En aften med portvin

Jeg holder lige en kort pause fra månedens benspænd for at kunne fortælle om den portvinssmagning, som gemalen og jeg var til tidligere på ugen. Portvin har et lidt blandet ry. I mange år har det været en drik, som mange har forbundet med mormor-generationen, og der blev rynket på næsen, hvis talen faldt på portvin, for det var jo bare noget sødt, man drak til desserten.

Imidlertid har portvin fået lidt af en revival de senere år, hvor især den yngre generation har taget den søde drik til sig, og selv har jeg smagt ganske glimrende portvine, som bestemt var mere og andet end ‘bare en dessertvin’.

Foredragsholderen denne gang var Karsten Riis Laursen – en af landets flittigste foredragsholdere med en imponerende viden om portvin. Det er ikke første gang, at vinklubben bruger ham, og det var tydeligt, at det var et glædeligt gensyn blandt de andre deltagere. Vi blev også straks fanget af hans tørre humor og stilfærdige fremtoning, hvor han på ingen tid havde tilskuerne i sin hule hånd.

Denne aften var menuen ekstra spændende, og ikke bare blev vi forkælet med god mad – det var også interessant at opleve, hvordan portvin kan drikkes til mange forskellige typer mad. Da de første retter kom på bordet, blev der serveret fire forskellige typer portvin:

Burmester Tawny Port
Krohn Tawny Port
Burmester 10 Years Tawny Port
Krohn 10 Years Tawny Port

Hertil fik vi soyamarineret tunsteak med sødsyltede hakkede jordnødder, en mild og lækker andepaté samt rejer i mangosauce. Portvinen var – ikke så overraskende – ganske god til den fede paté, hvor den milde og søde drik matchede særdeles fint. At portvinen også fungerede godt sammen med tunretten havde jeg til gengæld ikke forventet, men det var en meget positiv oplevelse, som straks er skrevet bag øret. Kombinationen af portvin og reje-mangoretten overbeviste mig dog ikke helt.

De fire portvine lå i den billige ende – fra lige under 100 kr og op til ca. 160 kr – og er dermed udmærkede hverdagsportvine. De var generelt lettilgængelige og milde i smagen. Dog syntes jeg, at Krohns portvine generelt lod til at være lidt kraftigere og have mere bid end Burmester-portvinene, og det er så smag og behag, hvor kraftig man foretrækker portvinen.

Serverer du portvin til mad, skal retten afspejle den sødme, der er i vinen, og derfor bar aftenens retter også præg af dette. Til anden servering blev der derfor både serveret melon med lufttørret skinke, skinke med en sødlig sauce samt tre forskellige slags ost – tror det var en røget ost, en maasdammer samt en lidt hårdere ost, jeg ikke kunne placere. De fire portvine, der blev skænket til, var:

Burmester 1997 Colheita Port
Krohn 1997 Colheita Port
Burmester 1975 Colheita Port
Krohn 30 Years Tawny Port

Jo ældre portvinen bliver, jo kraftigere bliver den også smagsmæssigt, og der var langt mere pondus i disse fire vine. De var fyldige, voluminøse, søde og mættede langt mere. Især Krohn 30 års-vinen var en stærk og mørk sag, der havde en meget tæt og bitter smag med toner af sveske og valnød. Burmester 1975 havde omvendt en meget lækker smag med toner af karamel, og det var sjovt at opleve, hvor forskellige de to portvine var.

Vi sluttede aftenen af med dessert – ovenstående lækre mazarinkage med limecreme til, og den fik følgeskab af en Burmester 1937 Colheita Port. Ja, du læste rigtigt – den portvin blev lagt på fad før 2. Verdenskrig! Det er så heller ikke lige en portvin, du normalt kommer i nærheden af, hvor den koster 1000 kr – hvis du altså køber tre flasker på samme tid. Ellers står den pt. i 6000 kr. flasken hos Philipson Wine… Det var selvfølgelig ganske spændende at prøve en portvin i den aldersklasse, men jeg er ikke skolet nok inden for portvinssmagning til at kunne vurdere, om den så også er prisen værd.

Det var et meget lærerigt arrangement med en foredragsholder i sit es og et spændende udvalg af portvine med skøn mad til. Vi fik for alvor øjnene op for, at portvine kan drikkes i løbet af en hel middag, og det kan være, at jeg skal udforske denne del mere på et senere tidspunkt.

Skal jeg fremhæve et par af portvinene, så kan jeg personligt godt være fristet til at investere i en Krohn 10 Years Tawny Port og en Burmester 1975 Colheita Port på et tidspunkt, for den første er en mild, venlig og lokkende gyldenrød portvin, som snildt kan bruges til sødmefulde retter, mens den anden er en tung, dristig og karamelagtig mellemgylden portvin, der gør sig godt til de lidt tungere og kraftigere retter. Et fint makkerpar i min optik.

Og lad mig så slutte af med et citat fra foredragsholderen, som eventuelle portvinsskeptikere kan tygge på:

“En dag uden portvin er en spildt dag.”

13 tanker om "En aften med portvin"

  1. Uhhhh, portvin og storm – det er da en winner? Man skulle lige have et lille ildsted/kamin at slange sig foran på isbjørnen og så en omgang port eller whisky i glasset. Mums! Men jeg har hverken kamin, fake-kamin eller andet, så jeg må vel nøjes med vindens susen og sukken og min whisky i skabet 😛

    • Jeg vil faktisk allerhelst have portvinen UDEN stormvejr – synes godt nok det rusker temmelig meget udenfor!

      Og din whisky skal ikke stå i skabet – den skal være i et glas i din hånd 😉

  2. Det lyder som et spændende arrangement med en inspirerende foredragsholder. Jeg var ikke klar over, at portvine kan drikkes til en hel middag – så skal man jo i hvert fald være opmærksom på, at det er en meget stærk vin 🙂

    • Nej, jeg må indrømme, at det havde jeg heller ikke overvejet. Jeg vidste godt, at den passer fint til pate, foie gras og desserter, men at den også kunne fungere til fisk var ret overraskende 🙂

  3. Øj, hvor er jeg misundelig! Jeg elsker portvin – det er altså en gudedrik, hvis du spørger mig (og min portvinsklub ;)) Maden ser også vældig lækker ud

    • Haha, jeg havde godt en mistanke om, at der var noget portvinsklub kørende i det jyske 😉

      Hvilken er din yndlings?

    • Det var også ret god mad – vi bliver jo helt forvænt. Har dog også hørt, at det var lidt ud over sædvanen 🙂

  4. Eeeelsker portvin.
    Den ældste jeg har smagt var fra 41, og kostede 2000 kr. Den smagte suverænt, og er en klar kandidat til næste gang manden ikke lige kan finde noget at bruge 2000 kr, til (hmm det sker jo tit….. ) Burmeister og Krohn er gode mærker.

    Vinter er portvinstid, og december er ikke december her i husholdningen, hvis ikke der står en åben portvin i skabet, man lige kan nippe til efter maden (eller før maden, eller mens man laver mad, må hellere stoppe nu, kommer til at lyde fordrukken….)

    • Jeg er nu ellers ret vild med din kommentar – fordrukken eller ej 😀
      Tror jeg skal være bedre til at inddrage portvin i de menuer, jeg laver, når vi har gæster.

    • Jep, det glaserer godt og smager dejligt – i hvert fald hvis man bruger lidt penge på det. Glæder mig også til at åbne den flaske, som gemalen og jeg købte tidligere på året – håber den smager lige så godt som jeg husker det 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *