Hvad skal der på bordet i 2016?

Hvad skal der på bordet i 2016 – eller måske nærmere – hvad skal jeg have af benspænd i år? Det går jeg og grubler over disse dage, og en del af dem er allerede på plads. En række af dem giver sig selv, fordi de er bundet op på bestemte råvarer (og jeg foretrækker at købe dem, når de er i sæson), men der er også nogle ledige måneder, så hvis du har en god idé til en udfordring, så sig gerne til 🙂

Jeg bruger benspændene som udfordring og inspiration til mig selv – og forhåbentlig også til dig. Benspændene plejer at være en ret positiv oplevelse, da jeg pludselig får øjnene op for nye råvarer, madkulturer eller tilberedningsmåder, og så er det en glimrende anledning til at eksperimentere og lege i køkkenet, hvilket jeg elsker.

Derfor – hvilket benspænd bør jeg kaste mig over i år?

Kan smørrebrød være Danmarks nationalret?

skinke-og-italiensk-salatKan smørrebrød være Danmarks nationalret? Det spørgsmål stillede en af mine kolleger mig tidligere på ugen, da vi diskuterede afstemningen om Danmarks nationalret. Her er finaleafstemningen i gang, og smørrebrød er en af valgmulighederne.

Umiddelbart mente han ikke, at det gav mening – det var jo ikke en reel ret (underforstået en enkelt ret, men nærmere en massebetegnelse i stil med grød). Jeg kunne godt følge hans argument, men jeg synes nu godt, at smørrebrød kan være vores nationalret. For det første er det en af de første retter, jeg kommer i tanke om, hvis jeg bliver bedt om at definere dansk mad. For det andet har smørrebrød den fordel, at den kan favne de fleste menneskers præferencer. Du kan lave smørrebrød med fisk, svinekød eller oksekød, i vegetarudgave og i mælkefri udgave. Du kan såmænd også lave en LCHF-udgave, hvis du bruger LCHF-brød!

Smørrebrød opfatter jeg på linje med tapas og sushi – begge er madkategorier, som jeg synes er stærkt knyttet til bestemte lande (hhv. Spanien og Japan). Jeg synes derfor, det giver fint mening at forbinde smørrebrød med Danmark.

Men spiser danskerne overhovedet smørrebrød mere? Jada! Det kan godt være, at det højbelagte smørrebrød ikke er så almindeligt længere – til gengæld har smørrebrødsrestauranterne stor succes, og vil du spise et sted som Restaurant Schønnemann, så skal du booke bord i god tid. Men frokostsmørrebrødet, som er knapt så pyntet, er bestemt ikke dømt ude. Det kan du både finde i madpakker (hvor frokostsmørrebrødet konkurrerer med de flade håndmadder), men også til julefrokoster og påskefrokoster.

Hvad synes du om smørrebrød som nationalret? Er det en fjollet idé, eller giver det god mening?

Nu kan du stemme på Danmarks nationalret

fiskefiletmadSom jeg tidligere har skrevet, så kører der her i efteråret en kampagne for at finde Danmarks nationalret. Frem til søndag den 26. oktober kan du stemme på den af de tre retter, der er knyttet til din landsdel, som du ønsker skal gå videre til finalen.

Jeg bor i regionen ‘København og Nordsjælland’, og her kan jeg vælge mellem hakkebøf med bløde løg, spejlæg og stegte rodfrugter, frikadeller med kold kartoffelsalat, radiser og purløg samt rødspætte med karryremoulade og agurkesalat.

Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, valgmulighederne for mit område var så spændende. Jeg synes ikke, at hakkebøf er ikke vanvittig interessant, og selvom frikadeller helt sikkert er en klassiker på de danske spiseborde, så var det også et lidt for kedeligt valg. Mange andre madkulturer har jo også kødboller/frikadeller i en eller anden form.

Mit valg faldt derfor på rødspætte med karryremoulade og agurkesalat. Jeg er for det første rigtig glad for, at der er en del fiskeretter med i konkurrencen. De fleste danskere – inklusiv undertegnede – spiser fisk alt for sjældent, så det vil være dejligt, hvis denne konkurrence kan inspirere flere til at spise fisk. Det er i hvert fald min personlige holdning.

Dernæst elsker jeg rødspætte med remoulade, og er remoulade ikke ærke-dansk? Jeg har tilmed et par små nevøer, som er meget begejstrede for rødspættefileter, og det er jo en god idé at vælge en nationalret, som de små borgere også kan lide 😉

Vil du stemme? Hvis ja – hvilken ret i din region vil du stemme på og hvorfor?

Hvad er Danmarks nationalret?

vildsvinefrikadellerDansk mad og ikke mindst danskernes madvaner har været et af de store diskussionsemner i løbet af sommeren. Det startede, da fødevareminister Dan Jørgensen udpegede en række paradokser i den danske madkultur – blandt andet hvor lille en del af danskernes disponible indkomst, der bliver brugt på råvarer (i forhold til andre europæiske lande) og hvor lidt dansk mad, danskerne efterhånden laver. Det affødte en – til tider – hidsig debat om, hvorvidt ministeren havde ret, og hvorvidt politikere skal blande sig i, hvad befolkningen spiser.

Nu er fødevareministeren på banen igen, da han har affyret startskuddet til en konkurrence om, hvad der skal være Danmarks nationalret. I løbet af efteråret kan du indsende dit bud på, hvad du mener nationalretten skal være via Instagram og Facebook, og derefter vil otte kokke skabe 24 forskellige bud på, hvad Danmarks nationalret skal være. Retterne præsenteres i midten af oktober, og derefter kan du stemme på din favorit blandt de 24 retter. Læs mere om konkurrencen om Danmarks nationalret. En konkurrence jeg som madblogger bliver nødt til at kommentere på – og ikke kun fordi Fødevarestyrelsen henvendte sig for at spørge, om jeg ville nævne tiltaget på bloggen. For jeg synes faktisk, at dette projekt er interessant, hvis man vælger en positiv vinkel fra start.

Hvad er dansk mad?
Da jeg først hørte om denne konkurrence, tænkte jeg straks: “Det er sikkert frikadeller, der vinder!”. Derefter ærgrede jeg mig lidt. Ikke fordi jeg har noget imod frikadeller – sådan en god, gammeldags frikadelle smager skønt – men fordi jeg synes, det ville være et kedeligt valg. Og hvorfor ikke udfordre normerne? Hvem siger, at vi ikke kan finde på noget nyt? Lad os udnytte muligheden for at snakke mere om, hvad der gør mad dansk, og hvilken mad vi vil være stolte af at kalde dansk mad!

Jeg begyndte at gruble over, hvilken ret jeg gerne vil have bliver kåret som nationalret. Skal det være mormormad? Skal det være noget med svinekød og/eller masser af mejeriprodukter? Kan det overhovedet kaldes en nationalret, hvis der ikke serveres kartofler til? Og må det være en ret uden kød?

Jeg håber, at folk vil udnytte chancen for at være kreative og ikke bare vælge en klassiker som frikadeller. Start med at kigge på alle de dejlige danske råvarer, der findes derude (jojo, de eksisterer skam – men ind imellem må man ud på landet eller dyrke dem selv, for det er ikke altid, at supermarkederne fokuserer så meget på friske danskproducerede varer). Grams lidt på grøntsagerne/kødet/frugterne/krydderurterne og overvej, hvordan du kan sammensætte disse råvarer til en skøn ret. Tænk både nyt og gammelt. Kan du bruge tips og tricks fra vores bedsteforældres og oldeforældres tid? Måske endda kombinere det med det nye nordiske køkken, som i den grad har været med til at sætte Danmark på det gastronomiske verdenskort? Smag, snus, leg og nyd at bruge nogle timer i køkkenet.

Hvad synes du skal være Danmarks nationalret?

Den hemmelige kok

den hemmelige kok, boganmeldelse, debatbog, madindustrienVed du, hvad der er i de fødevarer, du spiser? Og vil du egentlig vide det?

Hvis du helst vil leve i uvidenhed, så spring resten af dette indlæg over. Hvis du derimod gerne vil vide mere om, hvad du kan risikere at støde på af sære og ofte overflødige tilsætningsstoffer i maden, så læs denne anmeldelse af ‘Den hemmelige kok’, som jeg fik tilsendt af Politikens Forlag tidligere på året. Nu er der gået nogle måneder siden, at jeg læste den, og jeg vil i slutningen af anmeldelsen fortælle, om/hvordan den har påvirket mine indkøbsvaner.

Bogen er skrevet af den svenske madjournalist Mats-Eric Nilsson, der satte sig for at undersøge en lang række forarbejdede madprodukter og ikke mindst de producenter, der står bag madvarerne. Hvorfor er det, at brødene i supermarkedet kan holde sig friske i flere uger? Og er friskpresset juice også reelt set friskpresset?

Og lad mig bare sig med det samme – det er sørgeligt og til tider ulækkert at læse om, hvad fødevareindustrien kan finde på at putte i fødevarerne for at forstærke smagen, intensivere farven og forlænge holdbarheden. Lad mig komme med nogle eksempler:

Vidste du…

… at madprodukter, der indeholder vanilje, ofte er baseret på kunstigt fremstillet vanilje, som blandt andet laves på råddent grantræ?

….  at købekager sagtens kan indeholde over 50 forskellige ingredienser, så kagen kan holde sig blød og cremet, selv når den er ½-1 år gammel?

… at Burger King bruger 49 forskellige ingredienser for at skabe jordbærsmagen i deres jordbærmilkshakes?

Overraskende og tankevækkende
Jeg er i forvejen en ret skeptisk forbruger og går uden om mange produkter, når jeg handler ind, men jeg blev alligevel overrasket over flere ting i bogen. Jeg havde for eksempel ikke tænkt på, hvor let producenter kan manipulere med smagen af et produkt blot ved at tilsætte smagsforstærkere. Når Carte d’Or laver en vaniljeis med ægte vanilje, så er der faktisk ægte vaniljekorn i – men kun en lille smule, for ægte vanilje er dyrt. Til gengæld er der puttet lidt smagsforstærker i vaniljeisen, og pludselig får isen en tydelig vaniljesmag. Tadaaaa!

Eller hvad med friskpresset appelsinjuice? Det er jo et ret udvandet begreb i dag. Førhen var det kun producenter som Valsølille, der reelt set solgte friskpresset appelsinjuice (det er derfor, den kun kan holde sig i kort tid og i øvrigt står på køl i supermarkedet), men flere og flere juiceproducenter begyndte at markedsføre deres juice som friskpresset (for det lød jo godt). Og de hævdede, at det kunne de da sagtens gøre, for appelsinerne blev jo (frisk)presset lige efter høsten. At der så kunne gå op til 10 måneder, inden saften blev sendt ud i butikkerne (stadig under navnet friskpresset), det er så en anden sag. Friskpresset kan man ikke ligefrem kalde den. Konsekvensen er, at en producent som Valsølille er gået over til at kalde deres friskpressede saft for… nypresset.

Ovenstående er blot et lille udvalg af bogens eksempler på, hvordan fødevareindustrien bruger alskens tricks til at lave billige og visuelt indbydende varer, som forbrugerne får lyst til at købe.

Er fødevareindustrien ond?
Nej, det er ikke bogens pointe. Forfatteren fremhæver også forbrugerens ansvar i denne proces. Vi skal ikke lade os nøjes med produkter, der indeholder en masse unødige fyldstoffer og da slet ikke fødevarer, som reklamerer med at smage af for eksempel jordbær uden at indeholde et eneste bær! Når ingredienslisten på en madvare ligner en dansk stil, så er der grund til at blive bekymret – så er der sandsynligvis en masse ting i, som ikke bør være der.

Sådan undgår du de værste produkter i supermarkedet
Det er ingen hemmelighed, at slik og sodavand selvfølgelig er smækfyldt med kunstige tilsætningsstoffer i en grad, der kan få en kemiker til at klappe begejstret i hænderne. Der er undtagelser – for eksempel hvis du køber kvalitetschokolade – men helt overordnet er det fødevaregrupper, som er superkunstige. Det er de andre fødevarer, du skal være bekymret for – dem hvor du ikke normalt lægger mærke til, at der er hældt rigeligt med alskens fyld i produkterne.

Undgå færdigretter. Der er virkelig meget juks blandt færdigretterne. Jeg har dog set, at der er kommet lidt flere lødige produkter i butikkerne de senere år, men mange færdigretter er stadig lavet på billige og dårlige råvarer – ind imellem med tvivlsom oprindelse (husker du hestekødsskandalen?) og med en masse sære fyldstoffer for at forstærke smagen, forbedre konsistensen og forlænge holdbarheden.

Undgå brød og kage. Disse produkter er blandt de hårdest ramte mht. hokuspokus-indhold. Hvorfor er det lige, at der skal puttes så mange sære ting i brødene, at de kan holde sig flere uger? Bag i stedet hvedebrødet eller rugbrødet selv – det er billigere, sjovere og smager bedre.

Køb økologisk. Der er ret strikse krav til økologiske produkter, og derfor er der knapt så stor risiko for at støde på unødige fyldstoffer i disse fødevarer. Smagsforstærkere, sødemidler og farvestoffer er for eksempel forbudt. Men der er dog stadig en række tilsætningsstoffer, der er tilladte i økologiske varer, så husk at læse varedeklarationen. Men jeg vil anbefale at købe økologisk – så er du også med til at mindske brugen af sprøjtemidler i landbruget – win-win!

Undgå produkter med smagsforstærkere. Produkter, der indeholder dette, har typisk forsøgt at spare på indholdet af det, der ellers give fødevaren dens smag. Humbug og komplet unødvendigt.

Lav så meget som muligt fra bunden. Ok, det kan godt være, det er lidt frelst, og det er langt fra alle, der har tid til at lave al maden fra bunden, men prøv ind imellem at udskifte nogle af købeprodukterne med hjemmelavede ting. Hvis du laver en stor portion (for eksempel af marmelade), kan du evt. bytte et par glas med en ven/nabo/kollega, der til gengæld har bagt en stor portion boller. Jo mere, du laver selv, jo oftere undgår du færdigprodukter.

Køb direkte fra de små, økologiske producenter. Køb et halvt lam eller en kvart gris eller ko direkte fra bondemanden. Når du køber store portioner direkte fra producenten, bliver kiloprisen næsten lige så lav som supermarkedets – og kødet er af meget bedre kvalitet. Har du ikke plads til en halv gris eller ko i fryseren (det har vi for eksempel ikke), så find et par venner eller familiemedlemmer, som gerne vil dele.

Spis efter sæson. ‘Friske’ æbler i maj måned er sjældent gode. Det er friske æbler i oktober til gengæld. Spis så vidt muligt efter sæson, og så kan du lettere undgå, at frugterne er gasset/bestrålet/rejst med tidsmaskine.

Læs bogen for flere råd. Den indeholder også en indkøbsguide samt en E-nummerguide.

Hvordan har bogen påvirket mine indkøbsvaner?

Som jeg skrev i starten, så er jeg en ret skeptisk forbruger, og følger du med her på bloggen, ved du, at jeg elsker at lave mange ting fra bunden. Men efter at have læst bogen var de første besøg i supermarkedet ret tidskrævende. Dels skulle jeg selvfølgelig lige tjekke de færdigvarer, som jeg ind imellem køber (for eksempel ketchup og mayonnaise), ligesom jeg selv indbød til gys ved at kigge på varedeklarationen på en række af de varer, hvor jeg godt vidste, at den var helt gal.

Jeg har ikke ændret særlig meget ved mine indkøbsvaner, for det viste sig heldigvis, at de fleste af de varer, jeg normalt køber, var rimelig lødige. Men der er også produkter, som jeg stort set ikke køber længere – blandt andet spegepølse, hvor det ikke altid er lige let at finde en udgave, der ikke er ’smittet’ med alle mulige tilsætningsstoffer. Jeg køber også endnu mere økologisk. Men ind imellem køber jeg da også produkter, som jeg godt ved indeholder sødemidler/farvestoffer/etc. – for eksempel slik – men så har jeg taget et bevidst valg.

Hvorfor er bogen fotograferet sammen med en bog af H. P. Lovecraft?

‘Den hemmelige kok’ er en debatbog, der handler om mad – men det er også uhyggelig læsning. I skrivende stund har jeg endnu ikke fundet ud af, om den bør stå på en af hylderne med kogebøger, eller om jeg synes, den passer bedre sammen med min samling af horrorbøger. Umiddelbart hælder jeg mest til det sidste.