3 dl friskrevet emmenthaler
1 tsk salt
1½ tsk bagepulver
1 spsk fiberHUSK
2 dl græskarkerner
2 dl solsikkekerner
2 dl hørfrø

Rør æg, græsk yoghurt, olivenolie og ost godt sammen i en skål. Tilsæt de resterende ingredienser og rør det sammen til en ensartet masse. Læg et stykke bagepapir på en bageplade og fordel dejen ud over papiret, så dejen er max 1 cm høj. Jeg vil anbefale, at du starter i det ene hjørne af pladen, for der er ikke helt dej nok til at fylde hele pladen ud. Bag brødet i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter.

Når brødet er kølet af, kan det skæres i stykker på størrelse med normale rugbrødsskiver og derefter spises med pålæg. Gemalen har brugt det til madpakken flere dage i træk, mens jeg har smidt noget blåskimmelost på og spist det til morgenmad – det passer perfekt til begge dele.

Note: Brødet dufter rigtig dejligt under bagningen, og det smager heldigvis også sådan. De mange kerner er med til at gøre brødet MEGET mættende, så vær lidt tilbageholdende den første dag, du tager det med på madpakken, for du kommer let til at overvurdere hvor meget, du kan spise.

Dette brød skal helt sikkert bages igen!

Men kan man lave pizza uden mel? Ja, det kan man godt, så længe man ikke forventer en nøjagtig kopi af den traditionelle pizza. Dette er i hvert fald et frisk bud.

Jeg har set ret forskellige udgaver af blomkålspizzaen, og jeg endte med at tage udgangspunkt i Gane & Gaffels udgave – dog med enkelte tilrettelser.

Blomkålspizza
ca. 3 personer

ca. 300 g finthakket blomkål
3 dl friskrevet emmenthaler
2 æg
timian, salt og peber

Fyld:
Tomatsauce bestående af 1 dåse tomater, 1 hakket løg, et par fed hvidløg, oregano og timian
4-5 stykker lufttørret skinke
Mild blåskimmelost – jeg brugte Blue Dream

Bland den finthakkede blomkål med æg, ost og krydderier og fordel massen på et stykke bagepapir på en bageplade. Bag bunden i ca. 12-15 minutter ved 200 grader, indtil bunden er let gylden.

Kog imens tomatsaucen og skær osten i skiver. Tag bagepladen ud af ovnen og fordel tomatsaucen ud over den. Læg derefter skinke og ost på og stil pizzaen i ovnen igen, hvor den skal have yderligere 10-15 minutter.

Spis pizzaen sammen med en grøn salat.

Note: Det er et udmærket bud på en pizza uden mel. Blomkålsbunden fungerer overraskende godt, men jeg savnede lidt mere struktur i den, så en anden gang vil jeg nok tilsætte lidt fiberhusk.

Den slår ikke en rigtig pizza – i hvert fald ikke en pizza bagt på grillen – men jeg synes, det er et sjovt eksperiment, og vil du gerne undgå hvidt mel, så prøve denne version.

Restauranten har flere menuer, som kræver, at minimum to personer ved samme bord bestiller den, så vi gik sammen to og to, da det var lidt forskelligt, hvad folk ville have. Jeg valgte en femretters-menu til 250 kr, hvilket viste sig at være en god idé.

Forretten bestod af sesamvendte rejetoasts, der blev serveret sammen med sursød-sauce. Sprød og rar og pænt syndig, men ikke desto mindre en glimrende start på måltidet.

Dampede gyoza afløste de sprøde rejetoasts, og de bløde og lækre pakker blev serveret sammen med en sauce på risvin-eddike og krydret olie. Den syrlige og krydrede sauce passede godt sammen med de lidt søde og milde gyozas.

De to hovedretter blev serveret samtidig. Jeg smagte først på svinekødet, der var vendt i sursød-sauce, og vanen tro var mine smagsløg glade, for jeg er generelt fan af sursød-sauce. Denne udgave var også lige efter bogen og hører til en af de bedste sursød-saucer, jeg har prøvet at få på en kinesisk restaurant.

Kylling med grøntsager og cashewnødder udgjorde aftenens anden hovedret, og selvom den ikke var helt på højde med den første hovedret, så var det et klogt valg at have en mere frisk og knapt så sød hovedret. Grøntsagerne var tilberedt lige tilpas, så de stadig var sprøde og værd at spise – noget som en del kinesiske restauranter (i Danmark) ser stort på.

Portionerne er ikke ligefrem små på Yans Wok, så vi var ret mætte, da vi nåede til desserten. Den lød dog så interessant, at jeg blev nødt til at smage. Desserten bestod af kogte sorte klisterris, der blev serveret sammen med kokosmælk og is. Den smagte overraskende godt, selvom kombinationen var lidt spøjs, men jeg kunne desværre ikke spise op. Det kunne dog være sjovt at lave en lignende dessert på et tidspunkt.

Maden var meget tilfredsstillende – især til den pris – og det var dejligt at opleve en kinesisk restaurant, hvor maden ikke drukner i dårlige råvarer og hurtige løsninger. En ting jeg desværre har set for mange gange gennem årene, når jeg har spist på kinesiske restauranter i Danmark.

Servicen var ret… kinesisk… det vil sige bestemt og lettere irettesættende, men ellers korrekt. Vi smilede blot lidt af det, men jeg undrer mig fortsat over, hvorfor serviceniveauet generelt er lavere på de asiatiske restauranter, jeg har besøgt i Danmark. Måske har asiater bare generelt en anden indstilling til, hvordan en tjener skal være?

Men som sagt var maden lige efter bogen, så jeg kvitterer med fem stjerner.

Men det skulle naturligvis ikke afholde mig fra at lave en æggekage – dog uden mel – så dagen efter at vi havde fået hjemmelavet grillkylling, brugte jeg resterne til denne kylling-bacon-æggekage.

Kylling-bacon-æggekage
ca. 3 personer

1 pakke bacon
2 dl kogt eller stegt kyllingesmåkød – for eksempel fra en grillkylling
6 æg
1 dl letmælk
lidt smør
2-3 spsk hakket purløg
salt og peber

Steg bacon og læg det på en tallerken. Pisk æg, letmælk, purløg samt salt og peber til en jævn masse. Smid en klat smør på panden og hæld æggemassen på. Læg bacon og kyllingestykkerne oven på æggemassen og skru ned for varmen, så panden har medium-temperatur. Derefter skal omeletten blot passe sig selv, indtil æggemassen er stivnet. Drys eventuelt lidt ekstra purløg på inden servering, og spis omeletten sammen med tomater og salat.

Note: Jeg plejer ikke at bruge kylling i æggekage, men det fungerede ganske fint – især kombineret med bacon. Det er hurtig sommerret, som egner sig fortrinligt til hverdagsaftener eller en weekend, hvor du hellere vil bruge tiden ude i solskinnet.

Vi lavede dåsekyllinger – eller jeg mener grillkyllinger – hvor man kort fortalt tager en øldåse, hælder ca. en tredjedel af øllen ud og putter lidt friske krydderier i øldåsen. Derefter gnubber man kyllingen med salt, inden man propper øldåsen op i måsen på den! Kyllingen bæres forsigtigt ud til kuglegrillen, hvor den får lov til at balancere, så øllen står lodret og væsken dermed kan dampe kyllingens indre under grilningen. Citronsmør (fintrevet skal fra øko-citron vendt i blødt smør) smøres på kyllingen, inden låget lægges på.

En almindelig kylling på 1,3-1,5 kg – gerne en Løgismosekylling – skal have 45-60 minutter. Smør den gerne en gang mere efter en halv time.

Kyllingen bliver dejlig mør og lækker af sådan en behandling, og jeg vil mene, at det er en af de bedste måder at få kylling på.

Øl indgår bestemt ikke i LCHF-principperne, men da øllen kun damper kyllingen indvendig og ikke indgår nævneværdigt i retten, så kan du sagtens spise denne kylling, selvom du sværger til LCHF.

Dåsekyllingerne blev serveret sammen med spidskålssalat, der var fintsnittet og krammet (med fingrene!), inden den blev vendt i et par spsk af verdens bedste basilikumpesto.

… og så var der også en wannabe-tzatziki med squash i stedet for agurk.

Fyldte squash

et løg, hakket
smør
200-250 g hakket oksekød
1 stor aubergine
1 dåse tomatkoncentrat
1-2 dl vand
krydderier – gerne oregano og timian samt salt og peber

Desuden:
friskrevet emmenthaler
salat som tilbehør

Svits løg på en pande sammen med en klat smør og tilsæt derefter det hakkede oksekød. Brun kødet og tilsæt så tomatkoncentrat, lidt vand samt krydderier. Pas på at kødsaucen ikke bliver alt for flydende og vent med at putte salt og peber i. Lad det simre i 10 minutter, inden du smager til med salt og peber.

Flæk auberginerne på langs og skrab en god del af kødet ud, så skallen er max 1 cm tyk. Fordel kødsaucen i de to auberginehalvdele. Gem eventuel rest af kødsaucen i køleskabet. Læg auberginerne i et ildfast fad og drys revet ost udover dem. Sæt dem i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter.

Servér dem sammen med en enkel salat.

Note: Superenkel og velsmagende aftensmad, der kan varieres temmelig meget.