DM i Grill 2013

DM i GrillDM i Grill foregik i år på Kulinarisk Sydfyn, som jeg besøgte i sidste weekend. Et par af mine blogkolleger havde meldt sig som dommere, men da jeg allerede skulle være dommer til Nordisk Ostefestival, så nød jeg i stedet at kunne kigge forbi arrangementet flere gange for at snakke med de forskellige hold, udfritte dem for gode grilltips og smage på retterne. Holdene lavede ofte riiiigeligt af de retter, de skulle levere til konkurrencen, og så var der smagsprøver til publikum. Genialt koncept.

spareribs, grill, grillet, dm i grill

Deltagerne konkurrerede i en lang række emner – for eksempel fisk og spareribs – og skulle aflevere en prøve på hvert emne på et bestemt tidspunkt på dagen. Herefter bedømte en lang række dommere – både fagfolk og ‘den almene pøbel’ – resultaterne. Herover er en af de bakker, som dommerne skulle bedømme.

grill, dm i grillMange af holdene valgte også at præsentere deres retter ved at anrette dem smukt og fremvise dem i holdets egen stand.

spareribs, grill, grillet, dm i grillDen første dag var der spareribs på programmet, og vi havde timet det helt perfekt, da vi kiggede forbi, for mange af boderne havde masser af spareribs, som de gerne delte ud af.

spareribs, grill, grillet, dm i grill

Niveauet var ret højt, og det smagte fantastisk!

spareribs, grill, grillet, dm i grill

Jeg kunne snildt have spist mig mæt i spareribs, men jeg prøvede at gemme lidt appetit til aftensmaden – selvom det var svært. Se blot hvor smukke de var…

pulled pork, nakkefilet, grill, grillet, dm i grillNæste dag var vi både forbi, da der var brød på programmet – en af de frivillige emner – og så selvfølgelig også da konkurrencen sluttede af med pulled pork. Mmmm!

pulled pork, nakkefilet, grill, grillet, dm i grill Det kunne de – selvfølgelig – også godt finde ud, men det var ret interessant at smage de meget forskellige versioner.

stor grill, dm i grillDu har virkelig mulighed for at gå gadget-amok, hvis du er grill-entusiast, og det var fedt at kunne diskutere grilltips og grilludstyr med de dedikerede deltagere. Eneste problem er, at nu har jeg lyst til at gå ud og købe en grill, der virkelig sparker røv 😉

Vil du læse mere om grillkonkurrencen og ikke mindst det at være deltager, så tjek min bloggerkollega Madfars indlæg.

 

9 tanker om "DM i Grill 2013"

  1. Åh gud…. de spareribs ser lækre ud. har heldigvis lige fået en kæmpe frostkasse med spareribs ind ad døren (det betaler sig med en room-mate som arbejder i et asiatisk supermarked)

  2. Pingback: Big Green Egg – vores nye grill | Piskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *