Dorfs Gastrobar

dorfs gastrobar, ølbar, ginbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnJeg tog min belgiske ven med på Dorfs Gastrobar, da vi for nylig skulle finde et sted til en drink og lidt at spise. Inden da havde jeg dog købt et par tilbudskuponer hos Tipster, som gav os rabat på gin- og ølsmagning med tapas til.

Dorfs Gastrobar ligger i det centrale København – lige bag Helligåndskirken – og har en lang liste af øl og gin på menukortet, men kan også tilbyde cocktails, østers og tapas.

Jeg valgte tre forskellige gin med en tonic og tre forskellige slags pynt/smagsgivere til. Jeg blev lidt overrasket, da de havde udsolgt af en lang række af de gin og øl, de havde på kortet – ikke mindst fordi en del af de udsolgte varer er nogle, der er ret lette at skaffe (blandt andet i de mest almindelige supermarkeder). Jeg måtte derfor ændre to af mine tre gin-ønsker samt mit tonic-ønske, og min ven måtte også ændre på nogle af sine øl-ønsker.

dorfs gastrobar, ølbar, ginbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnJeg endte derfor med disse tre – ret forskellige – gin. Den første var en mild japansk gin, Jinzu, som kræver en meget forsigtig tonic til, så ginnen ikke bliver overdøvet. Meget fin og elegant sag, som også sagtens kan tåles at drikkes rent. Den er blandt andet lavet på den asiatiske citrusfrugt yuzu og derefter blandet med sake. Den fik jeg naturligvis med citron til.

Den anden var Moletto Gin – en italiensk gin, der smagte af tomat! Det var en yderst interessant oplevelse. Ginnen gik godt sammen med tapasserveringen, men det er næppe en gin, jeg kunne finde på at købe, hvis jeg blot skulle nyde en g&t en aften. Den gik fint sammen med agurk.

Den sidste var en Oak Gin fra Copenhagen Distillery, der er lagret på egetræsfad. En kraftig og mørk gin, som smagsmæssigt nærmest kan sammenlignes med en god rom eller whisky. Det er også en gin, der ligger i den høje ende – mener jeg har set den til 700 kr på nettet, så det er næppe en, jeg går ud og køber. Men lækker var den! Ved ikke helt hvad jeg syntes om korianderen til – den var sådan set ikke nødvendig.

dorfs gastrobar, ølbar, ginbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMin vens udvalg af øl-smagsprøver. Jeg syntes personligt, at udvalget af øl var lidt skuffende – der manglede flere mikrobryggerier og en større bredde i smagspaletten.

dorfs gastrobar, ølbar, ginbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnOg så var der som sagt også tapas. Vi delte et stort bræt med tapas med brød til.

dorfs gastrobar, ølbar, ginbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDet var en udmærket servering – meget standard, men et fint udvalg af både ost, pølse og skinke, lidt oliven og soltørrede tomater til samt et hæderligt brød.

Betjeningen var sød og smilende men desværre noget langsom. Der gik lang tid, før vores drikkevarer og tapas kom, men heldigvis var vi i godt selskab og skulle ikke nå noget.

Jeg kan godt lide konceptet med, at man kan købe et smagebræt – ikke mindst når man også kan få tapas til. Det gør Dorfs Gastrobar til et oplagt mål, hvis man søger et sted, hvor man kan nippe til lidt forskelligt mad og drikke, mens man hyggesnakker med en god ven. Det var dog skuffende, at der var så meget på menukortet, de ikke havde på lager – og det gjorde mig som gæst lidt utryg, at det også drejede sig om helt basale øl og gin, som burde være lette at skaffe og dermed have på lager. Det vidnede ikke ligefrem om et godt overblik mht. lagerbeholdning, men det er forhåbentlig noget, de kan få styr på med tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *