Kan smørrebrød være Danmarks nationalret?

skinke-og-italiensk-salatKan smørrebrød være Danmarks nationalret? Det spørgsmål stillede en af mine kolleger mig tidligere på ugen, da vi diskuterede afstemningen om Danmarks nationalret. Her er finaleafstemningen i gang, og smørrebrød er en af valgmulighederne.

Umiddelbart mente han ikke, at det gav mening – det var jo ikke en reel ret (underforstået en enkelt ret, men nærmere en massebetegnelse i stil med grød). Jeg kunne godt følge hans argument, men jeg synes nu godt, at smørrebrød kan være vores nationalret. For det første er det en af de første retter, jeg kommer i tanke om, hvis jeg bliver bedt om at definere dansk mad. For det andet har smørrebrød den fordel, at den kan favne de fleste menneskers præferencer. Du kan lave smørrebrød med fisk, svinekød eller oksekød, i vegetarudgave og i mælkefri udgave. Du kan såmænd også lave en LCHF-udgave, hvis du bruger LCHF-brød!

Smørrebrød opfatter jeg på linje med tapas og sushi – begge er madkategorier, som jeg synes er stærkt knyttet til bestemte lande (hhv. Spanien og Japan). Jeg synes derfor, det giver fint mening at forbinde smørrebrød med Danmark.

Men spiser danskerne overhovedet smørrebrød mere? Jada! Det kan godt være, at det højbelagte smørrebrød ikke er så almindeligt længere – til gengæld har smørrebrødsrestauranterne stor succes, og vil du spise et sted som Restaurant Schønnemann, så skal du booke bord i god tid. Men frokostsmørrebrødet, som er knapt så pyntet, er bestemt ikke dømt ude. Det kan du både finde i madpakker (hvor frokostsmørrebrødet konkurrerer med de flade håndmadder), men også til julefrokoster og påskefrokoster.

Hvad synes du om smørrebrød som nationalret? Er det en fjollet idé, eller giver det god mening?

Nu kan du stemme på Danmarks nationalret

fiskefiletmadSom jeg tidligere har skrevet, så kører der her i efteråret en kampagne for at finde Danmarks nationalret. Frem til søndag den 26. oktober kan du stemme på den af de tre retter, der er knyttet til din landsdel, som du ønsker skal gå videre til finalen.

Jeg bor i regionen ‘København og Nordsjælland’, og her kan jeg vælge mellem hakkebøf med bløde løg, spejlæg og stegte rodfrugter, frikadeller med kold kartoffelsalat, radiser og purløg samt rødspætte med karryremoulade og agurkesalat.

Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, valgmulighederne for mit område var så spændende. Jeg synes ikke, at hakkebøf er ikke vanvittig interessant, og selvom frikadeller helt sikkert er en klassiker på de danske spiseborde, så var det også et lidt for kedeligt valg. Mange andre madkulturer har jo også kødboller/frikadeller i en eller anden form.

Mit valg faldt derfor på rødspætte med karryremoulade og agurkesalat. Jeg er for det første rigtig glad for, at der er en del fiskeretter med i konkurrencen. De fleste danskere – inklusiv undertegnede – spiser fisk alt for sjældent, så det vil være dejligt, hvis denne konkurrence kan inspirere flere til at spise fisk. Det er i hvert fald min personlige holdning.

Dernæst elsker jeg rødspætte med remoulade, og er remoulade ikke ærke-dansk? Jeg har tilmed et par små nevøer, som er meget begejstrede for rødspættefileter, og det er jo en god idé at vælge en nationalret, som de små borgere også kan lide ;)

Vil du stemme? Hvis ja – hvilken ret i din region vil du stemme på og hvorfor?

Hvad er Danmarks nationalret?

vildsvinefrikadellerDansk mad og ikke mindst danskernes madvaner har været et af de store diskussionsemner i løbet af sommeren. Det startede, da fødevareminister Dan Jørgensen udpegede en række paradokser i den danske madkultur – blandt andet hvor lille en del af danskernes disponible indkomst, der bliver brugt på råvarer (i forhold til andre europæiske lande) og hvor lidt dansk mad, danskerne efterhånden laver. Det affødte en – til tider – hidsig debat om, hvorvidt ministeren havde ret, og hvorvidt politikere skal blande sig i, hvad befolkningen spiser.

Nu er fødevareministeren på banen igen, da han har affyret startskuddet til en konkurrence om, hvad der skal være Danmarks nationalret. I løbet af efteråret kan du indsende dit bud på, hvad du mener nationalretten skal være via Instagram og Facebook, og derefter vil otte kokke skabe 24 forskellige bud på, hvad Danmarks nationalret skal være. Retterne præsenteres i midten af oktober, og derefter kan du stemme på din favorit blandt de 24 retter. Læs mere om konkurrencen om Danmarks nationalret

Hvad er dansk mad?
Da jeg først hørte om denne konkurrence, tænkte jeg straks: “Det er sikkert frikadeller, der vinder!”. Derefter ærgrede jeg mig lidt. Ikke fordi jeg har noget imod frikadeller – sådan en god, gammeldags frikadelle smager skønt – men fordi jeg synes, det ville være et kedeligt valg. Og hvorfor ikke udfordre normerne? Hvem siger, at vi ikke kan finde på noget nyt? Lad os udnytte muligheden for at snakke mere om, hvad der gør mad dansk, og hvilken mad vi vil være stolte af at kalde dansk mad!

Jeg begyndte at gruble over, hvilken ret jeg gerne vil have bliver kåret som nationalret. Skal det være mormormad? Skal det være noget med svinekød og/eller masser af mejeriprodukter? Kan det overhovedet kaldes en nationalret, hvis der ikke serveres kartofler til? Og må det være en ret uden kød?

Jeg håber, at folk vil udnytte chancen for at være kreative og ikke bare vælge en klassiker som frikadeller. Start med at kigge på alle de dejlige danske råvarer, der findes derude (jojo, de eksisterer skam – men ind imellem må man ud på landet eller dyrke dem selv, for det er ikke altid, at supermarkederne fokuserer så meget på friske danskproducerede varer). Grams lidt på grøntsagerne/kødet/frugterne/krydderurterne og overvej, hvordan du kan sammensætte disse råvarer til en skøn ret. Tænk både nyt og gammelt. Kan du bruge tips og tricks fra vores bedsteforældres og oldeforældres tid? Måske endda kombinere det med det nye nordiske køkken, som i den grad har været med til at sætte Danmark på det gastronomiske verdenskort? Smag, snus, leg og nyd at bruge nogle timer i køkkenet.

Hvad synes du skal være Danmarks nationalret?

Den hemmelige kok

den hemmelige kok, boganmeldelse, debatbog, madindustrienVed du, hvad der er i de fødevarer, du spiser? Og vil du egentlig vide det?

Hvis du helst vil leve i uvidenhed, så spring resten af dette indlæg over. Hvis du derimod gerne vil vide mere om, hvad du kan risikere at støde på af sære og ofte overflødige tilsætningsstoffer i maden, så læs denne anmeldelse af ‘Den hemmelige kok’, som jeg fik tilsendt af Politikens Forlag tidligere på året. Nu er der gået nogle måneder siden, at jeg læste den, og jeg vil i slutningen af anmeldelsen fortælle, om/hvordan den har påvirket mine indkøbsvaner.

Bogen er skrevet af den svenske madjournalist Mats-Eric Nilsson, der satte sig for at undersøge en lang række forarbejdede madprodukter og ikke mindst de producenter, der står bag madvarerne. Hvorfor er det, at brødene i supermarkedet kan holde sig friske i flere uger? Og er friskpresset juice også reelt set friskpresset?

Og lad mig bare sig med det samme – det er sørgeligt og til tider ulækkert at læse om, hvad fødevareindustrien kan finde på at putte i fødevarerne for at forstærke smagen, intensivere farven og forlænge holdbarheden. Lad mig komme med nogle eksempler:

Vidste du…

… at madprodukter, der indeholder vanilje, ofte er baseret på kunstigt fremstillet vanilje, som blandt andet laves på råddent grantræ?

….  at købekager sagtens kan indeholde over 50 forskellige ingredienser, så kagen kan holde sig blød og cremet, selv når den er ½-1 år gammel?

… at Burger King bruger 49 forskellige ingredienser for at skabe jordbærsmagen i deres jordbærmilkshakes?

Overraskende og tankevækkende
Jeg er i forvejen en ret skeptisk forbruger og går uden om mange produkter, når jeg handler ind, men jeg blev alligevel overrasket over flere ting i bogen. Jeg havde for eksempel ikke tænkt på, hvor let producenter kan manipulere med smagen af et produkt blot ved at tilsætte smagsforstærkere. Når Carte d’Or laver en vaniljeis med ægte vanilje, så er der faktisk ægte vaniljekorn i – men kun en lille smule, for ægte vanilje er dyrt. Til gengæld er der puttet lidt smagsforstærker i vaniljeisen, og pludselig får isen en tydelig vaniljesmag. Tadaaaa!

Eller hvad med friskpresset appelsinjuice? Det er jo et ret udvandet begreb i dag. Førhen var det kun producenter som Valsølille, der reelt set solgte friskpresset appelsinjuice (det er derfor, den kun kan holde sig i kort tid og i øvrigt står på køl i supermarkedet), men flere og flere juiceproducenter begyndte at markedsføre deres juice som friskpresset (for det lød jo godt). Og de hævdede, at det kunne de da sagtens gøre, for appelsinerne blev jo (frisk)presset lige efter høsten. At der så kunne gå op til 10 måneder, inden saften blev sendt ud i butikkerne (stadig under navnet friskpresset), det er så en anden sag. Friskpresset kan man ikke ligefrem kalde den. Konsekvensen er, at en producent som Valsølille er gået over til at kalde deres friskpressede saft for… nypresset.

Ovenstående er blot et lille udvalg af bogens eksempler på, hvordan fødevareindustrien bruger alskens tricks til at lave billige og visuelt indbydende varer, som forbrugerne får lyst til at købe.

Er fødevareindustrien ond?
Nej, det er ikke bogens pointe. Forfatteren fremhæver også forbrugerens ansvar i denne proces. Vi skal ikke lade os nøjes med produkter, der indeholder en masse unødige fyldstoffer og da slet ikke fødevarer, som reklamerer med at smage af for eksempel jordbær uden at indeholde et eneste bær! Når ingredienslisten på en madvare ligner en dansk stil, så er der grund til at blive bekymret – så er der sandsynligvis en masse ting i, som ikke bør være der.

Sådan undgår du de værste produkter i supermarkedet
Det er ingen hemmelighed, at slik og sodavand selvfølgelig er smækfyldt med kunstige tilsætningsstoffer i en grad, der kan få en kemiker til at klappe begejstret i hænderne. Der er undtagelser – for eksempel hvis du køber kvalitetschokolade – men helt overordnet er det fødevaregrupper, som er superkunstige. Det er de andre fødevarer, du skal være bekymret for – dem hvor du ikke normalt lægger mærke til, at der er hældt rigeligt med alskens fyld i produkterne.

Undgå færdigretter. Der er virkelig meget juks blandt færdigretterne. Jeg har dog set, at der er kommet lidt flere lødige produkter i butikkerne de senere år, men mange færdigretter er stadig lavet på billige og dårlige råvarer – ind imellem med tvivlsom oprindelse (husker du hestekødsskandalen?) og med en masse sære fyldstoffer for at forstærke smagen, forbedre konsistensen og forlænge holdbarheden.

Undgå brød og kage. Disse produkter er blandt de hårdest ramte mht. hokuspokus-indhold. Hvorfor er det lige, at der skal puttes så mange sære ting i brødene, at de kan holde sig flere uger? Bag i stedet hvedebrødet eller rugbrødet selv – det er billigere, sjovere og smager bedre.

Køb økologisk. Der er ret strikse krav til økologiske produkter, og derfor er der knapt så stor risiko for at støde på unødige fyldstoffer i disse fødevarer. Smagsforstærkere, sødemidler og farvestoffer er for eksempel forbudt. Men der er dog stadig en række tilsætningsstoffer, der er tilladte i økologiske varer, så husk at læse varedeklarationen. Men jeg vil anbefale at købe økologisk – så er du også med til at mindske brugen af sprøjtemidler i landbruget – win-win!

Undgå produkter med smagsforstærkere. Produkter, der indeholder dette, har typisk forsøgt at spare på indholdet af det, der ellers give fødevaren dens smag. Humbug og komplet unødvendigt.

Lav så meget som muligt fra bunden. Ok, det kan godt være, det er lidt frelst, og det er langt fra alle, der har tid til at lave al maden fra bunden, men prøv ind imellem at udskifte nogle af købeprodukterne med hjemmelavede ting. Hvis du laver en stor portion (for eksempel af marmelade), kan du evt. bytte et par glas med en ven/nabo/kollega, der til gengæld har bagt en stor portion boller. Jo mere, du laver selv, jo oftere undgår du færdigprodukter.

Køb direkte fra de små, økologiske producenter. Køb et halvt lam eller en kvart gris eller ko direkte fra bondemanden. Når du køber store portioner direkte fra producenten, bliver kiloprisen næsten lige så lav som supermarkedets – og kødet er af meget bedre kvalitet. Har du ikke plads til en halv gris eller ko i fryseren (det har vi for eksempel ikke), så find et par venner eller familiemedlemmer, som gerne vil dele.

Spis efter sæson. ‘Friske’ æbler i maj måned er sjældent gode. Det er friske æbler i oktober til gengæld. Spis så vidt muligt efter sæson, og så kan du lettere undgå, at frugterne er gasset/bestrålet/rejst med tidsmaskine.

Læs bogen for flere råd. Den indeholder også en indkøbsguide samt en E-nummerguide.

Hvordan har bogen påvirket mine indkøbsvaner?

Som jeg skrev i starten, så er jeg en ret skeptisk forbruger, og følger du med her på bloggen, ved du, at jeg elsker at lave mange ting fra bunden. Men efter at have læst bogen var de første besøg i supermarkedet ret tidskrævende. Dels skulle jeg selvfølgelig lige tjekke de færdigvarer, som jeg ind imellem køber (for eksempel ketchup og mayonnaise), ligesom jeg selv indbød til gys ved at kigge på varedeklarationen på en række af de varer, hvor jeg godt vidste, at den var helt gal.

Jeg har ikke ændret særlig meget ved mine indkøbsvaner, for det viste sig heldigvis, at de fleste af de varer, jeg normalt køber, var rimelig lødige. Men der er også produkter, som jeg stort set ikke køber længere – blandt andet spegepølse, hvor det ikke altid er lige let at finde en udgave, der ikke er ‘smittet’ med alle mulige tilsætningsstoffer. Jeg køber også endnu mere økologisk. Men ind imellem køber jeg da også produkter, som jeg godt ved indeholder sødemidler/farvestoffer/etc. – for eksempel slik – men så har jeg taget et bevidst valg.

Hvorfor er bogen fotograferet sammen med en bog af H. P. Lovecraft?

‘Den hemmelige kok’ er en debatbog, der handler om mad – men det er også uhyggelig læsning. I skrivende stund har jeg endnu ikke fundet ud af, om den bør stå på en af hylderne med kogebøger, eller om jeg synes, den passer bedre sammen med min samling af horrorbøger. Umiddelbart hælder jeg mest til det sidste.

Hvilket benspænd vil du foreslå?

chokoladeJeg er gået i gang med at planlægge næste års benspænd, og selvom jeg allerede har mange ideer, så er jeg meget interesseret i at høre dine gode forslag. Hvad vil du gerne have, at jeg tager under kærlig behandling? En særlig madkultur, en særlig tilberedningsmetode, en særlig råvare – eller noget helt fjerde?

Jeg er rimelig åben for ideer, da jeg er ret eventyrlysten og ikke særlig kræsen.

Hvis du ikke ved, hvad jeg mener med benspænd, eller du ikke kan huske, hvad jeg allerede har haft som benspænd, så kan du læse mere om konceptet ‘månedens benspænd’.

Ps. Og hvis du undrer dig over, at jeg har valgt at bruge et billede af forskellige chokolader til dette indlæg, så kan jeg røbe, at et af benspændene til næste år bliver chokolade… ;)

 

Evaluering af LCHF

spist op

Ja, ris var der ikke mange af i denne måned…

Benspændet i juni måned var at leve efter LCHF-principperne i 24 dage, og nu hvor denne periode er ovre, vil jeg dele mine erfaringer med jer. Vær opmærksom på, at det er mine erfaringer og dermed ikke den endegyldige sandhed for, hvordan LCHF påvirker lige præcis din krop og dit humør. Menneskers sind og kroppe er forskellige, og da jeg kun har fulgt principperne i 3½ uge, så kan jeg ikke sige noget om langtidsvirkningerne. Jeg har både hørt meget positive og meget negative erfaringer med denne livsstil, hvilket også viser, at folk reagerer forskelligt ved at følge disse principper.

Normalt humør og velbefindende
Jeg har ikke kunnet mærke den store forskel – humørmæssigt – ved at følge LCHF-principperne. Jeg har ikke en gang været sur over at skulle undvære sukker :) Jeg syntes dog, at jeg fik lidt kraftigere hjertebanken på fjerdedagen, og da jeg aldrig har det til daglig, blev jeg lidt urolig. Derefter skar jeg lidt ned på fedtet. Om fedt og hjertebanken havde noget med hinanden at gøre, er jeg ikke 100% sikker på, men jeg oplevede i hvert fald kun dette denne ene gang.

Mindre appetit
Jeg har ikke været nær så sulten, mens jeg har fulgt LCHF-principperne og har derfor spist mindre portioner. Især om morgenen, hvor jeg normalt spiser en fedtfattig udgave af tykmælk eller yoghurt toppet med frisk frugt, har jeg kunnet mærke en forskel. Godt nok holdt jeg mig til 2%-udgaven af græsk yoghurt, men det var stadig federe end det, jeg spiste normalt, og derfor var jeg også mæt i længere tid. Det er derfor en af de ting, jeg vil tage med mig, for her kunne jeg klart mærke en positiv forskel i forhold til mine normale morgenmåltider.

Jeg havde også brug for færre mellemmåltider og var mæt i længere tid. Midtvejs i perioden havde jeg et par dage, hvor jeg ikke kunne undgå brød og sukker på grund af sociale arrangementer, og her kunne jeg med det samme mærke, at jeg blev mere sulten.

Fedtforbrænding eller ej
En af de mest grænseoverskridende ting ved at spise efter LCHF-principperne er faktisk at spise mere fedt. Det strider så meget imod, hvad jeg normalt er blevet opdraget til, at det var langt sværere end forventet. Samtidig brød jeg mig heller ikke om at spise så meget fedt, ligesom min krop heller ikke havde lyst til det, så jeg er ret sikker på, at jeg ofte ikke fik spist så meget fedt, som jeg ‘burde’. Umiddelbart burde det ikke være et problem, eftersom jeg har en lav forbrænding i forvejen, så jeg har ikke nødvendigvis brug for lige så meget fedt som andre, men jeg er rimelig sikker på, at jeg ikke opnåede decideret fedtforbrænding – ketose.

Lavere vægt
En del kaster sig over LCHF for at tabe sig, og sandt at sige håbede jeg da også på at kunne smide et par kilo undervejs. Kiloene raslede ikke ligefrem af – det havde ærlig talt også skræmt mig – men der er røget et par kilo. Det skyldes først og fremmest at jeg har holdt meget øje med, hvad jeg spiste i denne periode, og at stort set alt overflødigt (mellemmåltider, slik m.m.) blev skåret væk, men selvfølgelig betyder det også noget, når indtaget af hurtige kulhydrater bliver kraftigt reduceret, og at portionerne er lidt mindre.

Manglende sukkertrang
Det var overraskende let at skære sukkeret bort. Godt nok spiser jeg ikke særlig meget slik i forvejen, men det overraskede mig egentlig, at jeg ikke savnede det mere. Bagefter har jeg fundet ud af, at sådan en hurtig sukkerafvænning også gør én mere kræsen, for da jeg spiste en lille Bounty efter afslutningen, smagte den grimt! Mine smagsløg har efterhånden sagt farvel til det meste chokolade, der kan købes i supermarkederne. Det kan godt være, det er en anelse snobbet, men jeg synes nu, at det er meget praktisk. Så spiser jeg kun chokolade, når jeg køber god kvalitet, og så husker jeg også at nyde det ekstra meget.

Knapt så varieret kost
En af ulemperne ved at følge LCHF-principperne er, at du ekskluderer en hel del råvarer fra din kost. Du risikerer, at du ikke husker at variere din kost lige så meget (og dermed får alle de næringsstoffer, som du bør), ligesom du let kan komme til at fokusere for meget på alle de ting, du ikke må spise. Det udfordrer til gengæld din kreativitet – hvilket jeg elsker – men der er også lige lovlig mange ting, som du pludselig ikke kan spise. Det fører mig til:

Sværere at spise efter sæsonen
Jeg foretrækker at spise efter sæsonen – i hvert fald i store træk. Det er sundere, billigere, smager bedre og er godt for miljøet. Det er dog en udfordring, hvis du følger LCHF-principperne, for hvad gør du så i den lange vinterperiode, hvor det stort set kun er kål og rodfrugter, som du kan få i frisk udgave? Det var helt overlagt, at jeg lagde LCHF-benspændet i juni måned, hvor supermarkederne for alvor begynder at bugne med friske danske grøntsager. Det betyder dog ikke, at sommeren er en perfekt tid at følge LCHF-principperne. Det er faktisk på kanten af tortur at måtte undvære de lækre nye danske kartofler, de saftige frugter og de kølige drinks på terrassen, så de tre ting vender altså tilbage i min kost i juli måned.

At være den besværlige gæst
Det er på mange måder en stor ulempe at følge LCHF-principperne, så snart du ikke spiser hjemme. I den første uge var der tre aftener, hvor vi spiste hos venner, og her var de søde nok til at tage hensyn til vores kost-eksperiment, selvom flere af dem uden tvivl syntes, at det var lidt underligt og ikke mindst udfordrende. Kulhydrater fylder rigtig meget i dansk madlavning, så når du pludselig beder folk om at lave mad, der udelukker brød, kartofler, pasta og ris, så gør du det ikke let for dem.

Gemalen og jeg kan godt lide at spise på restauranter eller cafeer, men det har vi helt undgået i denne periode, for restaurantmad tager sjældent hensyn til LCHF-principperne, og vi orkede ikke rigtig at møde op på en restaurant og risikere, at køkkenet ikke ville tage særlige hensyn til vores kost-eksperiment.

Kedelige drikkevarer
Vand, vand og masser af vand. Det bliver lidt kedeligt i længden. Jeg har altid været god til at drikke masser af vand, men ind imellem vil jeg altså gerne have et glas et-eller-andet-der-smager-af-noget, og her er det ret træls at følge LCHF-principperne. Jeg kunne principielt set tage et glas grøntsagsjuice, men det tiltalte mig ikke rigtig – jeg foretrækker at tygge grøntsager og ikke at drikke dem. Danskvand bliver også kedeligt i længden. Det endte med at jeg begyndte at drikke mere light cola, og det var ikke særlig konstruktivt! Udfordringen med mere spændende drikkevarer nåede jeg desværre ikke at knække.

Konklusion: Jeg kan sagtens se fordele i at skære ned på kulhydraterne. Det er i forvejen noget, vi har gjort de sidste par år, men det er noget, jeg gerne vil fortsætte med. Ikke lige i juli måned, for der skal vi skeje lidt ud, men fra august vil jeg være endnu mere selektiv mht. hvornår kulhydraterne inkluderes i madlavningen.

Jeg vil også skære ned på (unødigt) indtag af sukker. Ingen grund til at spise noget af ren vane – det skal kun være som (velfortjent) fornøjelse, hvor det nydes i fulde drag og ikke fordi jeg er træt, eller trist eller keder mig – eller hvad der nu kan være af dårlige grunde til at æde sukker.

Jeg kommer ikke til at følge LCHF-principperne strikst. Der er for meget, der ekskluderes, hvilket jeg også oplevede, da jeg prøvede at være veganer. Men jeg oplevede dog også, at der var flere ting, som min krop reagerede positivt på, og de ting vil jeg tage med mig.

Juni: LCHF – aka fedtdiæten

ostMånedens benspænd er et lidt mere gennemgribende eksperiment end ellers. I modsætning til dengang, hvor jeg havde tema om henholdsvis veganermad og vegetarmad, så er denne måneds benspænd noget, jeg vil følge hele døgnet frem til og  med den 24. juni. Den sidste uge af juni skal jeg nemlig så mange spændende ting, der ikke passer ind i månedens benspænd, men så vil jeg også være rimelig principfast indtil da.

Udfordringen denne måned er nemlig LCHF. Bag denne mystiske forkortelse gemmer sig den livsstil, som muligvis er tidens mest populære, og som jeg nu vil prøve i 24 dage.

Jeg har generelt ikke megen fidus til de forskellige nye diæter og livsstilsændringer, der popper op med jævne mellemrum. Rawfood sagde mig ingenting, og palæo er jeg også noget skeptisk over for, men LCHF virker faktisk som et interessant alternativ.

LCHF står for Low Carb High Fat og går i korte træk ud på, at du skal sænke kulhydratindtaget og i stedet skrue op for fedtindtaget. De senere år er der flere og flere læger, forskere og sundhedsguruer, der har udpeget sukker, brød, pasta, ris og kartofler som de ting, man bør skrue ned for, hvis man vil leve sundt (og evt. tabe sig). Derfor virker det meget oplagt at fjerne disse ting fra middagstallerkenen. At man så skal til at spise mere fedtholdigt er til gengæld en anelse grænseoverskridende, for det går jo imod alle de sundheds- og slanketips, som man er blevet bombarderet med de sidste mange år!

Men fedt mætter. Og fedt smager godt. Når du skærer kraftigt ned på kulhydraterne, bliver du nødt til at spise noget, der mætter, og det gør fedt. Fjerner du samtidig sukker, kan du også have brug for at lave mad, der smager af mere, og her kommer fedtet også ind i billedet.

Da jeg levede en måned som veganer, kunne jeg konkludere, at veganermad faktisk er langt mere interessant og varieret, end jeg først troede. Jeg måtte dog også erkende, at jeg aldrig bliver veganer – ikke kun fordi jeg godt kan lide kød, men mest af alt fordi jeg så skal undvære mejeriprodukter, og det kan jeg ikke. Eller rettere – det vil jeg ikke. Dette problem vil jeg ikke få med LCHF, for her må man gerne spise ost og (fed) yoghurt/A38, og så er min morgenmad reddet. Næsten da – for jeg spiser også en del frugt, og det skal man også skære ned på pga. frugtsukkeret. Bær er til gengæld ok, og da jordbærsæsonen er lige rundt om hjørnet, er jeg rimelig fortrøstningsfuld på det område.

Der er flere af mine blogkolleger, som har skruet ned for kulhydraterne og lever efter LCHF-principperne, og jeg har spurgt fire af dem, hvorfor de startede på LCHF, og hvad det har betydet for dem.

Madbanditten skrev følgende til mig:
“Jeg har levet sundt og efter forskrifterne det meste af mit voksne liv. Og jeg havde det mildest talt elendigt. Jeg havde ondt i maven, problemer med at blive mæt og et humør, der rasede op og ned i takt med, at mit blodsukker steg og faldt. Da jeg for tre år siden lagde kosten om til LCHF, oplevede jeg for første gang at få langvarig mæthed, god og stabil energi til hele dagen, færre maveproblemer, bedre appetitregulering, mindre sukkertrang, stabil vægt, bedre søvn og bedre humør.”

Xenia svarede dette:
“Både min motivation til at starte på LCHF i første omgang, årsagen til, at jeg holder ved, samt dét, der har haft – og har – allerstørst betydning for mig, er faktisk det samme. Nemlig mætheden! Jeg er en af de mange, der stort set altid har bestræbt mig på at spise efter de konventionelle kostanbefalinger – og som følge deraf bare accepteret som norm, at den såkaldte ’mæthed’ åbenbart kun varede et par timer. Og at mine tanker evigt og altid kredsede om mad. På LCHF er jeg nu mæt mange timer i træk – og mæt på sådan en måde, at jeg kun tænker på mad, når jeg selv vælger det – og desuden helt uden cravings til følge. Dét er forbandet skønt, er det!”

Hejdi skrev:
“Jeg begyndte på low carb/LCHF i et forsøg på at smide nogle ekstra kilo, og fordi jeg i en længere periode har kunnet mærke at maven ikke var glad for de “hvide” kulhydrater fra lyst brød, pasta osv. Grunden til jeg valgte at forsøge med LCHF var at jeg fra tidligere vægttabsforsøg har erfaret at fedtfattig kost ikke fungerer ordentligt for mig – der skal mæthed fra fedt og proteiner til, så man ikke føler afsavn når man siger stort set farvel til sukker og kornprodukter. Jeg opnåede i løbet af de første 4-5 måneder at tabe 11 kg, alene ved at lægge kosten om, og min mave har det meget bedre med denne type mad. Nogle kilo har dog sneget sig på igen, men uanset hvad vægten siger, så har jeg det meget bedre med denne livsstil.”

Og sidst men ikke mindst svarede Tatjana:
”Jeg startede på LCHF, fordi min vægt, efter at jeg lagde cigaretterne på hylden, fulgte en konstant opadgående kurve. Jeg var hele tiden sulten og tog alligevel på. Da jeg ændrede mine kostvaner, oplevede jeg at være mæt. Min energi og mit gode humør vendte tilbage, og mit blodsukker blev stabilt, så jeg ikke længere havde en ustyrlig sukkertrang om eftermiddagen. Jeg tæller ikke kulhydrater, men spiser alt hvad jeg har lyst til af grøntsager og kød/fisk/fjerkræ.”

Jeg er spændt på, hvordan det vil være at følge LCHF-principperne i 24 dage. Jeg synes ikke selv, at jeg spiser så meget sukker, men det er alligevel noget, jeg kan og bør skrue ned for. Det at fjerne brød, ris, pasta og kartofler er egentlig heller ikke så udfordrende, når det drejer sig om hverdagsmaden i mit eget køkken, for det har vi faktisk skruet en del ned for det seneste år og bruger i højere grad salater med kål som tilbehør. At det så er ret svært at undgå, hvis man spiser hjemme hos andre eller på restauranter – ja, det er så en anden sag.

Du kan læse mere om LCHF ved at klikke på linket i starten af blogindlægget. Her står der mere detaljeret, hvad man kan/bør spise.

Hvad synes du om LCHF? Er det en modedille eller en livsstil, man bør følge?

Se de LCHF-retter, jeg lavede denne måned