Februar: Tærter

Jeg har aldrig rigtig dyrket konceptet tærter. Det er ellers en let måde at lave mad på, og jeg kender flere, som ser det som en god og enkel måde at få aftensmad på. Efter et års tid i blogland har jeg dog efterhånden set så mange spændende tærter, at jeg har fået appetit på at få afprøvet nogle flere typer, så februars benspænd bliver tærter – vel at mærke mindst to gange om ugen!

Og i dag kunne jeg meget passende bage den første, hvor jeg – meget oplagt – fandt inspirationen i ‘Tænd på med tærter, tryl med tilbehør’. Jeg købte dog ricotta i stedet for hytteost, og fløden havde jeg sat af i huset (og lavede aftensmaden i lejligheden – smart smart), så den blev erstattet af skummetmælk. Men ellers gjorde jeg da næsten som den oprindelige opskrift… her er sådan, som jeg lavede den.

Kartoffeltærte med dijonsennep
5-6 personer

Dej:kartoffeltærte, tærte, hvedemel, ost, emmenthaler, smør, ricotta, mælk, æg, vegetar, dijonsennep, timian, muskatnød, kartofler, rødløg
250 g hvedemel
125 g smør
½ tsk salt
½ dl vand

Æggemasse:
250 g ricotta
1 dl skummetmælk
2 æg
3 tsk dijonsennep
1 tsk timian
½ tsk revet muskatnød
salt og peber

Fyld:
300 g revne rå kartofler
1 lille rødløg i små tern

50 g revet emmenthaler

Smuldr smørret i melet og ælt det sammen med salt og vand. Rul dejen ud på et meldækket bord eller gør som jeg, der pt. ikke har nogen køkkenbordsplads – mas den ud i tærtefadet med fingrene. Læg et stykke bagepapir oven på tærtedejen og hæld linser eller kikærter ud over, så papiret bliver holdt nede på midten af tærtefadet. Forbag tærten ved 200 grader i 30 minutter.

Pisk ingredienserne til æggemassen sammen og vend de revne kartofler samt rødløget i. Fordel massen ud over den forbagte tærtebund og drys den revne ost ud over. Bag tærten ved 200 grader i omkring 30 minutter.

Note: Tærten var meget mild og egnede sig fint som tilbehør. Jeg vil dog sætte pris på lidt mere smag, så en anden gang vil jeg nok putte flere krydderier i eller måske bruge mere dijonsennep, for den kunne næsten ikke smages. Jeg spiste den sammen med en timiankrydret kotelet samt en grøn, frisk salat.

Se de tærter, jeg lavede i denne måned

26 tanker om "Februar: Tærter"

  1. Jeg syntes altid, at det kræver en del krydring, når der bliver brugt æg til at samle fyldet med, så det undrer mig ikke, at du syntes den var mild.
    Men opskriften lyder interresant.
    Knus
    Vibeke

  2. Måske der mangler en smule ristet bacon ?? Jeg vil glæde mig til at læse om de kommende tærter du vil lave. Jeg er nemlig en af dem der er vild med tærter -s-

  3. Jeg er vild med tærter, og når jeg tager mig sammen, laver jeg så der er stykker til fryseren der er lige til at tage med som frokost, på arb.

    Håber det skrider fremad med huset.

    Hyggehygge

  4. Jeg synes, den lyder dejlig, Piskeris – jeg har aldrig prøvet at lave en tærte med kartoffelfyld. Den skal helt bestemt prøves her! Men tærter skal man (jeg) ikke have alt for tit 😉

  5. Jule Mig – jeg havde også sneget et stykke med på arbejde i dag 😀

    Jeg håber også på at kunne lave et par stykker, som jeg kan smide i fryseren – det er godt med noget 'reservemad' 🙂

  6. Madame – jeg er heller ikke storforbruger af tærter, men nu skal jeg altså prøve nogle flere end dem, der sidder på rygraden – det kan jo være, at jeg pludselig finder et par nye yndlingsopskrifter 🙂

  7. Hanne – jeg skal forsøge at underholde på bedste vis 😀

    Jeg får heller ikke lavet så meget mad, som jeg plejer – i aften skal jeg spise sammen med en af vennerne, og i morgen er vi inviteret på middag hos et vennepar, så der behøver vi ikke at tænke på madlavningen – herligt 🙂

  8. Det er faktisk længe siden at jeg havde lavet tærter, men så fandt jeg en på Madames blog og så fik jeg smag for tærter igen, den smagte rigtig godt.
    Den her lyder også god, så den skal prøves.

  9. Hvor godt at du lige er begyndt med tærter, som jeg netop har fået lyst til at udvide min viden indenfor 😀 Jeg ser frem til at læse dine mange tærte-blogge.

  10. Jeg laver tit den oliventærte, du tidligere har omtalt, den er også af vegetarslagsen, men smager altså virkelig dejligt.

    jeg er dog ikke altid glad for mørdej, og erstatter det næsten altid af pizzadej/gærdej, men det er jo en smagssag.

    jeg glæder mig til flere tærteopskrifter, for jeg er glad for tærte, og synes også, at det er ret let at lave!

  11. Zette – jeg er heller ikke så stor fan af mørdeje (i hvert fald ikke i de mildeste udgaver), så den del af tærterne vil jeg nok også eksperimentere lidt med. Jeg kan godt lide, når dejen er lidt 'grovere'.

  12. Pingback: Bærtærte med kokos | Piskeriset på eventyr

  13. Pingback: Bærtærte med kokos | Piskeriset på eventyr

  14. Pingback: Quiche Lorraine | Piskeriset på eventyr

  15. Pingback: Tomattærte, svampetærte og et hurra! | Piskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *