Chokoladecirkel – dessertdrink med chokoladelikør

dessertdrink, dessert, drink, chokolade, fløde, mælk, chokoladelikør, whisky, kakaopulverDen sidste drink, jeg nåede i forbindelse med vinter-cocktail benspændet var denne dessertdrink, som jeg har døbt chokoladecirkel. Det er en sød og fyldig drink, som mætter godt, og den vil fungere fint som dessert (eller ekstradessert, hvis du vil forkæle dig selv).

Dessertdrink – chokoladecirkel
1 drink

15-20 g mørk chokolade, finthakket
2 cl sødmælk
3 cl fløde
3 cl chokoladelikør
1-2 cl whisky
3-4 isterninger
lidt kakaopulver

Start med at smelte chokoladen forsigtigt, så den bliver flydende. Put den i en lille frysepose og klip et lille hul i den ene ende. Tegn forsigtigt på indersiden af et cocktailglas – se nederst i indlægget. Det kræver lidt tålmodighed, så det er ikke noget, du skal gøre, mens du stresser og har travlt. Vil du servere denne dessertdrink for gæster, kan du med fordel gøre glassene klar dagen inden. Hæld sødmælk, fløde, likør og isterninger i shaker og ryst godt. Smag til med whisky. Hæld din dessertdrink i cocktailglasset – uden isterninger – og drys lidt kakaopulver over drinken. Servér med det samme.

Note: En cremet og sød dessertdrink, hvor du kan justere sødmen og alkoholsmagen ved at tilsætte lidt whisky til sidst. En smuk og lidt anderledes servering.

chokolade, chokoladedrink

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *