Dudes i København

Dudes, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI København dukker der jævnligt nye, spændende barer og restauranter op, og en af disse er ølbaren Dudes, som åbnede for få måneder siden. Her kan du få 24 forskellige øl fra fad samt et lille udvalg af pizzaer, og det lød ret fristende, så min belgiske ven og jeg valgte at smutte forbi en dag. Dudes ligger lige ud til Vesterbros Torv, så det bliver helt sikkert populært at sidde med en kold øl ude foran ølbaren i de kommende måneder, men foråret var endnu ikke kommet, da vi besøgte stedet for et par uger siden, så vi sad trygt og varmt indenfor.

Dudes, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHos Dudes er der som sagt 24 forskellige øl på fad, og de skifter ofte – ja faktisk kan der let udskiftes flere på samme dag, så der hele tiden er noget nyt og spændende for de faste kunder. Derudover kørte der løbende ‘happy hour’ på en eller flere øl hver time, så folk i højere grad blev fristet til at prøve noget forskelligt – sjovt og ganske fint koncept. Udvalget består i høj grad af en række gode danske mikrobryggerier såsom Amager Bryghus og To Øl, men der var også en række bryggerier, jeg ikke havde hørt om før. Det er i øvrigt også muligt at få en lille smagsprøve, når man vælger øl, så man ikke får valgt noget, som man ikke kan lide.

Dudes, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnJeg faldt for en sour, mens jeg mener, at min medsammensvorne snuppede en IPA. Spændende og lækre øl, som vi nippede til, mens vi ventede på maden.

Dudes, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnPå Dudes tæller menukortet pt. fem forskellige pizzaer. De er rimelig simple men smager skønt – dejlig saftige og mættende. Vi delte to – en med skinke, svampe og artiskokker…

Dudes, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… og en sammenfoldet med tomater, spinat og ricotta. Pizzaerne er vellavede men også en anelse dyre – jeg mener, at de lå på omkring 115-120 kr. Uanset hvad er det dog fedt, at Dudes også har mad på menuen, så man ikke skal opsøge en restaurant, inden man dukker op på ølbaren.

Dudes, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi skulle naturligvis også nå nogle af de mørke øl, og igen var udvalget ganske fint – der var både den bitre og den søde slags. Meget lækkert at slutte aftenen af med.

Vi havde en rigtig hyggelig aften hos Dudes. Der var ikke så mange besøgende denne aften, hvilket dog ikke gjorde os så meget, da vi så kunne sidde snakke uforstyrret. Det var også let at komme i kontakt med den festlige bartender, som skabte en god stemning og helt sikkert ved med til at give stedet personlighed og charme.

Jeg kommer meget gerne på Dudes igen – og næste gang er det forhåbentlig varmt nok til at sidde udenfor.

PS. Er du til fodbold, så hold øje med deres Facebook-side – en række af de store kampe vises i baren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *