Det er meget få gange i mit liv, jeg har lavet risalamande, for jeg synes, det er ret irriterende at koge risengrød. Hvert år forbarmer jeg mig dog og laver risengrød til gemalen et par gange i løbet af december – mens jeg selv undgår det, for risengrød har aldrig sagt mig noget. Jeg har prøvet at lære at holde af det, for det er jo en simpel og billig måde at lave et måltid mad, og mange elsker det, men jeg er altid endt i en situation, hvor jeg skulle pøse så meget sukker og kanel på, at det kunne være lige meget.
I forbindelse med julefrokosten i går ville jeg dog afprøve et trick, som min mor plejer at bruge, når hun skal lave risengrød. Her starter du med at koge risene i vand, indtil de halvt færdige, og så koger du dem færdige, mens du med jævne mellemrum hælder sødmælk i. Hvis grøden kun skal bruges til risalamande, kan du lige så godt smide en flækket vaniljestang i med det samme.
Jeg brugte metoden i går, og det var væsentlig lettere at koge risengrøden. Der var på intet tidspunkt, at det var i fare for at brænde på – og så smagte det tilmed ganske godt! Ja, jeg dristede mig faktisk til at tage en portion risengrød og spise med fornøjelse i går, og det er jeg selv imponeret over.
I går aftes begyndte det at sne, og det tror jeg, det fortsatte med det meste af natten. Vi vågnede op til store snedriver og fygning her til morgen, og det har sneet helt frem til midt på eftermiddagen, så det har været solide mængder sne, der skulle skovles. Vi var lidt bekymrede for, om aftenens gæster ville kunne komme frem, men meldingen lyder pt på, at de dukker op, så det glæder vi os til! Der er ild i brændeovnen, julemusik på anlægget og om lidt kommer brætspillene frem, og så skal vi ellers hygge os hele aftenen. Det er i det hele taget en pragtfuld weekend, vi har gang i!
