Lutendrank og sød korngrød med svesker

lutendrankI går havde vi Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste på besøg, og det var jo en glimrende anledning til at lave en fem retters middelaldermenu! Velkomstdrinken, som også blev serveret sammen med første ret, var lutendrank, som både blev serveret i middelalderen og i renæssancen. Den minder en del om gløgg, men er dog knapt så sød og er krydret på en anden måde – og så er der heller ikke mandler og rosiner i.

Jeg hentede inspiration fra en opskrift fra historiskmad.dk, men tilpassede opskriften lidt undervejs.

Lutendrank
4 personer

6 dl rødvin – jeg brugte en sødmefuld, australsk vin
1 dl rørsukker
en kanelstang eller ½ tsk stødt kanel
et lille drys tørret ingefær eller 1 skive frisk ingefær
et lille drys revet muskatnød

1½ dl rødvin i en gryde sammen med sukkeret og krydderierne. Varm det langsomt op, indtil det er på nippet til at koge. Tag det af varmen og hæld resten af vinen i og si det gennem et tyndt klæde (det var jeg dog for doven til). Servér det med det samme.

Note: En mild form for gløgg, som fungerede fint som start på måltidet – især fordi det er så koldt for tiden.

korngrød med svesker

Korngrød med svesker
mini-forret til fire personer

½ dl knækkede rugkerner
½ dl knækkede hvedekerner
½ dl grovvalsede havregryn
3 dl letmælk
lidt salt
10 søde saftige svesker, hakkede

De to typer kerner samt havregrynene koges ved lav varme i mælk. Tilsæt sveskerne efter 10 minutter og lad det simre videre. Husk at røre i grøden med jævne mellemrum. Tag grøden af varmen, mens der stadig er lidt bid i kernerne – den skal ikke være kogt helt til smat. Smag til med salt og servér med det samme.

Note: Grøden har en fin sødme, selvom der ikke er tilsat sukker, og den vil egne sig fint som morgenmadsgrød.

Buttered beer og brietærte

buttered beerDa jeg havde gæst i lørdags, fik vi lidt at spise om eftermiddagen. Jeg havde fundet frem til en brietærte i ‘Middelaldermad’, og jeg fik lyst til at servere noget varmt at drikke til. Jeg er flere gange stødt på buttered beer, og vi fik da også en børnevenlig Harry Potter-udgave, da vi var i London, men en rigtig buttered beer har jeg ikke smagt før. Jeg er dog ikke sikker på, at man kunne få denne drik i middelalderen, for selve opskriften, som jeg har set hos Anarkisten, er fra slutningen af 1500-tallet. Jeg fulgte næsten opskriften – jeg måtte dog udelade stødte nelliker, da det sidste blev brugt i julen.

Buttered beer
3 mindre glas

½ l ale – jeg brugte Williemoes Ale
2 æggeblommer
50 gram rørsukker
1 tsk honning
½ tsk stødt kanel
½ tsk stødt ingefær
Friskreven muskat
2 spsk smør

Put æggeblommerne og sukkeret i en kasserolle og pisk det grundigt sammen med et piskeris. Tilsæt krydderier og hæld lidt af øllet i. Pisk det sammen med æggemassen og hæld så resten af øllet i, inden du sætter kasserollen over middel varme. Varm det forsigtigt op under konstant piskning, indtil det er meget varmt – det må ikke koge. Tag gryden af varmen og pisk smørret i og servér det med det samme.

Note: Krydret og meget sød drik – for sød til min smag desværre, men jeg er heller ikke særlig god til varm øl i det hele taget (øllebrød er en af de få retter, der kan få mig til at rynke på næsen), så det var måske ikke så overraskende. Meget anderledes drik.

taerteHer lavede jeg også en smule ændringer. Jeg brugt et helt æg mere (og undlod til gengæld at bruge 3 ekstra æggeblommer, da jeg ikke ville ende med æggehvide-rester), og så brugte jeg en creme fraiche på 18% i stedet for 38%.

Brietærte

Mørdej:
160 g hvedemel
130 g iskoldt smør
0.25-0.5 dl vand

Fyld:
500 g brie
4 æg
1 dl piskefløde
1 dl creme fraiche 18%
t sk stødt ingefær
½ tsk salt
½ tsk rørsukker
½ g safran

Smuldr smørret i melet og saml det med vand, så du får en kugle dej. Læg den i køleskabet et kvarter, inden du ruller den ud på et meldækket bord. Bred den ud i et smurt tærtefad – jeg brugte et på ca. 26 cm. Skær skimmel-laget af brien, og put osten i en blender sammen med resten af fyldet. Blend det til en ensartet masse og fordel det ud over tærtedejen. Bag tærten ved 200 grader i 15-20 minutter.

Note: Mild, behagelig tærte. Jeg savnede lidt mere kant – lidt mere krydring, men den er lettilgængelig og hurtig at lave.

brietaerte

Æble-peberrodskompot og varm portvinsdrik

Lige om lidt er det nytår, og derfor føles det lidt sært stadig at skrive om julemad, men jeg har stadig et par madeksperimenter i forbindelse med månedens benspænd, som jeg ikke har blogget om, og som vil følge de næste par dage. Derefter er det slut – så skal det nye år indvies med endnu et benspænd, for jeg er blevet ret glad for det koncept. Det giver mig mulighed for at udfordre mig selv på områder, som jeg ikke tidligere har berørt så meget, og det giver mange sjove, spændende, lækre og interessante madoplevelser. Jeg er jo stor fortaler af at eksperimentere i køkkenet, og det har jeg sandelig også gjort de sidste tre år.

Da vi var til julefrokost den anden dag – selvsamme arrangement, hvor jeg medbragte Büche de Nöel, norske smultringe samt panforte – tog jeg også en portion æble-peberrodskompot med. Det er en kompot, som du kan spise til blandt andet flæskesteg og frikadeller, og som har en god sødme og syrlighed på samme tid, som giver et godt modspil til den fede julemad.

Ideen til kompotten så jeg første gang, da Camilla Plum lavede det, og da jeg er ret vild med hendes madlavning, måtte jeg også prøve. Jeg brugte ca. 500 g skrællede og Belle de Boskoop æbler, da det i mine øjne er det bedste madæble til retter, hvor du skal koge æblerne helt ud. Derudover brugte jeg ca. 5 cm frisk peberrod, lidt salt, 1-2 spsk æblecidereddike samt rørsukker. Æblerne blev skåret i tern og kogt i en gryde med en sjat vand i ca. 10 minutter, til de var kogt helt ud. Derefter rørte jeg lidt sukker i og et knips salt i og lod kompotten afkøle. Da den var afkølet, rørte jeg bittesmå tern af peberrod i (det er endnu bedre, hvis du river det fint på et rivejern) og smagte kompotten til med sukker og æblecidereddike. Derefter fik den lov til at trække i køleskabet en dags tid, inden den blev serveret.

En anden af julens lækkerier var en skønherlig varm portvinsdrik, som jeg fik lyst til at lave efter at have læst i Anarkistens seneste lækre bog, ‘Vinterkage’. Her har hun et afsnit med varme drikke, som tiltaler mig meget, og da gemalen er blevet ret glad for portvin og samtidig havde ondt i halsen, så tænkte jeg, at en solid spiritusholdig drik måske kunne skræmme sygdommen væk. Om ikke andet så ville det da pludselig være lidt sjovere at være syg.

Jeg tog udgangspunkt i Anarkistens opskrift men lavede en sødere version, så gemalens hals blev smurt ekstra grundigt. Til to velvoksne glas brugte jeg 4 dl almindelig portvin fra supermarkedet – jeg synes ikke, man behøver at bruge en dyr flaske på en varm drik – 85 g rørsukker, 35 g honning, ca. 7 cm lang kanelstang, halvdelen af skallen fra en øko-appelsin samt saften fra to appelsiner. Ingredienser blev opvarmet i en gryde, indtil det nåede kogepunktet og blev derefter nydt. Men jeg advarer – den drik slår hårdt, så sørg for at drikke den på et tidspunkt, hvor du kan sidde og nyde livet et par timer frem. Det er i øvrigt også meget sundt for sjælen.

Gemalen har desværre brugt hele julen på at være syg. Jeg har både prøvet at bestikke ham med god mad samt sjove, gode og dårlige film, ligesom jeg har prøvet med diverse halspastiller og milde drugs. Da intet af det virkede, truede jeg ham i ren desperation med at spille Nik og Jay for ham! I aften har vi derfor udskiftet den sjove fest med 22 festglade mennesker med en intim middag for ham og jeg herhjemme sammen med kattene. Det bliver muligvis ikke så party-agtigt, men vi skal nok få det sjovt alligevel.De allerpæneste ja-hatte er fundet frem og er dyppet i glimmer!

Og hermed vil jeg ønske jer alle sammen et godt nytår. Pas godt på hinanden, når festen brager løs i aften og husk at drikke et glas vand, inden du går i seng, så tømmermændene ikke indfinder sig i morgen.

Godt nytår!

Glühwein og norske smultringe

Decembers benspænd skal selvfølgelig også byde på juleindslag fra Tyskland, og i dette tilfælde blev det til et glas glühwein, som jeg lavede for nylig. Jeg har prøvet glühwein, da vi var på julemarked i Berlin for et par år siden, og jeg må indrømme, at det ikke helt kommer på højde den gløgg, vi nyder her i Danmark, men ikke desto mindre skulle det prøves igen. Jeg fandt en opskrift hos Alletiders Kogebog, som jeg fiflede lidt videre med.

Norge har jeg allerede været inde på, da jeg lavede medisterkaker tidligere på måneden, men jeg havde også en opskrift på norske smultringe, hvilket i bund og grund er nordmændenes svar på klejner. Jeg har både set smultringe, der blev formet som ringe (som denne udgave, jeg viser her) og vredet på samme måde som de danske klejner. Opskriften har jeg fra et 3-4 år gammelt dameblad, hvor jeg har udskiftet hjortetaksalt med bagepulver. Smultringe smager ikke af så meget, så jeg vil anbefale dig at tilsætte lidt revet citronskal og putte lidt mere kardemomme i dejen.

Norske smultringe

225 g hvedemel
½ tsk kardemomme (det må du gerne fordoble)
2 tsk bagepulver
50 g smør
3 spsk rørsukker
1 æg
1 dl kærnemælk
1 pakke palmin

pynt: flormelis og vaniljesukker

Hvedemel, kardemomme, sukker og bagepulver røres sammen. Smørret smuldres grundigt i melblandingen, og æg og kærnemælk røres i. Ælt det til en smidig dej og tril den til tynde pølser, som du former ringe af. Kog dem gyldne i varm palmin og drys dem derefter med en blanding af vaniljesukker og flormelis.

Note: Smultringene smager som sagt ikke af så meget, men når de først har fået et drys vaniljesukker+flormelis, så bliver de ganske gode. Tror bestemt jeg skal lave sådan en portion igen til næste år.

Glühwein
1 person

2½ dl rødvin
tredjedelen af skallen fra en øko-citron
tredjedelen af skallen fra en øko-appelsin
1 kanelstang
4 nelliker (halvér gerne dette)
lidt reven muskatnød
1½ tsk honning
et skvæt portvin

Put alle ingredienser i en gryde og varm det op – det må IKKE koge. Hæld det i et glas og drik det varmt.

Note: Det smagte udmærket, men jeg syntes, at nellikerne var for tydelige, så der vil jeg foreslå, at du kun bruger to.

Æbleskiver med kanelsyltede æbler samt varm æble-romdrik

Inden jeg kaster mig over de udenlandske juleretter, så vil jeg lige fortælle om den nye version af æbleskiver, som jeg afprøvede i weekenden. Jeg er ellers ikke så meget til de klassiske danske julekager, men æbleskiver skal vi dog have hvert år – og de skal være hjemmelavede! Af samme grund var sidste jul lidt træls på det område, eftersom jeg ikke havde nået at købe en æbleskivepande, der kunne bruges på et induktionskomfur, men det fik vi rådet bod på i foråret.

Jeg plejer at bruge natron i æbleskiver, men jeg har hørt flere anbefale at bruge gær i stedet, så det måtte jeg prøve. Jeg tog udgangspunkt i førnævnte opskrift men erstattede natronen med 25 g gær og sørgede for at lune kærnemælken, så den var håndvarm, inden jeg rørte gæren ud i dejen. Da dejen var rørt sammen, lod jeg den stå lunt i ca. 40-45 minutter, inden den blev bagt på æbleskivepanden. Cirka samtidig med dette havde jeg skåret en række pigeonæbler i mindre stykker – ca.1-2 cm på hver led – og puttet dem i en gryde sammen med lidt vand og hvad der svarede til halv mængde sukker i forhold til æbler (altså en del sukker, to dele æbler). Dem lod jeg koge møre, inden jeg vendte æblerne i stødt kanel og lod det stod og trække, indtil jeg var klar til at bage æbleskiverne.

Jeg brugte den sædvanlige flere-steps-æbleskivestegning, hvor jeg sørgede for at proppe et lille stykke æble i hver æbleskive, når den var drejet en halv omgang. Det drillede lidt i den første portion, hvor panden heller ikke var helt mættet med smør, men derefter gik det let. Hvis du vil prøve at lave fyldte æbleskiver, så sørg for, at fyldet ikke er køleskabskoldt, da æbleskiverne ikke bager så lang tid, at fyldet for alvor kan nå at blive varmt. Af samme grund var det også en fordel at lave de kanelsyltede æblestykker ca. samtidig med, at dejen blev rørt, så æblestykkerne stadig var lune, da de skulle bruges.

Jeg serverede æbleskiverne med lidt forskelligt tilbehør – flormelis, æblesirup og kvædemarmelade – og personligt holdt jeg mest af kombinationen af æblesirup og flormelis. De fyldte æbleskiver var en rigtig dejlig variant, og som kuriøs oplysning kan jeg fortælle, at tilbage i 1700-tallet blev æbleskiverne faktisk bagt med æblestykker i.

Sammen med æbleskiverne fik vi – selvfølgelig – en varm æbledrik, som jeg havde fået inspiration til, da jeg læste Anarkistens seneste kogebog ‘Vinterkage’. Her er der et helt afsnit med skønne varme drikke, og her var der blandt andet en varm drik lavet på æblemost. Den valgte jeg at lege lidt videre med og tilsatte stjerneanis, som jeg er helt bidt af, samt en god sjat rom.

Til seks personer brugte jeg 1½ l friskpresset æblemost, 3 stykker kanelstang, 1 stjerneanis, to flækkede vaniljestænger, ca. 100 g lyst rørsukker samt 1 dl mørk rom. Alle ingredienser undtagen rom varmes op i en gryde, indtil sukkeret er opløst, og væsken når kogepunktet. Derefter tager du gryden af komfuret og lader indholdet hvile sig i ti minutter, inden du atter varmer det op til kogepunktet. Hæld rommen i og servér drikken med det samme.

Varm chokolade med kokosflødeskum

Vi havde gæster det meste af dagen i går, og der blev hygget, snakket og spist gode sager. Om eftermiddagen serverede jeg denne varme chokolade, hvor jeg fik inspirationen fra en bog med den originale titel ‘Chokolade’, som jeg købte i efteråret. Der er et hav af lækre og spændende opskrifter i, og jeg kan røbe, at dette ikke var den eneste, jeg fik afprøvet i går. Jeg brugte lidt mindre Malibu, end opskriften lagde op til, men ellers hold jeg mig nogenlunde til fremgangsmåden.

Varm chokolade med kokosflødeskum
4 kopper

2 tsk tørret sort te
et lille drys af kanel, stødte nelliker, stødt ingefær og kardemomme
1 vaniljestang
6 dl letmælk
3 spsk kakaopulver
100 g hakket mørk chokolade 70%
1 dl piskefløde
1 spsk flormelis
30 ml Malibu

pynt: kanel og kokosflager

Bring 2 dl vand til kogepunktet og hæld det derefter i en kop med den tørrede te. Drys krydderierne i og lad det trække i fem minutter. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. Put både vaniljekorn + stang i en gryde sammen med mælk og kakaopulver. Varm det op, tilsæt chokoladen og sørg for at røre godt rundt undervejs. Pisk fløden til skum og tilsæt flormelis og Malibu lidt efter lidt. Hæld teen gennem en lille si og ned i den varme chokolade, tag vaniljestangen op og rør rundt i chokoladen. Hæld den varme væske over i krus eller kopper, kom en skefuld flødeskum i hver og pynt evt. med kanel og kokosflager.

Note: Jeg kunne godt lide, at der var lidt ‘krydret kant’ på chokoladedrikken, og så var kokoslikøren med til at give et uventet pift til flødeskummet. Sådan en kop mætter godt, så lad være med at servere den sammen med et stort stykke kage – men sammen med en kiks eller lille småkage virker den fint.

Og nu tager jeg til et par timers træning, men jeg vender tilbage senere i dag med første del af gårsdagens aftenmåltid.

Hyldeblomstboller og kanel-te

Jeg elsker bare at komme sent i seng og derefter blive vækket tidligt om morgenen af Leopold, som vil udenfor! Begge katte er helt vilde med det lune vejr og er allerede ude for tredje gang i dag. Lige nu holder de møde med naboens kat, der er næsten jævnaldrende med dem, og vi er lidt fascinerede af, at de kommer så godt ud af det med hinanden…

Men når jeg nu alligevel skulle tidligt op (!), så passede det fint med, at jeg kunne bage de boller, jeg havde lavet dej til i går, og samtidig lave en gang sød kanel-te. Sidstnævnte er igen en opskrift fra ‘Mellemøstlige køkkener’ fra Klematis, mens førstnævnte var noget, jeg fik ideen til for et par dage siden, da jeg kom i tanke om den lille portion hyldesukker, jeg havde tilbage fra i sommers. Det holder sig i øvrigt fint og smager dejligt af sommer. Jeg ville godt have bagt bollerne med hvedemel som den primære meltype, men det var vi udgået for, så det blev emmermel i stedet, og bollerne blev derfor tungere og mere mættende – men det gør jo heller ikke noget her fra morgenstunden.

Hyldeblomstboller
6 stk. 

15 g gær
3 dl koldt vand
3 spsk hyldesukker
½ tsk salt
1 dl havregryn
2 dl durummel
emmermel for resten

lidt æggehvide
hyldesukker til pynt

Opløs gæren i vandet og bland resten af ingredienserne i efter rækkefølge, så du til sidst har en god og lidt klæbrig dej. Dæk den til og lad den hæve natten over på køkkenbordet. Form dejen til boller og pensl dem med æggehvide, inden du strør hyldeblomstsukker på. Lad dem hæve en halv times tid, inden du bager dem ved 220 grader i 15-20 minutter.

Note: Hyldeblomstsmagen er ikke så tydelig – det ville den måske i højere grad blive, hvis emmermelet blev erstattet med hvedemel – men bollerne er mere søde og mættende.

Kanel-te
1½ stort glas

½ l vand
2 stk kanel
frisk ingefær på størrelse med en lille tommelfinger
sukker
4-5 valnødder

Skræl ingefæren og skær den i mindre skiver. Læg skiverne i en kasserolle sammen med kanel og vand og bring det i kog. Lad det simre en times tid og tag så kanel og ingefær op. Smag teen til med sukker og servér det i glas sammen med lidt knuste valnødder.

Note: God og kraftig te, som er dejlig på denne årstid. Jeg var dog lige lovlig gavmild med sukkeret, så det blev lidt overvældende, og jeg vil derfor anbefale dig at være lidt varsom med doseringen.